Bøger i Rumænien Af Ion Dodu Bdlan Omslagsbilledet: Helsideillustration fra Liviu Rebreanu's roman Ion udført af Ion Donca, en af de yngre kunstnere, som er udgået fra Instituttet for Bildende Kunst i Bucarest. Editura Pentru Lite­ratura 1966. Hel størrelse. Kunstnerisk kreativitet og mulighederne for dens udbredelse gen­ nem det trykte ord har i dag nået et sådant omfang, at alene systematiseringen af nyudgivelser begynder at aftegne sig som en selvstændig virksomhed. Det er derfor vanskeligt på en overskue­ lig plads at give et helhedsbillede af mit lands bogproduktion. I Rumænien udgives årligt mere end 70 millioner bøger fordelt på over 5000 titler. Heri forekommer alle slags bøger, fra skole­børnenes ABC til videnskabelige afhandlinger, fra den debuteren­de digters lille arbejde til store kommenterede udgaver af klassiske værker. Forlagsomradets tiltagende udvikling har i den sidste snes år gjort det til en integreret bestanddel af den socialistiske opbyg­ning. Man har haft forståelsen af, at bogen skulle imødekomme menneskets objektive og personlige behov i et samfund i rivende udvikling og med en gammel kultur. Den må være budbringer af alle nyskabelser inden for videnskab, litteratur og kunst og sam­tidig hermed yde sit bidrag til skabelsen af social bevidsthed og til den menneskelige personligheds harmoniske fuldbyrdelse. Forandringer og specialisering på mange områder har naturlig­vis også medført stadige fornyelser af grundlaget for den trykte bogs udseende og grafiske tilrettelæggelse. Man lægger derfor hos forlagene stor vægt på denne side af produktionen, idet bogen som meddelelsesmiddel er slået igennem i alle samfundslag, hvor­ved man har mulighed for at øve en gunstig indflydelse på publi­ kums smag og æstetiske opfattelse. Bogens udformning er blevet en vigtig del af den moderne for­læggers arbejde. Trykteknikkens seneste fremskridt i forbindelse med kommunikationsmidlernes øvrige udvikling afspejler sig ty­deligt inden for bogområdet, der stadig har forrang blandt de øv­rige meddelelsesformer ved opbevaring og gengivelse af de resul­ tater, det skabende menneske har opnået. Erkendelsen af at en smuk bog er resultatet af et samarbejde mellem forfatter, grafiker, forlægger og bogtrykker har betydet, at boggrafikken i mit land uden overdrivelse fejrer sande triumfer. Tidligere var den kun med besvær anerkendt som en skabende Mai mult. nu vei mai vedea Nimic, nici cer, nici flori. S-au prifuit din zarea ta. Ca mjte no Nici zare n vei mai avea, NICI ochi c care s-o misori In gcamuri prin perdea. De-acum st iinå mina ta I|i va sedca deoparte. Ca un condei, p« undeva, Aliturea de o carte. Si ochu tåi, de gura ta. Vor trcce ruu departe Decit un n jftr de o stea. Ligia Macovei er en af de mest anerkendte og hædrede bogillustratorer i Rumænien. Et hovedværk er tegningerne til Tudor Arghezi's Poezii, dels udført i streg som her vist, dels i farver, som ikke ville komme til deres ret i vor sort-hvide gengivelse. Man må tænke sig et stort format, 35,5X24 cm. Editura Minerva 1970. Bøger i Rumænien ji frunchind, calomniind adicå. Såmin^a asta de cuvintåtoarc s-o ocoli^i ji s-o urip,fcrindu-vi deea, dacå vreps-avep numai de bine parte 5! dacå dorip så fip nijte pantagruelijti adevårap (adicå dacå vrep så tråipIn pace. veseli 51 sånåto$i intot­ deauna, bucurindu-vå din plin de viafå), cåci nu trebuie så vå-ncredep niciodatå in oamenii care privesc prin gaura