Tidlige litografiske tryk i Danmark Af Kristian Grønborg Da Senefelder opdagede det litografiske tryk-princip i slutningen af det 18. århundrede og i de følgende år udviklede opdagelsen til en praktisk og økonomisk anvendelig opfindelse, var det første gang i over tre hundrede år en afgørende ny trykmetode blev anvendt. Det vi i dag forstår ved litografisk tryk, plantrykket, hvor adskil­lelsen mellem trykkende og ikke trykkende flader beror på princip­pet om fedtholdige farvers vandskyende evne, blev (vistnok) opda­get i 1798; men allerede i 1796 havde Senefelder gjort eksperi­menter med ætsning af sten, og det var disse eksperimenter, der førte til den afgørende opdagelse. I de følgende år spredtes opfindelsen fra Mlinchen til de vigtig­ste byer i Europa. I 1801 fik Senefelder patent på litografisk tryk­ning i London og snart efter etableredes trykkerier i Paris, Wien og i mange tyske byer. Således bl.a. i Hamborg og Altona. Det litografiske tryk blev naturligvis også kendt i Danmark; men først ca. 10 år efter, at det var sket i de nævnte europæiske lande. Danmark-Norge var i de første årtier af det 19. årh. et depres­sions-og krisehærget samfund og tog kun langsomt imod nye tek­nologiske opfindelser. De første litografiske tryk i Danmark blev lavet i 1811 af tyske­ren Wilhelm Heinrich Wensler (Wenssler, Wenzler). Wensler havde på det tidspunkt opholdt sig i Danmark i flere år og ernæ­ret sig som kobberstikker. Han var dansk gift og havde deltaget i Københavns forsvar i 1807. Da de direkte krigshandlinger var overstået for Danmarks vedkommende, rejste Wensler til Miin­chen, hvor han havde familie, og her fik han kendskab til litogra­fiske tryk. Han angiver selv (i den nedennævnte ansøgning) at tj| have studeret hos »En Mand navnlig Sen(n)efelder.« j.h.Bårens:Noticer Efter at han var kommet tilbage til København, nedsank han i for Musikliebhavere, dyb fattigdom og klarede sig kun takket være privat godgørenhed. offenti^ggjo^te I januar 1811 ansøger han »Fonden ad usus publicos« om 600 Rd. ijtografi i Danmark til at købe litografiske sten, presser og andre redskaber til et lito-udført af Wensler. Taubl Tal: II Et af Wenslers første arbejder fra J. C. Wendts »Anvisning til Re­cepteerkunsten«, 1811. Wen<(«r 'm grafisk værksted. For at forklare nærmere om sagen, fulgte der med ansøgningen et bilag bestående af Heinrich Rapp's bog: »Das Geheimniss des Steindrucks.« Tubingen, Cotta, 1810 og en anbe­faling fra Gommandeur og Ridder Løvenørn. Løvenøm går, un­der henvisning til den store nytte der kan drages af den nye kunst, ind for at pengene bevilges; men tilråder dog, at de udbetales til hospitalslæge Wendt, der så kan hjælpe Wensler med dels at be­styre pengene og dels »med de chemiske Tilberedelser, hans Kunst giør nødvendige.« Ansøgningen blev imødekommet af Frederik den 6. den 20. fe­bruar 1811. Wensler optræder første gang offentligt med prøver på det nye tryk på »Selskabet for indenlandsk Kunstflid«'s udstilling i juli 1811. Altså knapt et halvt år efter, at han harfået bevilget penge til etablering. I en anmeldelse fremhæves Wenslers arbejde på grund af den nytte den nye »industrigren« kan blive til ved fremstilling af landkort, musikalier, m.m. Året efter nævnes Wensler igen som udstiller med både litogra­fier og kobberstik. I »Fortegnelse over de Konst-og Flidsfrembrin­ 1. Betegnelsen gelser som i August 1812 ere foranstaltede udsatte af Selskabet for Steentryk anvendes indenlandsk Konstflid, i Kongens Klubs Værelser i Gaarden No. sideløbende med 14 paa Østergade« findes som nr. 85 »H. Wensler, Steentrykker,1 Litografi op i århundredet. Sølvgade Nr. 416 1. Sal Nr. 273 En Samling af Frugter, stukne i Tidlige litografiske tryk i Danmark • 91 Kobber og illuminierte, i'ste Hefter 20 Rd. Nr. 274 Brodermøn- stre, i'ste Hefte 6 Rd. Steentryk.