monumenta typographica xi Christophe Plantin Egenolffs Støberi Omslagsbilledet: Afsnitsbegyndelse fra Calvin's Opera Omnia sat og trykt med hollandsk støbte skrifter i Amster­dam 1667-71 Calvins Opera Omnia Hollandske skrifter -et varemærke for gode skrifter i det 17. århundrede Af Eli Reimer Plantin og Elsevier er to navne, der knytter sig til fremstilling af bøger i Nederlandene. Det er navne på forlag og trykkerier fra det 16. og 17. århundrede, og det er karakteristisk for dem begge, at de udfoldede en sådan aktivitet, at de skabte vilkår for en blom­strende skriftstøberi-og trykkerivirksomhed. Det begyndte med Christophe Plantin, der grundlagde et tryk­keri i Antwerpen 1549 og senere også et trykkeri i Leyden. Han var meget omhyggelig med sit arbejde og valgte sine skrifter hos de bedste franske stempelskærere og skriftstøbere, Garamond, LeBé, Sabon og Granjon. Det var en politik, som skulle få stor betydning for den typografiske udvikling i Nederlandene, og som skulle føre til, at specielt de hollandske skriftstøbere skulle få et sådant ry, at hollandsk skrift blev et begreb for god kvalitet. Det store bogmarked i Frankfurt am Main kom til at medvirke i denne udvikling, ligesom den kamp, der i disse år førtes mellem protestantismen og katolicismen, næsten som en rød tråd kan følges i en række af de begivenheder, der gør Holland, Frankfurt am Main og senere Leipzig til centre for det 17. århundredes bog­produktion og boghandel. Specielt kom Christian Egenolffs Støberi, der var grundlagt 1539 i Frankfurt, til at spille en rolle. Dette støberi, der også kendes under navnet Luthersche Schriftgiesserei, blev efter Ege­nolffs død ledet af Jacques Sabon fra Lyon. Støberiet kunne mar­kedsføre skrifter fra de samme franske stempelskærere, som havde forsynet Plantin med skrift, og da det havde en betydelig eksport -ikke mindst til Holland, der med sin blomstrende forlagsvirk­somhed var en stor kunde -fik de franske renæssanceskrifter en ganske betydelig indflydelse på den hollandske typografi. Dette kan følges i de skriftprøveblade, som blev udsendt fra støberierne igennem hele denne periode, og som viser, hvor stærkt de hollandske skriftstøbere støtter sig til de franske renæssance­skrifter. Eli Reimer I et prøveblad fra Egenolffs Støberi, der er udsendt i 1652 af van Dyck Konrad Berner, Sabons efterfølger, gengives de franske skrifter, og disse skrifter vil kunne genfindes i de hollandske skriftstøbe­ res prøveblade, f. eks. i et blad, der blev udgivet af Daniel Else­ viers enke i 1681, hvor hun averterer en samling skrifter til salg fra Hollands bedste stempelskærer i det 17. århundrede, Chri­stoffel van Dyck. I den serie af .grader, som antikva-og kursivgarnituret om­ fatter på dette blad, er flere af fransk oprindelse og svarer til skrifter på prøvebladet fra Egenolff, og det fremgår således, at man hos Elsevier i den periode, hvor van E>yck har været leveran­ dør, har trykt med en serie af antikvaskrifter, hvoraf en del har været præget af det 17. århundredes barokstil og en del af det 16. århundredes renæssancestil. Denne blanding af de to stilperioders skrifter er ganske almin- Afccndonica Romeyn. Eksempel på et prøve­ Quodquifqueinanoeft,fci blad udsendt af Daniel Elseviers enke i 1681, som viser sammenblan­ unt. Sciunt Id qui in Aurum dingen af de hollandske og franske skrifter. Rex reginæ dixcrit : Sciunt quod Juno; Neque & futura Ascendonica Romeyn er skåret af Christoffel in ÆABCDEFGHIKLMN van Dyck. Paragon Cursijf er skåret af Gran­ OPRSTVWXUYSfflffl* jon. Text Romeyn er skåret af Garamond, men ([§t?>i< CLjABCDEFGHIKLMNO i denne udgave er bog­staverne justeret, så de Paragon Curfijf. står tættere end det op­rindelig var tænkt. Qmcmquevuhjahn-sejfe,anteomma opus ejl ut teneat Cathohcam fidem: Quarn nifi quijviueintevram , trruiola­tamcjue jervaverit 5 ahjquc duhiom&ter Tcxt Romeyn. Vulc tamen tibi luftinianus, ut iftecurntor præftc folemnc jusjurandumapudPræfcclum urbi, vel Præfidem3qnj edicat omnia fe re­ Hollandske skrifter Eksempel fra Dirk Va­ skens' skriftprøveblad, der blev udgivet af hans enke 1695. Skriften Pa­rangon er skåret af Gran­jon for Plantin i 1569, men flere bogstaver er udskiftet, så den er til­passet det ly.