Cavalcade Det første danske litterære magasin efter krigen Af Ole Storm Under krigen og lige efter, da papir var rationeret, diskuterede alle rette vedkommende, hvad der måtte anses for trykpapirets rette brug. I udspringet var diskussionen vist sagligt merkantilt betonet, og følelser blev holdt i ave. De trådte først i aktion, da papirra­tioneringen blev ophævet og de efterspurgte baller af træholdige, hurtigt gulnende ark blev genstand for spekulation. På det tidspunkt begyndte idealismen at tale med, og den ytrede sig i ret høj grad som bekymring for publikums åndelige velfærd. Ordene 'lødig' og 'underlødig' har ikke siden haft så gode dage som i disse første efterkrigsår. Kiosklitteraturen, den kulørte litte­ratur og den kulørte murstensroman var stående begreber i kronik­ker, ved debatmøder og i radio. De blev taget meget alvorligt af de implicerede, der nærede de største bekymringer for, at dette misbrug af det lige så kostbare som elendige papir ville føre direkte til kulturens undergang. Alle mulige skadelige virkninger, fra no­genlunde harmløst dagdrømmeri til kriminelle handlinger, blev gjort til argumenter. Det eneste, der havde vægt, var at kulørt-og kiosklitteraturen fastholdt læsere, der rimeligvis ville læse noget bedre, hvis de kun-ne købe det til en pris, der kunne hamle op med kulørthæfterne. 'Politiken' havde på Anker Kirkebyes initiativ udsendt Stjernehef­terne, verdensromaner i hæfteformat, og havde fået succes på dem. I Sverige havde man Allvarldens berdttare, som var et litterært underholdningsmagasin på højt niveau. Det dyrkede især novellen. Blandingen var folkelighed og eksklusivitet. Ingen kunne se ned på det, og ingen kunne beskylde det for at være high brow. Teg havde et års tid været stærkt optaget af de mange engelske . J & # . & & litterære magasiner, der begyndte at komme til Danmark kort efter krigen. Cyril Connollys Horizon, C. Day Lewis, Rosamond Leh-mann og Edwin Muirs Orion, Peter Ouennells Cornhill Magazine, . ^ . John Lehmanns Penguin Parade og flere, der alle indeholdt frem-ragende noveller af en forfattergeneration vi mistede forbindelsen med under krisren. Kiosklitteratur 09 kulorte hæfter Udenlandske forbllle(;ier Planchen; CAVALCADES forside, 2år9ang rir-2i ' marts 1974, tegnet af Ib Spang Olsen 2 • Ole Storm Opslag fra artikel om Maxim Gorkij og hans indflydelse på den moderne russiske litteratur af Erik Horskjær, CAVALCADE 1. årgang nr. 2, oktober 1946 Cavalcade, et dansk novelle magasin ske korte Novelle, ofte med do­kumentariak Indhold. Sine Synspunkter udformede Gorkij ien lang Række Afhand­linger og Taler. Det bermnteste af hans Foredrag om dette Em­ne er Talen paa Forfatterkon­gressen i Moskva 1934 „Socla­liatiak Realisme og russisk Digtning" (udkommet paa Dansk 1938). Det kan maaske v«re paa sin Plads her at citere et Brudstykke for at give et Indtryk af de Tanker, som ra­rer alg deri. Tanker, der har været grundlæggende for den nyeste russiske Litteratur: , TU Hovedhelt i vore Beger akal vi welge Arbejdet — det vtl uge det af Arbejde­proceMeme bestemte Menne­ske, der ko$ o* er udrustet med den moderne Tekniks Ke­le Magt, Mennesket, der paa atn Side organiserer Arbejdet for at gere det lettere og me­re produktivt, og Kævfr det op til en Kunst. Vi maa lerre at opfatte Arbejdet som ska­bende Virksomhed. Skabende Virksomhed er et Begreb, vi Litterater alt for ofte anven­der, skønt vi næppe har Ret til det. Skabende Virksomhed er den Grad af Anspændelse af Hukommelsen, hvor denne i stærkt potenseret Arbejde griber de klareste og mest af Viden og klæder dem t træffende, udtryksfulde og alment forstaaelige Ord." Men Gorkij advarede ogsaa kraftigt mod at falde i den Grøft, der