Aksel Danielsen En håndværker i dansk hogkunst Af Erik Ellegaard Frederiksen Den danske bog har i den seneste generation været under indfly­delse af en række personer med rod i vidt forskellige kredse: arki­tekter, akademikere, teknikere, bibliofiler og andre tilløbende, som hver på sin måde har ydet deres bidrag til periodens udvikling. Men når dette kunne lade sig gøre, var grunden først og fremmest, at faget selv havde fostret håndværkere med både erfaring og be­gejstring, folk som lod det gro direkte fra sættekassen. Dens bly kan have en vis tilbøjelighed til at binde, men fagets bedste lod det inspirere. De kendte så meget til dets begrænsninger, at de også kunne frigøre sig. Frihed følger af den grundlæggende for­ståelse for tingene. Bogtrykker Aksel Danielsen var en af disse hjørnesten i en rig epoke. I over 45 år på ét og samme sted: Det Berlingske Bogtryk­keri, fra 1946 til sin død i 1968 dets leder. I en kort nekrolog i Bogvennen lovede vi at vende tilbage til hans arbejder. I dette år ville han være fyldt 70. Her er anledningen. Det at skulle lede et stort bogtrykkeri er både en byrde og et tilbud. Men jo mere en bogtrykker er æstetisk begavet, jo større bliver belastningen. Teknisk udvikling, økonomi og personalepoli­tik er i sig selv så udstrakte områder, at tiden til personlig stilling­tagen ved selve formgivningen ofte kan blive knap. Derfor må man dybt respektere de bogtrykkere, som med karakterstyrke tvinger sig selv til midt i den daglige drift at holde den æstetiske åre flydende. Danielsen kunne ikke leve uden at skabe typografi. Så måtte andre af og til tage sig af den tekniske rutine. Men lederen af det store trykkeri har også fordele, som den mindre må misunde ham. For virksomheden kan rumme en skrift­bestand, der giver uanede muligheder. Danielsen overtog fra sin forgænger og læremester, Johan Olsen, en Caslon-tradition, fulgt af en Plantin og en Genzsch. Men der krævedes udrensning i det øvrige skriftsortiment, hvad der blev muligt med indførelse af Monotype. Valget er udsøgt og dækker et helt spektrum: Times, Erik Ellegaard Frederiksen Et typisk eksempel på anvendelse af Caslonskriften. Den forholdsvis store grad har en linieafstand, der harmonerer med de ret store marginer. 135X200mm. a#2*i O2isCes ?iS«iS!«a«a aO Den virkelige Lord Byron C. A. BODELSIN I OVER 100 AR cr Byrons sande karakter ble­vet tilsløret af en legende, som går tilbage helt til hans egen tid, og bl. a. skyldes, at hans berømmelse var mindst lige så stor på Fastlandet som i England; Byron-legenden cr for enstor del af tysk oprindelse ogbestår i en fra den tyske romantik hentet forestil­ling om hvordan et geni skal vzre. Ud fra Childe Harold og hans andre ungdoms­digte dannede man siget billede af digteren som en af de personer man kendte fra Mrs. [.6] DEN VIRKELIGE LORD BYRON Radcliffe's "gothiske" romaner og Sturm­und-Drang litteraturen, en gådefuld mel­lemting mellem helt og skurk, lidenskabe­lig, roc-antisk og melankolsk. I begejstrin­gen over ungdomsdigtene overså man hans hovedværk Don Juan. Man glemte, at manden dog trods alt var humorist, en af verdenslitteraturens største. Det er først i de senere år, at Byrons data foreligger oplyst på en sådan måde, at man kan danne sig en rigtigere forestil­ling om, hvordan han har været. De vig­tigste nye kilder er denstore seksbinds sam­ling af hans breve, udgivet af Lord Ernle i 898-1904,de to bind hidtil ukendtebreve, som udgaves af Murray i 1922, Lady By­rons papirer og Lord Lovelaces A starte. Hertil