Noter 
Grundlæggende essays om bogtrykkets historie 
A. F. Johnson: Selected Essays on Books and Printing. Ed. by Percy H. Muir. Amsterdam, Van Cendt & Co., 1970. Pris ikke oplyst. 
Én af de boghistorikere der videreudviklede D. B. Updikes teorier, var Alfred Forbes Johnson, bib­liotekar ved British Museum fra 1919. Et monu­mentalt bind, der omfatter 40 udvalgte artikler af A. F. Johnson, skrevet i tidsrummet 1922­1957, er nu udkommet. Bogen er en parallel til et lignende værk af Victor Scholderer fra 1966, men medens sidstnævnte var inkunabelforsker, kon-
Et opslag fra Johnsons bog, originalen måler 30 X 52 cm. Side 43 viser titelbladet til Trissinos af­handling om hans forsøg på at forbedre det itali­enske sprogs bogstavering ved at udvide det la­tinske alfabet med nogle græske bogstaver; ne­derst kan man ane Arrighis kursiv. (Bogens op­lysning om at det er titelbladet til Dantes De la volgare eloquenzia er forkert). 
4a PRINTING IN THE SIXTEENTH CENTURY 
of the fint iulic. but also of thr Gmk nul roman typei of AUut, ind consequendy he ukes hu pUce in typognphical history in the ranks of the ieading dcagnen. It is well known that the cunive Greck types of Aldus are the source of almost all succeeding Greek types: of the importance of the Aldine roman we ihall have to speak funher in connecnon with the Garamood roman. Our knowledge of Griffb is dehved mainly from three contemporary books. Fint of all, Aldus himself gives him due credit in the prchm inariesof the Virgil of 1501. GerooimoSoncino, a member of a well-known fåmily ofHebrcw printers, med a second itaiic, cut by Gnifo, at Fano in 1)03. In the dedica­non of Soncino's Petrarch, the faet is recorded and Aldus's obligations to Gnfib are emphasizcd. Lasdy, GnfTo himself, in another Petrarch, pnnted at Bologna in 1516 in another of his italics, again tells the story.' His career ended in disaster in 151I, in which ycar he kiiled his son-in-law in a quarrel and henceforth disappcan from history." 
Aldui'i itaiic and his pocket series were soon copied. The Giunta at Florence, for example, had a similar itaiic by ijoj, and there were also anonymous copies in Italy. Two printers of Lyons. Balthazar da Gabuno and Barthélemy Trot. copied not only the itaiic. but also the series of books issued by Aldus in the new letter, and the Venemn pnntcr'i pnvilege and protests availed him nothing. An obscure printer at Erfurt. Se­bald Stnblitza, was the fint to introduce the new letter into Germany. in 1510. and about the same dme we find italics at Pans at the prea of Guillaume Lerouge. Johann Froben at Hasle used itaiic fint in 1519. but it was not until 152« that u reachcd England, imported from the Nether lands by Wynkyn de Worde. 
The Aldine iulic was not a handsome letter, and if there had been no funher dc­velopmcnt one can hardly imagine that the new type would have had such a lascmg history. It was a more formal variety of the chancery hand which was to ensurc us success. This Later version was cut for a wntmg master at Rome, Lodovico degli Arnghi of Vicenza. himself a w riter of briefr at the Papal Chancery. In 152a he published a specimen book of his hånds, the first wntmg master'i manual,1 and in 1524 began to print at Rome in a new cunive type based on his own senpt, Unlike Aldus. Arrighi did not require a condensed type. since his intention was to print vene and short tracts m an ele­gant format. In his type there were few ligaturcs, cach letter being carefully formed. ase endmg letten were bent over at the top and not finished off with serifi. ascendert were tall and descenden long. The result was something ve ry unlike the niggardly Aldine iulic, in spite of the fået that both were den ved from the same senpt. Amghi pnnted about a score of (mail books in this cunive in 1524 and 1515, in par tnen hip with Launzio de Bartolomeo dd Rotelli, an engraver and posubly the actual punch­cutter of the firm. Af ter 1525 the fount appean to have been sold to the well-known author Gian Giorgio Tnssino. or to his printer Tolomeo Janicolo of Bresda. In 1529 
Janicolo rcpnnted Tnssmo'i works at Vicenza in Arrighi's cunive. and it is in these 
handsome folios embellished with a device of Jasons Golden Fleece, that Arnghi's cunive is most familiar to book collecton of today (fig. 1). 
centrerede A. F. Johnson sig fortrinsvis om bog­trykkets udvikling i 1500-tallet. Hans artikler herfra er resultatet af nogle af de første syste­matiske undersøgelser af denne periodes bogtryk. 
Af bogens 444 sider er de første 280 koncen­treret omkring 1500-tallets bogtrykkerkunst, mens de tre følgende århundreder må dele de sid­ste 166 sider. Forklaringen på, at Johnson netop har valgt 1500-tallet, findes i indledningen til ar­tiklen A Short History of Printing in the Six­teenth Century: »Bogtrykkets historie er for 1500-tallets vedkommende interessant og afveks­lende. Det var en tidsalder med bogtrykkermestre som opretholdt en høj klasse på det udførte ar­bejde -Aldus-familien i Italien, Estienne og Si­mon de Coline i Paris, Jean de Tourne i Lyon og Christophe Plantin i Antwerpen. Det er en perio­de som er særlig vigtig for udformningen af skriftformer, hvoraf mange stadig øver indflydel­se på vore dages typografi. Ikke alene er mange af vor tids typer baseret på former fra 1500-tal­let, men bogens udseende, som vi kender det, er i de fleste detaljer udviklet af den tids bogtryk­kere.« 
PRINTING IN THE SIXTEENTH 
(PISTOIA DEt TRfS5fNO 
ØE LB LETTERE 
N<V«VAMENTE AGGIVNTE 
NE LA IINGO/A 
ITAif ANA. 

