Noter 
Tysklands illustratorer 2 

Die Buchillustration in Deutschland, Osterreich und der Schweiz seit 1945. Band 3: 1966-69. Verlag der Buchhandlung Wolfgang Tiessen. Neu-Isenhurg 1972. 
To-tallet i overskriften er en henvisning til den anmeldelse, som Bogvennen i marts 1969 bragte af dette værks første to bind. Og nu er vi altså naet til perioden 1966—69. Et kort spand af år, hvilket betyder, at man har set sig nødsaget til at medtage forholdsvis flere arbejder. Kvaliteten bliver svingende, men studiet derved mere spæn­dende. Ikke alle vil stå distancen. 
Udgiveren har da også klogeligt afstået fra en indledende vurdering og i stedet ladet Jan Tschi­chold skrive et instruktivt essay om illustration og typografi. 
Heri konstaterer han, at teksten består -også uden illustrationer. Til gengæld indrømmer han, at visse værker i vor bevidsthed sammenfatter tekst og illustrationer i en ubrydelig helhed. Ide­alet er, når kunstneren ikke kan modstå tekstens udfordring. Bestillingsarbejde virker kun sjældent inspirerende, mener Tschichold. 
Herefter gennemgår han en række af de regler, han mener nødvendige for at skabe den ideelt illustrerede bog. Og vist er der mange hensyn at iagttage. Satsspejlets gråvirkning, tilpasning mel­lem illustration og typografi, stregtykkelser og graden af reduktion fra originalen. Men mesteren bliver desværre for doktrinær. Han binder med sine regler kunstneren så stærkt, at denne ofte må føle sig stækket. Men det er naturligvis godt, at doktrinerne føres til protokol. Alt for mange illustratorer blæser på reglerne og forstår ikke 
tilpasningens kunst. Som nævnt er det vanskeligt at se nogle sær­ligt karakteristiske linier i dette bind 3, dertil er helheden for broget. Men netop derved øges ens agtpågivenhed. Og alene Tschicholds instruktive introduktion er berettigelse nok til at anbefale bogen. £Ef 
Hans-Peter Willberg arbejder her i træ, som han gør levende ved forskellige strukturer. Det er ab­straktioner til Clemens Brentano: Hiipfenstich. Sighert Mohn Verlag 1966. I en opgave til et an­det forlag benytter han pennen. Men lige meget hvilken teknik: hans illustrationer er altid anpas­set den typografiske helhed. 
(5<cmin<
Ikr
33<Micr
cinen 
.fitcrM
Wc 
bun( 


Axel Hertenstein akkompagnerer Bauernspriiche med grove træsnit, der virker som silhuetter. Harlekin Presse 1967. Også han tilpasser sig em­
net. 
Noter 

Ali Schindehiitte hører til de få, der evner at være humoristisk. Her en stregtegning fra anto­logien Eine Sprache -viele Zungen. Sighert Mohn Verlag 1966. Schindehiitte er repræsenteret med endnu et arbejde, hvor han udtrykker sig i lino­leum, der imidlertid er ved at tage livet af ham. 
Man kan næsten se på Giinther Stiller, at hans træsnit er skabt til gotisk skrift. Og dertil er de burleske, hvilket svarer til titlen Der Schelmen Zunft af Thomas Murner. 
Gerhar Oberlander er en af Tysklands mest 
populære illustratorer. Her ses Don Quijote 
Biichergilde Gutenbergs udgave fra 1969. 
Otto Rohse markerer 
sig som en hoved­
figur, bl. a.med 
kobberstik til 
Heinrich von Kleist: 
t)ber das Marionet­
tentheater, som han 
har udgivet på 
eget forlag. Han 
var også repræsente­
ret i værkets 
første del. 

Noter 
Eva Johanna Rubin har tegnet i pen til Erik Axel Karlfeldts digte. Coron Verlag, Ziirich 1969. 

Arne Møller Pedersen 
Udlært hos Brdr. Jordan i 1951. Har arbejdet flere steder såvel med håndindbinding som med for­lagsarbejde. I 1956 ansat ved Arkivvæsenets Bog­binderi. Efter nybygningen af Landsarkivet for Sjælland i 1966 den daglige leder af bogbinderiet og konserveringsafdelingen. 
Har deltaget i internationale konkurrencer og udstillinger og foretaget studierejser til en lang række bogcentre. 
Medlem af Nordisk Konservatorforbund, af den internationale restauratororganisation LA.DA. og af H.P.-gruppen. 
Steen Eiler Rasmussen bibliografi 
I tilknytning til den bibliografi over bøger til­
rettelagt af Steen Eiler Rasmussen som blev bragt 
i Bogvennen 1968-1970 side 71, vil vi gøre op­
mærksom på, at Det kongelige Bibliotek nu har 
udgivet en bibliografi over Steen Eiler Rasmus­sens forfatterskab udarbejdet af Finn Sien te, med en indledning af Oluf Friis. Bibliografien er op­rindeligt udarbejdet som hovedopgave ved Dan­marks Biblioteksskole og er et så fortrinligt ar­bejde, at det får én til at ønske langt flere af disse offentliggjort, hvis de bare nogenlunde sva­rer til denne i kvalitet. 
Finne Slente: Bibliografi over Steen Eiler Ras­mussens forfatterskab. Det kgl. Bibliotek i kom­mission hos Strubes forlag. 1973. 199 s. Kr. 48,50 
SSH 

