Noter februar 1972 Bogvennen's spørgeskema juni 1971 Det har gennem længere tid ligget redaktionen på sinde at undersøge, hvilken genklang dens linie i de senere år har vundet hos tidsskriftets læsere, og derfor udsendtes med juni-hæftet et spørge­skema, hvor læserne kunne give udtryk for me­ning om såvel udstyr som indhold: interesser og tilfredshed eller utilfredshed med tidsskriftet. Af disse spørgeskemaer blev 132 returneret til redaktionen på trods af de uheldige omstændig­heder omkring udsendelsen. Besvarelserne giver udtryk for, at langt de fleste af Bogvennens læ­sere er interesserede i et vidtfavnende spektrum indenfor emnet bogvæsen. For dog at få et ind­tryk af besvarelsernes indhold blev besvarelserne inddelt i to interessegrupper, der skulle kunne afspejle nogle hovedtendenser; men selv dette har skabt vanskeligheder. De valgte interessegrupper er; nutidig bogproduktion (24 besvarelser) samt boghistorie og bibliofili (42 besvarelser). Skønt denne gruppering skulle danne det størst mulige modsætningsforhold, er der besvarelser i et antal af 66, der ønsker artikler fra begge disse ud­valgte emnekredse. Da det netop har været redak­tionens hensigt så vidt muligt at dække alle grene af bogvæsen, er det tilfredsstillende at konstatere, at denne opfattelse så åbenbart deles af en over­vejende del af Bogvennens læsere. Besvarelser der koncentrerer sig omkring nutidig bogproduktion. 24 besvarelser. Er De stort set Ja: 10 tilfreds med Nej: 2 Bogvennen? Nogenlunde: 11 Hvordan læser De Det meste af nummeret Bogvennen? nogenlunde hurtigt efter modtagelsen: 9 Spredt senere læsning; 14 Hyppig senere læsning; o Foretrækker De 1965-67: 5 Bogvennens 1968-70: 2 udstyr? 197I~73: 12 Årbøger: o Besvarelser der koncentrerer sig omkring historie og bibliofili. 42 besvarelser. Er De stort set Ja: 25 tilfreds med Nej: 6 Bogvennen? Nogenlunde: 10 Hvordan læser De Det meste af nummeret Bogvennen? nogenlunde hurtigt efter modtagelsen: 30 Spredt senere læsning; 10 Hyppig senere læsning: 2 Foretrækker De 1965-67: 11 Bogvennens 1968-70: 8 udstyr? 1971-73: 12 Årbøger; 6 Besvarelser der udtrykker ønske om artikler om såvel nutidig bogproduktion som boghistorie og bibliofili. 66 besvarelser. Er De stort set Ja: 50 tilfreds med Nej: o Bogvennen? Nogenlunde: 15 Hvordan læser De Det meste af nummeret Bogvennen? nogenlunde hurtigt efter modtagelsen: 45 Spredt senere læsning; 15 Hyppig senere læsning 4 Foretrækker De 1965-67: 12 Bogvennens 1968-70: 9 udstyr? 1971-73: 3i Årbøger: 2 Til forståelse af ovenstående statistik må det be­mærkes, at en del af de der har tilbagesendt spørgeskemaet ikke har besvaret alle spørgsmål. For at få en tendens i svarene på hvordan man læser Bogvennen, har vi kun medtaget besvarel­ser på „spredt eller hyppig senere læsning", når man ikke samtidig har besvaret „det meste af nummeret nogenlunde hurtigt efter modtagelsen" bekræftende. I de tilfælde, hvor svar angående Bogvennens udstyr har omfattet to af de tre muligheder, har vi medregnet begge muligheder. Som årsag til at man netop har valgt de pågældende ni hæfters Noter februar 1972 udstyr angives hovedsageligt disse grunde; 1965­6j: den typografiske udformning og tilrettelæg­gelse i sin helhed; 1968-70: at de er trykt af Poul Kristensen; 1971-73; at hæfterne er beskå­ret. I den forbindelse må det nok siges at være