cheii 5i-$i trag peste ochi gluga dllugåreascå! En anden fremtræ­ dende kunstner er Val Munteanu, der også har hentet mange hæders­bevisninger både hjemme og ude. Her vises eksem-pier fra hans træsnit til Rabelais Gargantua & Pantagruel. Formatet er 18X24 cm, og der er anvendt rød staffagefarve. Editura Tineretului 1968. CAPITOLUL AL DOfAZECI§IPATRULtA^f f• IN CARE AUTORUL 1§I URMEAZA POVESTIREA, AMINTINDU-VÅ P1LDA CL' DIOGENE DIN SL- NOPE,F1LOSOFUL 5i-acumloameni buni,så vå punointrebare:våzutu-l-ap vreodatå pe Diogene, filosoful? Dacå 1-ap våzut inseamnå cå nu v-ap pierdut vederea —cred cå vorbesc cuminte 51 pe-n?eles —cåci e lucru mmunatså vezi lumina soarelui.Mågindesc la orbuldm najtere, cunoscut din Sfintele Scripturi, care, Intrebat de Cel Atotputernic, a cårui voie firå-ntirziere se-mplinejte, care-i era dorinfa, n-a cerut nimic alt decit så vadå. Dar dacå nuI-ap våzut,cum preabine-mi vine-a crede,cel pujin ap auzit vorbindu-se deel: deoarece,in cer ji-n våzduh numele $1 faima lui auråmas pinå-nclipa defafå indeajunsde vestite. Dacå n-apauzit deel,am så vå povestesceuoistone caså ne mai ajtemem un piepe vorbå ji casi lunece vinul maibine,injtim­ pndu-vå cå-n vremea lui a fost un filosof vesel ji de neprepiit. §i dacå avea oarecan cusururi, avep 51 voi, ji-avem cu topi. Nimeni, afarå de Dumnezeu, nu este desåvlr;it. Alexandru il pre^uia Intr-atita cå, deji Aristotel ii era dascål ji 181 sfåtuitoc Apoi rruii mulfi de o parte f-alaltd MestecinJu-sJ abta-i despdrfird, Cd de nu, doard singele baltd Curgea f-unul pe alt fdcea tot (irrd. 1 Insd mdcar cd osdbili stdturd, A sudui nu inceta din gurd. 67 „ Afteaptd, tUhariuIe dd clne, Afa n-ei scdpa tu totddund Strigd Tandaler, pe care (ine Bratul danciul fi mai mulfi impreund; Dar cela incd-i strigd: „Vino incoace, Cioroiule, da cd moartea-fi place ! " Afa, dintr-o micfoard sctnteie, O mare sd scornea bobdtaie; * Pentru o tindrd mindrd femeie Era doi viteji mai sd sd taie. insd zlduinu f-adusd ami n/e De-a lui Zdgan groaznice cuvinte, Adecd, pe draga sa Romicd Precum ar fi dus cineva In sild. Deci, nezicind mmdrui nimicd, Qindi sd meargd dupd copild, Apoi aflind-o sd intoarcd lard sd facd pe auranu de ocard. 70 Dar Qanafir cu Pdpard iatd S-apucasd acum ;i de piicd * Pentru a lui Qoleman mindrd fald. Cesta zicea cd buna Romicd Este a lui, cela a lui. Dupd indata Len, apoi, i-au prins de-a depdrata. 71 Dupd ce destul sd ddpdrard, Neputind unul pe alt sd supunu Sau la pdmint oarecum s-oboard, Dederd a sd prici intre sine Care intii, de voie, nu de fricd, Trebute sd-fi ia mina din piicd 72 „ Lasd-md dd pdr strigd Pdpard. „ Lasd tu intii zicea Qanafir. Cela „ ba tu cesta „ batu iard Zlcind tot ifi smugea eite un fir. Pdn' ce dupd lungd ddpdraid Amindoi sd Idsard deodatd. Era, cum s-au jis. Romica fald In toatd tabdui mai frumoasd, Facd in pdr fi ina Parpangel in i aind o incredm^isd $i cit ma. curund fdrd de popd era sd fie. 74 Nu departe de Cetatea Neagrd Era vest« dm zde bdtrine Un codru, precum sd zicea prin sate, Ldcuit numa de mindre rfne, Ce sd tic mdiestre fi /rumoase, Cele tan, ba |i cele vintoase, 75 Adecd cele ce, de cu sard Pdnd tirziu cdtrd miazdnoapte, Prin vdzduh cintind joacd fi zboard $i osdbite pricinuiesc fapte, De pufini vdzute sau de mme, Precum s-au pomenit din vechime. • kunstart, til trods for at den dog i fortiden tæller store mestre. I dag har dens udbredelse i tusinder og millioner af eksemplarer