Bloktryk Håndsats Kodebåndstyret maskinsats Fotosats Fra The Journal of Typographic Research 1,3 Bøger på skrivemaskine Forsøg på en vejledning i at tænke i mediet Af Christian Ejlers og Erik Ellegaard Frederiksen Med skriveredskabet i hånden fandt man den korteste vej fra tanke til papir. Først med bogtrykkets indførelse begyndte processen at blive indirekte og kompliceret. Træplader med ophøjet skrift blev hos Gutenberg til lø­ se blytyper, som efter sammenstilling til meningsfulde enheder via trykpressen overførte budskabet til papi­ ret; i vor tid er distancen mellem tanke og produkt y­ derligere blevet forøget gennem kodebåndstyrede satsme­ toder. Forfatteren føler sig i stigende grad fremmed­ gjort i forhold til sit værk. Med skrivemaskinen har man mulighed for at vende til­ bage til den førtypografiske tidsalders enkle princip, hvor kun ét værktøj umiddelbart tjener til tankens rea­ jc o a K r2 « P'q o z y x w v o ffmrmmr. . iilTmnmim lisering. Foruden at være det direkte redskab udgør skrivemaskinen tillige en forudsætning for stencilfrem­ stilling til duplikering. Benyttet således er maskinens anvendelse dog begrænset til fremstilling af tekst i hel størrelse til et anvendeligt tryk på stærkt porøst papir, hvis format er indskrænket til de gængse brev­ papirers. Kombinationen af skrivemaskine og offset-teknik stiller os overfor større muligheder. Den til grund liggende original i sort og hvidt kan sammenstilles af skrevne og tegnede elementer i hel størrelse, som man siden er i stand til at ændre ad fotografisk vej. Og den forbed­ rede trykteknik, baseret på glatte, præparerede metal­ plader med modsvarende gummidug, hvorfra farven afsæt­ tes, indebærer mulighed for valg af egnede papirkvali­ teter. Under anvendelsen af denne teknik vil forfatteren pa­ny være i stand til at arbejde direkte i mediet og sam­ tidigt nærme sig den trykte bogs indlysende fordele. Vejen fra tanke til papir er hermed påny skåret ned til et minimum. Inden vi forsøger at fremkomme med forslag til, hvorle­ des maskinskrevne bøger kan udarbejdes, vil det maske være naturligt først at afgrænse de bogtyper, der er egnet for det nye medium, og de som fremdeles med for­ del stiller krav om en egentlig typografisk udformning. En af de mest karakteristiske forskelle mellem de ty­ pografiske bogstaver og skrivemaskinens er forholdene mellem bogstavbillede og bogstavkegle: i den typografi­ ske skrift varierer keglens bredde med bogstavets, hvorimod skrivemaskinens "type" må nøjes med en fast bredde, uden hensyntagen til bogstavbilledernes for­ skellige proportioner. Enhver, der for sit indre øje ser skrivemaskinens typehamre, skulle kunne bekræfte denne iagttagelse. Dette forhold giver de bedste typo­ grafiske skrifter en højere grad af læselighed end skrivemaskinens, hvad der yderligere understreges ved en bogstavtegning, som er resultatet af generationers arbejde med de optiske problemer. Hertil kommer, at bogtrykskrifterne råder over et arsenal af variations­ Skrivemaskine/ offset Skrivemaskine/ bogtryk trrti mi • passatore m færgemand; hjælper en anden illega il Passatore: berømt ro passavanti m inv ko passavia m inv viadukt, passeggéio forbigående, gér. passeggiare (é) spadser passeggiata /spadseret nade; ~ in carozza kø ridetur; ~ militare X le a Valg af skrivemaskine ^ / muligheder, ikke alene inden for den enkelte grad (kursiv, halvfed, KAPITÆLER) men også med hensyn til stør­ relser spændende fra 6 til 72 punkt. Med udgangspunkt i disse vurderinger er vi tilbøjeli­ ge til at mene, at anvendelsen af de gode typografiske skrifter også i fremtiden vil være velbegrundet ved fremstilling af bøger, der stiller krav om forfinet differentiering. For os har mange af de almindeligt benyttede antikvaskrifter tillige en atmosfære, der gør dem kongeniale med stilperioder og illustrationsformer. Vor konklusion må derfor blive, at bogtrykskriften fortsat er bedst egnet til f.eks. ordbøger, komplicere­ de lærebøger og den meste skønlitteratur. Tilbage hen­ står til skrivemaskinens formidling en række bogtyper, der under ét kunne karakteriseres som ukomplicerede, u­ pretentiøse arbejdsbøger, økonomiske læseredskaber med kort produktionstid og heraf følgende muligheder for hyppig udskiftning. En almindelig maskine lader sig udmærket benytte til fremstilling af originaler, der kan reproduceres. An­ slagene skal dog være absolut ensartede og farvebåndet nyt. Men en elektrisk skrivemaskine og anvendelse af engangsfarvebånd giver dog den mest egale og klare skrivning. Ved produktionen af denne artikel er valget faldet på IBM 72 kugleskrivemaskinen, der med sit udskiftelige typehoved bl.a. har givet os mulighed for at vise en række skrifter, som danner grundlag for påvisningen af nogle vurderingskriterier. IBM 72 er ukompliceret i brug, og som ved almindelige skrivemaskiner må man affinde sig med, at linierne hol­ der uens bagkant, som man er vænnet til fra brevskriv­ ning. Den faste højrekant er tillige overflødig set fra et læselighedssynspunkt. Kunsten er blot at holde sin højrekant så ensartet som overhovedet mulig. Desu­ den slipper man for at skulle skrive teksten to gange, som det er tilfældet med flere af de maskiner, der kan holde fast højremargin. Der findes også såkaldte composers, som udover den fa­ ste højrekant tillige arbejder med varierende bogstav­ bredder. Sådanne maskiner ligger imidlertid uden for 27 denne artikels grænser, idet de befinder sig i en for vort formål uoverkonunelig prisklasse. Der er to udgaver af den omtalte IBM 72. Man skal væl­ ge den, der holder 10 pitch (anslag) pr. amerikansk tom­ me. Det skriftudvalg, som stilles til rådighed her i landet (med vore specielle bogstaver æ, ø og å), er ganske stort. Skrifterne ser for de flestes vedkommende ud som "almindelige" skrivemaskinetyper, der som nævnt alle er lige brede. Til gengæld er de også tegnet under hensyn hertil; den rette skrivemaskineskrift har ved sit brede forløb og sine forholdsvis kraftige skrafferinger (se­ riffer) gode læseegenskaber, når blot afstanden mellem bogstaverne ikke er for stor. Desuden er vi efterhånden vænnet til denne skrifttype. Der findes ganske vist på IBM 72 "skrevne" bogstaver og endda kursiver. Men deres egenskaber er desværre ne­ gative. Blokskrifter kan benyttes til særformål, men ikke til løbende tekst. I hosstående oversigt har vi forsøgt at karakterisere nogle IBM-skrifter med henblik på den brug, man kan gø­ re af dem til vort formål. Resultatet bliver, at Pica egner sig til gengivelse i hel størrelse og udfra øn­ sket om et lyst udseende, mens Courier, som er benyttet til denne artikel, klarer sig i reduktion på grund af sin mørke karakter. Begge skrifter har desuden den tæt­ hed i bogstavstillingen, der er vor betingelse for god^ læselighed. Ensartethed i satsbilledet synes ikke at være nogen dyd i almindelig maskinskrivning, hvor overdrevne og ube­ tænksomt anbragte indrykninger samt en rigdom af over­ flødige, blanke anslag skaber en urolig helhed og en gråvirkning, der er flaksende. Nogle forslag til