kommer en række nye biografier, navnlig E. C. Mayne's, Maurois' og Nicol- I lyset af disse nye data må det traditio­nelle billede af Byron revideres, måske end­nu grundigere end Maurois har gjort det. Byron v^r ikke nær så Sturm-und-Drang­ [•7] Baskerville, Garamond -og Walbaum ikke at forglemme, en sjæl­den skrift i danske trykkerier, skønt en af de smukkeste empire­skrifter overhovedet. Skriftindkøbet viser Danielsens sans for både teknik og æstetik. Alle tidsperioder er repræsenteret med de bedste snit, alle valører er tilgodeset fra det mørke og varme til det lyst forfinede. Kun Nordlunde kunne fremvise et tilsvarende klaviatur at spille på. Og skriftvalget karakteriserer bogtrykkeren lige så meget som det, han siden kan præstere med dette som udgangs­punkt. Men selv de bedste skriftsnit kan hurtigt behandles imod deres natur, eller deres muligheder kan forblive uudnyttede. Ikke sådan i Danielsens bøger. Jeg kender kun få, der har lagt så megen og sikker vægt på arbejdet med bogsiden, som han. Han havde en udviklet sans og erfaring for højtrykkets samspil mellem skrift og papir. Danielsen var ikke nogen titelbladstypograf. Hans titelblade er enten så enkle, at man knapt lægger mærke til dem -og det er en kompliment-eller også søger han en charmerende helhed, ofte måske sammensat af lidt for mange skriftgrader. Men vægten er lagt på normalsiden og dens struktur. Naturligvis er marginfor­holdene altid i orden.Det eren proportionslære de fleste kan klare. Men beviset på mesterskab ligger i det udefinerlige samspil mel­lem papir og skrift, mellem linieafstand og farveføring, ja i hele den atmosfære en bogside kan bringes til at rumme. Det er en ba­ Aksel Danielsens boghåndværk En fornem anvendelse af Plantin-skriften. K. F. Plesner: Mellem reoler. Forlaget Forum 1947. 125X185 mm. Smuk overens­ stemmelse mellem tegninger og typografi: skriften er den mørke Plantin. Johannes V. jensen: Aarstiderne, illustreret af Johannes Larsen. Gyldendal 1947. 155X220 mm. 38 en nok så fyldig række af moderne skri­og så faste genncmspillen af motiverne, 39 benters introduktioner, analyserog over­men i sprogetsdjærvhed, rigdomog under­sigter,svenskskrivendesom HansLarsson, fundighed, erhan denuovertrufne mester. Claes Lindskog og Emil Zilliacus, og vore -Da det koster lige meget at ønskei fem­egne. aldrig nok påskønnede.J. L.Heiberg. cifrede tal som i tocifrede, tænker jeg mig A. B. Drachmann.Niels Møller og Frederik min Montaignesamling bestående af føl-Poulsen. Takket være dem er tråden fra gendeskønsommeudvalg detosmåoktav­vor kultursbarndom ikkebristet, ogvi kan bind af førsteudgaven. A Bordeavs 1580, endnu ane lidt om, hvad ægte, gammel Pariserudgaven fra 1588 med den vigtige humanisme vil sige. tredie bog i original,et vægtigt bindi kvart. samt endeligden af hansplejedatter Marie DEN franske hylde begynder igen med et de Gournay på grundlag af hans hånd­af de helt store værker indenfor livskri-skrevne tilføjelser endnustærkere forøge­tiken Essais de Messire Michel Seigneur de, posthumeudgave, Paris1595. Tildenne de MONTAIONE. Han erikke blot essaykun­grundstamme bør man uden smålighed stens fader, men har med en klogskab. føje originalenaf Rejsejournalen, i etdigert åbenhjærtighed.varme og humorsom må­kvartbind fra LeJay i Paris1774, samtden ske ingen af sine efterfølgeregivet sig selv spanske teolog Raymond Sebonds Tbeo­ helt i sin nyskabte form. Han har endnu logie Naturelle, som Montaigne efter sin ikkelærtdenskunstneriskeafrunding,dens fars ønske