gjort den til en yderst vigtig bestanddel af vor kunst. Og er det bogkunsten, der har hjulpet grafikken til sit nuværende stade ved at henvende sig til et større og større publikum, så er det også den der har været med til at skærpe kunstnerens ansvarsbevidsthed. Aldrig tidligere er der tillagt opdragelsen til menneskelig medfø­lelse større betydning end i vore dages samfund, hvor der byder sig mangfoldige muligheder for gennem masseproduktionen at forklare den kunstneriske udtryksform. Og i utrættelig søgen bi­drager kunstnere i alle generationer til at videreudvikle en mo­derne bogstil, som giver udtryk for vidt forskelligt indhold: nye udgaver, der gør et ældre værk aktuelt, eller verdenslitteraturens klassikere, der pludseligt får ny dynamisk kraft. En række illustratorer har i den henseende opnået udmærkelser, både nationalt og internationalt. Blandt de bedste må nævnes Ligia Macovei og Val Munteanu, der begge har fået medaljer for Årets bedste Bøger i 1969, diplomer på Festivalen i Nice samt i Moskva i 1970. løvrigt henvises til teksterne i forbindelse med den række af illustrationer, der ledsager disse linier. Den yngre generation uddannes på Instituttet for Bildende Kunst, Nicolae Tiganiada er et komisk-satirisk værk fra omkring 1800, skrevet af Ion Budai-Deleanu. Til denne har Aurel Stoicescu ikke alene udført en række muntre teg­ninger, men også skabt en vel tilrette­lagt helhed, hvor sidemarginen udnyt­tes til kommentarer, og de resterende arealer fyldes med figurer, ofte i stærk bevægelse. Format 25,5X20 cm. Editura Pentru Literatura 1967. fy Fi.\ Pdnå ei så inarmd pe apucatc, Turci acu foarte aproape sosisd; Dar oblicind figanele gloate, Omar stete ji o ceatd trimisd Sd-i aducd oar'cifva inainte, Ca sd-i 60 Insd acu laia cca mat viteazd Era gata de a så timpinare, Ca cind n-ar cunoafte nice o fricd, Afa era rtvna I or de mare ! De lolot, uiete fi strigate Suna imprejur locurile toatc. 61 Nåvålind apoi de toatå parte Era tocma så så fi loveascå, Cind Parpangel sårmd ii desparte, Care in buiguiala nebuneascd Alergind, in cca parte ajunsese $i får' veste inainte le iesc. Calu-ii alerga, gindeai cå zboarå, Drept la fireagunle pågine. Jigåmmea våzind aceastå rarå Vitejie, cå un smgur de sine Pc o oaite intreagå face nåvalå, $i mui mare incå apucå indråznealå. 63 Oblicind påginii atita gloatd Asuprå-le vinind cu tårie, lar mai virtos armåtura toatå A lui Argineanu, n-au vrut så |u Nici o mmutd locul, ci in pripå Mersårå care incåtro in råsipå. Parpangel dupå dinfii s-alungd, Dar, o ! timplare nenmocitå, Sårind calul peste o ripå lungå Cåzu cålåreful fårå ispitå Cu capu in gios fi in ti nå råmaså; Calul fugi ca cind nu i-ar paså. 65 T'ganii dacå din ochi scåparå Pe turci cu cel voinic impreunå, Cåci nu ftia cå-i Parpangel, tarå Så intoarsårå acaså in voie bund, Cu mare triumf fi bucurie C-au alungat munteneasca ordie. 1 66 Bine så zice: cui vra norocul, durmind u cade peara in gurå A norocului fu f-aici jocul, Inså figanii nu precepurå. 