Dansk lægevidenskabs boglige udtryk i det 16. og 17. aarhundrede AF EGILL SNORRASON Reformationens indførelse i det dansk-norske tvillingkongerige med omliggende Eylande kom til at fremme to tidskarakte­ristiske retninger inden for den lægevidenskabelige bogmasse: det 16. aarhundrede fremkalder en rig udvikling af populære pjecer til hjælp for det almene folk i dets kamp mod sygdomme, hærgende epidemier og anden elendighed; det 17. aarhundrede viser til gengæld et straalende billede af Københavns univer­sitets indrangering blandt de ypperste europæiske. Dansk viden­skab var paa den tid henved 50 aar forud for naborigetSveriges lægevidenskabelige formaaen-en position Uppsala og Lund nu ikke blot har passeret, men inden for det sidste aarhundrede endog rigeligt har overfløjet. Der kan derfor være grund til at kaste et blik paa disse to aarhundreders bogmæssige indsats -omend pladsen her kun tillader et overblik ogikke en tilbundsgaaendestudie. Det drejer sig om en 85 forfattere, hvoraf en fjerdedel fik deres værker trykt før 1600. Det drejer sig om popularisatorer som Chri­stiern Pedersen og Henrik Smid og om videnskabsmænd som Bartholinfamilien, Niels Stensen, Simon Paulli, men der er talrige andre udmærkede skikkelser, som her maa forbigaaes, Dmend enkelte vil faa en flygtig omtale. I V.Ingerslevs Dan­marks Læger og Lægevæsen (1873) findes udførlig fortegnelse Dver de 85 forfatteres talrige værker. Vel var Danmark-Norge med Island i landudstrækning et mseligt rige, men indbyggerantallet var ikke stort -og epide­nier og talrige krigehærgede i de toaarhundreder kongeriget )ravt (F. V.Mansa: Bidrag til Folkesygdo?n?nene og Smidheds­ilejens Historie i Danmark. 1874); det maa derfor anses foren mponerende indsats, naar man ser det store antal trykte pjecer, )øger og endog tidsskrifter landets indbyggere har kunnet )pnaa udgivet -og som de synes at have absorberet. Som et uriosum kan det ogsaa nævnes, at vel er adskillige genudgivet facsimile i dette aarhundrede, men et af værkerne fra midten i1500-tallet (Henrik Smids Urtegaard) kunne endnu i 1923 Reformationens indførelse Den bogmæssige indsats Forsiden: Titelblad til Niels Stensens anatomiske observationer, København 1664. Omrammet af blom­ster og af to fritdisse­kerede hjertemuskler findes gengivet teg­ninger af foroven muskulaturens forløb mellem knoglerne og i tungen og for­neden billede af kir­telkredsløb og liv­moderkagen. Originalens bredde 150 mm genudgives og med overskud sælges som populær lægebog for den danske almue -dog med moderne sats! Med lægernes oplæring mestendels i det sydlige udland (Tyskland, Italien) i det 16. aarhundrede er det ikke underligt, at mange af de i Danmark anvendte lægebøger blev trykt i Basel, Wittenberg og Rostock; men i det 17. aarhundrede tiltager an­tallet af værker trykt i København-i særlig grad paa grund af Københavns Universitets nu mere og mere fremstaaende posi­tion. Det skyldes bl. a. Bartholin'ernes virke inden for næsten alle naturfagene, og kulminerer da anatomen Thomas Bartholin skaber Europas første videnskabelige ACTA-serie (1671-80). Yderligere fremmende er det store antal bogsamlere, landet besidder i det 17. aarhundrede; og det drejer sig ikke blot om adelige velhavere, men ogsaa om en række velhavende borger­lige videnskabsdyrkere, saaledes som Laurits Nielsen har skildret det i sin bog om Danske Privatbibliotheker (1946). 