oversatte 1569 — eller måske kammermusiktone.dens påen gangså frie man kundelade signøje medanden udgave lanceakt, hvor det mindste svigt kan være fatalt. Det svarer til musikkens klangfarver,der er vanskeligere tilgængelige end rytme og harmonier.Kun den virkeligt musikalske fornemmer nuancerne helt. Grafikeren Erik Clemmesen har engang sagt: Teksten er brø­det i bogen!Hertil kan føjes,at den rigtige tilrettelægger skal kun­ne tygge dette brød -og få næring af det. For i den individuelt udformede bog må satsen være det bærende, og dermed grundla­get for bedømmelsen af bogen som kunsthåndværk. Papir og for­ Erik Ellegaard Frederiksen ingen: saa lukker han op. og der stod for hamsaadan etoverordentligt magert Menneske, saa han blev ganske under« lig. For Resten var Mennesket særdeles fint klædt paa, det maatte være en for« nem Mand. »Hvem har jeg den Æreat tale med?« spurgte den lærde. »Ja det tænkte jeg nok!« sagde den fine Mand, »at Deikke kendte mig!Jeg er bleven saa megetLegeme, jeg har or« dentlig faaet Kød og Klæder. De har nok aldrig tænkt at se mig i saadan en Velmagt. Kender De ikke Deres gamle Skygge? Ja De harvist ikke troet, at jeg mere kom igen. Mig er det gaaet sær* deles vel, siden jeg sidst var hos Dem, jeg er i alle Henseender bleven meget formuende!skal jegkøbe migfri fraTje« nesten, saa kan jeg!« og saa raslede han med et helt Bundt kostbare Signeter, som hang ved Uret, og han stak sin Haand i den tykke Guldkæde, han bar om I lalsen;nej, hvoralle Fingreneglim« rede med Diamantringe! og det var alt sammen virkeligt, »Nej, jeg kan ikke komme til mig selv!« sagde den lærde Mand, »hvad er dog alt det!« »Ja noget almindeligt er det ikke!« sagde Skyggen, »men De selv hører jo 22 bered in these composed countries, but that it was amply deserved. The quality and persistence of thc enthusiasin was indeed such as tomako it worthwhile examin­ing as a phenomenon of spiritual significance. Were the word not discoloured, a spectator who watched the public as well as the stage would say that something like a "religions" experience was taking place. All the papers discussed it. The Co­penhagen public,with its twohundredyearold bal­let, iswell acquaintedwith the artof the dancc,but even this "fastidious,critical and expert"audience surrendered unconditionally on the very first ap­pearance of the Greco Company, though some had come rather sniffily, half feeling that perhaps the Swedei had been too excited about this. No sooner had José Greco danced his Farucca than the Danish Royal Ballet dancers themselves led the incredible ovation. And so it continued. Toward the endof the Spanishstay, a criticwrote "One feels a need to speak a great deal of the public which night after night fills The New Theatre, because, simply by sining in the hall, a critic experiences something strangely rare and moving. It is as though one can feel enthusiasm rise intoxicatingly in each spectator, incited by the joy that leaps like flame from the scene and springs in little flames of joy from row to row " 20 Povl Christensen har her illustreret H.C.Andersens Skyggen.Som skrift er benyttet Genzsch, hvis struktur passer perfekt tiltræsnittene. Det Berlingske Bog­ trykkeris publikation 1957. 