bemærkelsesværdigt, at 8 har udtrykt ønske om en tilbagevenden til årbogsformen på trods af at det ikke var medtaget i spørgeskemaet. I forbindelse med gruppe 2 kan man gøre føl­gende interessante iagttagelse: I almindelighed antager man, at der er nogen sammenhæng mel­lem bibliofili og boghistorie, det er derfor en overraskende stor mængde (ca. en fjerdedel) af dem, der er interesserede i emnet bibliofili, som tilsyneladende ikke har interesse for boghistorie; et lignende antal med interesse for boghistorie viser ingen interesse for bibliofili. Af de 132 besvarelser fremgår det, at 45 lader Bogvennen indbinde. 10 har benyttet Erik P. G. Olsens indbindingstilbud for 1965-67, medens henholdsvis 6 og 11 har benyttet Erik P. G. Olsens og Anker Kysters Eftf.s tilbud for 1968—70. Af de resterende 28 har en overvejende del selv ind­bundet Bogvennen. At disse tal ligger i overkan­ten set i relation til det samlede medlemstal ses af, at Erik P. G. Olsen i alt har indbundet ca. 100 ekspl. af årgangene 1965-67 og 42 ekspl. af 1968-70; Anker Kysters Eftf. har indbundet godt 100 ekspl. af årgangene 1968-70. Ved en gennemgang af besvarelserne under ét har følgende artikler hyppigt været nævnt blandt dem, der har vakt særlig glæde: S. Arthur Svens­son: Allhelms Forlags hokhistoriska samling 1965-67 s. 137, Erik Dal: Ekman-auktionen 1965­67 s. 200, K. F. Plesner: Min Karen Blixen-sam­ling 1965-67 s. 213, Erik Dal: NB-klubben 1965­67 s. 284, James Moran: Stanley Morison 1968­70 s. 29, artiklerne af og om Steen Eiler Rasmus­sen 1968-70 s. 50-73, Halvor Durban Hansen: Norske bokbestrebelser i 50-60-årene 1968-70 s. 149, M.Borup: Johannes V. jensens bibliotek 1968-70 s. 187. Bent Juel-Jensen: Eksemplaret 1968-70 s. 286 og Chr. Ejlers og Erik Ellegaard Frederiksen: Bøger på Skrivemaskine 1971 s. 25. Men karakteristisk nok for besvarelsernes forskel­ligartethed har en del af disse artikler også været blandt dem, man ikke fandt interessante. Et citat som det følgende er et udmærket ud­tryk for den gennemgående positive holdning til Bogvennen, som besvarelserne afdækker. „Jeg blev interesseret i at være medlem af Forening for Boghaandværk, da jeg opdagede, at man der var i gang med publikationsserien „For Bog­venner", og det har særlig glædet mig i tidens løb at modtage bøger som „Forargelsens Huse", „K. V. Engelhardt" og „Det trykte ord". Mit be­hov er viden og synspunkter om, vejledning i og gerne smagsprøver på eksperimenter med tryk­sagsfremstilling, og når De spørger om Bogven­nen, så har f. eks. artiklerne om Den grafiske Højskole, om og af Steen Eiler Rasmussen, om læselighed, om nodesætning, om venstre og højre, og så den nyudkomne om Bøger på Skrivemaski­ne fænget særligt. Men når det er sagt, kan jeg iøvrigt ikke sige, at resten var uinteressant, om end der er artikler, jeg aldrig havde opsøgt,om jeg ikke havde fået dem ind ad døren alligevel (om Hans Bogbinder var den russiske Gutenberg f. eks.)." Som det fremgår af statistikken, var der også enkelte med en stærkt kritisk holdning, der enten lå på linie med den kritik, Knud H. Ditlevsen gav udtryk for på Københavnsafdelingens møde 20.10. 