1500-tallet er bedst karakteriseret ved sin lange række af socialmedicinske og hygiejniske populærskrifter, men videnska­beligt rager dog ogsaa enkelte værker frem. I 1571 faar Peder Sørensen (Petrus Severinus) i Basel trykt sin Idea Medicinæ Philosophicae (40); det er en studie over og et forsvar for den schweiziske læge Paracelsus' lære om kemiens betydning for legemsfunktionerne. Tidligere tiders tanker om temperamenter­nes ligevægt faar hermed en baggrund gennem forstaaelsen af de kemiske stoffers indbyrdes sammenspil. Mens Paracelsus var noget af en fantast, saa er Sørensens bog tænkt som en generel sygdomslære, der skulde bryde med de aartusindgamle, men stadig lige dominerende Galen'ske doktriner. Peder Sørensen havde studeret i Padua og Wittenberg; han blev i 1571 livlæge for Frederik 11 og senere Christian iv-indtil pesten i 1602 bort­rev denne europæisk højt estimerede videnskabsmand. Idea Medicinæs smukke opsætning og klare tankegang gør fortsat bogen til et af videnskabsbibliotheker og antikvarer efterstræbt værk; desværre mangler trods berømmelsen stadig en oversæt­telse til Dansk med god annotering -en svær, men værdig opgave for medicinhistorieforskningen herhjemme. To andre medicinske professorer, Hans Frandsen og Anders Christensen, fik til gengæld trykt næsten alle deres værker i København. Den sidste er mest kendt som den der i aarhundre­dets slutning prøvede at gennemføre anatomier i hovedstaden ­endda iVor Frue Kirke, som skikken paa den tid var. Baade fra Trykkested bliver efterhånden København Peder Sørensens Idea Medicinæ Philosophicae Anders Christensen og Ha?is Frandsens værk om knoglelæren Det førstedansk trykte anatomi­ billede, udfort ved Gemberlin. Det synes at være en kopi efter en af Stephan Calcars illustrationer til Vesals Fabrica, J. Oporinus, Basel 1543. Nat.st. ttø/Jt/r, z1 samtidige tekster og billeder kendesanatomiscener i kirkernes vaabenhuse -enkelte steder skete sektionerne endda paa de ryddede alterborde! Men Københavns borgere nægtede at om­gaas en saa vanhellig person, og først trekvart aarhundrede senere fik Universitetet i sit Domus Anatomica ved Frue Kirke et lokale, hvor høj og lav fik adgang til at overvære obduktioner af kongeligt bevilgede lig af henrettede misdædere samt af selv­mordere. Anders Christensen har ikke selv skrevet om sine anatomier, men har faaet adskillige medicinske theser trykt, saaledes om søvnproblemer (Basel 1583, 40) og om sundheds­bevarelse (Hafniae 1690, 4 ). Hans Frandsen har derimod publiceret et anatomisk værk om knoglelæren; det er det første dansk udgivne, men det er paa latin. Ikke før M.Saxtorph i 1800 udgav en Osteologie, saa en dansksproget anatomilærebog lyset; indtil da maatte danske studenter læse efter latinske, fran­ske og tyske tekster. Frandsens bog kom i to udgaver (Hafniae 1567, 8°,og 1579, 8°) og var tilmed prydet med illustrationer. Som Frandsen anfører i fortalen: »al Lægekunstens Elementær­lære og Fundament, nemlig Osteologien ... har jeg besørget trycket af den kongelige Bogtrycker Laurentius Benedict«, der har evnet endog at gengive et skelet »udført med den udmær­kede Kunstner Tobias Gemberlins Haand«. Frandsen havde studeret i Tyskland og Frankrig og blev medicinsk professor i København i 1561; han var tre gange Universitetets rektor og skrev endvidere-foruden digterværker -en latinsk transskrip­tion af Hippocrates (Hafniae 1571, 40). Han var en mand med et ikke ringe poetisk talentogstod i venskabelig korrespondance med talrige af datidens lærde verden: Tycho Brahe, Melanch­thon og Rondelet. 1585 publiceredestnAnato?ne seuDescriptio partium humani corporis i Helmstadt; den er uden illustrationer og er oprindelig forfattet af Christian III'S og Frederik n's livlæge Jacob Bor­ding. Han var død et kvart sekel forinden, men kollegerne Joh. Borckelius og efter ham Levin Battus udgav den senere med kommentarer (Rostock 1591, 40). Den var saa god, at Thomas Bartholin genoptrykte den i Cista Medica (1662).Bor­ding var af hollandsk afstamning, men maatte paa grund af trosforfølgelser flygte ikke blot fra Frankrig, ogsaa fra Holland. Efter at have virket i Hamburg i midten af 1500-tallet som stadslæge, kaldtes han af Christian m til Danmark som livlæge og medicinsk professor. Kort før sin død i 1560 udnævntes han til Universitetets rektor -og det var ham, der sammen med den anden livlæge Cornelius Hamsfort sen. maatte foretage obduktionen og balsameringen af Christian 11; de forundredes da over at konstatere galdesten hos den afdøde majestæt. Kunne det have relation til at