for en saadan Litte­ iublet nemlig en Arbejdsform, som udelukkende koncentrerer sig om det gode Indhold men lader haant om en kunstnerisk for-' svarlig Udformning af Stoffet. Det er en Fejl. som i alt for mange Tilfælde klæber ved den „sociale" Roman, at Stoffet li­ gesom har smittet af paa For­ men og gjort hele Værket alide­ lig klægt og uindbydende. Det ykal siges, at dette Fænomen ikke er ukendt indenfor Sovjet­ litteraturen, og dette Forbold har givet Anledning til megen Misforataaelse og Foragt. Gorkij atillede tværtimod uhyre Krav til den kunstneriske Udarbejdelse af ethvert Emne. og i sin Kritik gik han skarpt imod den Teori, at det „var 11­ gemeget. hvordan man udtryk­ te sig. blot det, man sagde, var rigtigt og sandt". Han henviste utrætteligt sine Disciple til at læse god Litteratur og tore af den alt det positive, der var at uddrage i Form af digterisk Kunnen og teknisk Fuldkorn­ 48 Disse engelske magasiner var nok mine idealer, da jeg begyndte at arbejde med planen om CAVALCADE, et litterært magasin med hovedvægten lagt på novellen, men jeg tænkte også på det kulørt udstyrede Allvlirldens beråttare. Jeg mente, det ville have større muligheder hos et publikum, der nok ville værdsætte novel­ler af litterær kvalitet, men ikke ville vente at finde dem i et hefte i nobel engelsk typografisk opsætning uden illustrationer eller anden øjenlyst. Det troede mit forlag ikke på, og jeg begyndte at søge andre udveje; ved et tilfælde kom jeg til at omtale min plan for en ung bladudgiver, der til min forbavselse tog den alvorligt og ganske kort efter meddelte mig, at han havde pengemidlerne, lysten til at ud­give det og troen på, at et sådant magasin ville blive en succes. Hans tro slog fejl. Han gav mig frie hænder i alt, både udstyr og indhold, fornuf­tigvis ville han dog være med til budgetteringen. Budgettet tillod ikke alverden. Papiret var træholdigt og tyndt, en tak bedre end avispapir. Hæftet skulle være til at stikke i en jakkelomme og blev derfor 19,7 X 1357 cm beskåret. Sidetallet var for de første to hef­ter 100, blev derefter for de følgende fire hefter sat ned til det mere håndterlige 96. Læserne skulle have noget for pengene, og siden blev derfor udnyttet hårdt. En passende skydning og en levende DET KØNGELIGE BIBLIOTEK KØBENHAVN Cavalcade • 3 — Ensom og bleg ved midnat, bagest i sidste sporvogn, sad hun med sin buket af røde tulipaner. Gennem den graa tobaksrøg • /fA 'r.p '^ ' ' saa jeg foraaret sidde ung og med blanke ben imellem trsette mandfolk. "Wmr \ Bedaarende bleg og gylden, spejlet i alle ruder. ILJITSCH JOHANSSEN sad hun med sin buket MØDE af røde elskerhjerter. lljitich Johaaaxa. Ikke i morgenrøden mødte foraarets smil mig, ikke som trscr i knop paa diset kongens nytorv. Ikke i middagskulden som et slæng børn i skidragt, ikke i aftnens frost, mens solen sank bag taarne. kolumnetitel gjorde satsbilledet tåleligt, men linjen var en cicero for lang. Det forsøgte jeg at bøde på ved at indskyde tospaltede artikler og noveller med en større skriftgrad. Efter diskussioner og eksperimenter i trykkeriet fik vi kortet linjen af med den belastende cicero og opnåede en hæderlig typografi i harmoni med papirkva­liteten. Den smule æstetik vi kunne ofre på sagen, uden at det kostede penge, placerede det lille hæftes udstyr højt over den kiosk­litteratur, det skulle konkurrere med. Alle spørgsmål om økonomi fordrede diplomatisk manipulation af mine frie hænder. Jeg kunne bruge de illustratorer jeg ville, selv de bedste, forudsat de ikke forlangte for store honorarer. Det over­raskede mig ikke, at alle tegnere -og jeg henvendte mig kun til de bedste -mødte ideen med sympati og glæde. Samarbejdet med Ungermann, Sikker