Den rosendahlske Bibelsamling 
Af Paul Rosendahl 
Det mindste og det største -det ældste og det nyeste -er kon­traster, der altid vil være i stand til at interessere mennesker. 
Verdens mindste bibel, en japansk seværdighed, der blev præ­senteret på verdensudstillingen i New York, var af de japanske ud­givere sendt til Den rosendahlske Bibelsamling i Esbjerg, før den var genstand for beundring af det forbløffede publikum på ver­densudstillingen. Det fortæller lidt om den opmærksomhed, der er skabt om den ganske enestående samling af bibler, der blev grund­lagt af bogtrykker K. Rosendahl, og som har til huse i Rosendahls bogtrykkeri i Esbjerg. 
De største bibelværker findes i samlingen, liggende i reoler, som de har gjort på den tid, hvor de var i brug. De viser smukke, ælde­de rygge, de viser gyldne snit med prægede ornamenter, de viser metalbeslåede bind, og de giver rummet, de opbevares i, en sjæl­den atmosfære af fortidens kultur. Værelset har en streng geome­trisk udformning, empirens stil understreger højtiden -og dags­lyset, der er lukket ude af hensyn til de gamle værker, giver en fortættet oplevelse i selskab med biblerne. 
Kristian Rosendahl startede sin samling allerede i 1906, da han anskaffede sig sit første eksemplar, men først omkring 1020 be-gyndte han at samle systematisk. Rosendahl havde to grunde til at samle bibler. Først og fremmest var han stærkt engageret i Meto­distkirkens religiøse liv — dernæst var han bogtrykker og holdt af bøger for bøgernes skyld. 
Biblerne kunne på en måde give ham en dobbelt glæde, og den­ne oplevelse tænkte han også skulle komme andre til gode. Ved hans død blev samlingen en selvejende institution. 
Denne sjældne samling, der her er skabt, skulle nødig nogen­sinde splittes for alle vinde. Den blev under krigen reddet, idet den dengang befandt sig i bogtrykkerens hjem, da Rosendahls bogtryk­keri den 3. oktober 1944 blev sprængt af tyskernes håndlangere. 
Ved flytningen fra hjemmet til det nye bogtrykkeri, blev sam­lingens først erhvervede eksemplar borte. 
1974 
i 

Grundlæggelse 
1906 ved 
Kristian Rosendahl 
48 • Paul Rosendahl 

Nordeuropas bedste 
bibeisamimg 
Det ny Testamente, udsendt af Robert Estienne (Stephanus), Genéve 1551 med en græsk og to latinske tekster 
Der ligger en idé bag samlingen af bibler. Det er ikke alt, som har interesse. Man tilstræber at få så smukke eksemplarer som muligt og helst første udgaver. Biblerne udskiftes efterhånden, som bedre eksemplarer erhverves. 
Hvis en bibel ikke håndværksmæssigt udmærker sig, f. eks. ved en særlig smuk indbinding eller sin typografiske opsætning, så lig­ger det uden for samlingens interesse at erhverve den. Det er ikke vanskeligt at samle mange bibler, for der er trykt så umådeligt mange. Vanskeligheden består snarere i at forklare de mange vel­menende mennesker, der henvender sig for at få lidt penge ud af 
deres arvebibel, eller for at forære den til samlingen, at den næsten altid er ganske værdiløs. Samlingen er Nordeuropas bedste privatsamling -bedste på den måde, at de værdifulde eksemplarer har til huse her. Det er ikke 
kvantiteten, men kvaliteten, der lægges vægt på. Omkring 200 bind rummer samlingen og deraf hundrede helbibler. Der er fire inkunabler iblandt, ikke noget stort tal, men hvor mange private ejer fire inkunabler? 
Det er ikke meningen at gennemgå hele samlingen i denne arti­kel, men der kan drages forskellige træk frem fra de gamle bøger. Den ældste af alle trykte bibler er her ikke. Gutenbergs 42-linje­de bibel findes ikke i så mange eksemplarer i verden, at der også 
SEC. L VC A M. 

