Anonym lexikon-artikel fra Svenskt litteraturleksikon, Bilddikt namns den dikt vars synliga kontur i trycket synes bli till någon sorts figur: en pelare, ett kors, ett hjarta, en pokal — och den kan aven ges en form pyramidal. Lidt om og På 1600-talet blev genren hogsta mod; så t. ex. Lucidor konsten val forstod. Froding skrev en gång ett tal, som formats till en rimpokal figurdigte for ett vittert brollopsbord: en pastisch (se detta ord). B. har sina rotter i expressiv emblematisk poesi. Las sen sjålv hos typografi G. Castrén mer om denna svåra gren och dess foga kånda oden. Och i Diktaren och doden, Fehrmans bok, kan den som vill begrunda ett exempel till. Bildningsroman (efter ty. Bildungsroman),Af Erik Dal en romantyp, vars tema år personlighetens Poesien er langt ældre end skriften. Det betyder, at poesien i lange tidsrum har bygget på recitation eller sang. Skriften har for den meste digtnings vedkommende ikke ændret ved de egenskaber, som digtningen har bevaret fra denne sin oprindelse. Ligesom en recitation forløber i en endimensional tid og ikke kan gribe til­bage eller se til siden, således er næsten al digtning, typografisk set, skær sats, der kan læses op uden problemer, ja som efter nogles mening først for alvor fylder sin bestemmelse i en lydlig­motorisk fremførelse. Digtningen har ikke som faglitteraturen sine sidespring i form af marginaler, fodnoter, skriftblanding og formler, der kun fungerer, når hele den typografiske side ses, og som måske slet ikke kan læses op. Det er dog måske navnlig de klassiske, romantiske og natura­listiske perioders overvægt i vor litterære begrebsverden, der får os til at se hen over den digtning, der også kan eller ubetinget skal ses. Der har i mange perioder og kulturer existeret blandings­former, som tilførte ordkunsten et visuelt element. Det kunne være former, der lagdes ned over ordene eller rettere besluttedes før ordene tog form — tog netop den valgte ydre form, altså en konstruktiv visualisering. Det kunne også være forsøg på at give ordene og bogstaverne en frihed, der var udtryksbærende og der­ved påvirkede læseren, altså en expressiv visualisering. For poeter Erik Dal med sådanne tendenser var det ikke nok, at versemål og rim i sig selv er noget konstruktivt (for øret), og at ord og lyde kan have udtryk ikke blot for tanken, men også i den lydlige substans, helt ud i det rene lyddigt uden mening som dadaisten Hugo Balls første lyddigt fra 1917: jolifanto bambla o falli bambla/grossiga m'pfa habla horem , . . Figurdigte, der konstruerer sprogstoffet ind i en given ydre form, er så underligt det kan lyde måske af praktisk udspring: bønner og andre indskrifter på offergaver, der af sig selv antog disses form -fx. en panfløjte. De ældste kendte prøver af denne art er 300 år ældre end vor tidsregning, og mens det kan være tvivlsomt, om de har været kendt i middelalderens figurdigt­perioder, så har de sandsynligvis påvirket de indiske og persiske figurdigte, hvadenten disse nu fylder en form med text eller mar­kerer en forms omrids med elegant kalligraferede linier. Med Islams forbud mod billedkunst kunne kalligrafdigterne nok kom­me i knibe, selvom billedernes ord og motiv var aldrig så ret­troende; men det forhindrede dem ikke i at lade fantasien spille. Meget elegante resultater nåedes, når man tillod sig at deformere skrifttegnenes normalform. I den i forvejen svært tilgængelige, dekorative kufiske skrift kunne man således skrive/tegne en moske med minareter, bestående af ordene: Der findes ingen magt