67 Vlad-Vodå cu garda sa voinicå Fdrå veste iefind il nåvale; Mulff jute-i taie fi dimicå, Strimtorindu'l intr-o ingustd tale $-abia singur Onuir cu pufine Au putut sedpa gloate pågine. Dar figanii noftri credea tare $' virtos cå munt«ni acei furå Ce pe dinfi veniså så-i omoare, Imbråcafi fn turceascd munturå Aceasta povestea ei cu falå. Bøger i Rumænien K å i Fra Dante's Opere Minore har vi hentet denne illustration, udført af Ion State, der hører til den lidt ældre generation af kunstnere. Gengivet her i hel størrelse. Forlaget Univers 1971. Folklore er et tema,man gang på gang støder på i rumænsk bogproduktion. De tre illustrationer er alle fra samme bog, udført af Mihu Vulcanescu. Smudsomslaget øverst til venstre er holdt i glade farver på en lysende grøn baggrund. Indbin­dingen til højre har til gengæld sort tryk på naturlærred. Tegningerne indgår i en tekst, der i øvrigt er rigt forsynet med autoclicheer. Format 21,5X16,5 cm. Editura Stiintifica 1970. 166 Bøger i Rumænien •4/ 166 In fine, Elvefia Tirolul, piscurile §i cåpritcle au inspirat pe numero§ii arti^ti cari constituiesc romantica odraslå a $coalei de pictUrd vinåUreatcd alpetlrå. Dupe aceastå nomenclaturå substan^ialå si dupe aceastå clasifica^iune sistematicå a artelor vinåtore^ti, cel ce va cuteza så zicå cå eu n-am cuno^tin^e speciale in arte, nici metod in scrierile mele, il rog så pofteascå domnia-Iui la intrecere cu mine fi så-mi spuie, drept probå, cårii fcoale de picturå vinå­toreascå atribuie d-lui tabla zugråvitåde subt umbrarui circiumei lui Kir loni^å Buzdrunå, de la morile Ciurelului, unde trec nem^ii lavinåtoare, incare tablå figureazå, pe unfund portocaliu, un vinåtor albastru trågind cu pu^ca intr-un iepure ro^u, care ^ine vesel in labe o ploscå cu vin, $i toate acestea inconjurate cu urmåtoarea devizå, plinå de dulci iscusite adimeniri pentru orice vinåtor: TI ** rWMJT, EHH'O'HKO« Ck 3HM i bibjt! ,l,iKTv Ipll Ck TfH, li no^Ttifji m PMHl eIn! (Sic!) Amice autorule, mi-a? lua acum ziua bunå de la tine fi rn-a? inchina ^ie cu plecåciune, mulfumindu-fi pentru momentele plåcute ce m-ai fåcut så petrec, mai intii citindu-^i cartea fi apoi gindindu-må la dinsa, ca så indrug toate aceste nevoia$e glume — dijficilej nugae 1•. Dar ^i aci mi-e teamå cå o så te 16. Æarllaiié Epigrai aton >. II. 86 di/ficiUé Labert El élultué labor Done Stan er af den yngre gruppe fra skolen for boggrafik, Nicolae Grigorescu. Hans tegninger til Alexandru Odobescu's Pseudo-Cynegeticos er udført i sort og med en brun staffagefarve. Hele tilrettelægningen bærer præg af megen omhu og omtanke til trods for et mindre lødigt sats­materiale. Format 25,5X17 cm. Editura Minerva 1971. Grigorescu, i dennes afdeling for boggrafik, og herfra er udgået en række kunstnere, der virkeligt holder af bogen og med deres talent har opnået betydelige resultater. Også et udvalg af deres arbejder kan ses på de følgende sider. Det, der giver de så forskelligartede udtryksformer et fælles præg, er deres realistiske udlægning og en læggen vægt på vær­kets grundtone. Billedet i bogen stiller jo større krav til den skabende kunstner jo mindre dens specielle læserklientel har forståelse af bogens indhold. Derfor er illustrationen naturligvis stadig en væsentlig bestanddel af ABC og børnebog. Efter i nogen tid at have vaklet mellem slavisk naturalisme og nytteløs stilisering hævder dagens børnebog sig ved en moderne fortolkning af virkeligheden og ved en udtryksevne, der er opnået ved sparsom brug af perspektiviske virkemidler. Den illustrerede bog er naturligvis altid en vanskelig forlags­præstation, fordi den må kombinere grafisk udtryksform, indbin­ Ion Docin Bålan sm CHUrf. Wt .1 MuiUr hr, i inul, i-iii* AW tun XXI, Matø 'Hf jis.hoo; vas -ch gcsa^t iwbc?" „ja, Miirfcrchon'. ncfcn •ii< CicxftUin* ..Km« ich :.