1970, optrykt i Bogvennen 1971 hæfte 1 s. 42, eller som tværtimod dadlede redaktionen for for høj grad at negligere bogsamlernes interesser. Endelig skal nævnes, at der er adskillige virke­lige gode forslag til artikler, som redaktionen er yderst taknemmelig for og som den i den kom­mende tid vil søge at realisere. Det er vort håb, at De af ovenstående har fået et indtryk af resultatet af vor lille opinionsunder­søgelse. Selvom en redaktion ikke blankt kan lade sig lede af sådanne tilkendegivelser, vil de dog indgå i vore overvejelser, i lighed med de ønsker og mål vi iøvrigt måtte have om at være med til at præge en udvikling. Redaktionen har været meget glad for, at mange har givet sig tid til at tilbagesende skemaet, og tager det som et godt tegn på, at det arbejde den har påtaget sig ikke er helt omsonst. Navnene på vinderne af de 8 flasker portvin blev offentliggjort i hæfte 2, 1971- Steen Stegeager Hansen Noter februar 1972 To guldmedailler Bogbindercentret i Ascona i Schweiz er kendt også af mange af FfB's medlemmer i kraft af Ole Olsens initiativ og energi, og både han og andre danske har udstillet og arbejdet i Centro del bel libro. En nydannelse indenfor dette spændende centers aktivitet er indstiftelsen af Prix Paul Bonet, en åben konkurrence, der skal finde sted med nogle års mellemrum, og som er opkaldt efter den franske mester Paul Bonet, som des­værre afgik ved døden, 82 år gammel, kort før prisen første gang blev uddelt 14. maj 1971. Ca. 35 bogbindere deltog i konkurrencen om Bonet-prisen og modtog den elegante medaille i moderne design (guld, sølv eller bronze). Vore landsmænd holdt sig ikke tilbage. I kategori I, deltagere under 40 år, placeredes Ole Lundberg, Bjørn Ebbesen, Ole T. Jensen, Ole Olsen, Preben Bech og Hans-Kristian Biller, i kategori II, over 40, Jens E. Hansen og Knud Erik Larsen. Nogle af de uddelte medailler var for enkeltdiscipliner (teknik, forgyldning, formgivning og originali­tet), men i hver kategori uddeltes 3 medailler som „Gesamtpreis". Og her var det altså, at Jens E. Hansen fra År­hus og Ole Lundberg fra Bogbinderfagskolen i København løb af med guldet for henholdsvis den ældre og den yngre deltagerkategori. Lund­berg havde indbundet Hans Erni: Afrika, en bog i tværkvart, på hvis grønne bund spydspidser i sorte og brune nuancer lægger sig over hinanden. Man ser med glæde dette bind på en internatio­nal førsteplads, for ganske vist er det exklusivt og vanskeligt i teknikken, men det synes dog at repræsentere en sejr for den moderate danske smag, når man sammenligner det med de orgier af overforgyldning, relief, bogfremmede materia­ler osv., der i udlandet ofte er forbundet med det høje trav i helbindets verden, og som sandelig heller ikke manglede blandt denne konkurrences herlige bind. Ud fra dette synspunkt er Jens E. Hansens førsteplads dog endnu mere imponerende. Hans bind er nemlig en lille oktav, Lise Togebys pjece om Thomas More's Utopia, som i Viggo Naae's Scripta-serie ledsagede udgaven af dette værk. Og det er såmænd „bare" et Rubow-bind med eget bakkemarmor som overtræk og forsats. Bun­den er meget lys, hvorefter mønstret gennem flere T-57 A Noter februar 1972 nuancer hæver sig til en ikke særlig mørk brun­violet kulør. Da jeg så, at de to medailler var givet i hver sin kategori, troede jeg først, at det var en hel­binds-og en papirbinds-kategori. Men Utopia slog altså simpelthen en række stuur stuur numre ud, uanset disses teknik. Vore bogbindere vinder så mange konkurrencer, at vi ikke orker at be­rette om alle. Prix Paul Bonet er