ORAT10 DOMINICA IN CLV. LINGVAS VERSA EXOTICIS CHARACTERIBVS PLERVMQVE EXPRESSA. PAR MAE TYPIS BODONIAN1S MDCC C VI• I tilknytning til artiklen i dette nummer om Bodoni-museet i Parma bringer vi på vor dob­beltside denne gang otte sider fra Bodonis Fader vor, én af de mere bemærkelsesværdige skriftprøver der findes, udgivet i 1806. Bogen giver prøve på 155 sprog. De asiatiske sprog optager 73 sider, de europæiske 121 sider, de afrikanske 13 og sidst de amerikanske 21 sider, tilsammen 228 sider. En enkelt tavle måler 220 X 138 mm. Bodoni skriver i sit forord (i uddrag): Den rejse, som den katolske kirkes overho­ved foretog til Frankrigs hovedstad, samt be­tydningen af denne højtidelige hændelse hører til de store begivenheder, som historien og kunsten har videregivet til kommende gene­rationer. Alle folk, som er blevet berømte ved deres høje civilisation, har foreviget deres storhed i Noter december 1974 • 85 monumenter. Men alle de kunstens mester­ værker, som de i deres sublime fantasi skabte sig, har ikke kunnet modstå tidens tand, ej heller har de kunnet komme til andre nationer og så at sige talt samme sprog til dem. Dette er kun blevet forbeholdt én -for dem ganske ukendt -kunstart, nemlig den typografiske kunstudøvelse. Den alene har haft det dobbelte privilegium, for al fremtid og for alle folk i alle dele af verden at bevare mindeværdige hændelser og sprede kundskab. Den taler alle sprog til alle folk til alle tider. Denne for­ nemme kunst kunne vel ikke forbigå en begi­ venhed, der i så høj grad er værd at mindes. Det var derfor, at direktøren for Imprime­rie Impériale i Paris, Monsieur Marcel -den samme som fulgte med i det egyptiske felttog for at forevige soldaternes bedrifter -fik idé­en til et vanskeligt og djærvt arbejde, som han også udførte med et misundelsesværdigt resul­tat, nemlig at med al typografisk omsorg i tryk at gengive Fader Vor på 150 sprog. Den­ne fornemme udgave forærede han Hans Hel­lighed Pius VII. Ved den ros, som denne be­hagede at give denne bog, vandt den yderli­gere berømmelse. Jeg havde allerede hørt tale om denne be­rømte mand og rygtet havde vidst at berette for mig om den fuldendelse, hvormed han hav­de udført sit typografiske arbejde. Men jeg ville måske ikke have fået lejlighed til at be­undre det, hvis ikke min ven, den lærde præ­lat Domenico Testa, havde skaffet mig et eks­emplar, som jeg med største opmærksomhed har studeret, og som giver mig anledning til at fremføre min tribut blandt den mængde lovord, som udgiveren har ret til at modtage. Med stor tilfredshed har jeg set, at hans græske typer er de samme som den dygtige Garamond skar efter ordre fra Frans I og som Robert Étienne anvendte i sine smukke bøger, men som man troede var gået tabt. Med ikke mindre interesse genser jeg vor Stefano Pauli­nos elegante arabiske typer, som anvendtes til Davids Psalmer med den latinske oversættelse -en yderst eftersøgt udgave, for hvilken vi står i taknemmelighedsgæld til Mr. Savary de * 86 • Noter december 1974 Breves. I egenskab af at være vor allerhøjeste kristelige konges ambassadør i Konstantinopel samlede han en stor mængde orientalske ma­nuskripter, og da han i samme egenskab send­tes til pave Paul V, indrettede han i Rom på egen bekostning et trykkeri, hvor det nævnte arbejde udførtes under hans overopsyn. Imidlertid forekommer denne Paris-udgave mig at have visse fejl. Således er de kaldæiske, syriske, fønikiske, palmyriske, bramanske, ma­labariske, tibetanske, georgiske, etruskiske, illy­riske, hebraiske-tyske, wulfil-gotiske og puni­ske sprog ikke medtagne. Eftersom jeg har typer til alle disse sprog og dertil et stort antal latinske typer, fik jeg den idé