CnG'tzU 1 Smlo 
atjlumJtoité fldoyøt yufU 
Noter 
Dette er skrevet i 1938, og der er naturligvis sket meget siden, men det viser noget om den forbindelse A. F. Johnson følte hans forskning havde til nutiden. Et andet udtryk for dette ses i, at han sammen med W. Turner Berry og W. P. Jaspert har udarbejdet The Encyclopaedia of Typefaces, en international skriftprøvebog omfat­tende de antikvatyper, der anvendes i dag. 
Blandt de væsentlige artikler i Essays on Books and Printing vil jeg især fremhæve The Classifica­tion of Gothic Types fra 1929, et forsøg på at udforme en ensartet terminologi for de gotiske skriftarter med udgangspunkt i forskellige kalli­grafers og palæografers værker, idet Johnson li­gesom Stanley Morison i sit studie af de trykte typer fra de første århundreder ikke skelnede mellem håndskrevne og støbte skriftformer. En opfattelse som giver sig udtryk i en anden artikel 
Italian Writing-Books of the Sixteenth Century, 
en omhyggelig beskrivelse af de af Johnson kend­te skrivebøger med en kort omtale af de italien­ske skrivemestre, der udgav dem. The Chancery Types of Italy and France (skrevet sammen med Stanley Morison) er grundlæggende for vor viden om kursivskriften. I en anden artikel The Supply of Types in the Sixteenth Century fra 1943 sand­synliggjorde Johnson, at det antal forskellige skrifter Proctor i sit katalog over tyske inku­nabler anslog skåret mellem 1501 og 1520 i ste­det for 600 i virkeligheden ligger på omkring 180, så man blev klar over, at bestemte bogtryk­kere måtte have specialiseret sig som skriftstø­bere allerede i slutningen af 1400-tallet; samt til sidst den tidligere nævnte History of Printing m 
the Sixteenth Century. 
Bogen er et stateligt værk i stor kvart. Med de mange penge, der må være ofret på udstyret, er det uforståeligt, at udgiveren ikke har sørget for noget så elementært som at angive, hvor artikler­ne oprindelig har været trykt, så meget mere 
som fortegnelsen over A. F. Johnsons værker kun oplyser hvilke tidsskrifter, der har bragt artikler af Johnson og hvilke år. Man må ligeledes undre sig over, at en note med en bogliste til History of Printing in the Sixteenth Century nævner Dansk typografisk Atlas af Lauritz Nielsen, men ikke Dansk Bibliografi 1482-1600. Det fremgår ikke klart om denne note er A. F. Johnsons eller udgiverens. Disse indvendinger rokker dog ikke ved, at dette værk præsenterer en af de mere be­tydningsfulde forskningsmæssige indsatser ved­rørende bogtrykkets historie. 
SSH 
Klareboderne 10 
I foråret 1972 gennemførtes et restaurerings-og ombygningsarbejde på Forening for Boghaand­værks ejendom. Klareboderne 10. 
Stueetagen, hvor »Det gamle Antikvariat« hav­de haft til huse, blev ledigt og foreningen rådede herefter over både stueetagen og 1.salen i ejen­dommen. 
Et ombygningsprojekt omfattende kælderetage, stueetage og 1. sal, med indretning af arkiver i kælderen, sekretærkontor i stueetagen og kombi­neret møde-og udstillingslokale på 1.salen ­alle etager forbundet med en intern trappe, uaf­hængig af ejendommens hovedtrappe-måtte bl.a. af økonomiske grunde opgives, og den nu gen­nemførte ombygning har alene omfattet indret­ning af foreningens kontor i stueetagen samt mindre istandsættelser af lokalerne på l.sal. 
Mindst lige så væsentligt som at indrette for­eningens kontor har det imidlertid været at re­staurere bygningens facade så huset fremtræder som et smukt domicil for foreningen. 
Den nuværende bygning er opført kort før år 1800. Omkring1866 er huset blevet pudset og for­synet med udsmykning i form af trukne vin­duesindfatninger, cordonbånd og en kvaderfuget underfacade, jfr. arkitekt Erik Morthorst's artikel i Bogvennen 1965, side 89. 
Siden ombygningen i 1866 er underfacaden blevet en del ændret idet bl.a. kældervinduerne blev gjort større og butiksvinduernes sprodse­opdeling er blevet fjernet. Særlig skæmmende var, at 1.salens vinduer var blevet sænkede, således at de skar sig ned igennem cordonbåndet, der netop har en væsentlig arkitektonisk opgave ved at skille den kvaderpudsede underfacade fra den sletpudsede overfacade. 
Noter 

