The Oxford Lectern Bible Af Austin Grandjean MONUMENTA I 1955 fejrede man med udsendelsen af »Liber Librorum« 500- TYPOGRAPHICA året for trykningen af Gutenbergs 42-liniede bibel. »Liber Libro­rum« er en samlemappe indeholdende ca. 40 typografiske tilrette­læggeres forslag til biblens typografi*. En af løsningerne er dog ikke fremstillet specielt til denne lejlighed: det er Bruce Rogers' »World Bible« udgivet af The World Publishing Company, 1943. Synet af den bringer Carl Purington Rollins'; BR -America's Typographic Playboy i erindring. Hvorvidt Bruce Rogers har ladet sig gå på af denne karakteristik er uvidst, men da han to år sene­ »Liber Librorum« er re, i 1929, bliver opfordret til at give udkast til en ny bibel, ud­ anmeldt og udførligt omtalt af Ejnar Philip givet af Oxford University Press, er det typografiske udtryk sær­ i Bogvennen 1965. deles stilfærdigt. Man ønskede en folioudgave, som kombinerede Psalms Psalms in He deliver ed me from my sirong enemy. And from ihem which hal ed me: for ihcy were The Second Epistle General of 4 il They peevemed me in the day of my tala- PETER my dclivi 11 MONPefCT.a servamand anaposllc of my high lowtr. Jesus Quisi.10ihc ni(lul luveoUaincd i)I will caJl upon che Lord, mIk> is worthyio Accordmg 10 ihc cioaimcss of my hånds haih likc jircciousfaiih wuhus ihro»igh(Ik of our Lord Jesus Chmt, bui »,vnglm-ousncss ofGod aiid our Saviour of hii majoty. (17 For hc reccived from God<21 For 1 have kcp« ilic wayiof ihc Lo«i), S JesusGhnsi: C2GraccaraJpcacc bc mul­ ihc Fat her honour and glory, when ihere came nplied unfoyou ihroiighiIk knowlclgc ofCiod. iuch a voitc to him from (Ik excellcm glory. <22 For all his judgmcnis wcre bcforc mc, aikl ofJesus o«*Lord,i3 AccorJing at hisdivine This is my belo*ed Son, in uhom I am well Th< uurn of" dcaih prcvrnccJ n pieascd. Ci« And (his \oice which camc from <6 In my duircss I cillfd upon chc Lo«d, ofhim ihai haih ralled 1 .„.u. hcaven wc heard, when wc were with him in ihc hol)-mount. f 19 Wc havealso a more sure <4 WlKreby arc given umo u> occrvlinj.greal word of proplieo . whereumo \ e do well ihai ai*! prccious pronuscs:ihai b)' ilicse yc mighc ye (akc hecd, as umo a lighi ilui shineih in a bc parukersofihe divinenaiure,lux mgeteaped dark plaee, unnl (he dav dawn, and (he da\ star llic corrupiion ihai is in(he worldthrough lus(. anse in your hearts: C20 Kno«mg (his firit, thatArtl bcskk ihis.gningalldiligOKe,akldto)x** no prophecy of (hc scrip(ure is of anv privaicfauh virtue; arxl (o vinuc knowlcvlgc; f6 And mtcrprctatioa (21 For the prophea t 10 knowledgc tcmperancc, and 10 temperanteuprigl«: pjticncc, and to patience godlmess; <7 And to (26 Wuh ihc pure ihou wili shew ihyself pure; godlmcu broiherly kindness, and to broiherly Ghosi. kuxincss ehanty. (I For if ihcse things I* in you, and ahound, ihey make )-ou (hat yc shall CHAPTER 2C27 For ihou wih save ihc afflicicd pcople; nciiher be barren not unfruiiful in ilic kiKW­ e fals« prophets al«} amongYca, he did fly upon cht * ingi of «hc w ind. Bu« w til bring down high looks. ledge of our Lord Jesus Chnsi. (9 But h, tlui<2l For ihou »ilt lighi my candle: lacketh (hese (hmgs is bliivl. and cannoi see jfar Ba olf. and haih forgocicn that hc w as purged from bring in damnablc hcrcsicihis old sim.