eller styrke undtagen den almægtige og alstærke guds. Efter Bowler (se s.136), der ikke angiver figurens alder I den kristne middelalder er særlig to billeddigtere blevet be­kendte, nemlig Publilius Optatianus Porfyrius fra Konstantin den Stores kreds (4. årh.) og Hrabanus Maurus i Fulda, elev af Karl den Stores ven Alkuin (9. årh.). Disse digtere skrev latinske digte på hexametre, der havde lige mange bogstaver, så de, skønskrevet med store bogstaver i kolonner, blev regelmæssigt firkantede. Så vidt så godt. Men i disse skaktavlflader uden sorte felter var teg-Se forsiden Figurdigte og expressiv typografi TÆ N KS net figurer eller store tegn af religiøst indhold, og de bogstaver, L I G EK der lå indenfor disse figurers omrids, kunne læses som korte texter ORSAT SKABE for sig, samtidig med at de hørte til digtet som helhed. Det latin­ U D ENR ske sprog måtte strækkes til den yderste grænse ved sådanne fest­E VIM ER lige lejligheder; men man må imponeres af tankens sejr over spro­ O R D BY gets genstridighed og troens sejr over den selvopgivelse, der må G G E RE have truet de fromme mosaiklæggere. Man kan næsten sige, at E R I KK E U DEN disse digtere skaber hvad de nævner, hvilket endda rimer på mit EVNER beskedne rimpar i marginen. Figurtypografiens store tid var dog barokken, selvom ikke alle det 17. årh.'s talrige sprog-og verslærde var lige ivrige efter at inddrage disse kunststykker i deres teori og praksis; hos deres danske efterlignere ser man meget sparsomme tilløb. Trekløver, vægt, havekurv, alter, orgel -for ikke at tale om springvand, kors og pokal -kan findes gengivet i figurdigte. Også her måtte spro­get presses -for det er jo ikke fint nok i den branche at gøre, hvad man til tider ser; at skrive et digt i vilkårligt versemål og siden bryde det om i figur -nej tak, verslinierne skal svare til Tv.: Ærepyramide Th.: Døden. MORS FOENISEX. for et bryllup i Svensk sørgedigt fra Gluckstadt 1704. 1^75. Leen er "iten Satsen har varieret skriftbånd med grpmma udslutning og spatie­Dødens egne ord. ring for konturens lD'S"l"r d^r skyld, men linierne -O" ^ ØletKrfurI/fom fMti ^ (niji/ fenna^ar pÆ rinntr — fimitr/ triiffarodj ^miur/ 2-,-r =.2 i)]nn|t(PrK>>3v<:."|!Z,a/m5 fiorfrnJrtJ. Cn 6^« Jr/Øciir^coiPie bJJr/ II li iSortn-Piramidc irnittar fnJlt (iiJ/ nit fem hiin »(((/ §S^at/ ffiro Ore alutfliitifn fflttnwWuna mifccii&V ^>3^ Øfinr^iti/ "^,\cAU/ = o.goif)• unti jfbojjrntn gftrn/ ®ol(jtbo(iriirn Sirmim Øtmtpi<)bffraiiffn Eratvlulhlv ^J**"® 04 hugm' aff/ I ©ratf. 2anW^iinbD{aucrun^^bf< SafvlalfcncnW^^ •janci Pctta/ rjita/ $Cf lOJf;ua3f vuøungfr mr6 fibulDtgm Refpcéhøfgm ff 6 ©che'^aar aufriÆffnunD 3 fnjJOrcc jimVliitcii m Subnuiionubccrru^a rrcUcn <5Jitriiia iit/ JOni tu POiJr/ "K-'crlPcn (Itm/ Cif) fJrsjWtii/ fcron. tin/ ( nutiic scr vitbc ^rcc ^an Jr/ Corriigf b'ficltm(7aiR JrJlfarn' tit/ fuff« k'ifixrf » Jlamm. øcm tljt)Plal ®(^an<(n>ul/ T'ct ftiffj irirt rntjrm Ver Zugtnt/ ©if trgfijf, iJ^flcrlro^P. Hgf) tiUniaD/ T>itnuB jum filfftn ^ctioe -e-s 3tJ}unb ifl au ff g ej(t}t / (Jn rptfa Ctria tncf a iCciigocbtf^ren ^robnr. uf)r ©i|'3l?(il na(t Un fru6fn Irau«» etunbfn/ bfti» tca T>ic ttUe SrfufcfO'epnnc 3fun ^at fe.c rnMiffv ^nu,; gciuciaf. ^infprt iff unb ^Ipc PttfdRtrunNn. nc »> m ^irtSem tot aufi f.Dfncrtjiiitflf befcubf. ti/ thi oi ?5CVNC v®lin?' ai|f» »fut nwb trfriftM. flc fm »« Paft -i Dt fautn bit jd^rrn afacaiif^ff •Yn R*1 bw mif bf'n fcSit trar pftm^>lf. for« frii' ^ ®c9 9« arfmfftit unb Jr^iun gnu^ wrjpffrn. ©af bif auf biejt 3cit itrac ffl^mbni ønuø gt'Pa^l h < |afil. S>it ffipom bif juteft ren fiflbtn trar mffprpffen/ v Ur frflbni Stplcfcn ^unit bfc gennra NUté »fc ffuffnurofig juc ^JrPfitw oia® fo „rf Xraucc-e^n/ jacobst^«ft'^^^C^/(w'Jr?