Goethe / Meister / Unger 1795 EN NYKLASSICISTISK OVERGANGSSKRIFT AF ERIK DAL Som omtalt i foregående artikel side 241 fandtes der fra c.1470 både gotiske og »romerske« trykskrifter. Og et hovedkapitel i det ældre bogtryks historie handler herefter om, hvordan antikvaen tromlede frem og bemægtigede sig modersmålene foruden latinske bøger trykt hvorsomhelst. Henimod 1700 var den gotiske skriftfamilie forbeholdt Tyskland samt Norden, Balticum og de slaviske sprogområder, der ikke benyttede det kyrilliske alfabet. Selve den »brudte« skriftfamilie var endda reduceret -stort set til lidet varierede snit af den fraktur, som mellem 1520 og 1550 havde udviklet sig af den tyske kancelli­skrift og fortrængt sine slægtninge undtagen den brede schwa­bacher, der opretholdt et skinliv som fremhævelsesskrift. Denne fattiggørelse havde endnu en side. For mens antikva­snittene levede med i den almindelige stilhistorie fra renæssance til barok og videre til rococo og nyklassicisme,så lå frakturens variationer indenfor meget snævrere og ikke klart tidsbestemte rammer. Det forhindrer ikke, at der fandtes smukke fraktur­snit! De udviklede sig blot ikke logisk af hinanden, men fulgte efter hinanden »stødvis og hæmmet«,som det er blevet sagt. Henimod 1800 var tiden moden til en reform af antikva­skriften, og den er som bekendt knyttet til den franske skrift­støberfamilie Didot's navn. Den fødte modsætning mellem antikvaens småbogstaver, der byggede på den karolingiske mi­nuskel og dermed på den levende penneføring, og dens stor­bogstaver, der kopierede den romerske monumentalskrift, blev nu næsten ophævet i den ny antikvastils statiske stivhed. »Frak­tur-landene« kom dermed under et nyt pres. I forvejen var der spredte tyske, danske, svenske osv. røster, der talte for anti­kvaens brug til modersmålet; og en nødvendig betingelse for Didot-skriftemes succes var til stede: et glattere papir end tidli­gere tiders. Skriftreformen måtte da rejse et nyt spørgsmål: Kunne ikke også frakturskriften revideres efter en Didots, en Baskervilles, en Bodonis krav om klarhed, logik og elegance? MONUMENTA TYPOGRAPHICA VIII Den tabende fraktur Konrad F. Bauer: Zur Geschichte der Unger-Fraktur, i Gutenberg-Jahrbuch 1929 s. 287-96 Se ovenfor s.205 om Didots antikva og s.168 om dens for­løber Romain du roi Erik Dal gmannf fjaf, bi9ffrmi785 gurur^mrfjmb^ Beim llusgange ber iiircbe gegen bie anbre Seite ber Stabt bin, uberrafcbt Bfinufjunøm, biV Srattuvtripø um^n^taU oon bem j^ugel beråb, auf roe(cf)em £or ten, gu dnnn ufrø^Dfirf) grrøfffnfn tjorfau^ retto liegt, ber Xlnblic? einer ber reit: fiqenttbfålufipbreimaitøniWDtiot,Unqere jenb/ten Tlaturfcenen. £in roeites, reicb ^irfjnungfn guørunb^ leqenb, bieevftvebte bebautes, mit3\eiben t>on Srucbtbdumea burcbfcbnittenesXbal, fenft ficb an bem yvefovmtype, oijneUnqev&Siet ^uerreidjen. Sufj bor Berge; baruber bi^) unb feit: Daruber ijat Xlnqev {eW{t beridjtet, ate er, rodrts binaus fcbweift ber B(icf auf unferffu^f uon {einem, 1828 qeftovbenen, bie grdnjenlofe Sfdcbe bes Xlbriatifcben Qeijilfen 3o\jann £l)ri{top\j Qnbit}, {ein JJleeres. 5)iefe Segen unb Sreibeit atb= eiqener Sdjriftfåneihev qewovhetx, bie tv-menbe Xlusficbt gibt be^re £mp/inbun: gen roieber, unb oerbrdngt jene, bie ber qcbni\\e biefev Zåtigfeit, diellngertSrattur, Xlnblic? ber Prie/tergerwift uber bes X>o[: in b^tt beiben proben vorlegte, in benen tr fes 33(6bfinn erregte. Sie oerfcbtt>inben bie (Xb\\å]Un, bie iljn bei Ujrer fluefufjrung ganj, bie/e roibrigen Einbrucfe, je n?ei: Udsnit i naturlig størrelse af Didots første eller anden prøve, af Didots tredie prøve, af Ungers første forsøg og af Goethes Wilhelm Meister. De tre først­nævnte er gengivet efter Beriihmte Druckschriften, hrsg. v. G. A. E.Bogeng. I: Die Unger-Fraktur. Heidelberg 1922. Udg.s forord er sat med første prøve, mens en skriftprøve og Ungers to prøvehæfter er i typografisk facsimile. Udgangspunktet for et bekræftende svar på dette spørgsmål J. F. Unger og lå i den forretningsmæssige og personlige forbindelse mellem Firmin Didot den franskeforegangsmand Firmin Didot og den tyske xylograf og bogtrykker Johann Friedrich Unger (1753-1804). Denne dygtige mand hyldededen nye æstetik, indførte Didots antikva i Tyskland ogfik Didot til at forsøge sig med den møjsommelige fremstilling af hidtil usete fraktursnit, så fjernt denne skrift­familie end lå fransk ånd og tradition. Man må beundre Didot for at have gennemført flere forsøg; desværre måbeundringen mere gælde ildhuen end resultaterne. Det ene af de to første snit er kendt (fra 1789-90); det har Førstelanden prøve endnu bevaret den mørke karakter, vi plejer at tilskrive de ældste frakturer. Men med læseligheden og harmonien er det rigtignok småt bevendt. Skriften er på een gang skriveskrift­agtig flydende og frakturagtig kantet og brudt; man erkender, at Didot har indfanget noget af den ham egne stivhed i billedet, men resultatet er alligevel blevet uroligere end de gængse frak­turer. Goethe IMeister I Unger 1795 ben SurfjltaBfit fo ju formm, bajg cr bruffit^ con bm anbfrn aU55ritf)neff, unb ba^ bie Bis jefjt fo ^dufigen I>eiroerf)|'erungetx in ben Surfjern cermieben rourben. Dllan finbet neFimfir^ off B ftaff b, V ft'aff S, u. f. ro. Se-­[onbers [jaufig aBer iff bie Uerroet^l'efung jiw ft^en u unb n, roefrfje Bri ber gegenrodrfigen Sr^riff, roenn ber JiorreFfor nir^f du^erff un= at^ffam ifif, roo^f nirf)f fo feirfjf mogfic^ fepn roirb. XJerabe aus ber XIFintii^Peif meF)rerer Surfj|faBen unfer einanber enfjlfeFjen ^aupf­larfifirfj bie uieCen !DrurffeF)[er, rcoruBer man fo F)dufig Bei 2)euf[r^en TDerfen Ffagf. 5o Die[ es oljne aff^u gro^e XlBroeir^ung con ber geroDfjnfirfjen Sorm geft^eFien fonnfe, EjaBe id) bie uBerrinftin^menben Sr^rif^iige forgfdffig bie crfte £icBe, tcie ic^ aHgcmein Be» [jaupten Ijore, basJ ød[}6n(le i|T, roaS ein fru^er obcr fpdter ernpfi'nben Fann ; fo inuf« fen roir unfcrn JP)e[ben brer)fad^ gluiftic^ prci« fen, ba^ ifjm gcgynnf roarb, bie 2Donne bie-­fer cin^igen 2(ugen5ri(£e in ifjrcm ganjcn 2U llmfangc genic^en, Daur tpcnig DTien« jd^en roerben fo oor^ugfirf) Bcgunffigf, inbcjj bie mciftcn t>on i^ren fruljern Gmpji'iibungcii nuc burd) cine fjarte øc^ufe gefujjit tvcrbcn, in roc[d)cr fle, uaif) einem Funimernd^en ©e» nuø, gqtDungen fi'nb, il)ren Be|T:en IBunft^en cntfagen, unb ba^, toaS i^ncn a[å fyddjfte ©[uÆferigfeit uprfcfjroeDte, fut: immer entDef)« ren 30 lernen. Didot meddelte nu Unger, at han havde fundet et meget Tredie prøve smukt håndskrift i Bibliothéque royale-desværre vides det ikke hvilket -og at han til sit tredie forsøg lod sig inspirere af det, foruden af Ungers fortegninger. Resultatet blev ganske for­skelligt fra det tidligere:samtidig merestrunk oglet, men trods den manglende hældning ikke uden noget af rococo-kursivernes og -skriveskrifternes elegance, der dog atter sløres af fremmed­elementer i enkelthederne. Den tilstræbte egalisering var atter glippet. Unger afholdt sig fra kommentarer, men kyndige folk, der fik skriften at se, var ikke så hensynsfulde. Unger indså, at han ikke kunne trække flere vexler på ven­Ungers egen skabet med sin franske kollega, og gik nu ufortrøden i gang med (fjerde) prøve at tilegne sig den vanskelige stempelskærerkunst. Han ville og måtte skabe en brugbar og tidssvarende fraktur. Det første (ialt altså fjerde) resultat benyttedes til det læseværdige kildeskrift: Probe einer neuen Art Deutscher Lettern. Erfunden und in Stahl geschnitten von J. F. Unger. Berlin, 1793. Det svarede til