N�gle til typografien Af Philippe Schuwer Seksogtyve bogstaver, ti tal og nogle f� tegn udtrykker genialitet, fantasi, vulg�rt sprog, pr�cis regnekunst og s�vel kontinenters som sypigers handelsregnskaber. Alverdens hukommelse er i disse tegn. Endnu mere foruroligende for jorden og dens fremtid er det at t�nke pa, at disse 26 bogstaver skal forme de kommende tanker, de mest eksakte videnskaber og nye dimensioner i vort univers. Moderne opfindelser som grammofonen og fotografiapparatet har gjort det muligt at bevare lyden og billedet. Sproget og dets forandringer har mennesket kunnet fastholde i mange tusinde �r. F�rst for fem �rhundreder siden blev skriften i Vesten mekaniseret og dermed gjort hverdagsagtig og et redskab for bagtalelse og tr�skhed. Tr�skhed, fordi skriften bygger p� association: vi kan iagttage uden at �nske det. S�ledes opst�r reklamen. Tegnene er nok ab�strakte, men sa snart vi har tilegnet os l�seteknikken, bliver de lige s� gammelkendte som de naturlige tegn. Ordet �regn� f�r os b�de til at t�nke p� det atmosf�riske f�nomen og p� v�d asfalt. Ingen af bogstaverne i ordet �regn� har nogen symbolsk eller ekspressiv v�rdi, og det har deres sum heller ikke. Rigdommen i vort sprog er knyttet til tegnets vilk�rlige anven�delse; gennem kombinationernes mangfoldighed er det en rigdom uden gr�nser. Dette �del�gger enkeltes dr�mmerier om bogstavets pastaede, forj�ttende symbolikker: det g�lder Victor Hugo, Nova�lis, Rimbaud, Mailarm� eller Claudel. L�gmanden, som studerer typografiens s�rlige kendetegn, over�raskes over mangfoldigheden og vedholdenheden i stilarter. Smuk�ke alfabeter d�r aldrig. De sp�ger ikke p� hylderne i noget trykke�museum. Tv�rtimod oplever de ved en ny brug af fladen eller ved at ledsages af en illustration en ren�ssance, selve deres form �n�dres. Denne overlevelse af de f�rste, originale former eksisterer ikke i nogen anden kunstart, medmindre den er resultatet af et plagiat. Hvorfra stammer denne immunitet hos typografiens former imod tidens tand? Dens egenskab af brugsgenstand, af nyttig kunst, er ikke tilstr�kkelig til at forklare f�nomenet: arkitekturen udvikler sig uden at g� tilbage i tiden. I vore dage kan et trykken, uden at nogen studser, lancere en ny Bodoni. Kun et tr�net �je vil opdage de sm� forandringer, �tonen�, belysningen, som man kunne 132 � Philippe Schuwer H�ndskrift fra det 16. �rh. og manu�skript af Ren� Char, 1947, (til v.), Henri Estienne; Thezaurus lingu� Gr�c�, 1572 (til h.) kalde det, fordi brugen af de hvide flader jo er et spil med lyset. Stammer immuniteten fra, at l�sningens vane har forsynet os med hukommelsesspor, som synet af ethvert identisk eller besl�gtet stimulus f�rer os ind p�? Hvis skriften er et udtryksmiddel, er den kodificerede og mekaniserede typografi en indprentningsteknik. Tekstens tilskyndelse er hovedelementet, men endda m� man skel�ne mellem den ufrivillige, �ndsfrav�rende l�sning, hvor �jet fanger en plakat eller medpassagerens avis, og s� den l�sning, man fore�tager med vilje, hvor man anstrenger sig for at forst� det l�ste. Forforenklingens skyld kan vi sige, at den ufrivillige l�sning er det hurtige kig f.eks. p� en reklame eller et skilt, medens den for�s�tlige l�sning udg�res af den sammenh�ngende, villede l�sning af en bog eller af denne artikel. En tegntypografi stillet op over for en ren forst�elsestypografi. Denne velkendte modstilling mellem to typer l�sning er et nyt f�nomen, hvis man betragter skriftens og typografiens historie: knap et �rhundrede gammel. Man reducerer yderligere den n�d�vendige tid til grafisk forskning i hurtig synsopfattelse, hvis man holder reklamens lallen udenfor, alts� det folkelige billedmageri THESAVRVS 'oXo �' i-,l l c c 11' 9 ;9^ lingu� Gr�c�, ah Hcrico Stephano cojlmchu. JA ^ -A-SUUZ*. /S�4 N�gle til typografien � 133 # |||5 R V B R IC A l ALNOME DEL NOSTRO SIGNORE^H^ IESV M&M CH RI S TO M&IM E DELA SVA GLORIOSA MADRE seMPRE m&m VER2ENE MARIA COMENCIA VNO BELLO HM TRACTATO ALA CREATVRA MOLTO m&m vtile ^<6?