Ved restaureringen er cordonbåndet blevet re­etableret og nye vinduer med sprodseopdeling indsat til 1. salen, lige over dette facadeopdelen­de bånd, således som det traditionelle facade­skema foreskriver, og således som en bygnings­arkæologisk undersøgelse godtgjorde, at forhol­dene havde været. 
Til stueetagen er udført to nye vinduer med buede overstykker; et tofagsvindue og et étfags­vindue. Vinduer af denne type blev almindelige som butiksvinduer fra midten af det 19. århun­drede. Flere huse i Klareboderne har bevaret re­ster af denne tidstypiske butiksvinduesform. Ka­rakteristisk for disse vinduer er, at glasarealet er opdelt i flere mindre ruder med spinkle profile­rede jernsprodser. Sådanne sprodser tilvirkes end­nu ved et jernvalseværk i Belgien og det er lyk­kedes at genfremstille vinduesrammer, som i hele deres detaillering svarer til den meget raffinerede formgivning, som er karakteristisk for perioden 1850-1870, inden stilefterligningsperioden, hvis detaillering er noget grovere, satte ind. 
Ved restaureringen er ejendommens kælderfa­cade forblevet uændret, og før der er gennemført en regulering af kældervinduernes proportioner og nedgangens udformning, kan facaderestaure­ringen næppe betegnes som helt afsluttet. 
Karsten Rønnow 

