GUTENBERG Gutenbergmuseet i Mainz Af Helmut Presser aHa MUSEUM I Mainz -i den by hvor Johannes Gntenberg fodtes kort før år 1400 -stiftedes Gutenberg Museet i året 1900. I dette museum, der har udviklet sig til et verdensmuseum for bogtrykkerkunst gøres der rede for bogens historie i alle epoker og hos alle folkeslag. Efter at have lidt store skader under sidste krig kunne museet i 1962 tage et nyt, stort hus i besiddelse. Forbundet med det storstilede ny­byggeri finder man det i 1664 opførte „Zum romischen Kaiser , der i dag rummer museets administration, dets bibliotek, læsesale og magasiner samt de dermed forbundne videnskabelige institutio­ner. I denne bygning har den unge Mozart givet koncert, og da der var hotel der, fandtes Goethe, Voltaire, Gorres og Konstantin af Rusland blandt dets gæster. Denne forening af gammelt og nyt, som har fundet sted midt i den gamle bydel og i domkirkens umiddelbare nærhed, er lykkedes på fremragende måde; Renaissaneehuset „Zum Romischen Kai­ser" er ved en tværfløj -udsmykket med arkitekturfragmenter fra renaissancen -forbundet med det saglige, moderne nybyggeri. Den gård, der herved er opstået, aflukkes af en væg af glas og bronze, hvori er indlagt afstøbninger af gamle trykstokke. Den besøgende indfanges således, så snart han træder ind i museet, i en atmosfære, der bereder ham til den trykte bogs verden. Museets besøgstal er i stadig stigen, i turistsæsonen kommer så­ledes omkring seks hundrede gæster om dagen, de kommer måned efter måned, fra hundreder af forskellige lande, og siden indflyt­ningen i den nye museumsbygning i 1962 har næsten én million mennesker besøgt Gutenberg Museet. ikke-europæisk Den besøgende kan i Gutenberg Museet foretage en vandring bog-og skrivekunst, gennem årtusinder. Alle de udstillede genstande er ægte, og deres kan^rafi^1'9 værdi lader sig næppe fastslå. De babyloniske lertavler i den skrift­historiske afdeling er omkring 45°° ar garnle-Ved siden heraf fin­der vi ægyptiske papyri såvel som bøger af birkebark og af palme­blade. Vi glæder os over de arabiske skrifttegns skønhed, som vi ser dem i de herlige koranhåndskrifter, og vi beundrer persiske lak­ Gutenbergmuseet i Mainz • 7 indbindinger, der er udsmykket med flot svungne arabiske skrift­tegn. Således beredt på skriftens udtryksmuligheder kommer vi til de middelalderlige klosterhåndskrifters store folianter med perga­mentsider, hvis initialer har bevaret deres farver og lysintensitet igennem århundrederne. En rekonstruktion af en klosterskrivestue viser, at munkene skrev stående ved skråpulte uden dog at hvile deres hænder på dem. De seneste af de her udstillede håndskrifter Interiør fra Gutenbergmuseet i Mainz 8 • Helmut Presser ser fuldstændig ud som en trykt bog, og dette giver en idé om det dristige i Gutenbergs planer: at ville fremstille bøger ved hjælp af en presse. Johann Gutenberg Gutenberg har for at na det store mal, han havde sat sig, mattet anstille årelange forsøg. Han vidste, at på hans tid havde kun det fuldkomne berettigelse og at et resultat, der ikke opfyldte dette krav, på forhånd ville være dømt til at slå fejl. I museets velbe­skyttede boxmontre finder vi det tidløse mesterværk, hvormed han i 1455 kronede sine mangeårige bestræbelser: Gutenberg-biblen. Den kendsgerning, at den første trykte bog i