^: ET ANCI NECCESSARIO C IOE DELA SCIENTIA ET ARTE m� DE BEN M O RI RE ET ben FENIRE^ LA VITA SVA eller f.eks. valgplakaterne. Det f�rste banebrydende arbejde blev Univers, Adrian Frutiger> 1957 ,atin� gjort af Cassandre. Hans �Bifur�-skrift er et fors�g p� at bryde med ito .,,. . sk� bogstaver, et halvt �rtusinde, hvis mest bem�rkelsesv�rdige kendetegn var en genskabt af st�rre udbredelse af tryksager. Men l�sningen af et v�rk er ikke an-A. stocker (til v.), Arte de ben morire' derledes for det 16. �rhundredes humanist end for nutidens student. Til geng�ld kr�ver udbredelsen af �choktypografien� og dens ^ ^ tegnsprog egentlig, at bogstavdesigneren tager denne uafvendelige og hurtige omv�ltning op til overvejelse og efterpr�ver sine frem�bringelser p� eksperimentalstadiet. Forandringen kan iagttages p� forskellige niveauer, og ingen slipper idag for det lynindl�rte kodesystem. De normer, som s�ttes af visse professionelle arbejder, reklameforetagenderne, den politi�ske information, alle de t�nkelige koder, som udbredelsesm�derne muligg�r (og uden deres udbredelse ville disse kortlivede tegnsprog ikke eksistere), kaster lys over denne tilpasning. En anden kendsgerning kunne fortjene at blive gransket n�r�mere: det hurtige �jekast bliver en mere og mere almindelig l�se�form. Et af de oftest citerede, omend d�rligst unders�gte eksempler er nok vejskiltningen, men der er et uendeligt meget rigere eksem� 134 � Philippe Schuwer �9 U Skitse af Walter Allner iiil^jnad joj / uucj pue sjo iTj'sj|ic|ouio|nc uo jejddDHi/ n:i|bj3 O" : uiuuea ui g aji ' liiauidinba . puy��d joj poois siv. si ||� �� siuau saSjnq Suipu jrm }ue]judu o iBj-mnqejj; bj �qi sjsaq n" � 11 oajj�!* �-"�in' � �pMU Aja oasviia 01 umi u pel p� fornyende anvendelsesmuligheder: filmen og hermed ogs� fjernsynet. En dag vil der opst� en filmskrift i bogstavelig forstand. Hvor meget jeg end beundrer Mac Laren, er hans kortfilm ikke andet end en forbl�ffende typografisk pastiche. I sidste ende m� man, i lighed med lingvisterne, inddrage spro�gets strukturelle forandring (og forfald). Processen bliver hurtigere i forhold til udbredelsesteknikkeme. Skiltningen g�r forkortelser uomg�ngelige, avisoverskrifterne bliver mere og mere ufuldst�n�dige og n�rmer sig lydefterligningerne (France-Soir i januar 1963; BRRR). Annonc�rerne s�ger tilflugt til de samme teknikker. Man kan undre sig over, hvorfor reklamefolkene, hvis ideal er forudtil�pasning, ikke i h�jere grad har eksperimenteret med ordets skrift�lige udtryk og den rolle, det spiller. Den lingvistiske statistik �bner for interessante perspektiver. Imidlertid er der et misforhold mel�lem p� den ene side m�rkernes og slagordenes sproglige fattigdom og t�belige anvendelse og p� den anden side de summer, der bruges p� at udsende dem. Forretningsmanden og typografen er blevet h�ngende i det syttende �rhundredes typografi. Lad os vende tilbage til den fors�tlige l�sning: dens typografi N�gle til typografien � 135 ABOE-^IIU \ O Libirtu 6 M P 0?S"U\ w > ^ / ignorerer i endnu h�jere grad alle forandringer og moder. Det er der ingen grund til at undre sig over: dens eneste dyd, som er be�r�mmet af specialister s�vel som kloge l�gfolk, er dens selvud� slettelse. Typografen tjener teksten: derfor er �nsket om at opstille regler og foresl� layoutnormer legitimt. Psykologer har sluttet sig til typo�graferne, men deres sj�ldne eksperimenter har haft s� f� fors�gs�personer, at det er vanskeligt at foretage nogen gyldig statistisk be�arbejdelse. Trods modstridende resultater kan man stadig h�be p� en seri�s analyse: tryksagernes almindelige middelm�dighed, hvad l�selighed alene ang�r, g�r reformer uomg�ngelige. Enhver t�n�kende typograf har et v�rk, han anser for at v�re forbilledligt ar�bejde. Hvis enkelte gav sig til at skrive og formulere deres valg, kunne man ved sammenligninger udarbejde en f�rste h�ndbog i l�selighed. Eksperimenterne ville s� give sig selv. Enhver, som blot har en smule praktisk erfaring med eksperi�mentalpsykologiens metoder, kender det mylder af menneskelige og materielle faktorer, som er i stand til at �ndre adf�rden og ekspe�rimenternes resultater. L�selighedseksperimenterne er blandt