^cn()åmp(^ (In foc«/ Sic birb aultømitf/ •Kunm / CLIOvNff ^ wftra birfrc FIRAMID E irgrn/ (sijftj fom enftjd/op^r en fulltn^ai Nc *W4U^"5t^^rt,rå7S«M'ocZir. Erik Dal figuren, og desuden skal meningen helst have et rimeligt forhold til den valgte figur, som derved bliver symbolsk, et såkaldt em­blem. En exalteret verdensanskuelse som barokken søger med alle midler, også de primitiveste, at gøre det abstrakte konkret-sådan har man motiveret barok tidens dyrkelse af denne genre; alt gik nu via menneskets sanser og fatteevne, alle veje til disse blev befaret, gerne flere samtidig. Genren tyndede ud i typografiske festpokaler, hvormed man langt ned i det 18. årh. fejrede familiefester etc. ikke mindst i typografernes eget lag. For den klassicistiske ånd var typen frem­med, og i 19. årh. ligeså. Folkelig skrivekunst kunne fastholde digttyper, der var glemt i ledende kredse, og romantikerne kunne levere spirer til senere lyddigte, men billeddigte var sjældne. Musehalen i Alice in Wonderland er en af undtagelserne. 55di)mnnnert'r,5v^j ^ sDJcb glccDe (au111o benne SDme^øaft ^ ^ øom gber £>nl!et toft. ^ »iv ,431. 3* '»if. ^vp vr Vf'Vf ve" "4^2 3&£>ct cr »DV fiitvc Z^ongee sjjel, ÅDanfTe ^Bel. ^)il ^?i)!fe, ^Belftanl), f)\oc, pnjler 2)ia fitoer^ ^øtaD, 0() ^uu?, D(] ^ ^£)en 5Dan)Tt ficminer pp SSvoi'^t fi-a Ålippetoi) fonger ^ at tet ©icnli)^ gir ^J&eit og i vGorc ^flrc ØldDUj Collien ^tfcrSKan&^eral^ 3Bi»at l?øif S^an^e^ongcO O^vo^rcgØonlO ^åonge?)«uf£t5 ^ ^'o n! ){(^BiPatf)øit! boer troclInDerfaatt i PorStat,^ giemincl> albvig øleinme& ^et•^^ Dansk efterharok: Digt til ære for indfødsretten, Odense-Adresse-Contoirs Efterret­ninger 23.2.1776. 1:1, Under digtet angivelsen: Kan synges som den saa kaldede Aarhuus March. F. T.Marinetti: Let mots en liberté futuristes, 1919. Her efter Spencer (se s. 136). Figurdigte og expressiv typografi Vort århundrede blev derimod tiden for alle variationer, nye og ikke-just-nye afvigelser fra det mønster, vi antydede først: at skrevne og trykte digte kun var en nødvendig grafisk fæstnelse af et kunstværk, som efter sin inderste natur var lydligt-motorisk. Man satte ordene i frihed — og ingen gjorde det vel grundigere end den der skabte denne vending, futurismens ophavsmand F. T. Marinetti, der i 1909 sagde; „Vi er imod et såkaldt harmonisk satsbillede. Om vi vil, bruger vi 3-4 spalter og en snes forskellige skriftsnit. Vi vil kursivere flygtige indtryk, et skrig vil vi udtryk­ ke med fedt. ... En ny, malerisk, typografisk udfoldelse skal fødes på tryksiden/' 340° ^•^oor •»• s O*-.-, mm%uÆfu OZZ 5 Æ o m. •MKé mHw .. *• / På billedet man ser hvordan. Uanset om og hvordan denne ud­tryksforms enkeltdele kan læses eller ikke læses og evt. sættes i forhold til hinanden, så har opstillingen helt frigjort sig fra tids­dimensionens efter-hinanden, den kan som et maleri både gås efter i sømmene og ses som en helhed; og formen er skabt indefra, ikke præfabrikeret som konturen af en bjørn eller af en trekant. Heri som i så meget andet kan futurismen erkendes som en irrationel forløber for den tilsyneladende så rationelle funktional­isme; ganske vist henfaldt denne ofte nok til formtvang, men i princippet hævdede den dog, at tingene skulle skabes indefra efter funktionen, og at kontrasten var et vigtigt kompositionsprincip. 