skriveregier kan måske modvirke denne tendens. Indrykning. Hvert nyt afsnit indrykkes to anslag. Undtaget herfra er dog første linie efter blankt ophold samt efter overskrifter, skemaer og andre fremmedele­ menter. Valg af skrift abddafaQklj ABCVEfGHJJ ABCDEFGHIJ Satsbehandling PICA En særdeles velproportioneret skrivemaski­ neskrift, der Imidlertid er for mager, hvis den skal reduceres. SCRIBE Denne skrift har sainine stregtykkelse som Pica, men bogstavernes mindre volumen gør bogstavmellemrummene for store. ADVOCATE Hovedindtrykket er letløbende, men som for Pica's vedkommende er der tale om en for lys skrift. DELEGATE Sværtningsgraden er her ideel til offset­ reproduktion, men de enkelte bogstaver forekommer os både for høje og for smalle. COURIER Denne mørke skrift, hvis bogstaver helt udfylder deres tilmålte plads, forekommer os at være den bedste af IBM1s kuglehoved­skrifter til bogarbejde. Den har bibeholdt skrivemaskineskriftens robuste karakter, og dens vandretløbende præg, fremmet af markante seriffer og små bogstavafstande, giver god læselighed. LIGET Med kuglehoved-jprincippet er dev skabt ITALIC muligheder for at benytte en fremhævelses­skrift i maskinskrevne tekster; det er der­ for beklageligt3 at ingen af de os bekendte kursivskrifter forekommer tilfredsstillen­ de. Ej heller denne. Tegn. Efter punktum og komma m.m. holdes ét anslag. Efter forkortelsestegn og ved sammenhængende forkortel­ ser undlades anslaget: H.C.Andersen professor,dr.phil.Svend Ingmann o.s.v. bl.a. f.eks. 29.4.1924 Punktum udelades efter over-og underskrifter. Som udeladelsestegn ... benyttes tre punkter med et an­ slag på hver side. (Fod)noter. Henvisninger til noter anbringes mellem to parenteser (1). Noten indledes med et tal efterfulgt af punktum: 1. Derefter følger noteteksten. Notetallet holdes frit. Herved opnår noten en anden karakter end hovedteksten. 2. Mellem fodnoter og sidens tekst holdes en blank linie. Som allerede angivet i denne artikel kan man med fordel Overskrifternes markere tekstens inddeling ved hjælp af fritstående mar-graduering ginaler som hosstående. Den brede margin kan desuden benyttes til illustrationer og noter. Alle overskrifter bør holde fast venstrekant; midtstilling er ikke blot vanskelig at udføre, men er også i modstrid med skrive­ maskinens "natur". Nedenfor illustrerer vi nogle overskrifters mulighe­ der. Fremhævelse i forkant. Denne simple overskrift tilveje­ bringes alene ved understregning. Den danner tillige nederste trin i den rangorden, hvori overskrifterne her er grupperet. Overskrift i linie for sig Rubrikkerne kan nu udbygges som ovenfor vist. Det er dog ikke nok blot at stille overskriften i en særskilt li­ nie. Overskueligheden kræver tillige en blank linies mellemslag til det foregående afsnit. Overskriften har ikke punktum efter sig. Jævnfør satsreglerne. Fritstående overskrift Forøgelse af afstandene omkring en overskrift giver den­ ne større vægt, her gennemført med en linies mellemslag over og under rubrikken. VERSALER I OVERSKRIFTER Brug af versaler (store bogstaver) som overskrifter og til fremhævelse bør kun undtagelsesvis finde sted. I modsætning til bogtrykkets mulighed for udligning af mellemrummene mellem de optisk stærkt varierede versa­ ler, står de store bogstaver på skrivemaskinen for kom­ pres med deraf følgende nedsat læsebarhed. Vælger man ikke desto mindre versaler til overskrifter, bør disse spærres som ovenfor vist. Gnidebogstaver Dersom det foregående overskriftsystem er utilstrække­ ligt, kan man betjene sig af forskellige overførings­bogstaver, som er i handlen. Også her er brug af versa­ ler vanskelig, idet de stiller krav om optisk udligning Det er derfor tilrådeligt at benytte store og små bog­ staver, selv om det måske umiddelbart kunne synes van­ skeligere at få dem til at stå på linie. Under alle om­ stændigheder kræver det stor omhu at få skriftbilledet til at fremstå så roligt som trykte typer. Linielængde Liniernes længde og skydning (af­Ved kompres sats (2 hak) bør an­ stand) er indbyrdes afhængige og slagenes antal næppe overskride tilsammen bestemmende for tekstens 30-36. I øvrigt er brugen af kom­ læselighed. pres ikke tilrådelig. Større skydning giver mulighed for længere linier. Ved indstilling 2 (3 hak) er det optimale antal anslag udvi­ det til 55-60 som her vist. Ikke alene fremstår de en­ kelte linier herved som selvstændige helheder, men man undgår også risikoen for at læse samme linie to gange. Linier med op til 70 anslag er ikke anbefalelsesværdige. Vælger man i­ midlertid en sådan bredde, må den kombineres med kraftig skydning sva­ rende til indstilling 3 (4 hak). Alt for lange linier indebærer ringe­ re læsbarhed, idet øjet erfaringsmæssigt har vanskeligt ved at overkom­ me dels de mange "blik", som læsning af linien fordrer, dels tomgangen tilbage til ny linies begyndelse. Jævnfør skrivemaskinen. Titelblad og opslag fra Inger Chri­ stensens digtsamling: Det. INGER CHRISTENSEN Det Bogens tekst såvel som titelbladet er gennemført med uformindsket skrivemaskineskrift. Inger Christensen har selv skrevet bogen. Gyldendal Skrivemaskineskriftens grad (størrelse) er oftest unø­ dig stor ved gengivelse i 1:1. Uformindsket skrift er mindre anvendelig, dels af økonomiske grunde, dels for­ di øjet ikke kan overse tilstrækkelig store tekstmæng­ der ad gangen og derved ikke får udnyttet sin fulde læ­ sekapacitet. Den optimale læselighed opnås, når der er taget hensyn til øjets evne til at opfatte såvel samle­ de ordmængder som de enkelte bogstavers detaljer. Reduktionen kan variere. Lyse skrifter tåler f.eks. ikke så stor nedsættelse som mørke, idet de tynde stre­ ger derved yderligere gøres spinkle. Under normale om­ stændigheder vil en nedsættelse til ca.80% give som resultat, at skriftens fremtoning i grad og skydning kommer til at svare til et satsbillede, vi er vænnet til fra bogtrykte bøger. Et praktisk eksempel på den ideelle formindskelse er reduktionen fra format A^(210 x 297 mm) til A^(149 x 210 mm). Med principperne for linielængde in mente vil det dog vise sig, at sidstnævnte formats bredde kun med fordel lader sig benytte, når fritstående marginaler tages i anvendelse, bl.a. som vist i denne artikel. For Reduktion Dette er 9 punkt Times med 3 punkts skydning Bøger på skrivemaskine De eksisterer som hinandens fiktioner, som billeder ophobet i hin­ andens illusioner, men lader som om der er tale om logiske former. De lader som om deres stabile produktion af hinandens forbrug lig­ ger på linie med deres egen dybeste trang til forbrug af hinanden. De lader som om det er muligt at glemme hinandens tilfældige død i en verden hvor nærvær, bevægelse, illusionskaber sin egen verden. De lader som om deres tilfældige liv ikke er en funktion af d^den. ikke noget løst henkastet, allerede formløst, men en anden verden. De lader som om livet ikke er en stadig dybere kemisk søvn glemsel dysset ned tiltagende langsom bedøvelse fald og forsvinden. Intet, De lader som om de venter pa at leve, på at gøre det muligt for en