Petersen&Petersens museale ejendele 
Mange bogvenner blev kede af det ved at høre, at P&Ps hæderkronede bogbinderfirma i Hol­bergsgade måtte afvikles i 1971. I de senere år hævdede firmaet sig ganske vist kun på forlags­bindets område, men i mange levede bevidsthe­den om dets fordums indsats for den håndind­bundne bog og for forlagsbindets fornyelse om­kring 1900. Dette skyldtes ikke blot, at bøger med P&Ps mærke cirkulerer i stort tal, men også at der flere gange har været skrevet om dets sam­arbejde med Joakim Skovgaard, Th. Bindesbøll, Aug. Jerndorff og andre kunstnere -smukkest af Niels Petersen i Bogvennen 1938. Han var den ældste og længstlevende af brødrene (1866­
1962!), mens Thorvald Petersen (1868-1926) var firmaets stifter. 
Blandt den upraktiske gamle bygnings aktiver var der selvfølgelig en del almindeligt løsøre og materiale, der kunne sælges. Men der var også ting, som ikke kunne indbringe store beløb ud fra nutidige brugsbehov, men som repræsenterede firmaets »fornstora dar« og dets betydning for dansk bogbindshistorie. Og disse effekter havde direktør TageTranum en smuk pietetsfølelse over­for, således at han gennem en række møder og aftaler drog omsorg for at få dem fordelt på ste­der, hvor de kan blive til varig nytte og glæde for andre, og delvis i offentligt eje. Der kan være grund til stikordsvis at fastholde, hvem der købte hvad, så det kan spores af den, der virkelig har brug for at se det. 
Det kongelige Bibliotek: Protokoller med foto­grafier og andre protokoller med tegninger eller sortstempel-kopier af husets bedre og bedste bind gennem mange år. En stor skitsemappe med for­arbejder fra den gode tid omkring 1900. En stor kasse med forlagsbind under glas. En mindre portion stempler og skrifter. En protokol med nummererede aftryk af hele stempelbestanden. 
Bogbindermester Ole Olsen: Det andet exem­plar af sidstnævnte protokol samt stemplerne selv. To store kvadratiske kasser med bogrygge i stilhistorisk følge under glas (fra porten). P&Ps bogformede gadeskilt. 
Noter 

Danmarks Biblioteksskole: Tilsvarende kasser med rygge, blot anderledes dimensionerede (fra kontoret) samt et lille antal udvalgte sæt præge­plader til komponerede bind. 
Den gamle By i Århus: Hovedparten af disse klichésæt. 
Arnold Busck Antikvariat: Firmaets og Niels Petersens personlige bogsamling, deriblandt de ofte gengivne helbifid med Bindesbøll-Skovgaard­stempler og kontorets suite af tilhørende bindteg­ninger. Sådanne tegninger med tilhørende hel­bind i luksusudførelse findes i dag bl. a. på Kgl. Bibi. og Biblioteksskolen, Skovgaard-museet i Vi­borg, Odense Bys Museer og Kungl. Biblioteket i Stockholm foruden hos flere privatsamlere. I en­kelte tilfælde har de fundet sammen med de til­hørende klichésæt. Busck sælger stadig af de kunstneriske helbind. 
Sammenstødet mellem firmaets dispositioner og statens arveafgiftslove skal ikke kommenteres her. Men man har vel lov at sige, at den indfly­delse, P&P har udøvet, på en måde fortsætter, ved at kunstnerisk og håndværksmæssigt lødigt materiale nu er spredt på flere steder og delvis fremsat eller ophængt til daglig glæde. 
Erik Dal 
PS: Mens denne opsats har ligget i korrektur, er der etableret kontakt mellem Arnold Busck An­tikvariat og Skovgaardmuseet i Viborg. Museet har købt en hel del af det omhandlede materiale, og dette har foranlediget et meget nyttigt bidrag til vor bogbindshistorie, museumsinspektør Ha­rald Ditzels pjece Sådan kunne vore salmebøger se ud (Skovgaard Museets Forlag, Set. Mogens­gade 3, Viborg). Indholdet er en artikel om P&Ps salmebogsbind med stempler af Skovgaard og an­dre, delvis dog komponeret udelukkende af fir­maets ældre stempelforråd, og dertil slutter sig en fortegnelse med text til de 25 plancher. En del af de pågældende salmebogsstempler tilhører i øvrigt Danmarks Biblioteksskole og vil kunne lånes, hvis nogen vil gøre praktisk brug af dem. 
Museumsinspektør Ditzels arbejde er et pris­værdigt og selvfølgeligt supplement til litteratu­ren om emnet, og illustrationerne er ikke set så talrige, siden Georg Nygaard skrev om sagen i Skønvirke 1921. 
»En hilsen til Preben Kirkegaard« 
Christian Molbech: Om offentlige Bibliotheker (1829). Genudgivet. Kbh. Gad, 1973. 255 s. (Danmarks Biblioteksskoles Skrifter, 8). 
Der er sket så meget nyt inden for biblioteks­væsenet i de sidste årtier. Det kan være svært at følge med udviklingen, og meget af det, der skri­ves, forældes hurtigt; værst synes man, det går ud over de store sammenfattende håndbøger. Det er derfor glædeligt at se, at Molbechs næsten 150 år gamle bog om offentlige biblioteker, der nu er blevet genoptrykt (i facsimile) ikke har lidt den samme skæbne. Dens typografi og dens vidtløf­tige stil er gammeldags, til gengæld beskæftiger den sig med det fundamentale inden for biblio­teksvæsenets virkeområder. Det er vel iøvrigt hvad man kan vente sig af en klassiker, thi Mol­bechs bog er en klassiker, ikke blot inden for det dansk/nordiske sprogområde, men også for det tysklæsende område, idet den her foreliggende udgave af hans bog oversattes til tysk få år ef­ter. Sammen med Eberts og Schrettingers værker hører den til de første gennemgribende fremstil­linger af begrebet »biblioteksvidenskab«. 
Molbechs bog er en gennemgang af de forskel­lige discipliner: biblioteksbygninger (s. 15-34), systematiske kataloger og opstilling (s. 42-77), alfabetiske kataloger (s. 77-91), bibliotekarud­dannelse (s. 92-109), biblioteksadministration (s. 109-123), konservering og indbinding (s. 123­147), accession (s. 147-173), benyttelse (s. 173­192). 
Molbech havde erfaring fra sit arbejde på E)et kgl. Bibliotek, han havde været på rejser i udlan­det og set biblioteksvæsenet der, og desuden var han gennem læsning velorienteret om forhold an­dre steder og om de forskellige problemer inden for denne emnekreds. 
Hans fremstilling, der vel kan synes meget ordrig og til tider ganske knudret (med mange indskud) -er altid levende, antagelig fordi de teoretiske argumenter afprøves mod hans sunde fornuft, hvorefter han så mener at kunne drage den logiske rigtige følgeslutning på et problem. 