tidens tendenser ved at være ret bredt og lyst i billedet, meget lysere end den ældste prøve, men samtidig mere rationelt frak-1 mellemtiden turagtigt end den tredie prøve, dog at Unger søger bort fra det havde J. H.Ccnnpe lanceret en moderne altfor kantede i frakturens småbogstaver, idet de gøres spidse fraktur der ikke og uden brydninger. >>Ich habe bei diesen Lettern gesucht, das vandt bifald Helle und Zarte der Lateinischen Schrift hineinzubringen, ohne Erik Dal nur einen Zug davon zu entlehnen,« siger Unger i prøvehæftet, hvor han også nævner sin medarbejder, xylografen Joh.Cph. Gubitz. Denne havde vistnok tidligere arbejdet for J.G. I. Breit­kopf. Ungers hårdeste, men ikke nyklassicistiske konkurrent. Den endelige Den utrættelige begynder i skriftskæringen var dog endnu Unger-fraktur ikke tilfreds. Men den endelige Unger-fraktur, som den lance­redes i Zweite Probe allerede året efter den første, januar 1794, må rigtignok have overrasket de sagkyndige og især de få, der måtte have fulgt Ungers experimenter i positiv ånd. Her fandtes igen de gamle brydninger nærmest i gotisk ånd (acegm), og her fandtes de gamle storbogstavers hele formsprog, fjernt fra al afsmitning af de enklere former i ikke-gotiske alfabeter, eller i de foregående Didot-Ungerske prøvearbejder. Et tidspræg havde skriften unægtelig fået ved den lysere, spidst elegante tegning, men nogen reformskrift i dybere forstand var den ikke; måske har Gubitz været nok så virksom som Unger selv.Skrif­tens inspiration kom, som fremhævet af Konrad Bauer, nærmest fra kobberstikkernes frakturbehandling, ganske som kobber­stikkernes teknik havde påvirket de nyklassicistiske antikva­skrifter så afgørende ved at føre dem bort fra den organiske, skriftbundne beherskethed i forholdet mellem grundstreger, hårstreger og seriffer i hvert bogstav. »Ich legte dabei die ge­wohnliche deutscheSchrift zum Grunde, that alle entbehrlichen Ziige davon, gab sammtlichen Buchstaben mehr Verhaltniss und Licht, und so entstanden dieseLettern,« hedder det i Zweite Probe. Til selve skriftens lyse præg svarede, at der til fremhævelse skulle benyttes en ret stærk spatiering-Unger hadede Schwa­bacher -og at linierne var skudt, ofte med flere punkt. Disse træk var nu ingenlunde Ungers opfindelse, men havde i nogen tid været gængse, de bidrog til den lethed i satsbilledet, som var tidens løsen, og som Unger nu også imødekom i selve skriften. Unger stod for at skulle trykke Goethes Neue Schriften og Goethes værker indså naturligvis betydningen af at vinde mesteren for sine for­søg. Det lykkedes ikke første gang, men midt i Neue Schriften skiftedes dog til den nye skrift. Således kom Unger-frakturen en af de første gange i praktisk anvendelse til et af verdenslitte­raturens store værker: Goethes roman Wilhelm Meisters Lehr­ jahre. Elegant og lille skulle formatet være, ikke tungt og lærd; og med en skriftbehandling som skildret blev romanen da også på fire bind. Der er ingen udsmykning udover en linie over Goethe I Meister / Unger 1795 1612 øicDjc^ntes Gapitcl. Zez Xog troflte niJ)f i'n&i3fn, alt 2£5iII)criii, ft-incn Sricf frf;6n gcfaltct in ^cr Xafd)?, jTcf; ju DHnriflncn [jinfefjnfe, nucf) ircir cs fnum dufter gcircrD'i'n, nle er fitfj r^>i^cr fcinr ©c­iPoI;tihcit 11 iid; ifører 2i3Dl)nung l)intf)Ud}. C: fin ^lan n>ai: [\i) nuf Dit' DTfldjf nn.ju* ftine (Sjefic&fc auf tur^e 3f'c jii oi'rliifjcn, \\)T, cf)' cc ipcijgingc, ?cn Snif in Mc 3pan«? 