B. 14« 
/rANTA TA* TlTs KAINlSx J'fh-*erunt,If(u pr*­
ceptor , mifcrcrc
JlxfytCHC. 
noftri. KCM CLUTtlf, 4 Quoj vtvidir,
dixitillis.lic.jo' 1
Nouum IE S V Chrifti D. N. TlcpéiSiync'fr-At^cLT ftendite vot Sa­icwni^'Qn iipiuai. Key ccrdotibut.Etfa-
Teftamentum. t-floiTp if £ J av'-ftumrftvt mtcr

undum munda
Cum duplici interpretationc,D.Erafmi, & Vefc-ti fint. 
ns mrcrprctis: Harmonu itemEuangclica, & E/'C/É Jk etoTiBf IJboY M Vnuiauffme* .
copiolo Indicc. OTT iccS» , ^, illii; vt viditquod
Si K M' mundatus efTrt, 
$uvtis/xkyx tfo%ai(ur 
regreflus rft cu 
wV Øtcr. vocc magna glo­
nficans Dcuni.
lo'l eUm'' Kct. tnnr 'Or, rstswlé Etprc ciditin fa 
cum ad pedete.
tr p«dr. ti*. Tnv tøy-TirSitf CJJJU­
iu$ .graciatagrt
jrn..4hl< åimli
HM ci & hicerat Sa­
fiiaou*. af75^ Ua ^cLuapenyf. 
ArnKfiS^/fAo Itintf 17 Rcfi-ondcmati 
tem lefus di*it#
Nfo«1* fnnrfOuj4 o'i Aks'-tt<X' 
Nonncdccc mu
4nOUé ^ autcmillivbi» 
fb",/3 ént&'wf} dari funtfnoucm 
Ko »rt lu. éOptdy.am utv-
Non funtrcpcr 
gy:t la*7f( Søurctf/oi;** 
ti qui rediennt tJ©«J, «/tv o aVio^-vt darent gloril
Deo, niti hkaJic
• tmiftma.
-Vi— nigena. 
ftahilH, Key einy cumj}Aycc~ 19 Etaitilli, Sur­
gf.vadc:(idc» tua
94 fidn (ua ^mpAj OV ' H ffVO
Ex officina Roberti Stephani; tderuauit. 
M. D. L I. t-nfunfrlfj-LZn? to llnttrroj.l'jJt Hir.j.t« 
Den rosendahlske bibelsamling • 49 

kunne blive et til Esbjerg-samlingen, men i 1969 erhvervedes et 
enkelt blad i stort format. 
Robert Estienne, latiniseret Stephanus (1505-1559) var lige så lærd filolog, som han var en dygtig bogtrykker. Hans værk, oktav-stephanus' udgaverne fra 1545 må kalde på den største beundring for arbej-Oktavudgave 
fra 1545

dets sats-og tryktekniske kvalitet. Var det i dag, man lavede et sådant værk, ja, så ville vor fremskredne teknik nemt kunne frem­stille industriprodukter med små skrifter, hvad enten mekanisk sats eller reproduktionsmetoder kom i anvendelse. Dette værk er blevet til ved skæring af små stempler, fremstilling af matricer, støbning af skriften, sætning i hånden og trykning med indvalsning af baller med farve og håndpresse, -en uovertruffen kvalitet i arbejdet præger biblen. Sidernes ornamentik er en slags opstregning af ko­lumnen, der virker meget dekorativt i sin sarte pastelfarve. Der er anvendt et prægtigt stykke papir til arbejdet, antikva skrift og en fuldendt harmoni ved tekstens placering på siderne. Fra denne bibel har nonpareille-skriftgraden fået sit navn, men det var ikke første gang en så lille skrift var anvendt. Stephanus anvendte alle­rede i en udgave 1534 en skrift af samme størrelse. Bogtrykkeren havde nydt kongelig velvilje, men da Franz I døde, blussede en strid med det teologiske fakultet i Sorbonne op, og han flyttede sin virksomhed til Geneve. Som det første værk herfra udkom en to­binds udgave af Det ny Testamente i 1551. Det var en græsk og to latinske tekster, og teksten var inddelt i vers. Der havde før været udsendt en bibel af Pagnius med en versinddeling, men denne var ikke så udførlig som den Stephanus havde udformet, og det er Stephanus' inddeling, der benyttes i dag. Versinddelingen har haft stor betydning ved bibelcitering. Det var ofte vanskeligt at henvise til bestemte afsnit. Robert Stephanus' søn Henri fortæl­ler, at versinddelingen blev konstrueret på hesteryg. På en rejse fra Paris til Lyon har faderen haft en af sine oktavudgaver med som rejselekture og tilføjede her versnumre. 
Til Christian III's bibel knytter der sig en ganske særlig inter-Christian lil's bibel esse. Det er ikke alene det første betydelige bibelværk på dansk, men biblen er tillige kommet til at stå som den bog, der først af alle har givet det talte danske sprog en skriftlig udformning. Den blev brugt som »ordbog«, thi i denne bibel havde man det hidtil bedste grundlag for et dansk skriftsprog. Biblen er ikke et enkelt­mandsværk, men et resultat af samarbejde. Et meget væsentligt bidrag er dog givet af Christiern Pedersen. 
50 • Paul Rosendahl 
Den plattyske bibel­udgave fra 1533-34 (til venstre),der dan­nede model for Christian Ml's bibel fra 1550-51 trykt af Ludwig Dietz (til højre) 
X" , 
CtfetUffno 
V, C. t. 