Essays omkring et T 
Erik Dal: BOGHISTORIE OG BOGFREMSTIL­
LING. 
To indledningsforelæsninger. 48 sider. I kommis­
sion hos G. E. C. Gads Forlag. (Danmarks Biblio­
teksskoles skrifter, 6). Pris kr. 7,00 ind. moms. 

Mange af FfBs medlemmer har, ligesom Biblio­teksskolens studerende, oplevet Erik Dal som den kloge, underfundige foredragsholder -i Køben­havns afdelingen er vi nogle, der stadig taler om hans H. C. Andersen-foredrag på generalforsam­lingen for et par år siden -det burde publiceres! Vi kender ham også som en flittig forfatter til interessante artikler om vidt forskllige emner i »Bogvennen«. 
Her har han gjort det bedste, jeg kender fra hans hånd. Hans to forelæsninger kan i skriftlig form læses som essays, værdiladede med informa­tioner og synspunkter, i et sprog og med en lune som opfordrer til genlæsning. 
I forelæsningen om boghistorie besvarer han spørgsmålet om, hvorfor man bør beskæftige sig med bogens historie og specielt de ældste bøger 
Noter 

ved at sige: fordi disse bøger ikke kan gøres bedre, ja knap nok fundamentalt anderledes. Han gennemgår bogens praktiske indretning som en funktionel ting og påviser, hvor langt 15. årh.s bogtrykkere nåede i retning af vor tids selvfølge­lige bogfunktioner. Før han kommer dertil, har han skabt forståelse for at bogtilrettelægning og bogfremstilling ikke er et uvedkommende anlig­gende for studerende på Danmarks Biblioteks­skole. Han gennemgår bogens fysiske egenskaber, som kan støtte eller modarbejde tilegnelsen og benyttelsen af indholdet. »Hvis alt er i orden, mærker De ingen modstand, og læseren fortjener faktisk også at kunne nøjes med den modstand, stoffet eventuelt gør mod hans tanke.« 
Skulle den, som i forvejen er beskæftiget med bogen som en fysisk genstand nu tro, at Erik Dal blot gentager, hvad Stanley Morison hamrede fast som principper for vor tids bogtypografi for et halvt århundrede siden, tager man fejl. 
Erik Dal er af »Morison-skolen«, men i sin op­fordring til at »se på sammenhængen i stedet for nydannelsen« siger han mange nye ting -ikke blot om typografi og illustration. Med sin store viden og erfaring om bogbind må man anse hans synspunkter på dette område for at have bud, også til bogbindere. 
Som skrifttegner har jeg altid anset bogstav T for at være mindre interessant end så mange an­dre af alfabetets bogstaver. Erik Dal har åbnet mine øjne for dets værdier. Han bruger det to gange til at anskueliggøre komplicerede proble­mer på en lettilgængelig måde. Lad mig blot ci­tere den ene gang. Det forekommer i begyndelsen af hans forelæsning om bogfremstilling: 
»Forholdet mellem de to fag boghistorie og bogfremstilling kan jeg bedst vise ved at minde om formen af et T. Det er i den lodrette og den vandrette stregs fællespunkt, det foregår. Hvad der sker der, hører nemlig både til det historiske forløb og det aktuelle plan, både til udvikling og tilstand, til arv og milieu (...) Og naturligvis er ethvert punkt i det vandrette plan endepunkt for andre lodrette linier, ligesom enhver relevant del af den historiske linie havde sin egen tidssam­menhæng.« 
Pjecen vil i fremtiden være obligatorisk læs­ning for de studerende på Den grafiske Højskole, som uddanner sig til bogtilrettelæggere -selvom den, iflg. Biblioteksskolens følgeskrivelse, henven­der sig til den forudsætningsløse, almeninteresse­rede læser. 
I min reol skal den hen og stå ved siden af Johs. V. Jensens essay. Vore første bøger. Det har jeg også læst mange gange. 
Pjecen er fremstillet efter forfatterens layout i 
Philips Bogtryk, sat med Linotype Diethelm An­
tikva. Bent Rohde