kongen »undertiden vaar plaget met een specie Melancholiæ«, som Arild Huitfeldt senere anfører det? I det i6.aarhundrede bliverder endvidere trykt en lang række disputationer; alle er de karakteriserede ved deres skolastisk prægede vejen for og imod, hvad enten det saa drejede sig om tarmsmerter, søvnproblemer eller menstruationsforstyrrelser. Det er alle smaatryk in quarto; de er set med nutidens øjne uden betydning og blev alle kun publicerede af hensyn til karrieren. Jacob Bordings Anato?ne seu De­scriptio partium humani corporis Disputationer Var det saaledes ikke saa meget den lærde videnskab, der fik boglige udtryk i det 16. aarhundredes dansk-norske litteratur, saa tryktes der desmere inden for socialmedicinske emner. Det var særligt skrifter mod de grasserende epidemiske sygdomme ­ pest, plettyfus, dysenteri -foruden populærmedicinske bøger til brug for menigmand; datidens universitetsuddannede docto­ rer indlod sig ikke paa almindelig lægegerning; det højeste de kunne affinde sig med var responsa og erklæringer over enkelte tilfælde. I nødsfald kunne »sjugeoc saare« henvende sig til bad­ skærere, stensnidere, okulister, feltskærere eller lægekyndige bødler, hvis ikke de ville finde trøst og hjælp i den tids sten-og urtebøger. Klostrenes lægekyndige brødre var jo blevet for­ drevne med reformationen -og leprosarierne og hospitserne dengang var kun lemmestiftelser. Et vigtigt socialmedicinsk skrift rager dog frem af mængden; det er fra 1528: Huore krancke mijslige,saare arme oc fattige menniskir schuletracteris oc besorgis een kort vnderivijsning (Kbhvn, 40) og er skrevet af Povl Helgesen, Povl Vendekaabe. Denne karmelittermunk, der efter at have støttet reformationen blev en ivrig papist, var i 1527 blevet lektor ved Københavns Universitet. Hans bog er en oversigt over nødvendigheden af og betingelserne for indretning af hospitaler for syge og fattige paa den tid-en videreudbygning af den tidligere klosterindsats sydligere i Europa. Hans skrift vakte ikke genklang-og først et par aarhundreder senere kom der gang i hospitalsbyggeriet i Danmark. Med sin indsigt og sin ildhu kom Helgesen imidlertid til at inspirere to andre lægmænds skrifter: Christiern Pedersens E?i nottelig Legebog faar fattige och Rige Unge och Gamle (Malmo 1533, 40; i facsimile Kbhvn. 1933, 40 ved P.Hauberg) og Henrick Smids Urtegaarde (Malmo 1546, 40, København r555> i577> 4 og genudgivet sidst 1925 af skipper Chr. Madsen, Kattevad 17, Aalborg, 8°). Før disse skal biskop Jørgen Jensen Sadolin 1529 have ladet trykke det første medi­cinske værk paa Dansk, en anvisning paa behandling af den da grasserende Engelske svedesyge, men intet eksemplar deraf eksisterer mere. Fristet til gengæld af Pedersens og Smids succes udgav den Ribe bartskærer Hans Christensen En liden Bog om allehaande Siugdom, som Mennisken mangfoldeligen kand vederfares, formedelst voris Første forelders syndfald wdi Paradis ... (Schleszwig 1596, 40, maaske endda allerede i 1572); Især de social­medicinske emner dyrkedes Povl Helgesen Christiern Pedersen, Henrick Smid, Hans Christensen og Niels Mikkelsen Aalborg saa sent som 1633 suppleredes udvalget med præsten Niels Mikkelsen Aalborgs Medicin eller Læge-Bog, deelt udi fem smaa Bøger (København, 8°, genudgivet sidst 1867, 8J). For­ uden at beskrive forskellige urters helbredende kraft er det den første danske bog, der omtaler røgtobak, som skal være kommet til landet 1627 med Wallensteins tropper. Udførligere sker det 15 aar senere hosSimon Paulli. Disse bøger blev, som Henrick Smid 1545 anfører det i sin fortale, trykt, fordi »lærde og trofaste Læger og Jordemødre fattes her udi mangeSteder, og i deres Sted have vi forløbne Munke, Nonner, ulærde Præster, fordærvede Kjøbmænd, gamle Kjærlinger, ja Sudere og Smede, Troldkarle og Troldkoner og andet saadant ørkesløst Folk som ikke vilde arbejde og søge deres Føde, Næring og Bjergning ved det, de af Rette skulde, men vilde hellere gaae ørkesløse og føde sig med det, de ikke have lært, som er Lægedoms Konst, og viide ikke, hvad Dyd og Kraft Lægedommen haver ved sig om han er af varm eller kold Natur.