Det gør argumentationen bred, men drager hele tiden læseren med, idet den med lidt erfaring selv kan efterprøve argumenternes holdbarhed. -Molbech går ikke af vejen for at polemisere, og han gør det ret festligt, når man tager emnet i betragtning, exempelvis Tillægget, hvori han po­lemiserer mod Schrettingers vankelmodighed over for den systematiske katalog. -Få sider i Mol­bechs bog er blottet for aktuel interesse på den ene eller anden måde. I mange tilfælde må man beundre hans forudseenhed. I oogle tilfælde kan man måske være uenig med ham, men man er nok nødt til at gennemgå sine egne argumenter endnu en gang, før man fortsat vil være uenig med Molbech. 
Den tid Molbech levede i, karakteriserede han i forhold til biblioteksvæsenet: 
»Vor nærværende Tidsalder er ikke alene den mest bogrige, som man nogensinde har kiendt; Litteraturen har ikke allene i de fleste Lande vundet et betydeligt større Omfang end den i no­gen foregaaende Alder besad; men den har og­saa, over den største Deel af det cultiverede Eu­ropa, deeltaget i de store historiske Omvæltnin­ger og dybt indgribende Omskiftninger, hvorved Overgangen fra det 18de til det 19de Aarhundre­de udmærkede sig. Alle Videnskaber have faaet, om ikke en ny Skikkelse, dog et nyt Liv, betinget ved en alvorligere, kraftigere, rigere Virksomhed. Den literariske Production har tiltaget, ikke alle­ne i Masse, men i Vægt og Betydning ...« (S. 162 f.). Er det denne lighed i hans tid med vor egen tid, der gør, at vi i dag føler Molbechs pro­blemformuleringer så vedkommende, eller vil Molbech til stadighed være vor store klassiker inden for bibliotekslitteraturen? 
Overbibliotekar Torben Nielsen har forsynet bogen med en meget oplysende efterskrift, og den er blevet udgivet i anledning af Biblioteks­skolens rektor, Preben Kirkegaards 60årsdag. Han og hans elever vil uden tvivl kunne glæde sig ved bogen i deres daglige arbejde, og andre bog­interesserede vil i den finde god og nyttig viden. 
Mogens Weitemeyer 
Noter 