eller anden at leve, lader forsøgsvis som i søvne som om de lever. En eller anden går ind i et hus og betragter fra sit vindue gaden. En eller anden går ud af et hus og betragter fra gaden sit vindue. En eller anden går hen ad en gade og betragter de andre undervejs. En eller anden går ind undervejs og betragter et hus som sit eget. En eller anden er altid undervejs og lægger aldrig mærke til huse. En eller anden lægger aldrig mærke til de andre, der går på gaden. En eller anden lægger altid raerke til sig selv når han går en tur. En eller anden går tur i gaderne, forat lægge raørke til sig selv. En eller anden lægger mærke til sig selv og går ind i andres huse. En eller anden kommer ud af de andres huse men betragter dem ikke. En eller anden kommer hjem til sig selv men han tænder ikke lyset. En eller anden vil ikke betragtes men sidder for sig selv i mørke. En eller anden går omkring i mørket, han leder efter lys i et hus. En eller anden har lys i sit hus men venter ikke der kommer nogen. En eller anden venter altid på nogen men har glemt at tande lyset. En eller anden venter at nogen skal komme og vise ham ind i huset. En eller anden viser nogen at huset er forsvundet mellem de andre. En eller anden viser nogen at huset ikke kan være det rigtige hus. En eller anden slukkede lyset i det rigtige hus og gik så sin vej. En eller anden er gået en tur for ikke at vise nogen det forkerte. En eller anden er gået sin vej fordi han betragtede huset forkert. En eller anden er gået den forkerte vej fordi han så lys i et hus. En eller anden er gået den rigtige vej da nogen viste ham forkert. En eller anden viste nogen forkert, og går ind for at tænde lyset. En eller anden tander lys i det rigtige hvis men ser det ikke selv. En eller anden er blind og har slet ikke brug for det rigtige hus. En eller anden kunne bruge et hus men er ikke tilstrakkelig blind. En eller anden har tilstrækkelig brug for nogen til at være blind. En eller anden viser nogen vej selv om han aldrig har set dem før. En eller anden er forsvundet, fordi han blev vist den rigtige vej. En eller anden er forsvundet for nogen som han ellers fulgtes med. En eller anden følges med nogen, som han eller« ikke har brug for. en ordens skyld skal det bemærkes, at Bogvennens pro­ portioner ikke svarer til et A-formats. Rettelser Slåfejl og større rettelser i den maskinskrevne origi­ nal foretages ikke som normalt med viskelæder, men ved overklæbning. Rettelse af enkelte bogstaver sker ved at omskrive hele det ord, hvori fejlen forekommer. Bliver ordet herved længere eller kortere, må hele linien om­ skrives. Denne teknik sikrer, at rettelsen kan anbrin­ ges i flugt med den øvrige linie. Udskæring af rettelser må ske på en sådan måde, at man ikke kommer unødigt nær til skriften, idet lappen kaster en skygge, der viser sig på reproduktionsnegati­vet, og som må fjernes ved retouche; denne besværliggø­ res, hvis skyggen strejfer skriften. Det indklæbedes nøjagtige placering sikres ved, inden limen størkner, at holde den rettede original op mod lyset. Som det ses, skal der ikke meget til, før en rettelse klart viser sig som et brud på tekstens ensar­ tethed. Al tekst skrives i fortløbende spalter uden hensyn til den endelige ombrydning. Denne foretages på opklæb­ningsark af svært papir. I forvejen har man foretaget en opstregning af satsformat og marginproportioner. Fra en sådan grundtegning prikker man med en nål marke­ringshuller i samtlige stykker papir, der danner grund­ lag for opklæbningen. Eventuelle