århundre­des stil. Dirk Vaskens Parangon. En tibi Americanamdiffcrta­tionem. Incipiemus jam præ­lodare Animadverfiones ni­ftrasin Animadverfiones Ro delig i denne periode. Både van Dyck og andre stempelskærere har således benyttet ældre skriftsnit, som de har moderniseret, f. eks. ved at udskifte nogle af bogstaverne, bl. a. versalerne, som i renæssanceskrifteme er lavere end overlængdeme i de opad­gående bogstaver b, d, f, k og 1. Dette svarede ikke til det 17. århundredes ideal, og de blev derfor udskiftet med nye versaler, som holdt overlinie med overlængdeme. Også ved justeringen af bogstaverne blev der gjort forandringer, f. eks. ved at typerne blev støbt smallere, så bogstaverne stod tættere i ordbillederne. Denne praksis at bearbejde og ændre tidligere fremstillede skrifter svarer måske ikke helt til den glorificerende opfattelse af stempelskæreme, som den typografiske faglitteratur har lagt op til. Disse „afsløringer" understreger dog blot, at den periode af skriftens historie, som begynder med Aldus Manutius og slutter med William Caslon, præges af stempelskærere, som først og fremmest er håndværkere, og at skrifterne fra denne tid er udvik­let gennem den ene håndværkers kopi eller supplering af den andens arbejde. De hollandske stempelskærere og skriftstøbere var dygtige, og det skabte deres ry og gjorde betegnelsen „hollandske skrifter" til et godt varemærke for skrift i det 17. århundrede. I prøverne fra van Dyck og en af de andre store stempelskærere fra denne periode, Dirk Voskens, vises således flere grader, der er gennemførte i den stil, som vi nu kalder barokstil. Denne skriftstil, som den kommer til udtryk i de bedste af de hollandske skrifter, kendetegnes ved et elegant, kontrastrigt spil imellem de tynde og de tykke streger i skriftbilledet og et flot sving over de runde bogstaver, hvor kurverne står spændte, og de enkelte bog­staver har fået en elegant udformning, som viser, hvor stærk inspirationen har været fra de stukne skrifter, der kendes fra titeltekster i kobberstik og datidens elegante korttavler. 51 1 i Eli Reimer Eksempler fra et hol­ Groote Paragon. landsk skriftprøveblad, udgivet af Dirk Vaskens' Amftelodami quidem triginta efterfølger ca. lyoo. Skriften er skåret af Miklos Kis (Nicolaus dimidiuin fortis totiustrachircn oclodeciminZelandia quadran Kisch) omkring 1680. Til denne skrift tein obtinerent, per Weftfrifi­ eksisterer matricerne sta­dig og markedsføres af ÆABCDEFGH1KLMN. D. Stempel i Frankfurt under navnet Original-Janson. Groote Paragon. Amftelodami Quidem trigintadi­midium fortits totius Tradarent, ottodecimin Zelandiaquadrantem obtinerent•, per Wefl fri/iam&ad Æ ABCD ETGULIKAiNO. Et Monumentum Typographicum fra denne periode bør derfor Calvins være sat med disse hollandske barokskrifter. Vi har valgt Calvins Opera Omnia Opera Omnia, der er trykt af det hollandske bogtrykkerfirma Jan Adamz. Scipper i Amsterdam, som i en periode havde til huse sammen med van Dycks støberi. Det er ikke et værk, som i typo­grafisk forstand er særlig bemærkelsesværdigt, men det er typisk for perioden og har en pompøs virkning med sikre massive ko­lumner med kompres sats og en velmotiveret veksling af grader i de forskellige tekstafsnit. Van Dycks materiale eksisterer ikke i dag. Kun få stempler og matricer er tilbage, som vi tør tilskrive ham, bl. a. hos det hol­landske firma Enschedé en Zonen; der havde man en samling af van Dycks stempler og matricer, som blev overtaget ved købet af Jan Romans Skriftstøberi i 1687, et af de sidste støberier, som havde benyttet van Dycks matricer. Desværre blev de destrueret i en periode, hvor skriften var gået af mode. Lykkeligvis er der alligevel bevaret et materiale fra denne tid. En samling stempler, der i 0000 blev skåret af den ungarske stem­pelskærer Miklos Kis, har været anvendt i Leipzig på det tyske støberi, Erhard'sche Schriftgiesserei, og findes i dag hos D. Stem­ Hollandske skrifter pel AG i Frankfurt, som markedsfører skriften under betegnelsen Original-Janson Antiqua. Anton Janson Skriften, der hos Ehrhardt hed Hollandische Antiqua, har tid­ligere været tilskrevet den hollandske skriftstøber Anton Janson, men nyere forskning har bevist, at den i virkeligheden er skåret af Miklos Kis, som lærte håndværket hos Dirk Voskens. Skriften findes i dag til rådighed som håndsatstyper fra D. Stempel og er præget til Linotype matricer, også Monotype har skåret en ud­gave, som markedsføres under navnet Ehrhardt. Janson kan end­videre leveres til fotosætning på Photon 713 systemet.