verden tillige er blevet den smukkeste, lader sig kun forklare, hvis vi i den ikke blot ser begyndelsen til noget helt nyt, men tillige den gotiske skri­vekunsts kulmination. Gutenberg-biblens skønhed giver én lyst til at vide, hvorledes denne bog er blevet til for mere end 500 år siden. Denne lyst får man konstruktivt tilfredsstillet i det rekonstruerede Gutenberg­værksted. Her støbes og sættes og trykkes der på samme måde som på opfindelsens tidspunkt. I rummets midte står Gutenberg-pressen med sin træspindel; her trykkes der en side af Gutenberg-biblen. Fremstillingen af hver enkelt side kræver megen tid, og vi kan forestille os, hvad det ville sige at trykke omkring 180 bibler på hver 1280 sider; en sådan indsats kunne kun ydes af en mand, der var besat af sin idé. Fra Gutenberg-værkstedet kan vi kaste et blik ind i det moderne bogtrykkeri, hvor der står maskiner, der på en time kan frembringe flere tusinde tryk. En sådan sammenligning siger mere end mange tykke bøger om den sorte kunsts utrolige udvikling. Hvor trykke­maskinerne udstilles, ser man også de moderne „kolde sættema­skiners forgængere: Lumitype, Photomatik m. fl., og en model af en dybtryks-rotationspresse med flere farveværker anskueliggør farvetryk i store oplag. En Euro-Film-sættemaskine og en Khscho­graph er også udstillet her. I et lille, moderne sætteri \ ises, hvor­ledes satsen tilvejebringes, og sætteren, som arbejder her, star gerne til rådighed med forklaringer vedrørende sit arbejde. Bogtrykkerkunstens Gutenbergs kunst bredte sig utrolig hurtigt i verden. Sa tidligt udbredelse som i året 1500 trykkes der bøger pa 260 trykkesteder fordelt over næsten alle Europas lande. Frem til ar 1500 blev der fremstillet over 40.000 forskellige bøger trykt i 10 millioner eksemplarer. Nu kunne langt flere mennesker komme i besiddelse af bøger, og dette havde til følge, at læsernes antal stadig tog til. Disse tidlige tryk Gutenbergmuseet i Mainz • 9 gnu iuøftf torahnt asariaerum i firraartt rrgtraH?.i[n&ijatrø raana^ ^lmød£pli^tutura tjrn argmtu Dipifitmdiø mtratibuø SøS riuimte iwwo:ttrtgnamtio iDraiabuoutOartt rrgiamriorura: ^ttmn aimønuøproro.^nmjnMi qramjuagintalitloøargctrapfragu møoiteuoæarietfgiøiutt ttguamt loø.iKtuttoi;tftniafftnoi^:ftnon saitjanae&liuøiljrajboara firpt ifrt" tft raoratuø init>rfa.Mqua aumn inlawaria ft| ramfito: tt frdt ipmij Ihraonu raana^en ttoniuttfaq ftrir. molura tftmrara Dno ftmtÉrcrtant nonutIjtt ftripta luntinlibroftnno^ rainø nuø.|RmtcratDt a praatiø ty nura Oirtu rtp-jifra^d^iEt Oommut roboaraWif oaiBiti:qiripmatt&rit raanalpn tu pamtofinøntgnauittp amljtLlConmrauhamf tmummra p^atria filiuø ri? proto./^nnoquin IHlura6lmølatoøgmCmn rii priam quamftrao asant rtgiøiuUt rtgna ttimnfeontEgttauæp.p m.Miiua uitpt?ama61møraana^tu&qitifrt' aur Brbflii?ar^nc nonnrtn topta tnfaraaria bitnnuntt&ritquolt ttat luntin libro franonu fiffe reguilrty raalu tora tmo./Rortttflttapotrariø pttftløntoDorahnquf looituø iljttDboå&iijnabattpiuipaTart&flt ao imfeIfili) tui ufipatQtmni ifrf.Coraurarat amt amråfuøtura gmrtatiouf-IfltttiutiKtErupriitattu ptøttf&liuøroratlif fcu*ri?-i ptuflit ifraljtLjfatlumrn rftita.StUu &luiø mminfaraariaintune tonmø rtgtt mbrs ttguauittmtfunommiianno mrta argobttiujrøaripi|>tt mmm rmiøtulir.