dog vel hidtil det mest ærefulde resultat for faget og dets bedste udøvere. Vi glæder os. Erik Dal Fra hovedbestyrelsen Hovedbestyrelsesmøde afholdtes den 21. december 1971- Efter de i maj ændrede love konstituerede ho­vedbestyrelsen sig med forlagsboghandler Jokum Smith som formand, bogtrykker Poul Rosendahl, Esbjerg, som næstformand og litograf V. O. Per­mild som kasserer. De øvrige af afdelingerne valgte medlemmer er: Fagleder, dr. phil. Erik Dal, forlagsboghandler Christian Ejlers, faktor Tage Hansen, Århus, rektor Preben Kirkegaard, overbibliotekar Johs. Tang Kristensen, Nørresundby, bogtrykker Viggo Nielsen, Århus, bogbindermester Ole Olsen, over­bibliotekar Torkil Olsen, Odense, bogtrykker Louis Rasmussen, Ringkjøbing, bogtrykker Tor­hen Smistrup og bogtrykker Henry Thejls. Til forretningsudvalget valgtes bogbindermester Ole Olsen og overbibliotekar Torkil Olsen. Til publikationsudvalget valgtes bibliotekar Per Højholt og overbibliotekar Torben Nielsen. Ud­ valget består foruden ovennævnte af dr. phil. Erik Dal (afgår 1/1-1973), grafiker Bent Rohde og bog­ trykker Poul Kristensen, Herning. Grafiker A. Grandjean afgår nu. Bogvennens redaktion. Dr. phil. Erik Dal fra­træder, hvorefter redaktionen består af forlags­boghandler Christian Ejlers, grafiker Erik Elle­gaard Frederiksen, bibliotekar Steen Stegeager Hansen og forlagsredaktør Erik C. Lindgren. Komiteen for årets bedste bogtryk. Genvalgt blev bogtrykker Børge Christensen, fabrikant Hans Christensen, dr. phil. Erik Dal, litograf V. O. Permild og bogtrykker Henry Thejls. Ny­valgt blev grafiker Birgit Sylvander. Komiteen for årets bedste bogbind. Fhv. over­lærer Jens Olsen ønskede at fratræde, og der ud­taltes en varm tak for hans mangeårige arbejde som komiteens sekretær. Desuden fratræder fag­lærer Johs. Hyltoft, arkitekt Erik Morthorst og guldsmed Karen Strand. Komiteen består herefter af bogbinder Jens Brinklund, faglærer Ole Lund­berg (sekretær), arkitekt Ibi Trier Mørch (nyvalgt), antikvarboghandler C. F. Simonsen og bogbinder­mester Erik B. Thomsen. Udvalget for Klareboderne 10. Efter nyvalg består udvalget af forlagsboghandler Christian Ejlers, grafiker Austin Grandjean, fhv. personale­ chef Gunnar Ipsen, litograf V. O. Permild og for­ lagsboghandler Jokum Smith. Børnebogsudvalget. Det vedtoges at ophæve udvalget. Sekretariatet. Fhv. personalechef Gunnar Ipsen meddelte, at han ønskede at fratræde som sekre­ tær senest i slutningen af 1972. Forretningsud­ valget drøfter sagen. Publikationer. På grundlag af publikationsud­valgets beretning drøftedes foreliggende planer. Nærmere kan meddeles i nr. 5. Budget for 1972 blev forelagt i kladde og viderebehandles af forretningsudvalget. Klareboderne 10. Fuldstændig restaurering og istandgørelse udvendig og indvendig er f. t. øko­nomisk uoverkommeligt. Restaurering af facaden er igangsat. Herudover tilsigtes det at anskaffe varmeovne, bringe sanitære forhold i orden samt foretage snedker-og malerarbejde. De samlede udgifter anslås til ca. 84.000 kr., der dækkes af Sonningfondens tilskud, prioritetslån og opsparet fond. Afdelingerne. Formændene aflagde beretning. De af afdelingerne vedtagne love behandledes. Kontingentet. En forhøjelse drøftes til efter­ året. Medlemssituationen. Sekretæren meddelte, at der i 1971 var fragået 320 og indmeldt 106 med­ lemmer. Noter februar 