For at skabe det økonomiske grundlag til biblens udgivelse på­lagde kongen hver sognekirke at betale 2 daler som forskud. Resten lånte kongen hos Øresundstolden, der dog fik sine penge tilbage, da det viste sig, at biblen blev en god forretning for kongen. Der opstod et problem med at få biblen trykt. På den tid havde Kø­benhavn kun én bogtrykker, Hans Vingaard, og han var desværre ikke i stand til at påtage sig det store arbejde, som bibeltrykningen var. Kongen henvendte sig da til bogtrykker Ludwig Dietz i Ro­stock, han boede så bekvemt nær, og man havde hørt, at det var en dygtig bogtrykker. Dietz efterkom opfordringen, og i maj 1548 blev der skrevet kontrakt, og i september samme år var Dietz i København med sit trykkeri, mandskab og materiel. Der blev stil­let som betingelse, at biblen skulle trykkes med samme skrift som en plattysk udgave fra 1533-34. Dietz skulle have frit hus, en lad­ning brænde, 200 daler til dækning af omkostninger og 3000 gyl­den -omkring 2500 daler -og oplaget var 3000 bibler. En popu­lær omregning i pris kan gøres: 1 okse = 5 rigsdaler. Kirkerne, der skulle købe et eksemplar, måtte netop give denne pris. 
I begyndelsen af december var den første korrektur færdig. Kon­gen var ikke tilfreds med skriften, som han mente var for lille og for vanskelig at læse, og det må skønnes, at kongen slet ikke har kendt den bibel, som han har forlangt skulle være forbilledet, thi skrift og illustrationer er nøjagtig de samme som i den plattyske bibel. Dog blev Christian IIFs bibel forsynet med et billede af kongen i kobberstik og ligeledes forsynet med Danmarks rigsvåben. 
Den rosendahlske bibelsamling • 51 

Denne helbibel var det største og mest monumentale trykarbejde, der hidtil var udført her i landet, og det blev bogbinder Poul Knobloch fra Liibeck, der kom til København med svende og ma­teriel og skulle indbinde de 2000 bibler i læder og træplader. En fransk bogbinder, der var her i landet, kom også til at medvirke ved arbejdet med indbindingen, og den 25. juli 1551 kunne kon­gen forkynde, at biblerne var færdige. I januar 1577 må biblerne have været udsolgt, thi dette år får Lorentz Benedicht kongens tilladelse til uforanderlig at optrykke biblen for egen regning. 
Der blev senere gjort forskellige forsøg på at ændre biblens tekst, og en indvandret bogtrykker, Henrik Waldkirch, har haft et rent privilegie på optryk af biblen. Det blev dog til slut Mads Vingaard, der i 1583 kom til at udføre en revideret udgave af biblen, det største bogtrykarbejde i hele dette århundrede i Danmark. 
I Frederik den II's bibel fra 1588-89 har barokstilen slået igen­nem, Titelbladet er typisk for stilen. Denne bibel bliver igen lagt til grund for Christian IV's bibel, der forelå trykt 1632. Bibelen har smukke kobberstik af kongen. Et uddrag af en gammel kon­trakt med bogtrykkersvendene oplyser, at hver af de medvirkende svende har krav på to eksemplarer på groft papir. Heraf kan man udlede, at der også har været trykt bibler på smukt papir. Om det eksemplar, som kongen selv skulle have, hedder det, at det indbin­des i blåt fløjl. 
De her omtalte bibler er kirkebibler, men der er også ind imel-Christian IV's bibel lem trykt mindre bibler, og Christian IV har i 1647 udgivet både en kvart og oktav bibel, hvortil den samme sats har været anvendt på den måde, at kvartformatet er tospaltet, mens oktavformatet er enspaltet. Oktaven er i fire tykke bind og benævnes gerne Chri­strian IV's rejsebibel. Begge findes i Rosendahls samling. 
Et kapitel for sig er den ernestinske eller kurfyrstebiblen, som fin-Kurfyrstebiblen des hos Rosendahl i to udgaver. Der er noget personligt, noget individuelt over disse bibler, der skildrer 11 kurfyrsters liv i korte og fyndige tekster, fortæller hvad dødsårsagen skyldes, hvor mange børn de har. Det hedder således om Kurfyrst Johannes den første og bestandige: »Han døde af sten og andre tilstødende legemlige svækkelser på slottet Schweinitz, hvortil han havde begivet sig på jagt 10 dage før sin død, fredag efter Mariæ Himmelfart, den 16. august anno 1532 kl. 10 om formiddagen. Hans alder blev 65 år, 1 måned, 18 dage og 14 timer«. Det er værd at bemærke, at gen­nemsnitslevealderen har været 48 år, det fortæller os lidt om livets 
52 * Paul Rosendahl 
BIBLIA DAMULICA 
£ -eo 
UTTUT2J2m® 
DEUS OMNIPOTENTIS £> in-gorp irr 
SIMUSSFMETIPSUM EK SUA ÆTE RNITATB CLAMUS MANIFESTATURUS y,_:ajÆjf5rrcvj;5£(7(i\:^rTi-D4oari 6^550500^,3-DE COELO 5fe' £(3 ffl? OVTTO UJ 5£«»T *5£ UJ LOT 6V r 
Trankebarbiblen fra 1714-1721, trykt i det danske missionstrykkeri i Trankebar 
VETERJS TESTA-
MENTI 