hjælpelinier kan ind­ tegnes med lyseblåt, der ikke er reproducerbart. Et tegnebræt og hovedlineal er nødvendige for at sikre montagens lodrette og vandrette placering. Det er vig­ tigt, at linierne holder register, d.v.s., at disse står nøjagtigt bag på hinanden bogen igennem. Såkaldte horeunger (udgangslinie øverst på en side) bør undgås, gerne ved at lade en side stumpe. Dette princip kan i øvrigt følges under hele ombrydningen, da det er vigtigere at holde konsekvente afstande inden for klummen end at forsøge at udfylde den helt. Den funktionelle, redaktionelle opdeling af teksten bør ha­ ve prioritet fremfor et rigoristisk krav om helt ensar­ tet klummehøjde. Overskrifter nederst på en side bør således have mindst tre linier under sig eller anbrin- ges øverst på en ny side. Det samme forhold gør sig f.eks. gældende ved opdeling og placering af tabeller. Formindsket gengivelse af grundtegningen til de opklæb­ningsark, som er benyttet til denne artikel Montage se side 33 se side 30-31 de henne fra døråbningen. Han indprenter sig deres forvredne træk for sidste gang inden han forsvinder h.jein i det sorte kontinent, han i sin tid dukkede frem fra. Aleister Crowley og Leah Hirsig rejser til Paris for de penge, Norman Mudd sender dom i sit første brev fra Sicilien. I brevet står der osse: -Søster Cypris har forladt os og giftet sig med bonden. Jeg hører, at Cefalus kvinder ønsker hende jaget af byen som heks. Jeg mødte hende forleden, men da smilte hun. ­ '-sin.kjL / aviV ^^ **46.. ft^s tø ^ •> ikU. A^r 1 tlflUxX. xfi.!1. » Opslag fra Eventyret om Alexander 666 af Ebbe Reich. Udstyr og sats Austin Grandjean og forfatteren. Teknikken har muliggjort en dialog mellem forfatteren og en imaginær (?) læser, der ytrer sig på bogens sider gennem håndskrevne notitser. Tospaltet skrivning i Victor Papanek1 s Miljon och miljonerna fremmer læseligheden. 2.del: Vandmanden Næste mor­ gen spurgte Alexander krofatter: -Hvorfor er du og jeg ikke med i krigen?(1)­ -Vi har det bedre her med fred og ro og kær­ lighed og Guds natur(2) -sagde krofatter. -Ikke mig, -sagde A­lexander. -Jeg tog hjemmefra fordi der var noget, der trak. Nu vil industrln och de designers (Or det all 2gnar sig it den minlmala t att bry sig om de verkliga l t en vanlig lantlig postlada ti tillriickllgt rymllg fOr att ge plata (or ett p; tre dagars brevpost plus nigra tidskrKtsko band Den It gjord av metallplit och vitlvd att snd, isbark och regn latt glider av. Den också utrustad med en liten plitsignalllagg: som »Ils upp nar posten anUinder Den Ur I lig och solid. sina egna cyllnder(ormade lådmonst nyttja dem till ogonpinande lopsedel ring som ytterligare (ttrtular gatu­ Som allerede nævnt må det skrevne, ifølge maskinens na-Titelarket tur, holde venstrekant. Det samme gælder naturligvis for titelbladets opstilling. Ligeledes vil det være konsekvent at lade første linie flugte med kolumnens overkant. se side 32 Da bogen i øvrigt er gennemført med kun een skrift­ grad, vil det ikke være unaturligt, om dette princip også anvendes på titelbladet. Hvis man samler titlens oplysninger i vel disponerede grupper øverst på siden, er der ingen grund til at efterstræbe løsninger, der minder om bogtrykte bøgers. Kun hvis man benytter gni­debogstaver eller sats til kapiteloverskrifter, bør det­ te også komme til udtryk i titlens slaglinie. Indholdsfortegnelse og kolofon udformes efter samme principper som hovedtekst og titel, d.v.s. med fast venstrekant og i korrespondance med kapitelnedrykning­ erne. J