1972 Biblis 1970 I denne årgang af Biblis er Foreningen for Bok­ hantverks formand, Georg Svensson, atter i for­ grunden med en omfattende og central artikel om et af bogkunstens store navne. I 1967 skrev han om Aubrey Beardsley, i 1968 om Maillol, begge disse store artikler er omtalt i Bogvennen 1968­ 70 (s. 108 og s. 176); i 1969 bidrog Georg Svens­ son kun med et mindre bidrag om Carl Larssons Lenngren-illustrering, men som nævnt tager han i 1970-årbogen igen fat på en udtømmende be­ skrivelse af en enkelt, betydende bogkunstners hele værk, Adolf Hallmans bogillustrationer. Adolf Hallman, der af mange danskere sikkert opfattes som 'en af vore egne', var ikke desto­mindre svensk, men opholdt sig i København gen­nem store dele af 20'me og 30'rne, hvor han bl. a. tegnede til Politikens Magasin; hans danskhed understreges da også af, at han er omtalt i Weil­bachs Kunstnerleksikon; men først og fremmest var Adolf Hallman kosmopolit, han levede skifte­vis i Sverige, Norge, Danmark, Frankrig, Italien, Belgien, Holland og USA, dog således at de cen­trale temaer i hans kunst hentes i Danmark, Frankrig og Sverige. GeorgSvensson placerer i sin store artikel Hall­man i en kunstnerisk sammenhæng og gennem­går ret udførligt hele hans bogproduktion, både når han optræder som forfatter/tegner (På Boule­vard Europa, 1929, Paris under 4 årstider, 1930, Express till och från Paris, 1932, Litteratur i Maria Galante, 1936, Kopenhamn, 1944, New York, 1956) og når han illustrerer andres værker (fx.: Frich: Boken om tobak, 1934, Hjalmar S6­derberg, Forvillelser, 1938, Maupassant, Boule de suif, 1941' Geraldy, Toi et moi, 1946, og Mannen och kårleken, 1949, Hoga visan, 1960). Georg Svenssons artikel er selvfølgelig rigt illu­streret, ikke blot med Hallmans egne tegninger, men også med eksempler på værker af kunstnere, hos hvem Hallman har hentet inspiration, fx. Juan Gris, Raoul Dufy og Henri Matisse; en dansk læser kan i den forbindelse ikke lade være med at bemærke slægtskabet mellem Hallman, Arne Ungermann og Sikker Hansen -eller er der snarere tale om et fælles slægtskab mellem disse — j? \Ud^) I ' Adolf Hallman: Litteratur i Maria Galante, 1936. tre kunstnere og de nævnte franske? Her er der stof til en helt anden artikel! Ligesom Georg Svenssons artikel om Adolf Hallman velsagtens er motiveret af ønsket om i tide at opgøre dennes kunstneriske bo. Hallman døde i Rom i 1968, er også journalisten og gra­fikeren Ann-Louise Risbergs artikel om Charles Gi. Behrens begrundet i dennes død i 1965. Charles Gi. Behrens var oprindeligt hollænder, udsendt til Stockholm som korrespondent for Nieuwe Rotterdamse Courant, men ved krigens udbrud kom han i landflygtighed og blev derved uden eksistensgrundlag som journalist; herved blev bogtrykkerkunsten beriget med endnu en amatør, idet Behrens nu skabte sig et levebrød ud af sin dybe interesse for bøger og typografi; i fortsættelse af sin færdighed som tegner og sit journalistiske kendskab til de grafiske fag lod han sig uddanne på Skoian for bokhantverk. Beh­rens påbegyndte sin nye karriere med en beske­ I59 Noter februar 1972 den stilling hos Nordisk Rotogravyr og afsluttede den som en af Sveriges mest fremragende bog­tilrettelæggere. Af Ann-Louise Risbergs rigt illu­strerede artikel fremgår tydeligt den omhu, fan­tasi og fornemmelse for fagets muligheder, som