En bibliografi over bogvæsen 
ABHB. Annual Bibliography of the History o/ the Printed Book and Libraries. Volume I: Publi­cations of 1970. Ed. by Hendrik D. L. Vervliet under the auspices of the Committee on Rare and Precious Books and Documents of the Internatio­nal Federation of Library Associations. The Hagne: Martinus Nijhoff 1973. XII+228 s. Kr. 233,75. 
Da den internationale biblioteksorganisation IFLA holdt kongres i Danmarks Biblioteksskole i 1969, forebragte dr. H. Vervliet fra UB i Antwerpen et forslag om en løbende bibliografi over bogvæsen. Der blev rejst tvivl om gennemførelsen af en så­dan årspublikation, men betænkelighederne blev gjort til skamme og planen iværksat, for året 1970 med 2489 titler fra 17 delvis meget vigtige lande og fra 1971 yderligere med de nordiske lande, USA m. fl. nye bidragydere. Opgaven er som al bibliografi, især løbende, særdeles kræ­vende og på mange måder utaknemlig -og følge­lig fortjent til al mulig påskønnelse og praktisk støtte. 
Som titlen angiver, medtages den håndskrevne bogs litteratur ikke, den har sin bibliografi tidsskriftet Scriptorium. Og de moderne tekniske processer behandlet i artikler og bøger uden hi­storisk perspektiv, er også udeladt, ligesom tek­nisk-historiske artikler uden specielt sigte på bo­gen. Populære artikler tages kun med, hvis deres emne ikke er dækket på anden måde. Bibliogra­fier, kataloger, udgaver og facsimileudgaver med­tages efter visse kriterier. 
Da udgiveren med rette fremhæver, at emnet er internationalt, er bibliografien emnedelt; de foreliggende bog-og artikeltitler er fordelt i 12 hovedgrupper, og først disse er delt efter nation og derpå efter emnet kronologi. De enkelte op­tagelser er meget omhyggelige og med et mini­mum af forkortelser, men normalt ikke annote­rede. Bogen slutter med to registre over hen­holdsvis forfattere og behandlede personer; der er altså intet emneregister, når emnet ikke er en person. 
Noter 
ABHB udfylder trods diverse forløbere et ind­lysende savn, og selvom kun få privatpersoner vil finde den nødvendig, må den dog som en selvfølge præsenteres i Bogvennen. Alene titlerne giver viden og ideer. Prisen er -jo altså -en krone pr. side, og årgangen bliver ikke mindre, når flere lande kommer med i udarbejdelsen. Der kan vist ikke indvendes meget imod det, ihvert­fald ikke sålænge afsætningen er i sin usikre begyndelse. 
Erik Dal 

Danske bogauktioner 

Foreningens sekretariat modtager jævnligt fore­spørgsler om, hvornår der udkommer en ny ud­gave af DANSKE BOGAUKTIONER, som udgives af Forening for Boghaandværk og Den danske Antikvarboghandlerforening. Danske Bogauktio­ner 1964-1966, som blev udsendt i 1967, er den sidst udkomne udgave. 
Det har vist sig umuligt at skaffe tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft til at udarbejde en fort­sættelse af Danske Bogauktioner, og beklagelig­vis ser det ikke ud til, at det vil være muligt at udsende en fortsættelse inden for en overskuelig fremtid. 
Oversigt over Forening for Boghaandværks bestyrelse, udvalg og komiteer 
HOVEDBESTYRELSE 
SEKRETARIAT: 
Klareboderne 10 1115 København K Tlf. (01) 11 78 12 Mandag, onsdag, torsdag 10-12 
Dr. phil. Erik Dal 
Forlagsboghandler 
Christian Ejlers Grafiker Austin Grandjean Overbibliotekar 
Johs. E. Tang Kristensen Bogtrykker Poul Kristensen Bibliotekar Øivind Kaae Bogtrykker Viggo Nielsen Bogbindermester Ole Olsen Overbibliotekar Torkil Olsen Litograf V. O. Permild (kasserer) Bogtrykker Paul Rosendahl 
(næstformand) Forlagsboghandler Jokum Smith 
(formand) Førstebibliotekar Ejgil Søholm Bogtrykker Henry Thejls Sekretær: Vibeke Schultz Forretningsfører: Gunnar Ipsen 

FORRETNINGSUDVALG 
Bogbindermester Ole Olsen Overbibliotekar Torkil Olsen Litograf V. O. Permild Bogtrykker Paul Rosendahl Forlagsboghandler Jokum Smith 
(formand) 

PUBLIKATIONSUDVALG 
Klareboderne 10 
1115 København K 
Bibliotekar Per Højholt 
Bogtrykker Poul Kristensen 
Overbibliotekar Torben Nielsen 
(formand) 
Grafiker Bent Rohde 