122X215 mm. Det er interessant at sammenligne med Ib Spang Olsens udgave til Nordlunde, der udkom næsten samtidigt. Ordinarily calm Dånes shrieked, shouted bra­vo, rlapped and stamped, as though their cradle had stood in Andalusia ' These Spaniards, it was recorded, '"have been received with the most vio­lent and obstinate applause which has been heard in this country for a generation,"and they had lo give untold encores, "or the foundations of the theatre would have suffered." At the farewell performance of their first stay in Copenhagen there actually were one hundred and eighty cur­tains calls, and at the last performance ol their second stay there were still more. But, why? The Scandinavians had often seen fine Spanish dancers. 1^ Argentina and Escuderos were men­tioned, but only briefly and by way of history. Comparisons were soon laid aside, and José Greco 21 Til Ebbe Sadolins lyse stregtegninger er valgt en VJalbaum med meget stor linie­afstand. Signe Toksvig og Francis Hackett: TheGreco Ballet. Anker Kysters E/f/. 1950. 205X390mm. Aksel Danielsens boghåndværk Dc hellig tre konger Baskervilles kursiv ' stor grad håndsats akkompagnerer her Povl Christensens zinkætsninger. Caroler ved Juletid oversat af Kai Friis Møller. Det Berlingske Bog­trykkeri 1956. 178X250 mm. Gud lover og ærer vi folk fra det fjerne, De hellig Ire konger med samt deres stjerne! De red afsted med umaadelig il: I tredive døgn fire hundrede mil. Og da til Herodis hus de kom, Sad Herodes ved vindvet og saa sig om: "Mine kære herrer, hvor stævner / frem?" "Vi agter os alle til Bethlehem. "Fordi der fødtes en lille dér Uden mindste ve af en jomfru skær." Nu spurgte Herodes blot vredt og stort: "Ej, hvi er bageste dir saa sort?" 63 mat i samspil med skriftvalg og skriftbehandling må være normen for, om en bog er rigtigt udformet. Vi må se på det væsentlige og dømme ud fra helheden. Aksel Danielsen evnede at skabe denne helhed, samtidig med at han overvågede gennemførelsen til mind­ste detalje. Men typografi med ren anvendelse af skrift er én ting. Illustra­tionen i samspil med denne noget ganske andet.Her kræves endnu mere indføling og hensyntagen. Det faldt i Danielsens lod at blive fødselshjælper først og fremmest for Povl Christensen, og dermed skabtes et af de mest epokegørende afsnit i nyere dansk bogkunst. For hvad ville Povl Christensen have gjort uden den følsomme og kyndige hjælp, bogtrykkeren kunne og ville yde? De grafiske ar­bejder blev bragt ind i en helhed, en sammenhæng, uden hvilken de i bedste fald ville have stået som flagrende enkeltblade. Natur­ligvis har arbejdet mellem to så forskelligartede naturer virket be­frugtende til begge sider. Men det betød frem for alt, at det meste af Povl Christensens grafik kun kan ses i samklang med den typo­grafi, der skabtes i Det Berlingske Bogtrykkeri -Rasmussen i Ringkjøbing undtaget. Og efter det næsten uundgåelige brud, hvor Erik Ellegaard Frederiksen Det stod i Berlingske TidendeDet stod i Berlingske Tidende Ligeledes har det hehagel Ht Kongelige M«jtu*t under I Vie Apnl d A efter An­tøgrung i Nude at entlidige SuivMimtireme Cebeimerud Greve Hr Joachim God ve hf eller den politiske Skufkarres Sønderbrydel Owe Høegh danske Landalmue frie Staldforing for h< dansk Jordeier -og frie Komhandel for Di mark og Norge! Store, merkelige Handling høist vigtige for Staten' Sandt nok,borgerl Rettigheder' ihi ellers burde de ikke v*ret, *delt handler ikke den. som sønderbryder 1788 Lcnker. man uskyldig af andre er paalagt. Stavnsbaandet løses F«A samme Sted (Christiansborg Sid) er den il*gien' Saaledes har og Kong Chnstian d Syvende, Hans store Søn, del ganske Kon| lige Huus, det hele Kongeblod handlet i di Sag ixnkl eens' Saalede« have og Danmai oplyste og over alle Fordomme sig h*ven 1788 Patriotisk