133 j LA COLOMBE POIGNARDÉE ET LE JET D'EAU Paysage fif Le soir on se proménera sur des rontes parallMes Tv.: Fra Dada-Douces (Igures poi 1^ Atrea lévres ffeuries MIA MAREYE w Almanach, YETTE LORIEL'ARBRE v» '""e ANNIE ct tot MARIE o ii éles- ETAIT Berlin 1920. PLUS ^ ou filles HAUT e ^ egJ Th.: Fra Guillaume QUE LA Apollinaire: MONTAONE Calligrammes. MAIS LA MONTAONE ".O / ,•' FLEUVH c '• s 0 , % qui - ETAIT SI LAROE COUL.F f ^ \ QU'ELLE DEPASSAIT LES EXTREM1TES DE LA TERRE POISSONS >.c ^ uern ^'ji?" et au* fn nXt* won ^CV ^ ^ ^ JOUER SUR L'HERBE ^^ Yy-% 1. FRANCHEMENT PEINTE ATTENTION A NE PAS ... » u O'M" AU v:i2 sr , c »l l *'*,^ Une chanson conduit les brebis vers I'étable Vincente HUID0BR0 *0; wondaoimejji 1c uunct r05t Fisches Der var andre ismer. Dadaismen, der skabtes 1916 i lede ved Nachtgesang krigen og undertiden knap vidste, om den sigtede mod en ny kunst eller en anti-kunst, skabte lyriske tegninger som den af­bildede: Landskab, hvor man om aftenen vandrer ad parallelle veje, med det høje træ over bjergets massiv, med den runde måne over den fiskeløse flod -med illusionsbrydende skilte med forbud mod at lege i græsset, og nederst atter lyrik: en sang leder fårene til stalden. Form og indhold er ét på en helt egen måde og dog grovere end i de bedste af Guillaume Apollinaires berømte kalli­grammer fra Første Verdenskrig, hvorfra afbildes: Den dolkede due og springvandet — vandet falder grædende, og begge figurers text handler om de unge piger, der forsvandt, og de unge mænd, der måtte gå i krig. Dynamikken i disse ismers typografi fik efterliv i dagligdagens funktionalisme, og det visualiserede reklamesprog kan belægges i det uendelige. En så enkel og dogmatisk sag som Piet Zwarts kabelannonce fra 1931 taler sit letfattelige sprog. Fra Christian Både de rationelle og de irrationelle strømninger har givet ekko Morgensterns hen i 1950erne og 60erne. Her kom ordet „konkret poesi til at Galgenlieder. betegne flere forskellige ting -ordexperimenter ikke mindst dyr­Fiskeform og ket i Sverige, Tyskland og Brasilien, og løbende over i hvad man stumme metriske med et ord skabt af Steffen Hejlskov Larsen har kaldt systemdigt­tegn for kort og ningen. Per Højholts efterfølgende stykke er et exempel på denne. lang stavelse Tv.: Piet Zwart: Annonce for NKF 1931. Efter Spencer Th.: Reinhard Dohl: Billeddigt med en indtrængende. Efter Warnock & Folter i Festschrift fiir Detlev W. Schumann, Munchen 1970 Figurdigte og expressiv typografi samtidig med at det med sin marginaltext repræsenterer det ved­siden-af-hinanden-princip, der var den gamle poesi væsensfrem­med. Og Håkan Lindstrøms artikel (ovenfor s. 9 og 10) exempli­ficerer skrivemaskindigtene i et par karakteristiske variationer og det deciderede billed-lyd-digt på collage-basis. Her kommer læs­ning overhovedet ikke på tale. pfelApfe IA pfeIApfeIApfelApfeI/1 ApfelApfelApfelApfelApfeiApfe elApfel Apfel ApfelWurmAp •elApfelApfelApfelApfel/ v ofelApfelApfBlApfeK -»felApfelApfelA" Langt enklere i struktur er de konkretistiske digte i den tyske og brasilianske forstand. Disse digte har man kaldt „præcise glæ­der": ordene er reducerede, signalagtige, men vinder på en eller anden måde nyt liv og betydning. Det gengivne æble med orm i er en undtagelse ved at være et decideret figurdigt, selvom det sker ved mekanisk afskæring. Ian Hamilton Finlays „girl au pair" (ordene gentaget mange gange i texten og derefter udskåret i pæreform!) er et sidestykke, dog næppe mere end en vits. Jeg har taget mig den frihed selv at imitere genren for at kunne