at udgive noget lignende i tryk, og så besluttede jeg mig for at sætte dette ligeså svære som vidtløftige ar­bejde i værk. For vore kendere af orientalske sprog fremlægger jeg her resultatet og er lyk­kelig over, at hellenisteme skal blive mig tak skyldig, fordi jeg har givet dem en samling græske typer, som i variation overtræffer alt, hvad ethvert andet trykkeri kan præstere. Man vil måske indvende, at de tyske typer kun forekommer i et lille antal. Dette er mit svar. Lang tid tilbage har jeg forudset, at de vil gå af brug, og at tyskerne i lighed med englænderne i sine tryk vil overgå til de latin­ske typer, således at studiet af deres sprog vil blive lettere, og for at motivere min opfattelse vil jeg blot pege på den forandring i typesnit­tet, som man ser i udgaverne af Gessners Idyl­ler, Goethes, Wielands og Klopstocks poesi. Om jeg på samme vis ikke har givet prøve på så mange russiske typer, så beror det på, at dette sprog ikke er lige så beundret som det græske, og derfor har jeg ikke anset det for nødvendigt at meddele alle de grader, som jeg håber at tilvejebringe i fremtiden. Hvad de typesnit angår, som af typograferne kaldes an­tikva og kursiv, er typeserierne så varierede, at man knap vil kunne finde én og samme ty­peform to gange i hele værket. Mit arbejde ville uden tvivl have været af­sluttet i den lykkelige periode, da Italien rege­redes af den Augustissimo ed invittissimo Im­peratore e Re Napoleone il Grande, om ikke mit vaklende helbred havde hindret mig mine hensigter. Det turde sandelig ikke være af vejen ærligt at erklære, at hensigten med dette store arbej­de ikke er foreskrevet af et forfængeligt ønske om at rivalisere med polyglot-udgaverne, som jeg aldrig vil ophøre at beundre og nære stor respekt for. Tværtimod vil jeg nævne, at jeg grundigt har studeret de eksemplarer, som fin­des i det kejserlige bibliotek i Parma -et stu­dium som har givet mig god vejledning, når jeg har skullet skære de typer, der skal indgå i min store Manuale Tipografico og af hvilke jeg her aftrykker en hel del for at -som jeg håber -meritere mig i det lærde Europas og i de krævende og strenge bibliofilers øjne. Hvis jeg skal aflægge regnskab for mine mo­tiver, vil jeg sige, at jeg uimodståeligt er ble­vet draget til dette arbejde af den brændende iver, jeg foler for udviklingen og fuldkom­mengørelsen af en kunstudøvelse, som til sta­dighed holder mig sysselsat, samt af ønsket om at være nyttig for dem, som elsker og helliger sig de exotiske sprog, og til sidst fordi jeg el­sker det italienske navn og Italien, som jeg er umådelig stolt over at tilhore... For nu at vende tilbage til det nye typogra­fiske arbejde, som jeg her fremlægger, tror jeg ikke, at der i den lærde verden er så mange, som virkelig er kapable at bedømme dets for­tjenester, og det må derfor tillades mig at bede alle andre om, ikke at bedømme dette efter det lille antal linjer, som findes på hver side, og som måske ikke engang indeholder hundrede forskellige typer. Vid derfor, at der skal 400 matricer til for at fremstille en latinsk bogstavserie, 700 til arabisk, 1132 til malaba­risk, 550 til koptisk etc. Yderligere forholder det sig sådan, at accenterne og apostrofferne til de fleste af mine græske typer ikke er sat­te, som man sædvanligvis gør, ovenikobet i de berømteste trykkerier, men er støbt sammen med typen. Eftersom de harmonerer dårligt med visse bogstaver, har jeg i mange tilfælde været tvunget til at skære den samme vokal op Noter december 1974 • 87 til 25 gange, hvilket giver satsen et mere regel­mæssigt og elegant udseende. Til slut vil jeg bede kendere observere, at de exotiske typer, der er anvendt i de fire poly­glotudgaver