Øcgnauttautono quinqgintaoiraø tt &lijø galaaDra ramfimiaraaria.i&altmiittraana taruttmmfetit tumirtgnauittp pro ^en aiinøgaWriitt ttitrfa• urnittn fa to.Sdtquaaut fomouum p^amn niaiianmpxuQttlilIura6Uuiai)B omuttTaqutftcittnonnr tjireIrapta intaniariaiuitfrixattumrrrguautt funtinhbmCranonuOittura rtgura tpproto.iRriiquaaumnlatjoK(rllu ifratrf^nno qraquagtfiraoIraUio ntonhtratio tiuøpttquatrøntntm> a?arif rtgiø raør •rtgnamtpjatte fi­ftUiaømonrø ^tftripta funt m libro liuøromtltelupilrfi faraaria uigin= farøonu fcimi rtgum ifratjtl^luttr ri anniø:tt ftrit qlittat raalu mrara ptmiflit raaualjrattjapfara ionite Ono.jKon rttrifuapcratiø i^toboå iiuitrantinrantø3ninoøn9ttt^rfiL filt) nabatt):qra ptttart ftrit ifratjtl )RoluttantramiagirEti.i&ininfErit tinDitbuø pjattertgiø ifrai|t(mut orantoprrgnantto riuø3t loimtao. ttøglat pljalalfarm alfur• tt ttpit 5tøuomtt&nononoa^ant rtgiø iu-aljion-ttabdmmu raaattm ?tanot tttmnauitmanatfm&ii? gaWJi liijj tttttoøttafin-ttgalaau ^galfltam ifraotl Dtcnn anniømfaraariatfcot ttuuiularattttånfptalira;tttmnfiu $quofittat raalura mraraDoramo. littoøiuafltrioø.£onirauit aumn jRonrarfltt aptttatiøitønriwå filn atttmtminfrtnaø ofte fili? titla mn qui ptcrøftcitifratiflrairtiø tra pjatte&liu romtlitrttptuflit mm fitttjuø t^-Bttnttat pfyul rt|afftrioi^ tt nitafcat:rfgnaurap(p ro umftrco­jnttjttlarfttBbatraana^im ptjidtml^ anomnattjan filtj trøt.iRdiqua aut «wltntaargmti-mtfe ri inaupliu &tmomi pjatte ttorauttfa qut &dt: Biblia latina, den 42-liniede bibel, Mainz 1450-55 overrasker på grund af deres mesterlige sats, fuldkomne trykkvalitet og billedernes udtrykskraft. I museet er en stor afdeling helliget in­kunablerne -de bøger som blev til før år 1500. Man kan se bibler, krøniker, urtebøger og helgeners levnedsbeskrivelser, og man kan glæde sig over det djærve sprog og over den helhed, som udgøres 10 • Helmut Presser Tekniske samlinger og speciaisamlinger Særudstillinger, bibliotek og oplysnings­ virksomhed af skrift og illustration. Adskillige af disse bøger ser ud, som havde de netop forladt pressen. I det rum, hvor det tidlige, ikke-tyske bogtryk er udstillet, kan man blandt mange andre bøger se dem, som tryktes af Aldus Manutius i Venedig, og som hører til de smuk­keste, der nogen sinde er lavet. Nu går det videre gennem århun­drederne: der bliver lejlighed til at beundre Theuerdank, som Kej­ser Maximilian I lod trykke i 1517, og man kan glæde sig over gamle kartografiske gengivelser af Atlanterhavet, hvor fremstillin­ger af såvel mennesker og dyr somskibe kan ses; der bliver mulighed for at læse i Lavaters Physiognomischen Fragmenten, en bog om den kunst at aflæse et menneskes karakter af dets ansigtstræk. Man vil også kunne beundre privatpressernes mesterlige frembringelser, der helt frem til vort århundrede har hjulpet til fornyelsen af bog­ trykkerkunsten. Museets afdeling for de grafiske teknikker har krav på særlig op­mærksomhed; her vises forskellen mellem højtryk, dybtryk og flad­tryk, og man kan her se trækblokke, kobberplader og litografiske sten med deres respektive aftryk. I denne afdeling er der tillige vist hovedværker af de store skriftkunstnere Baskerville, Bodoni, Didot og Breitkopf. Blandt museets speciaisamlinger skal man især lægge mærke til følgende; William Morris-samlingen,samlingen af 50.000 bogomslag og 60.000 exlibris, en samling af gamle kortspil