stå inde for exemplets hensigt; det skulle udtrykke, at den der i regelmæs­sig stigning kalder eller byder, dog er den som selv går vejen, mens hans uro efter adskillelsen er udtrykt i skriftbilledet. Det sidste ord skulle udtrykke erkendelsen af hans sande følelsesstyr­ke, men det kan vistnok ikke ses, at den forsvundne ikke er vendt tilbage. KOM KÆRE KOM DOG KÆRE KOM DOG HER KÆRE KOM DOG HER HEN KÆRE KOM DOG HEN TIL MIG KÆRE KOM DOG HER HEN TIL MIG KÆRE KÆRE GÅR DU KÆRE GÅR DU FRA MIG KÆRE HVORFOR GÅR DU FRA MIG KÆRE GÅR DU FRA MIG HVORFOR ELSKEDE Erik Dal I de mange experimenter ligger kampen for selvforståelse og verdensforståelse og behovet for at udtrykke, hvad man søger eller har nået. Deri skiller experimenterne sig ikke fra anden digt­ning. Der er ingen grund til at gå ind på, at der kan være fiaskoer og fiduser i bunken, for det er der i alle bunker af digtning. Det er morsommere at indse, at digt-former, der lægger nye visuelle dimensioner til den traditionelle litterære opfattelse, har existeret „altid", enten på -konstruktivt eller expressivt grundlag, og at deres genoplivelse kan give os kunstværker, der er selvfølgelige og berigende. Dan Turélls bidrag har ligget så urimeligt længe, fordi redaktionen fik lyst at bygge et nummer op omkring hans emne. Hermed var der nu forbundet visse vanskeligheder, som for mit bidrags vedkommende går ud på, at jeg først havde tænkt at gøre en stor artikel ud af min opsats om figurdigte i Plus nr. 17, oktober 1966, men senere måtte afvente ankomsten af to nye store værker om emnet. Da disse og andre endelig forelå, havde vi disponeret over et par numre, og da vi ydermere fik Per Højholts kærkomne original­arbejde, måtte jeg tværtimod indskrænke pladsen, hvad jeg kan gøre med sindsro, da så megen litteratur foreligger. Jeg henviser da først til Massin: Letter and image og Berjouhi Bowler: The word as image, begge Studio Vista, London 1970; den førstnævnte er størst og mest alsidig. Flere billeder er gengivet derfra og fra Herbert Spencers inspirerende Pioneers of modem typography, Lund Humphries, London 1969-En langt mindre oversigt, som disse store bøger vist har overset, er bogtryk­keren Walter Hart Blumenthal: Eccentric typography and other diversions in the graphic arts, Worcester Mass. 1963. Af de mange kilder til min artikel i Plus skal også her nævnes hoved­værket om en lang række poetiske specialiteter: Alfred Liede: Dichtung als Spiel, 1963, samt en tidsskriftartikel, hvorfra jeg tog et par exempler: Jørgen Juul Gjedsted: Visualiseret sprog i reklametekster. Sprog og Kultur 1965. Konkretismen var dengang netop solidt præsenteret i Danmark gennem bidrag til Vindrosen 1966:3, et daværende litteraturtidsskrift. Senere er meget kommet til, hvorom man nu kan læse i Steffen Hejlskov Larsens bog System­ digtningen. Modernismens tredie fase, Munksgaard 1971, og hans antologi Tekster 1965-1970, Gyldendal 1971, med henvisninger bl. a. til arbejder fra Hans Jørgen Nielsens kreds om tidsskrifterne ta' og mak og hans egen bog fl/ „Nielsen" og den hvide verden. Borgen 1968. Fra sidstnævnte låner jeg ame- rikaneren e. e. cummings' udtryksfulde digt „loneliness -a leaf falls", men må for analysen henvise til Nielsens bog. løvrigt undgår selv, eller netop, en biblioteksmand ikke at føle, at han på dette som andre felter snarere røber sin uvidenhed end sin orientering ved at gribe ned i litteraturhenvisningernes mængde. Bogvennen takker Plus for udlån af en del af klicheerne. Bibliografisk note l{a le fa gj one l iness