BOGVENNENS REDAKTION 
Brolggerstræde 4 
1211 København K 
Forlagsboghandler 
Christian Ejlers Stud. mag. Claus Fenger (fra 1.1. 1974) Grafiker Erik Ellegaard Frederiksen (indtil 31.12. 73) Bibliotekar Steen Stegeager Hansen Forlagsredaktør Erik C. Lindgren 

NORDJYSK AFDELING 
A. C. Jacobsensvej 16 9400 Nørresundby Arkitekt Vilhelm Bøgh Læge Jens Ladekær Jensen Vicestadsbibliotekar Johs. E. 
Tang Kristensen (formand) Godsekspeditør Fritz Lyngholm Boghandler M. Svarre 

ØSTJYSK AFDELING 
Klokkerbakken 84 8210 Århus V Assurandør Julius Gaardbo Bogbindermester Jens E. Hansen Bogtrykker Viggo Nielsen Førstebibliotekar Ejgil Søholm 
(formand) 

VESTJYSK AFDELING 
Åkirkebyvej 2 7400 Herning Boghandler Ole Holm Bogtrykker Poul Kristensen 
(formand) Kommunaldirektør Hans Pedersen 

SYDJYSK AFDELING 
Borgergade 25 6700 Esbjerg Boghandler Bent Clausen Bibliotekar Hans Erik Eriksen Bogtrykker Hans Peter Frandsen Overbibliotekar Jørgen Hamre Bogbindermester Arne Larsen Stadsbibliotekar Johs. Petersen Bogtrykker Paul Rosendahl 
(formand) 

FYNS AFDELING 
Forskningsbibliotekar John Riis Odense Universitetsbibliotek Islandsgade 2 5000 Odense Arkitekt Jobs. E. Ipsen Forfatter Poul Jeppesen Overbibliotekar Torkil Olsen 
(formand) Bogbinder Axel Pedersen Dyrlæge P. Petersen Forskningsbibliotekar John Riis Prokurist A. G. Steen 

KØBENHAVNS AFDELING 
Klareboderne 10 1115 København K Forlagsredaktør Knud Ditlevsen Grafiker Austin Grandjean 
(formand) Bibliotekar Øivind Kaae Bibliotekar Grethe Larsen Bogbindermester Ole Olsen Bogtrykker Henry Thejls 


NORDISK BOGKUNST 
Sekretær: Vibeke Schultz Klareboderne 10 1115 København K Grafiker Austin Grandjean Boghandler C. Holgersen Bogtrykker Poul Kristensen Landsretssagfører 
Mogens Miillertz (formand) Bogtrykker Jens Nordlunde Fhv. faglærer Jens Olsen Bogtrykker Ejnar Philip Bureauchef Harry Scheike Forlagsboghandler Jokum Smith 

KOMITEEN FOR GODT BOGARBEJDE 
Sekretær Øivind Kaae Bellmansgade 4, 3.th. 2100 København 0 
Valgt af Forening for Boghaandværk 
Underdirektør 
Børge Christensen Fabrikant Hans Christensen Fagleder, dr. phil. Erik Dal 
(formand) Litograf V. O. Permild Grafiker Birgit Sylvander Bogtrykker Henry Thejls 
Valgt af Fagskolen 
for Boghåndværk 
Fh. overlærer Jens Olsen Afdelingsforstander Johan Sternberg 
Valgt af Reproteknisk Fagskole 
Overlærer K. C. Jensen 
Valgt af Den grafiske Højskole 
Grafiker Bent Rohde 
Valgt af Akademisk 
Arkitektforening 
Arkitekt Poul Abrahamsen 
Valgt af Danmarks 
Biblioteksforening 
Førstebibliotekar, mag. art. 
Bjørn Ochsner 

Valgt af Kunstakademiet 
Professor Naur Klint 
Valgt af Kunstindustrimuseet 
Bibliotekar, mag. art. 
Svend Eriksen 

Komiteens sekretær 
Bibliotekar Øivind Kaae 
Der nedsættes en jury, valgt for to år bestående af to komité­medlemmer og to gæstemedlem­mer valgt for et år. 

FAGSKOLEN FOR BOGHAANDVÆRK 
Fhv. personalechef Gunnar Ipsen Overfaktor Aage Wantzin