hans bøger udviser, og som hyppigt bragte dem blandt årets „25 utvalda bocker"; oplysende for en dansk læser er måske også, at ånden i mange af Behrens gengivne værker kan lede tanken hen på Viggo Naaes typografi. Om vandmærker handler en artikel af Gosta Liljedahl, der er ansat ved det svenske rigsarkiv; artiklen er oplysende på mange måder, dels fordi den mere generelt fortæller om vandmærker og papirfremstilling, især fra en historisk synsvin­kel, og dels fordi den redegør for den allernyeste vandmærkeforskning, der som en historisk hjæl­pevidenskab kan tjene til datering af gamle do­kumenter og tryksager; metodens muligheder er i artiklen illustreret ved at referere diskussionerne i forbindelse med dateringen af et omstridt Guten­berg-tryk. Missale speciale Constantiense, og det berømte Vinlandskort. Biblis 1970 rummer endvidere en artikel af Tell G. Dahllof om Sueco-Americana, svensk­amerikanske bøger og tryksager, der bærer vid­nesbyrd om den store udvandring i forrige år­hundrede. Afsluttende skal om denne meget læseværdige årgang af Biblis oplyses, at den kan erhverves ved at tegne medlemskab af Foreningen for Bokhant­verk, Box 5039, 102 41 Stockholm; kontingent er s.kr. 40,00. C£ Til side 134: Lige så lydløs som Fiskens Aftensang, men næp­pe lige så venlig, er flg. digt af Jens Baggesen fra 1819. Det bærer digterkongens initialer som titel og er sikkert en kronologisk „skildring" af Oehlenschlågers værker: A.O. _****_**•*_ _*__ Jeg citerer efter antologien Digte til Oehlen­schlåger gennem to århundreder (1970), som slut­ter med et konkretistisk digt over ordet Adam opsat i timeglasfacon, forfatter Klaus Rifbjerg. Erik Dal Dan Turéll Dan Turéll (f. 1946) har udgivet otte bøger på egne forlag, deraf fire duplikerede: „40 ark", „40 linier" (1969) og „Manuskrifter I & II" (1970), én håndskreven: „Changes of Light" (1970) og tre grafiske cut-up bøger: „Occult Con­fessions", „Speed of Light" (1970) og „The Total-Copy System" (1971). Han har siden fået udgivet tre bøger på officielle forlag, „Områder af skif­tende tæthed og tomhed" (Rhodos 1970), „Bevæ­gelser formålsløst cirklende" (Arena 1971) og „Manuskrifter om hvad som helst" (fotosats. Arena 1971). Hans lidet bemærkede forfatterskab er af Poul Borum blevet betegnet som „et yderst eksklusivt forfatterskab af fantastisk begavede, nærmest neurologiske tekstfragmenter". Den ar­tikel Bogvennen bringer er et koncentrat af en tale, forfatteren i februar 1970 holdt for elever på Den Grafiske Højskole. Per Højholt Per Højholt, f. 1928 i Esbjerg, er en af de mest markante forfattere i den yngre generation. Han er student fra Esbjerg Statsskole og uddannet bibliotekar 1931. Lærer ved Askov Højskole, 1953-55 bibliotekar i Esbjerg, 1955-62 i Gen­ tofte, 1962-65 afdelingsbibliotekar i Søllerød. Han har siden 1965 ernæret sig som forfatter, konsulent og højskolelærer samt anmelder ved Aarhuus Stiftstidende. Han debuterede 1949 med digtsamlingen „Hesten og solen" og har siden ud­ givet en lang række digtbøger og essaysamlin­ ger, bl. a. „Skrift på vind og vand" (1956), „Poetens hoved" (1963), „Provinser" (1964), „Min hånd 66" (1966), „Show" (1966), „Cezannes me­ tode" (1967), „Turbo" (1968), „ +1" (i969) 08 „6512" (1969), „Punkter" (1971). Artiklen i dette nummer er skrevet på opfor­ dring af redaktionen, som et eksempel på hæf­ tets tema.