(10 Whcrefore ihcraihcr, hrcthrcn, Lord (hai bouglx (hem, and Ixing u|x>n them-C12 Al d* bnghcrwss ihai Has bcforc him his give diligence (o make ) our calling and clcaion sc Ives s«if( des(ruc(ioa (2And m.in\ shall fol­sure: for if yc do (hese (hmgs, \c shall never io« dKir pcrmcious »av., bv reason of «hom Hail uoocs and coals of fire. The word of ihe Lohd is fall: c11 For so an erarancc slull ik mmisicrcd (he »iv ol truth shall bc t\il spoken of. (j And umo you abundamly imo the cverlasimg kmg­duougl) eovctoutncss shall (hcy wi(h feigned < il For who is God save the Loto? dom of our Lord arvi Saviour Jesus Chris(. words make merchaivlise of \ eu: » hose |udg­< 12 Wherefore I w ill not be ncgligenc (o pul you always in remembrancc of lliesc ilungv, (hough ye know (hem, and \x esiaNished m not die angels dui sinned,Ihh cax dwni .lo«n. Andh«shoeoui lightmngs,anddiKomliicdihem. <3} He makeih my feei like hinJs" fe«. ihe preseni imiK CiJ Yea. I thmk 11 med, as heil, and dcliveredllk-m inioclumsofdarkncss, i15 Thfn the dunntls of waicrs »rtc teen. iong as I am in ihis ubemacle, ro Mir \ ou up ; P""'"« >ou in remembrance, <14 kno« ingSo thai a bow of sicel is broken b) n ihai shonly I must put olf this my lahenuclc,Al (kyrrbukr, OLo«D, (35 Thou hasi al so given me ihe shield of ihy even as our Lord Jesus Chrisi hath shew cd me. ihe riooJ ui>oii (he w orld ol'ihe unfodly. At (he blasi of thf brtach of ihy nosvils. kxn and Gomorrha 11< 1« He ser« from above, he look me. bc able afier my deceasc (o ha* c ihesc thtngs 10 ashes condemised ihem wuh an ovenlvovalways in remembrancc (16 For wc have noc nuking ihem an ensamplc umo(hose (hai afu U. Austin Grandjean den praktiske anvendelse på kirkens læsepult med det smukkest mulige udstyr. På trykkeriet havde man forelsket sig i skriften Centaur som Centaur Monotype var næsten færdig med at fremstille. Den var tegnet af Bruce Rogers i 1915, baseret på Jensons antikva anvendt i Eusebio i 1470 og altså et veneziansk snit. Den første støbning var en 14 punkt, som anvendtes til Maurice de Guérin: The Centaur, trykt og udsendt af førnævnte Rollins i Montague Press, Massachusetts. Skriften fik navn efter denne udgivelse. Rogers opholdt sig på dette tidspunkt i London og blev i januar 1929 kaldt til møde med Humphrey Milford og John Johnson, som var universitetsbogtrykker. Rogers var imidlertid ikke selv overbevist om, at Centaur var den rigtige skrift til dette brug og han gjorde forsøg med såvel Bemho som Goudy's News Style. Han havde vanskeligheder med at finde den rette vægt af satsen på siden, forholdet mellem skrift og papir, og endte efter et vist pres fra trykkeriet med dettes oprindelige ønske. Han slap dog ikke sin gout for Goudy's skrift: den er anvendt til »World Bible« omend han af sin ældre kollega fik tilladelse til at modificere den. Centaur har som adskillige renaissanceskrifter ret lange over- Satshehandling og underlængder. De første prøver blev sat med 22 punkt, men forekom for åben på grund af den lille x-højde. Rogers fik der­ for støbt nogle linier af samme skriftstørrelse, men på 20 punkts kegle, således at over-og underlængderne overlappede hinanden. Satsbilledet var dog stadig for lyst og der var så ikke andet for Rogers at gøre, end at foretage ændringer i skrifttegningen. Han gjorde over-og underlængderne kortere, han klemte rundingerne i b, d, p og q, og o måtte laves helt om. Efter at ændringerne i før­ ste omgang var foretaget og de nye bogstaver sat, så han, at n og u indeholdt for meget luft og ligeledes måtte korrigeres. lait blev det til 13 nye bogstaver. Med disse ændringer var det nu muligt at støbe 22 punkt på 19 punkts kegle, et forhold som også kom Rogers til gode i forbindelse med