Bogen i en tv-alder Af Erik Ellegaard Frederiksen Bogen er ikke, hvad den har været. Dette kon­stateres ikke af en Jeronimus, som til stadighed ojner degeneration i historisk forstand, men er derimod en erkendelse af, at bogen i stadig stigende grad vil forandre sig, fordi menne­skets vilkår og muligheder er blevet anderle­des. Bogen var jo oprindelig tænkt for en oplyst inderkreds, indstillet på langsom, om­ hyggelig læsning. Tætte sider med lange, ensartede linier Viden­skabs­mænd og munke Og bogen havde så godt som ingen rivaler. BLAD Først sent blev læsning noget alment. Og da de mange endelig var gjort fortrolige med bogstaverne blev de kastet ind i en ny, visuel epoke. •acS< Og det skrevne ord blev ofte erstattet af det talte. ni Vi har gennem de seneste tiår været vidner til en informationseksplosion, der stadig acce­ lerer uden sidestykke. Heller ikke på dette om­ råde har den vestlige teknologi ligget på den lade side, og det vil komme til at påvirke hele vort undervisningssystem i en grad, vi i dag kun svagt kan forestille os. Flere og flere skal lære mere og mere. På den ene eller anden måde skal vi alle tilbringe længere tid på skolebænken. Vor grunduddan­ nelse vil blive effektiviseret. Computerstyret undervisning er en realitet. Og samtidig ved vi, at efteruddannelse kommer til at vedkom­ me de fleste af os. Til at begynde med troede man, at de nye audio-visuelle hjælpemidler med båndkassetten i spidsen ville bryde sig vej i et omfang, der fik de gamle medier til at blegne. Nu konstaterer man ganske vist, at prognoserne er mindre lovende, end man hav­ de drømt om. USA 17" Audio-visuelt udstyrI Audio- Alligevel véd vi med sikkerhed, at de nye medier er kommet for at blive. Vort problem er ikke længere, hvilket af dem der skal domi­ Bogen i en tv-alder • 15 nere klasseværelse, kulturcenter eller hjem, men i hvilken kombination de er mest effektive. Billedet er således blevet et lige så vigtigt led i hele vor indlæringsproces som bogstavet tid­ligere var det. Bomærke for Didacta Europæisk Messe for Undervisnings­materiel Men er bogens rolle så ved at være udspil­let? På ingen måde. Bogen har så mange for­dele, at den umuligt kan undværes. Den kan følge én overalt. Den er let tilgængelig, øko­nomisk, effektiv. Man kan strege i den, blot løbe skråt ned over siden. Og man kan hur­tigt vende tilbage til netop det sted, hvor for­ståelsen begyndte at svigte. Man kan strege i den, WM. fcfl/U UiMVl hX 3 f Som en ledende amerikansk forlægger, Robert Bernstein for nylig har udtrykt det: Bogen viser sig mere og mere at være det værktøj, der driver vort samfund fremad ­den mest ideelle informationskilde, hvorfra ideerne flyder, pålideligt og langsomt nok til at man kan nå at opfatte dem. Bogen er altså stadig et yderst nyttigt stykke værktøj. I vor bevidsthed er den først og frem­mest til læsning linie efter linie. Og i den hen­seende kender man så godt som alle de fak­torer, der medvirker til fremme af læselighe­den. Vi ved, at vor tids pocketbog-format er ideelt at håndtere og tillader passende linie­længder, forudsat at også afstanden mellem dem er rimelig stor. Og samtidig råder vi over skrifter, som bevisligt fremmer læseprocessen. Denne bogtype -den statiske -har i virkelig­heden ikke længere visuelle problemer. Når bogens tilrettelægning følger visse regler opnår man en optimal form, der naturligvis vil bestå, selv i tv-alderen. Men ikke i samme udstræk­ning som tidligere. Det står allerede nu klart, at produktions­stigningen vil overgå til fagbogsområdet. Ikke på trods af, men tværtimod på grund af de audiovisuelle medier. Bogen skal naturligvis stadig til en vis grad kunne stå alene, men den skal også kunne indgå i et nært samspil med de øvrige læremidler. Det er på dette sidste felt, man nu vil sætte