511 DrudEcti, un& b.'i; tcinec Dxu{? Fcfjc in ticf?r DTad)f i^re ^Intiuoct, ifjre Gin? tpi^Iigung gu crfyultcn, ofccr ^u^lf) Mc Oliiidjt fcitier iiietfofuntjcn cc^mmgcn. G'c flpg in IF)re Qlcme, un? Fcnnfc fid) nn ifjeem Qmi-­fen tanrn njic5cc fuffen. Øic l'cDI;iiftiijfcic fcinec (5inpfin&ungen Dertarvj ifjin nnfangcv ta(j fic nitfit trie fonft mit JpccJiifjcc.'t anr i63 roorfefe; t>oc^ fonntc |7e cincn dngjlfic^en 3nftani> nid)f Fange uccDcrgcn, fie fifjuftfe cinc jlranf^cif, eine llnpdøliiftfcit ucr, jle bcftagte )7d) iit»cr 5lopfitn^, (Je wottfc firf) auf ^cn 2)vrf(f)lag, Dag cc fyeuce DTaifjt me-Dcc foinmen n>i>Ue, nitf)t cintajjen. Crc a^n» tete nidjté 23ofc5, Drang nid)t rocitec in fie; fnhlte aBer, ba§ c& nirf;t Die CstnnDc fci), i[>r fcincn 25cicf 511 u&cr^c6eii. (5r Be^ielf il^n 6ci; fidj, nnD ^a pcrfif;ic^cnc if)rec 3c» tucgungen unD DvcDen ifyn auf cinc fyofhdie TDeife trrg^uge^cn notI)igtcnf ergrifj-cr im ITaumcf fcincc uiigpnugfaincn l?ic(>c cimo ijjrcc Spalttuifycz, jlcdie tO in DicITafifjc, unD pcrlicg UMC'CC billen ijjre £ippen unD i^rc 2"()nrc. (ic fiftlicf; nac^ Oa-.ife, Fonntc atv.T autf; &a»nicf>C lange MciOcn, flciDctc fid) uin# uni> furfjte ruic&cr Die frci;c £uf(, 2(f5 cr cinigc øfra^cn auf un> al-gcgan« gen roar, tegegnefe ifjin cin UnBefannter, Der 2 2 hvert kapitel, det er en velproportioneret og tiltalende lille bog at se på. Men Goethe selv påskønnede ikke i særlig grad Ungers indsats, skønt han modsat Schiller var tilhænger af fraktur. I det hele blev Ungers møjsommeligt tilkæmpede og til sy­vende og sidst lidet sensationelle skrift oftest køligt modtaget; og når den endelig købtes af et bogtrykkeri, brugtes den under­tiden uheldigt, således til petitstykker, vers eller lignende i boger med en større brodskrift, hvorved formkontrasten til de traditionelle frakturer gør sig uheldigt gældende, ikke at tale om titelblade og anden sats med sammenstilling af diverse grader af Unger-og anden fraktur. Fra c. 1800 var den dog solidt etableret og brugtes-nu i seks grader -af mange romantiske digtere: Schleiermacher, Tieck, brodrene Schlegel o. fl. Ved smagsændringen omkring 1820 gik den stort set i glemme. At nutidens skriftexperter især i den engelsktalende verden har givet den en ilde medfart, fordi den savner den saft og kraft, der kan vinde selv frakturmodstandere for de gamle fraktursnit, er ikke uventet, og selv mindre skarpe kritikere må vist erkende, J.W. von Goethe: Wilhelm Meisters Lehrjahre. I, 1795 Skriftens efterliv Erik Dal at den smukkeste nyklassicistiske antikva egentlig er J.E.Wal­baums; han formåede endog at tegne både en fraktur ogen leve­dygtig antikva med kursiv. Lidet skulleskriftens ophavsmænd og første kritikere ane, at den netop ved at benyttesret lidt overlevede til vort århundrede i uslidt og delvis komplet ubrugt stand, og at skriftstøberiet Enschedé i Haarlem fik stor succes på at genudgive skriften. Frakturen levede jo i Tyskland, til Hitler favoriserede den halvt ihjel og senere afskaffede den, og dyrkelsen af klassicisme og biedermeier knyttedes i særlig grad til denne skrift, der også ofte inspirerede nutidens skriftkunstnere, således E. R. Weiss og Rudolf Koch.Men i sig selv gemte den etstykke af J. F. Ungers egen skæbne:Et så ægte udslag af tysk kunnen og smag som den gamle fraktur blev underkastet pression af en sydlandsk mode­strømning, en fransk-tysk mesalliance frembragte ingen varige resultater, og det endelige produkt havde ikke tilegnet sig det væsensfremmede, men var hverken for alvor nyt eller traditio­nelt gammelt og glædede derfor få. Først længe efter blev tabe­ren -i kraft af den styrke og den svaghed, der ligger i ethvert kompromis -en slags sejrherre. Et nuanceret billede af den livlige sam­tidige debat giver Ernst Crous: Die Schriftgiessereien in Berlin vonThurneys­ser bis Unger, Berlin 1928 Unger-jrakturens historie i Danmark er vistnok ikke udforsket. Andreas Seidelin havde den eksempelvis senest 1805, og dens helt små grader findes til supplering af almin­delige skrifter hos J. N.Høst i Maribo 1806