>K:h juf cud» vcriiuscnr" ..iki »nbcswK^.t, Viuttcrdwi", vcrsiiHcriim !3i»»h?.'S d Citofx«. „Wir smd dod> u;xJ vas vci iubcn. v,; ro ^v'halrrm." „W'cr« Jwo so '.fiy&Anr. korrr.n. tWJcmhd^ MurerHot ^ S-.:U K;i>: iX-r Hcay.^t bchutt cud» vor atttw IViscn, W> ^s«nj.:kkchr«: Damii vctIkB -iic GcifJ Jas fUua »rid giag ihwax jwK-.h. i sich nicht der Ruhc iiberlassen diirfe,denn hier sci die Stelle, wogewohnlich die Karawanenangegnffen werden; auch glaubenseine Wachen,in derEntfemung mehrereReiter Die Kaufleuie i i $chr besnim iiber diese Nachricht; Selim,der Fremde,aber wunderte sich iiber ibre Besturzung und meinte, daO sie so gut geschutzt waren, dafi sie einen Trupp raubenscher Araber nicht zu flirchten brauchen. „Ja, Hen", entgegnete ihm der Anfuhrer der Wache. „Wenn es nur solches Gesindel ware,kbnnte man sich ohne Sorge zur Ruhe legen, aber seit einiger Zeit zeigt sich der furchtbare Orbasan wieder, und da gilt es, auf seiner Hul Der Fremde fragte, wer denn dieser Orbasan sei, und Achmed, der alte Kaufmann, antwortete ihm ,,Es gehen allerlei SagenunterdemVolke uberdiesen wunderbarenMann. Die einenhaiten ihn furem UbermenschlichesWescn,weil er oft mit funf bis sechs Mannem zumai einen Kampf besteht, andere haltenihn fureinen tapferenFranken,den dasUngliick in diese Gegend verschlagen habe,von allem aber ist nur so­ viel gewifl, dafi er ein verruchter Råuber und Dieb ist." „Das konnt Ihr aber doch nicht behaupten", entgegnete ihm Lezah, emerder Kaufleute. „Wenn er auchein Rauber ist, so ist er doch ein edler Mann,und als solcher hat ersich an meinem Bruder bewiesen, wie ich Euch erzahlen kbnnte. Er hat seinen ganzen Stamm zu geordneten Menschen ge­macht,und so lange er die Wustedurchstrcift, darfkein an­ derer Stamm es wagen, sich sehen zu lassen. Auchraubt er nicht wie andere, sondemer erhebt nur em Schutzgeld von den Karawanen,und werihm dieses willig bezahlt,der ziehet ungefahrdet weiter, denn Orbasan ist der Herr der Wuste." Alsosprachen untersich dieReisendenimZelte,die Wachen aber, die um den Lagerplatz ausgestellt waren, begannen unruhig zu werden.Em ziemlich bedeutender Haufe bewaff­ neter Reiterzeigte sichin derEntfemung einerhalben Stunde, sie schienengeråde aufdasLagerzuzureiten. Emerder Manner von der Wache grng daher in das Zelt, um zu verkunden, daC sie wahrscheinlich angegnffen wUrden Die Kaufleute berieten sich untereinander, was zu tun sei, ob man jhnen entgegen gehen oder den Angriff abwarten solle. Achmed und die zweialteren Kaufleute wollten das letztere, der fcu­ rige Muley aber und Zaleukos verlangten das riefen den Fremden zuihrem Beistand auf. D: og ruhig ein kleines,blaues Tuchmit roten Stemer n Gurtel hervor, bandes an eineLanze und befahl einem der Sklaven, es auf das Zelt zu stecken;er setze sein Leben zum Pfand, WBIW , -"ses Zeichen sehen, sagte er, die Reiter werden. ruhig voniberziehen. Muley glaubte nicht an denErfolg, der Sklave aber stecktedie Lanze aufdas Zelt.Inzwischen hatten alle, die imLager waren,zu den Waffengegnffen undsahen in gespannter Erwartung den Reitem entgegen Doch diese schienen das Zeichen auf dem Zelte erblickt zu haben, sie beugttn plotzlich von ihrer Richtung auf das Lager ab und 168 Bøger i Rumænien Ocm-sing. rindo^ul lui Jou-hun El o gåt>it un prilej so fuga la familio Nie so i onunte nenorocireo ce-i pindede. Totodotå l-a sfåtuit pe Nte-long så fuga dm sot cit mai repede Tocmoi cind vaio Nie så dispora, s-o intimplot så se intllneascå cu votaful cei potru