« Dette år omtales Wensler ikke i u , 0 , ,, -111 -i 1 anmeldelsen, belv om grundlaget er spinkelt, har vi her en antyd- 0 0 r 5 1 ning af de to teknikkers økonomiske stilling over for hinanden. I 1813 og 1814 er der ingen fortegnelse over udstillinger; men i 1814 er der en anmeldelse, hvori Wensler nævnes. »— at de ind-lagte Arabesker ligeledes kunne være smagfuldere, og mindre ukor-rekt tegnede, derom vidne de paa Instrumentmagernes Richter og Bachmanns under Nr. 245 anførte skjøntlydende Flygel Forte­piano indlagte Arbeider, i hvilke Udg. troer at kunne gjenkende Steentrykker Wenslers Gravstik. Hvad taber ikke et eller andet Stykke i sin Værd — det have en end saa smagfuld Form og saa skiøn Politur som mulig -naar derpaa er anbragt en Figur, hvis Stilling, Legems Deles Forhold, samt disses Sammensættelse frem­ byder et smagløst og høistmodbydeligt Syn?« Herefter fremhæves den store billedhugger Bertel Thorvaldsen på Wenslers bekostning. I det hele har Wensler ikke formået at give den nye teknik et kommercielt endsige kunstnerisk gennembrud. 1. juli 1815 får musikhandler Carl Christian Lose privilegium i »Nye Oeconomi­ ske Annaler<<1818 . findes denne tavle, ^ Ifølge Krossing er denne formodentlig det første forsøg 1 >Kr dimaneer<<' ' tegnet af Lieutnant v wiikens. * (Pvc r Ø^oma/v^ln^ Y^riyytc-. /irTniner/ci/n/aadern .''U/f m/^r /'e?i/ ^rt/T-L ?J/tf. /cu/nsuauwføn^c 'ri>c /ccr x, Tavle fra »Den Lancasterske Skole-indretnings Histo­rie.« v. Abrahamsen der var en ivrig fortaler for Lanca­sterskolerne har måske fået sin interesse for litografi gennem denne bog. 1. Ludvig Fehr op­rettede i 1818 og 1820 de første lito­grafiske trykkerier i Stockholm og Christiania (Oslo). m m cSe tt--. youioførv Øa.£ itC' ffrcde rtÅ'/' wr-/ d^/vn^gy Jyærs/ s ! ^La:njf-e-/t^xckr'/'&a'ndt' od vtar på at oprette og drive et stentrykkeri i København. 8. november I8I^ ændredes privilegiet til at gælde Lose og Wensler i fælles­skab, og de får eneret på at lave litografiske tryk i Danmark og Slesvig-Holsten i 8 år. Dog undtages trykningen af landkort og lign. Allerede et halvt år efter (6.4.1816) ophørte Loses og Wenslers samarbejde dog efter fælles overenskomst, og herefter fører Lose trykkeriet videre alene. I 1816 blev berlineren Ludvig Fehr1 an­sat som litograf og i 1820 ansattes en anden tysker, gravøren En­ger, hos Lose. Den øvrige arbejdskraft har været lokal. Selv om Lose utvivlsomt har været en bedre forretningsmand end Wensler, fik trykkeriet ikke nogen afgørende fremgang. De mange skuffelser og Loses øvrige forretninger gjorde ham til sidst ked af foretagendet. Da man så ydermere forsøgte at lave falske pengesedler i trykkeriet, besluttede han sig til at afhænde det. En overgang så det ud til at trykkeriet ville blive solgt til Altona; men Tidlige litografiske tryk i Danmark • 93 takket være major J. N. B. v. Abrahamsons indgriben, blev det i slutningen af 1820 købt af Frederik den 6. og fik navnet »Det Kongelige Steentrykkeri«. Det Kongelige Steentrykkeri blev oprettet med det formål at trykke militære kort og opmålinger og tabeller og andet undervis­ningsmateriale til den »indbyrdes undervisning« eller Lancaster­skoleme. Denne undervisningsform var udgiftsbesparende, og ved sit militære præg tiltalte den v. Abrahamson og den