ind. Den, der først og fremmest vil komme til at mærke det, er forfatteren. Den dynamiske fagbog kan ikke alene baseres på solo-optræ­den.Tidligere har man primært tænkt sine tanker i tekstens grå helhedsvirkning. Ofte har billedmaterialet blot været en besværlig tilføj­else, som man for skams skyld måtte gå på jagt efter. Men at tænke er også at anskueliggøre. Og at se kan betyde at forstå. Efter tre dage husker man 10 pet. af en læst tekst 20 pet. af et billedindhold 65 pet. af tekst -f billede. Kravet må derfor være større samspil mel­lem tekst og billede. Men det betyder, at for­fatteren må indgå i en gruppe af fagspeciali­ster, der sammen kan skabe et nyt redskab af hans grundtekst. O Billed­redaktør O lir O Grafisk designer 7"u­ strator \^/ Fotograf 16 • Erik Ellegaard Frederiksen Det er muligt, at han siden kan uddannes til at tænke mere direkte i mediet, men dertil fordres netop en indlæring, på samme måde som det sker ved film og ty. Kort fortalt, men derfor også noget rigoristisk, vil man tage fat på at udskille alt det, der overhovedet kan bringes på illustrationsform. Den tiloversblev­ne tekst omredigeres, ikke til en ensartet, grå flade, men opdeles ved hjælp af kursive og halvfede fremhævelser, signalfarver, rammer og et klart, enkelt overskriftsystem. Men borset fra hovedteksten har forlagets arbejdsgruppe et helt arsenal af visuelle virke-midler til sin rådighed. Bl.a. fotografiet. Visse fotos kan fortælle alt uden en eneste kommentar. Men mange siger forbløffende lidt uden forklaringer. Naturligvis kan sådan­ne gives ved hjælp af tekst, som man oftest ser det. Men i den seneste tid har man under­bygget den iagttagelse, at en supplerende teg­ning også her kan erstatte mange ord. 1 Det er den svenske forlagsredaktør Sven Lid­man, der har peget på det indlysende fak­tum, at gennem fotografiet ser vi og tror pa virkeligheden, og gennem tegningen forstår vi fotografiet. Dette samspil mellem to illustra­tionsformer har hidtil været udnyttet yderst sparsomt. Man har troet, at billeder skulle for­klares med ord og overset, at billede maske endnu bedre kan forklares med billede. Den tegnede illustration er et område med næsten endnu flere muligheder end den foto­grafiske gengivelse. I den naturalistiske illu­stration har man mulighed for at lægge vægt Informativt foto suppleret med forklarende tegning 'iVVvv W 'i| på det væsentlige. Men også — og ikke mindst -den stiliserede tegning med indkopierede, forklarende løsord er stærkt informativ. Arsenalet er stort: Rontgen tegning Symbol og pictogram Statistisk tegning Landkort Skematisk tegning Alle disse ingredienser kan naturligvis benyt­tes enkeltvis, men endnu bedre i samspil, hvorved den enkeltes effekt forstærkes bety­deligt. Tegning kan indkopieres i fotografi, tegning kan forklare tegning og billedtekster kan indsættes i illustrationen. Dette sidste fænomen kender vi alerede fra tegneserierne. Her har man skabt en helhed Bogen i en tv-alder • 17 Hvad? Nu er de] jo musestille!! 1P Bar« han dog ville forsvindel i * af tekst og billede, et helt system, der næsten gør teksten hørbar. Vi ved ganske bestemt, når der hviskes eller tænkes. Det signalerer bob­ lerne tydeligt. I det hele taget er der i de se­nere år groet værdifulde serier frem, som lo­ver bedre for fremtiden end Walt Disney's rene underholdningsindustri. MmtTINTIN Det er ikke blot spændende beretninger, der holder læserne fangne. Gang på gang forbløf­fes man over, hvor korrekt selv meget specielle detaljer både fra fortid og nutid er gengivet, hvad enten det drejer sig om et aztekisk tem­pel eller den sidste bilmodel. Det er under­holdning kombineret med oplysning i kvalitets­ udførelse. Man vil forstå, at vi råder over lige så man­ge muligheder som de medier, der benytter levende billeder. Men