bogens omfang, som han havde fået besked om ikke måtte overstige 1200 sider. (Den endelige, trykte udgave indeholder 1238 sider). Bruce Rogers tegnede et alinea-tegn til markering af versenes begyndelse, og da han fandt at tallene fra Plantin havde lidt mere tyngde end tallene fra Centaur valgte han de første. Uncialerne blev skåret to gange inden forholdet i tyngde var i overensstem­ melse med tekstgruppen, og han valgte derefter 60 punkt store og Bruce Rogers' tegning af Centaur. Som det ses, tegnede han oven på en fotografisk forstør­relse af Jensons skrift fra 1470. Det er dog en personlig præget udformning og det vil ikke være retfærdigt at sige, at det er en kopiering. The Oxford Lectern Bible "., y mmmmm yCyXKZ? -aC.-K små til overskrifter til de enkelte bøger, mens 48 punkt store og små anvendtes til kolumnetitler. Den anvendte kursiv er Arrighi tegnet af Frederic Warde. Han var dog stadig ikke tilfreds med bogens format. Dette var nemlig dikteret af størrelsen af de kor­pulte som biblen skulle ligge på, og i de fleste engelske kirker må­ Austin Grandjean ler disse 12X16 tommer, ca. 31,5X42 cm. Det blev biblens stør­ relse. Da alt andet imidlertid gik op: omfanget, skriftstørrelsen, linie­ længden i det to-spaltede satsformat o.s.v., måtte han akvisere ved mindre margenforhold. Det skal dog nævnes, at Bruce Rogers hos en papirfabrik fandt noget meget smukt papir, fremstillet nogle år tidligere med anvendelse af japanske fibre. Denne fabri­ kation rakte til trykning af -eet -eksemplar, i et format godt 2-3 cm større på hver led, som senere blev overrakt Kongres­ biblioteket i Washington. (Rogers har tilsyneladende været lidt monoman også med hensyn til papirformater. »World Bible«s størrelse svarer hertil). Rogers var overordentlig sippet med versalers udligning og Versalers spatiering. Det medførte selvsagt, at sætteren måtte rette, tage nye spatiering aftryk, rette, tage nye aftryk og John Johnson måtte til sidst søge støtte hos Humphrey Milford. »Hvilken beskyttelse kan jeg få overfor Rogers i spørgsmålet om spatiering? Hvis han bliver ved på denne måde, er der ingen af os, der lever længe nok til at se bogen færdigtrykt«. Rogers måtte love, at han ville udligne og spatiere overskrifterne til Book of Genesis og intet mere, forudsat at sætteriet ville holde sig meget nøje til dette forlæg. Rogers brød sig ikke om, som det dengang var almindeligt, at sætte første linie i et kapitel eller afsnit med kapitæler eller lig­ nende. Altså blev alt sat med ordinær store og små. Dog, den første linie i Genesis: In the Beginning God Created the Heaven and the Earth bad han om at få sat med grundskriftens versaler over begge spalter, fordi han syntes det var så væsentlig en tekst! På titelbladet placerer han ordet »Command« 6 punkt forskudt til højre for midteraksen for at overlængden i d ikke skal komme for tæt på underlængden i y i »Majesty's« i linien ovenover. The Oxford Lectern Bible er et stort anlagt stykke typografi og et selvfølgeligt Monumentum Typographicum. Vi får et billede af manden bag denne harmoniske og funktio- Utraditionel nelle løsning, stram i komposition og med fine, velplejede detaljer. Jernhård i sin faglige disciplin både overfor andre og sig selv, men med en vidunderlig uortodoks indstilling til mulighederne. Intet princip er en spændetrøje. Hvis der findes en bedre løsning på et problem ved at være utraditionel, finder han den. Typografen Bruce Rogers er en kultiveret fortolker af sit arbej­ de: Ordet er helligt.