dem, Bifur-A-M-Cas sandre, 1929 (til v.), omslag fra Editions Pauvert, 1964 (tii h.) 136 � Philippe Schuwer der t�ller allerflest. Kan l�selighed betragtes som en eksakt viden�skab? Den historiske analyse af de typografiske former r�ber ingen m�rkbar forbedring i funktionen (for nu at sige ordet). Man kan med rette vedg�, at den �stetiske forn�jelse ved en smuk side for�bedrer l�sningen af den -eller i det mindste g�r l�sningen mere indbydende. Overfl�digg�r dette samspil mellem funktion og �ste�tik ikke enhver objektiv forskning? Bevirker forskellene i vores smag, opdragelse, tendenser og vaner ikke, at nettet bliver s� bred�masket, at man ikke kan udtale sig med nogen sikkerhed? Og hvis vi skulle pr�sentere et helhedssyn p� sp�rgsm�let, m�tte vi kr�ve af forl�ggerne, at de erkendte deres fejltagelser, og af trykkerne, at de smeltede deres skrifter om. Deres inerti er lige s� stor som bor�gerrepr�sentanternes. Byplanen er f�rdig, men der er 117 m�der at omg� den p�. Lad os holde �jnene �bne for paradokserne i vores analyse. For det f�rste: beundringsv�rdige b�ger fra det 16., 17-0g I8-�rhun�drede -i dobbelt forstand forbilledlige succeser: l�selighed og gra�fik er eksemplariske � blev skabt af typografer, som ikke var plaget af nogen af industriproduktionens normative bekymringer. Det var ikke tilf�ldigheden, der gjorde udslaget, men en r�dende omsorg for stilen, som gjorde et vellykket resultat n�sten sikkert. Lysterne b�jede sig i h�jere grad for n�dvendighederne. Det andet paradoks er, at man ser disse normative bekymringer opst�, i samme �jeblik kvaliteten s�nkes pa den almindelige bog, s� den bliver en vare af begr�nset holdbarhed. De tekniske proces�sers fremskridt, den forbedrede udbredelse og kravet om kultur frembringer et tidsbegr�nset v�rk -for masser af udgivelsers ved�kommende holder papiret kun i f� �rtier. Tredje paradoks: verden formindskes, industri og handel udvi�sker gr�nserne, opfindelser og patenter er internationale, men de sproglige barrierer g�r det ikke muligt at l�gge bogmarkederne sammen, s�dan som de var det i det 16. �rhundrede. Og man er ligeglad. De typografiske st�berier, hvis midler forekom ubegr�n�sede, lader af �konomiske overlevelseshensyn en m�ngde typer for�svinde. M�ske klarer fotosatsen overgangen, s� valgets overd�dig�hed ikke bliver afskaffet. I betragtning af rigdommen af skrifter og produktets fattigdom spekulerer man pa, om ikke netop denne luk�sus er oprindelsen til vor fattigdom. Nar nu typografien er en kunst, som ikke udslukkes ved indgangen til hver ny epoke, forhin�drer den vedvarende udstilling af typografisk rigdom sa ikke, at en N�gle til typografien � 137 (E U V R E S Ernest rT^f Hemingway 1ilC JEAN R A C IN E. OldMan TOME PREMIER. IMPRIME PAR ORDRE DU ROI and the Sea Charles Scribner's Sons New York PARIS. C FRAN(J AMBft. DIDOT l fornyet og �gte tradition indf�res og kommer til at herske? Enhver Titelblad af D'dot'1783 (tllv ) plastisk eller dekorativ kunstart forkaster som ved et hamskifte de r , o r i <� , -t. layout af Hermann iormer, der er gaet forud for den. Typografien lader dem alle over-Zapf -,952 (tj| h ) leve og kender ikke til generationernes revanche og fornyet blod. Fanget i respekten for historien og for skriften, tr�lbundet af de uendelig sma muligheder for fornyelse, stiller typografien krav til sin behersker om den allermest kritiske fortolkning og en treenighed af god smag, intelligens og intuition. Og til den, der skal designe et alfabet, stiller den krav om lige s� rigelig tid, som Michelangelo havde til at male loftet i Det Sixtinske Kapel. Vort tale-og skriftsprog kender til modgang og fostrer misfor�st�elser for ikke at tale om meningsl�sheder i stort tal. Netop derfor kan det udvikle sig og forandres i en livlig form, som lever ved og for samfundet, og det kan genopst� i kraftfulde unge kunstv�rker. P� samme m�de kan typografien enten forn�rme, forvanske eller p� vidunderlig vis betjene sit budskab, b�de den eviggyldige tekst og den flygtige dagsmeddelelse: typografien er kunsten at kalde bogstaverne sammen. P� dansk ved Claus Fenger