erkendelsen heraf er kun i sin vorden. Det er kun langsomt ved at gå op for en lille kreds af forlagsfolk, at bogen kan forklare langt mere effektivt. Det gælder ikke blot på barnestadiet, men helt frem til dok­tordisputatsen. Mediet er langt fra udnyttet til sin fulde effekt. I en undervisningssituation, der stiller større og større krav til motivationen, må bogsiderne opbygges dramatisk, så vi ledes gennem deres oplysninger og tvinges til sammenligninger, til medarbejde og selvaktivitet. Vi må skabe en bogform, der ikke blot præsenterer en løsning, men også forklarer den, effektivt, ved hjælp af de mest egnede hjælpemidler i den bedst eg­nede sammenstilling. Der vil naturligvis gå en tid, inden vi er nået så langt. Undervejs vil mange rynke på næsen og vrænge POP, fordi de tror på ordet som det eneste saliggørende, og fordi de på en eller anden måde vil fastholde, at såkaldt bog­lig viden ikke skal være alt for let at tilegne sig. Mange vil også vige tilbage på grund af de økonomiske følger af denne udvikling. Og naturligvis er det komplicerede teamwork ikke gratis. Bøgerne vil blive dyrere, ret meget end­da, dersom man ikke på visse områder kan klare sig med skrivemaskinen og en mere pri­mitiv tegneteknik. Men spørgsmålet er, om ikke den effektive gennemdyrkning af stoffet i bogform vil forkorte indlæringstiden så bety­deligt, at pengene rigeligt kommer ind igen. Og hertil kommer, at eleverne gennem de øv­rige medier bliver så forvænt med billedets muligheder, at bogen kommer til at ligne cn lille grå fugl i sammenligning, hvis man ikke arbejder effektivt med bogens muligheder. Det er de problemer, der står på dagsordenen i de kommende år -også i dansk forlagsboghandel. I denne gennemgang har vi helliget os lære­bogen. Men hvem siger, at ikke også den skøn­litterære bog havde andre muligheder end den monotone satsside? Ganske vist eksperimente­res der på livet los med ordsammenhænge, som var de dele af et ubegribeligt puslespil, der af de få kan sammensættes efter behag. Det fører ikke de mange til forståelse. For nogle år siden skrev Benjamin Britten et War Requiem, baseret på tre planer med vidt forskellig musikalsk besætning, der udnyt­ter grammofonens stereovirkning perfekt. Drengekor orgel • * llll Itlil •|l'l||l|l Solist orkester • a•• # • •• • •••*• ee •• • Solister kammer­ ••. •*.*•• • orkester 18 • Erik Ellegaard Frederiksen Måske kunne denne idé omplantes til det ordmæssige plan. Man kunne for eksempel gi­ve forfatteren normal skrift, kursiv og halv­fede typer som en slags nøgle til foreksempel tre personer, milieuer eller niveauer. Tre ko­der, måske flere endda, der signalerer deres individuelle sprog. På samme måde som teg­neseriens talebobler. Også den litterære bog­side har nye muligheder for et dynamisk ud­seende. Det kræver blot, at forfatteren lærer mediet bedre at kende og indser, at der kan åbnes muligheder for at arbejde med det på en ny og konstruktiv måde. For resten gælder disse problemer også de øvrige medier. Fjernsynet må i sin grafiske af­ deling få udbygget sin indsats betydeligt. Og avisen har indtil nu været meget lidt indstillet på at forklare ved andet end ord og en enkelt illustration. Tilbage bliver for bogens vedkommende nogle få bibliofiler, der rynker på næsen og forgæves med hånden søger efter aftrykket af den bog­trykte skrift, som den fremstod, da Gutenberg pressede den ned i sit fugtede håndgjorte papir: „Bogen er ikke længere, hvad den har været!" Vi andre siger det samme. Men tilføjer et: heldigvis! For den har stadig uud­nyttede muligheder i sig. Et opslag fra det svenske leksikon Combi Visuell, hvor man har arbejdet efter nye, dynamiske principper og benyttet de mange ingredienser som omtales i artik­ len. På denne måde kan flere lære mere. Bogen i en tv-alder • 19