af Fader Vor, jeg kender, er gra­veret i kobber for at undgå de store omkost­ninger og den lange tid, som behøves til frem­bringelse af stempler og matricer. I min ud­gave er alle typer bevægelige og støbte hver og en for sig. Det sagte må række. Det står nu kun tilbage for Europas lærde akademier og uvildige biblio­filer at vurdere mit arbejdes rette værd og afgøre, om det er lykkedes mig at overgå de nævnte forbilleder, eller om jeg ikke er nået op til deres niveau, når det drejer sig om ty­pernes variation, elegance, renhed og exakthed. For at kunne bringe et rimeligt udvalg af Bodonis skriftprøver har vi på planchen i dette nummer af Bogvennen reproduceret de valgte eksempler i ca. halv størrelse. Interesserede medlemmer vil kunne få et sær­tryk af planchen ved at indsende en bestilling med navn og adresse samt 3,-kr. i frimærker (til dækning af emballage, porto etc.) til for­eningens kontor i Klarebodeme 10, 1115 Kø­benhavn K, inden den 1. februar 1975. SSH Jens Fr. Nørbæk Født 1924 i Horsens. Kunsthistoriske studier ved Københavns Universitet under professor Chr. Elling 1960-68. Volontør ved Statens Museum for Kunst. Midlertidigt ansat ved Kort-og Billedsamlingen, Det kgl. Bibliotek, samt ved Nordjyllands Kunstmuseum (1971). Afhandlinger om Ludvig Holberg i Skrifter fra Holbergsamfundet af 3. december 1922 og Nordisk Tidsskrift. Speciale i malerne Erik Pauelsen og C. A. Lorentzen. Artikler om mo­derne dansk kunst (Harald Giersing, Astrid Noack) i »Signum« og »Billedkunst«. Artikler om kunsthåndværk og teaterdekorationer (Hel­ge Refn) i Dansk Brugskunst. Kronikør til Ber­lingske Aftenavis og medarbejder ved leksika (Hirschsprung, Gyldendal). Kunsthistorisk konsulent ved restaureringen af Marmorbroen og tilhorende portaler. Tildelt flere legater. Jens Fr. Nørbæk har tidligere bidraget til Bogvennen (hæfte 9, 1973, side 275) med en artikel om »Jane Muus som bogkunstner«. I artiklen om danske Holberg-illustrationer er nævnt flere Holberg-portrætter, men artik­len omfatter dog ikke disse i sin helhed, lige­som artiklen heller ikke omfatter nye oplag af én gang udsendte værker, undtagen hvor det fandtes naturligt. Desuden er heller ikke med­taget vignetter, culs-de-lamps etc., medmindre disse er specielt fremstillet til et værk. Forfatteren arbejder i øjeblikket på en kata­log over samtlige Holberg-portrætter. Forfatteren har bedt redaktionen takke Uni­versitetsbiblioteket for omsorgsfuld og tålmo­dig hjælp under arbejdet med artiklen om de danske Holberg-illustratorer. Angelo CiavareNa Angelo Ciavarella har en doktorgrad i litte­raturhistorie; 1954-57 var han leder af Uni­versitetsbiblioteket i Catania for i 1957 at blive direktør for Biblioteca Palatina i Parma. Han har forestået genopbygningen af de to biblioteker, biblioteket i Catania fordi det var ødelagt af termitter, Biblioteca Palatina efter krigskader. Ciavarella har en omfattende ud­givervirksomhed inden for bogvæsen bag sig, ligesom han har forestået en række udstillinger af bøger og »typografica«. Han er grundlæg­ger af Museo Bodoniano. å 88 • Noter december 1974 Efter ombrydningen af Bogvennen har der vist sig mulighed for at bringe yderligere et par illustrationer til Jens Fr. Nørbæks artikel om danske Holberg-illustrationer fra Abild-gaard til Arnel. Vi har valgt at gengive to træsnit fra den forste illustrerede Peder Paars-udgave 1720, se artiklen side 57, og to penne-tegninger af Wilhelm Marstrand fra Ludvig Holbergs Udvalgte Komedier udgivet af Gyl­dendal 1954, se artiklen side 73. Marstrands tegninger illustrerer henholdsvis Erasmus Mon­tanus (»Ergo er I en Hane«) og Jeppe paa Bjerget (Jeppe tager ridefogdens kone på brystet).