slujitori, care se indreptau spre caso lul Votaful, fu­rios, i-a tåiat colea, strigindu-i: -Imediot så-mi doi perla pe care ai furat o stå pinului, altfel iti vei otroge osupro to ura monei sole ^i vei fi dot mor^i. AscuHtnd. mihnit, Nie-lang l-o intrebat — Voi, core-l slujiti pe Tou-hun, voi, care nåpåstuty pe sormani, cum putefi dovedi cå am furot perla? Votaful nici n-o vrut så dea oscultare cuvmtelor lui Nie $i mtniei sale drepte, ci o poruncil insotitonlor så caute perla. Boiatul o inghitit perla oomenii lui Tou-hun l-ou båtut pjnå i-au losot lot Vecinii. veniti lo strigåtele boiatului. ou reusit så-i sperie pe slujitori si au ajutot-o pe mama iui Nie så-I ducå in colibå ^i så-i oblojeoscå ramle. Stind pe margmeo patului Øverst til venstre: Den mest yndede børnebogs­illustrator er lleana Ceausu-Pandele, der også eksporteres i stor udstrækning. Hendes tegninger er udtryksfulde og tager deres udgangspunkt i det folkloristiske. Hendes arbejde til Ion Creanga's eventyr Capra cu trei iezi ses her i den tyske version, der er belønnet med diplomer, bl. a. på bogudstillingen i Leipzig 1971. Format 32X24 cm. Forlaget Ion Creanga 1970. Nederst til venstre: Der gøres meget ud af børnebøgerne i Rumænien. Man har endda eksport af de bedste, blandt andet til Øst­tyskland. Her er det tegninger i Livia Rusz' streg til Wilhelm Hauff's Marchen, ofte anbragt i de store marginer. Format 25X19,5 cm. Forlaget Ion Creanga. Herover: En serie børnebøger med farveillustra­ tioner har som gennemgående idé at lade kunstnerne arbejde i den stilperiode, hvori bøgerne foregår. Øverst et kinesisk eventyr, derpå et afrikansk og et græsk. Format 13,5X14 cm. Forlaget Ion Creanga 1971. ding og det tekniske produktionsniveau. Men de største krav må dog stilles til masseudgaverne. Netop på grund af deres store ud­bredelse må man forlange en indsats for at gøre dem smukke. Til gengæld indeholder de oftest udelukkende tekst, og derfor har tilrettelæggeren færre elementer at variere. Formatet i den enkelte serie ligger fast, kun papir og skrift kan skifte. Virtuositet er derfor nødvendig, når den skabende kunstner har disse få virke­midler til sin rådighed. Flere serier for børn og unge har store oplagstal, det samme gælder adskillige billigbogsserier. Også her har man arbejdet på at skabe smukke bøger. Af de mange rækker, som udgives, bør nævnes Merediane, Lyceum, Bihlioteca de arta, Caleidoscop og Teka. Der har længe hersket den fordom, at kunstbøger, børnebøger og litterære værker egnede sig for tilrettelægning, hvorimod vi­denskabelige og tekniske arbejder på grund af deres noget tørre Akirkl Mister tud)*,merre Jérei, % agyadat bccsilli nAgyoo. megirja helyctted te«lamentumod: hockl népélészeo ev*cyon... Shiaba sikolt(el aza kblyok Uuaés megcsaJt éjsukélval... Kris leftél.ezt is eltOrml. bbdit atett, akirax Ital — Oly majasan vagyokIdefenn. u fensétjes haial labainél. a némrtiAg(ehércsiicsainil, azemlékexés »zennyeakéveinél En beskeden digtsamling, trykt på træholdigt papir, men med et fuldgyl­ digt udtryk for det bedste i den rumænske folketradition. Magyari Lajos' Csoma Sandor Naploja. Format 14X14 cm. Kriterion 1970. 