soldaterglade konge. Også trykkeriet fik et militært præg. Officerer blev ansat som litografer, underofficerer som trykkereog menige som slibere. Kom­mandoforholdene var i orden. Den daglige leder af trykkeriet blev artillerikaptajn Niels Brock To tavler fra N. B Krossing. Krossings »Udsigt over Steentrykker|- Krossing blev i 1822 sendt til Tyskland og Paris for at uddanne 11 1 11-1 r tt r , ,, ^ r •, Kunsten eller sig ved de gode trykkerier der. Her traf han bl.a. Senefelder. Han Lithographien« skriver: »Under mit Ophold i Mynchen havde jeg Leilighed til 1827. A. SKlEVJBIif ME® PKIY PAA STEEK TEGNET MED KIWDT PAA STEEN. LMPRO^IPTIJ KfU SUvJr A Dv C 1975 é 1. »Magazin for Konstnere og Haandværkere«. Red. af G. F. Ursin 1827. at gjøre et par smaaprøver med Sen(n)efelder, maa oprigtigen til­staae, at det er mig en Gaade, hvorledes Sen(n)efelder nogensinde er kommen til Resultat med sin første Opfindelse, da han næsten aldrig vidste, hvad han brugte, bugnede af nye Ideer og Projecter, havde han aldrig sin Opmærksomhed henvendt på hvad han hav­de mellem Hænder.«1 Krossing har flere lignende vurderinger af opfinderen og hans ideer, men anerkender dog opfindelsens store betydning. I de følgende år sendtes flere officerer til Tysland og Frankrig, som var førende på det kunstneriske litografis område, for at vide­reuddanne sig. Løjtnant Henckel, der havde været på en uddannelsesrejse i 1824, oprettede et selvstændigt trykkeri i 1827. Det opnåede ikke nogen større betydning, men bestod dog til 1848. Vi får et indtryk af »Det Kongelige Steentrykkeri«'s produktion gennem en fortegnelse over, hvad trykkeriet har (pligt-)afleveret til Det Kongelige Bibliotek. Fortegnelsen dækker årene 1820-27 og medtager alt, hvad der er lavet undtagen »prøver, købmands­cirkulærer, visitkort, militære lister og rapporter vedrørende den daglige tjeneste«. Fortegnelsen omfatter ialt 748 blade. Hovedgrupperne er noder 256 blade, undervisningsmaterialer 258 blade, militære reglemen­ter 71 blade og bog-og tidsskriftsillustrationer 89 blade. Der er desuden portrætter, landskabsbilleder, spil (for børn), diplomer, obligationer, landkort, søkort, stjernekort, postkort m.m. Det var Krossings forhåbning, at trykkeriet ud over det daglige pligtarbejde med skolekort o.l. skulle kunne tjene mere kunstneriske formål. Han skriver: »Under Professor Lunds specielle Opsyn, teg­ne nu en Deel af det Kongelige Kunst-Academies Elever på Steen, saa at muligen om foie Tid en Skole vil opstaae, som udelukkende vil beskjæftige sig med Steentegninger.« Denne stilling opnåede trykkeriet dog aldrig. Dets senere produktion (der ikke findes regi­streret så udførligt) adskiller sig sikkert ikke fra de tidligere nævn­te, og ialt fald for bog-og tidsskriftsillustrationernes vedkommende domineredes markedet af kobberstik og importerede litografier (især til børnebøger). »Det Kongelige Steentrykkeri« bestod til 1843. Også tidens belærende børnebog har opdaget det nye håndværk. I 1832 udgav Steen's Forlag »Mennesket i dets Virksomhed, eller Livet og dets Sysler« 478 sider i 120 + 96 usignerede litografiske Tidlige litografiske tryk i Danmark • 95 320 (Sfentv^ffercm fntrpffcr^^unffen tl/fr Siit^ogras ^bitn bffiaaec i nt affoge «t Walnie, ellec fn øfrt-fr, cKec ct ^aart og faakbeé mtrc i raangj folbige 3fftrpE »eb fammeå ^nbtingelfc faa cn Sfogé jiatfjlcn, og bEtvfter |anitm6 2fftri;fning. /Det ct cn ^unjl af uenbclig ni«gm 23igtigf)tb for SSibenjTabfrne, ba nu SBæifcr, fora bff)øtj£S oplpfle t)eb flaner og ^anrtor, fan bccm?b foca fpncS tmb fanrc tufgcn ?