Hansen, Ebbe Sadolin, Ib Spang Olsen, Høy­rup, Des Asmussen, Marlie Brande, Kaj Olsen, Svend Johansen o. fl. var forbilledligt og deres illustrationer visualiserede hæftets kunstneriske niveau. Vi havde oprindelig sigtet på et firefarvet omslag i streg, men sparede efter nr. 2 den ene farve. Det hjalp alt sammen, og det skulle vise sig nødvendigt, for skønt oplaget steg fra 8.000 for nr. 1 til 11.000 for nr. 2 og 15.000 for nr. 3, syntes kapitalkraften at svækkes i lignende takt. Opslag med digt af lljitsch Johanssen og tegning af Ib Spang Olsen, CAVALCADE 2. årgang nr. 2, marts 1947 Samarbejdet med ll|ustratorerne Udenlandske og danske forfattere Modtagelsen og omlægning af den redaktio­nelle linie 4 • Ole Storm CAVALCADE var fra starten en udfordring til læserne. De fire første numre, der udkom september, oktober, november, december 1946, bød på noveller af Sartre, Saroyan, Kafka, Tjekhov, Evelyn Waugh, Aksel Sandemose, George Orwell, William Faulkner, Her­man Hesse, Sivar Arnér, John O'Hara, Eudora Welty, Arturo Barea og flere. -Mange af de unge litterater fra dengang var blandt medarbejderne som oversættere og forfattere af litterære introduktioner: Harald Engberg, Sven Møller Kristensen, Niels Kaas Johansen, Elsa Gress, Maria Marcus, Jørgen Claudi, Paul Monrad. Min stue ved Christianshavns Kanal, hvor redaktionen holdtes, var sommetider noget nær en litterær salon. Pressemodtagelsen var langt over forventning. Jeg følte det, som om jeg havde gjort en epokegørende opfindelse. Scrapbøger viser, at flere aviser skrev ledere på fænomenet, mange anmeldte det udførligt for hvert nyt hæfte. Det gik så godt, at redaktionen flyt­tede til et hyggeligt kælderlokale i Nørre Farimagsgade. I bag­lokalet havde bladets ejer og administrator kontor. Jeg mindes nu så længe efter, næsten med rørelse, hvordan jeg der indefra blev overrumplet af spørgsmålet: -Øh, sig mig -denne Balzac, vi har en novelle liggende af ­ hva-ska-han ha' for den? fremsat i et så umiskendelig vrissent tonefald, at jeg ikke kunne være i tvivl om, at han havde hørt nav­ net før og dannet sig en forestilling om, at forfatterskabet la i en prisklasse, man burde gå udenom. Jeg nød af hjertet det skær af lettelse og forstående velvilje, der bredte sig over hans bekymrede ansigt, da jeg oplyste ham om, at berømtheden -grundet indtrufne omstændigheder, som jeg takt­ fuldt udtrykte det -i næsten et århundrede havde været forhindret i at gøre honorarkrav gældende. Denne lille uventede indtægt dæmpede ikke bladudgiverens sta­ dige drøm om easy money, der ikke tilfredsstilledes af kioskernes og boghandlernes månedlige afregning, og han fandt ud af, at nar CAVALCADE kunne sælges i et så stort oplag, så vidt jeg husker 20.000, måtte det kunne gå i mere end det dobbelte, hvis man for­ søgte at udvide læserkredsen med det publikum, der foretrækkei en god kulørt historie. Denne anskuelse kunne jeg vanskeligt, for ikke at sige umuligt dele, og efter et kortvarigt interval af skærmydsler trak jeg mig tilbage fra kælderlokalet, der endda i mellemtiden var ble\et ud­ styret med akvarium i vinduet. Ingen er uundværlig, og udgi\ eren Cavalcade • 5 MAANEDSMAGASIN FOR LITTERÆR UNDERHOLDNING 2.AARGANG NR.I januar •Februar 19-57 PIET HEIN ERANK O'CONNOR S1VAR ARNÉR JOHN O'HARA EUDORA WEITY MST % STEPHEN SPENDER GEOFFREY CHAUCER JEVGENI SAMJATIN KINESISK LYRIK CAVALCADEs forside, 2. årgang nr. 1, januar-februar 1947, tegnet af Paul Høyrup fandt til erstatning for mig snart en Barkis, der var villig til at om­lægge den redaktionelle linje, fra det tilsyneladende eksklusive, men oplagsskabende, til det såkaldt folkelige, der efter nogle få numres forløb placerede dem begge mellem to stole.