170 RUMMER GODDEN BÅTÅLIA DE LA VILLA FIORITA Bøger i Rumænien -HJLIO ( ORTÅ/AR SFlR$ITUL JOCULUI COLECTIA MERIDIANE COLECJIA MERIDIANE Billigbogsserier findes i stort omfang i en noget tarvelig udførelse på træ­holdigt papir, men ofte med særdeles vellykkede omslag. Til venstre et i blå toner af Petre Bedivan. Til højre i rødt og orange af samme kunstner. Format 16X10,5 cm. Editura pentru Literatura Universala 1969. m indhold ikke havde store chancer i den årlige udvælgelse. Imid­lertid er der også på sidstnævnte område sket en udvikling inden for udgiver-kollektivet, idet man har inddraget dygtige grafikere i arbejdet med at udforme faglige og politiske værker. Smuds­omslag i friske farver og i enkel, til tider elegant design er ende­ligt slået igennem med en karakteristisk stil, hvilket man har kunnet iagttage på flere inden-og udenlandske udstillinger. En vigtig anspore for grafikere, forlæggere og bogtrykkere in­den for forlagsverdenen er udvælgelsen af Årets bedste Bøger. Den er organiseret af Centrala cartii og Centrala industriei poli­grafice under protektion af Comitetului de Stat pentru Cultura si Arta. Man er nået frem til den tiende udvælgelse, der viser sær­deles gode resultater og peger på nye udviklingsmuligheder, men som naturligvis også røber mangler på forskellige områder. Dommerkomiteens valg af bøger er baseret på grundige for­handlinger, hvori deltager forlagsfolk, grafikere, teknikere, typo­grafer, bibliotekarer og — fra og med den sidste udvælgelse — publikum selv. Præsentationen af de bedste bøger foregår ved en offentlig udstilling, hvor de besøgende gennem udfyldning af en SOCIOLOGIA ROMÅNEASCÅ AZI Biblioteca pentru toti, Bibliotek for Hvermand, er en serie med oplagstal på 50-200.000. Det har bestået i 75 år og har kun skiftet udseende tre gange i denne periode, hvilket beviser de forskel­lige løsningers kvalitet i forhold til de enkelte epoker. Omslagstegningen her er udført af Val Munteanu. Serien indbefat­ter et bind Andersen­eventyr og en stor tobinds antologi af de fem nordiske landes nyere lyrik. Format 16,5X11 cm. Editura Minerva 1971. ERASMUS VILÅGA TÉKA caragiale ro scrlsoare pierdutå Man er i de senere år begyndt at interessere sig for smudsomslaget, også på fagbogsområdet. Til venstre et sådant serieomslag med det store S i varierende farver, udført af Harry Guttman. Format 19,5X10,5 cm. Editura Stiintifica 1971. Til højre en klassi­ kerserie med sort tryk på farvet grund. Format 17X10,5 cm. Forlaget Kriterion 1970. Bøger i Rumænien stemmeseddel får anledning til at udtrykke deres mening. Den bog, der får flest stemmer, bliver udmærket med publikums pris. Det er ikke alene interessant at se forskellen i juryens og publi­kums reaktion, men også lærerigt at analysere begrundelserne for valgene. Herved får man anledning til at følge udviklingen af den æstetiske opfattelse i de forskellige læserkategorier. Deltagelse af fagfolk fra andre socialistiske lande bidrager også til at blive konfronteret med andre opfattelser og synspunkter. Mange erfaringer bliver udvekslet landene imellem. Den rumænske bog har bestået i århundreder, og det vil sikkert være muligt for en udenforstående at kunne skimte specielle træk af folkekunst i vor nutidige bogkunst. Det er vort håb, at disse gode traditioner kan genkendes, og at de også vil føre os videre i fremtiden. Artiklen var oprindeligt skrevet i kataloget til holdige billedstof er fremskaffet specielt til denne Internationale Buchkunst-Ausstellung i Leipzig udgave. Erik Ellegaard Frederiksen har foretaget 1971. Dr. Ion Dodu Balan er vicepræsident i den redaktionelle bearbejdelse og skrevet billed­Consiliul Culturii si Educatiei Socialiste. Det rig­kommentarerne.