(tf)fb og tinge 23?fcjt« ning, ligtfom ^ortfcifter, SabeUcr, Gicculaitec tcb ©tentipf funne mangfolbiagLecco efter ^orj nøben^eb. 2(lopS ©ennefelbct, fob t ^)rag i Sødmen, flben G^orip bcb bet tongcl. 2f)catcr i S^und^en, tilfommec 2@tcn femmen førfte ffpfTnbet nf ^unflen, f)tné Ubø»e[f< begpnbte omtrent »eb Tfaret I8OO1 cg i be fotgenbe for« tavler. Bogen, der for det mestes vedkommende er forfattet af F. Opslag fra »Men­ nesket ' dets Virk- Thaarup, har side 320-23 en til formålet god beskrivelse af sten- somhed eller Livet trykkerens arbejde. Xylografi omtales ikke, og om kobbertrykke-^ dets s s| rens arbejde oplyses det, at København simpelthen ikke kan brød-1832. føde en kobbertrykker. I i837 oprettede Emilius Ditlev Bærentzen og Henrik Leonhard Danchell det Lithographiske Institut (herefter det mest alminde­lige navn), der for alvor slog den litografiske illustration fast som en billig og til visse formål langt bedre teknik end kobberstikket. Bærentzen var portrætmaler og havde uddannet sig som litograf i Paris. Han har tegnet til en del af instituttets mere ambitiøse foretagender, men udtrådte af firmaet i 1845. Danchell var voksdugsfabrikant, men havde tidligere beskæftiget sig med litografisk virksomhed. Allerede 1830—33 udkom således pa Steens Forlag »Ariston, eller dansk-historisk Skildringer af men­neskelig S jelsstorhed og Hjertensgodhed til at vække Fromhed og Fædrelandskjerlighed i de unge Hjerter« 1—2 Samling. I forordet oplyses det, at »En Ynder af Tegnekunsten og Dyrker af Fædrene­landets Historie, Hr. Capt. Danchell har forsøgt paa Penselen at fremstille enkelte historiske Skildringer i vor Mallings bekjendte classiske Værk. Undertegnede [Steen] har ikke taget i Betænkning 1. Her citeret fra Inger Simonsens udførlige omtale 1 »Den danske borne-bog i det 19. år-hundrede«, 2. opi. 1966, s. 34. at lade disse Tegninger lithographere og udgive dem med Text, uddragen af den berømte, nu afdøde, Forfatters eget Værk, saa meget mere, som disse Tegninger efter Dilettantens egen beskedne Dom over hans Forsøg, ikke fremtræde med Fordring paa Kunst­værd, men kun ere bestemte for den opvoxende Ungdom ...«I j mi(jten af 1830'erne har også »A. Hansen« og »R. N. Nielsen« fremstillet litografier, men Bærentzen indtager en absolut førerstil­ 0 0 hng og får først en alvorlig konkurrent ved det firma, der i 1850 oprettedes af Tegner og Kittendorff. I en kort periode omkring 1850 er litografi den foretrukne illu­strationsmetode; men det nye træsnit, xylografiet, vinder snart en afgørende dominans først i tidsskrifterne og senere inden for bog­ illustrationen. Som et udtryk for litografiets stærke stilling får vi i 1844 den første danske monografiske fremstilling af litografiens teknik og hi­storie i G. F. Ursins bog »Lithographien eller Steentrykkerkun­sten«. Bogen udkom på Reizels Forlag og var på X + 170 sider i 8° + et hefte med 8 tavler i 40. Fremstillingen bygger især på Engelmann's bog »Traité Théo­rique et pratique de litographie.« Mulhouse, 1835-40. Desuden henviser Ursin til Krossings artikel og takker hofgraveur Ferslew for praktiske vink. Ferslew havde oprettet litografisk institut i 1842. I det historiske stof bygger Ursin på Krossings afhandling, og om den senere tid oplyses der kun, at »Det Kongelige Steentryk­keri« ikke var heldig med sine kridtlitografier, og at Bærentzen og Ferslew's Institutter, der har leveret tavlerne til bogen, »drives med betydelig teknisk Indsigt.« Skønt et hovedværk i tiden, giver Ursins bog således ikke meget nyt om litografien i Danmark.