med de originale træstokke, en betydelig række gamle skriftprøver, Gustav Mari-samlingen og samlingen af „naturselvtryk", (en trykmetode hvor naturpræparater, særlig planter og blomster, fungerer som selve trykformen; ved at benytte flere farver kan opnås meget rea­listiske og nøjagtige gengivelser, O.A. ). Ved siden af nævnte speciaisamlinger ejer museet tillige en kost­ bar samling af japanske tryk, en samling af de mindste bøger som kendes, ligesom det besidder småtryk af enhver art og en enestå­ ende samling moderne privattryk samt en grafisk samling. Gutenberg Museet ønsker at være et levende museum, og det er da også en stadig spore, at bogtrykkerkunsten uophørligt udvikler sig. Den besøgende skal have mulighed for at orientere sig i de nyeste landvindinger inden for trykteknik og skriftudvikling; det sker ved at fremvise moderne skrifter, bøger og maskiner, gennem vekslende udstillinger og med hjælp af museets bestandigt voksende bibliotek, der omfatter alle områder inden for bogtrykkerkunst og bogvæsen. Biblioteket står til rådighed for alle museets gæster, og enhver som under et besøg måtte blive særligt interesseret i en ud­ Gutenbergmuseet i Mainz • 11 stillet genstand vil i museets studieværelse kunne få uddybet sin viden. Her gives der også lejlighed til at bese og studere ikke ud­stillede samlinger, det være sig grafiske blade, „naturselvtryk", børnebøger, plakater fra Jugend-perioden o.m.m. En bibliotekar står til rådighed for den besøgende med alle oplysninger. De specialsamlinger, som ikke er udstillet i selve museet, fremvi­ses fra tid til anden i den særlige afdeling for skiftende udstillinger, og i foredragssalen orienteres de besøgende om bogens mangfoldige verden, ligesom der hver formiddag fremvises en oplysende film om Johann Gutenberg; denne film findes i en række versioner: tysk, engelsk, fransk, italiensk, spansk, hollandsk, arabisk, tyrkisk, ja­pansk, kinesisk og indonesisk. I boxrummet og i Gutenberg-værkstedet findes lydbåndsforkla­ringer indspillet på tre sprog. Princippet i en dybtryksrotations­presse forklares ved hjælp af en farvefilm, og fra et automatisk lys­billedeapparat vises i 80 billeder bogens og bogtrykkerkunstens historie. En gennemvandring af dette enestående museum vil utvivlsomt give den opmærksomme besøgende et levende indtryk af bogtryk­fagets historie og endnu levende tradition, ligesom man på museet kan danne sig et indtryk af, hvad der i dag er muligt inden for de grafiske fag. Oversat af Christian Ejlers Praktiske oplysninger Adresse: 65 Mainz/Rh. Tyskland, Liebfrauenplatz 5. Telefon: 009^9 6131 ^2^750. Bibliotek: Præsensbibliotek indeholdende 30.000 bind. Gutenbergfilmen: Hver formiddag kl. 11.00. Katalog: Rigt illustreret katalog foreligger, også på engelsk. Brochure: Kort introduktion på tysk, engelsk og fransk. Museumsudsalg: I kataloget og på en særskilt liste er opregnet de objekter og tryk, som forhandles fra museet. Åbningstider: Tirsdag-lørdag 10-13 og 15-18. Søn-og helligdage 10-13. Påske, pinse og 1. juledag lukket. Gratis adgang. fmWS % ; m "c M ' - vimi 1)''/ i 1 ,'.W:'A .t'(A U;.|iiff^y^ •••• ri'1 Wist-dj' C/2 p o H H 55O Q >• vi < tfO rv-A'.t;i\!.\\, , w/i >/llM)l' < W JZi w o O <1 w ccWtfPO iVVÅwV'l!) .(/J'li/ ;•» :••• {féæ ,f J , y>Tri'.Sniiin'jlliWM! \ W rf^ v-- M -1 :•' >r/i