PARS PRIMA 
in qua 
MOSIS LIBRI QUINDU E,JOSUFF I.1DER UHUS 
ATQUE LIBERUNUSJUOICUM 
t AlTHO LO / ZIECIS3ALCII Af.f.**'.. sJ M*i OrnnJn 
LI NCU A M DAMULICAM 
TRANQUEB AR1Æ In lictore Coromandclino, Typii & fumprhai Miffionit DJOICC 
GlJT.2£p350<3Cr 
(tP"56S5Tl_D ij LJ L_j 
g 
T 
T 
dWT 
ÆJ 
T 
^ 
»VJ 
l-.-r 
Q 
^ 
T 
« 
^ 
* 
LM 
a> 
l_i,G 
^ 
^ 
® 
^ 
U>(5UJUJI_I. 
0 
UJWKTT-, 
. 
T»,^^T,^TOCT^ 
fC 
* 
® 
5 
U 
J 
LO
-2 
4J 
T" 
» 
IF. 
Q*srrz#. 
n-*, 
cst 
_ 

UiG»'
r
5«u>TWTg/r9WTjj»i
;
r^ 

^1—IT-IFR 
TJR^V1{LOGUJT»RIJTGAJ5TJT^' 
^ 
_ 
UJ^ 
T 
OTT 

UJØI-J 
"T
r 
9Tr 
'Kim 
e> 
fc-roær 
55^^05 
-Sii— 


hårde vilkår på den tid, selv for folk blandt de udvalgte i datidens 
samfund. Weimar-biblerne -som de også kaldes-har præget guld­
snit og vidner om en høj håndværkerkultur og tradition. 
Trankebarbiblen Til brug i Danmarks kolonier er i tidens løb fremstillet bibel­tekster i de indfødtes sprog. Ældst er Trankebarbiblen 1714-1721. Den er ikke fremstillet i Europa, men i det danske missionstrykkeri i Trankebar. To missionærer blev udsendt for at forestå arbejdet. Den første udgave er trykt på papir fremstillet på stedet, men det var dårligt papir, hvorfor biblen senere blev trykt om på papir fremstillet i Danmark. Samlingen har et eksemplar af begge ud­gaver, der ser fremmedartet ud med de særegne skrifttegn. 
Kalkers bibel En meget smuk bibel er Chr. H. Kalkers bibel fra 1847. Den er fremstillet af Det berlingske Bogtrykkeri og Bianco Luno. Det er navnlig illustrationerne, der vækker berettiget beundring. Kobber­stikkene har fremragende kontraster, skikkelserne fremtræder til­syneladende med langt større hvidhed end papirets farve, og grå­rækken spiller i alle sine nuancer. Det ville blive en opremsning, hvis samlingen skulle gennemgås bog for bog. Det skal derfor kun nævnes for en fuldstændigheds skyld, at både Koranen og kinesiske bibler samt en Tora-rulle er blandt samlingens klenodier. Ét eksemplar i samlingen falder dog uden for den sædvanlige anskaffelsespolitik. Det er en lille ubetydelig bibel, hvis blade bærer præg af megen brug. På bindet står at læse »Kristian Rosendahl, foræret af hans moder 1892«.