Betragtning 1789 Storm paa Bastillen dtue Dage har bevitet det Dantke og Norske PARIS, DCN MDC JUUI. Folkels Vrede c I Ved al sønderrive del Danmark qvxlende Hr. Neckers Afskedigelse blev saamegel f. Iigere,dåden Franske Garde slog sig ni sa mes Partie og i Mandags Morges angreb den betagede Natur-Ret, selv at fede de Mars deres Vaaben og trak bort. Tver Ved al igiengive Danmark og Norge d National-Regimenier rømte fra S(. Den naturlige Rettighed, al søge Brødet, hv Alle Udsalgs-Boder vare tillukkede og Stor klokkerne gik fra alle Taame. Om Eflerm til Oprettelsen af en Borger Mililie. Der ind­fandt sig hemmod IMMO Personer, hvis Ud- Efter Beregning har Oprøret i Mandags ko­ 1789 Pariserne griber til Vaaben Aar har maattet giøre tilbage, er endelig de per Contra-Ordre og at afskedige de i Hr. sig. Dette blev om Mandagen fonsal i adskil­man alle gamle og nye Cev*hrer. Foruden 20 grafikeren uforskyldt eller selvforskyldt kom i andre hænder, er han typografisk set ofte ladt i stikken. Det beviser, hvor megen kamp der krævedes for at holde rebellen i den rette ramme. Det har kostet strid at nå sejr med disse bøger. Men de står der som milepæle, fordi de har ansigt, og fordi tekst og billede er blevet to sider af samme sag. Når man har kendt Danielsen, ville man ved første øjekast ikke forestille sig, at hans typografi kunne være så behersket. Han fo­rekom jo nervøs, helt staccato i sin ydre form. Men i arbejdets re­sultater mærkes ingen rysten på hånden. Og folk så kræsne som Christian Elling og Kai Friis Møller har sat sig ved hans skrive­bord og er blevet enige med ham om, hvordan deres bøger skulle se ud. De har vel også lært ham ét eller andet, som han har taget med sig. I det hele taget har han formået en ydmyg formidling; og engleblid tålmodighed har der sikkert måttet til, når så vanskelige herrer har udgivet bøger. Men noget forhold til bogens indhold fik de vist aldrig lært ham. For ham var typografi et medium, på sam­me måde som leret er det for pottemageren. Skrift var et værktøj til at forme bogsider med,et følsomt værktøj, hvormed man kunne Eftermiddagen vare allerede de første Bor­ger-Patrouiller paa Gaderne Disse stode dagen vist 48000 Mand sizrk, men om Tirv Meel Iblandt andet fandt man, i Pncsle-Re­»idensen ved den hellige 1793 Ludvig XVI's Henrettelse En opfindsom,avis­ præget typografi baseret på Monotype Times. Det Berlingske Bog­ trykkeris publikation 1949 ianledning af avisens jubilæum. 202X288 mm. Aksel Danielsens boghåndværk T.VOGEL-JØRGENSEN BERLINGSKE TIDENDE GENNEM TO HUNDREDE AAR 1749-1949 Et par typiske Danielsen-titelblade med anvendelse af gamle Berling­bomærker. Den fed-fine streg med skrå afskæring er næsten blevet kendemærke på mange af Danielsens titler. HENRY HELLSSEN HOLBERGS KANDESTØBER I PARIS IMIICU COMIQUt 1816 COMiDli nHNQIUE skabe subtile, grafiske nuancer. Typografi var noget i sig selv. Men på en eller anden måde blev det aldrig til noget udvendigt. For Danielsen havde denne sjette sans, der er så nødvendig for at skabe. Nordlunde er ikke mere. Viggo Naae er netop død. Wantzin har lagt op. Danielsen er også borte. Et helt kapitel af bogens historie er slut. Håndværkerne i dansk bogkunst er borte. Udviklingen vi­ser andre veje. Den nye teknik vender op og ned på så godt som alt. Den industrielle grafiker har fundet sin plads i det nutidige og kommende mønster. Men den, der ikke vil stå på skuldrene af for­rige generations bedste håndværkere, snyder sig selv for noget væsentligt. Aksel Danielsen var en af dem.