« Forfatterne af disse populærværker lægger da ogsaa vægt paa, at menigmand skal forstaa lægernes værd: de lægger enhver paa sinde at læse Jesu Sirachs søns bog 38. kapitel, hvoraf det kan ses »hvad det er for en Guds store Fortørnelse og Menne­ skenes Skade, at forsmaae og foragte, forhaane og fortale Læge­ doms Kunst og hendes rette Brug«. Men ved siden af disse mere almene værker kom der tillige Bøger om en række skrifter om Menniskens Vand og om Pestilentzes uroskopi Aarsage. De første drejede sig om uroskopiens kunst, dette at man ud fra betragtningen af en urinprøve var i stand til at stille allehaande diagnoser-og dermed udvirke den rette behandling. Teknikken var oprindelig udbygget af den arabiske lægeverden, som kom til at formidle kulturarven fra grækerne til Europa igen via Spanien og Italien. 1557 publicerer Henrick Smid i »skaansk« dialekt En liden Bog omMenniskens Vand / hvor­ ledis de skidle besees / oc der om døjnis / skreffven oc tilsammen dragen aff Doctore Laurentio Friscio. Fordansket aff Henrick Smid udi Mahno / Anno MDLVII. (Kjøbenhavn, 40). Lorenz Frisius var en kendt tysk læge, der bl. havde udgivet skrifter om den engelske svedesyge og om syfilis -samt en bog kaldet Speculum medicinae, d.v.s. lægekunstens spejl. Smids bog blev som de fleste af hans ting trykt hos Hans Vingaard -kun hans første Een skøn,loestig ny urtegaard kom fra Oluf Ulriksens Icitii^apfttcl­ fast K(t6ii|c. iØniif fiwø« ÉwctMio affyLwmtVal' Cicf/cttnteO anbef cnD ^affiKiie op6Uf> bc b^ct^uiIcKtt [om DbDuffute a(f rml/ (ien / oc bff kommet aff i^ffuenø kolDc iCompl^tf oci) onDe clkt ojf Det toertet fom cr i éøaffwen / oc Oen fiufif fiol ^joIDc tonn( £>tt)(nant$c. £DtDtim^e. IDcn fmgc fial f(p oUepoanDc a)faabnf Pjter cc fftnct/ fknl icke ^elOcc «Dc i3tf^cr/éøimcr/K0(r/ r ^mDeløg/K^l^g/pmløg/KeDi'ckc/ Co(?anicr/ocj) f|> QelOet haltet elkt tøset $po fyo'.ib ftal ep ^clDet «Df foy tmøit fclliøf. XccgcDom. £øan5 ffeol giffuc ben ftage aff Denne Xaøcbom pqti itp p^chc 6jøJ)/fom X)M t>in 6løt nfa|?£fiD^» ^aet Qnie/fåniM/IDmfiboinmayftfl/Xamdc* Sfffbtltiift Batck/Ugcmføft ofl tymt/ brm ttl pwlm/otf aioni> Sic"lc bcm me^ J|)iickcr. iSHtt mani) maa giffue L)fii ftiiøc6ufr mojgenen qmnrtn aff télcctuarto IDianifi/ellcr o|f ID(oci mino/dlex oc Sromaticum tefafnm / oc ftDcn.maa ,^nD nJmZuum tzv i)jkkc lit iDin Ørt paa. ^um ^ØnnD maa o^ffuc ten fiugc Uf) qu(n((n (BalUgo fiøt *8*iansa til pulm/met tyin/dlet manD maa ctffue ^nnfin if qntm ^nnammum ttn &cinneUdotfk ftøt til pulnct U^e'foin fag.t rr. æocce laure ØUt mani) man toøc JLaucréa/SiKe/oc iDanfikcm^ ^ep ®n,'le mm/ s'- Udsnit af Henrick Smids Urtegaard, Kobenhavn 1557. Afsnittet handler om ræbelse eller eructatio, som er mavens opblæste vejr. Lider man heraf, skal man undgå grove ukogte grønsager samt saltet og roget kød. Derefter angives forskellige medikamenter mod ræben, først et stykke brød opblødt i vin, givet på fastende hjerte. 96 mm + marginaler trykkeri i Malmo. Alenniskens Vand er en udmærket lille over­sigt over datidens uroskopi-diagnostik. Frisius skelner-Smid var jo ikke læge selv-mellem 20 farvenuancer og 16 forskellige karakteristika: skum, blod, sand, blærer og bobler, ting, der ligner haar eller fiskeskæl, pus o.s. v. Bobler i urinen kunne betyde, at sygdommen bliver langvarig, skæl »at blæren er skab­bet eller sullen«. Patienten skulle helst aflevere en morgenurin, »mand kand intet vist domme paa det Pis hvilcket som sendes offver fem eller sex Miile til en Læge«. Man skal dog ogsaa tage skelligt hensyn til densyges tilstand eller andre aarsager: »HafT­ ver mand ædt meget / eller fastet forlenge / da forvandlis oc Vandet der effter. Haffver nogen værit fortornet / arbejdet eller badet / der effter forvandlis Vandet.« Men nok saa vigtigt var det med tidens mange pesttraktater; de blev udsendt efter tysk forbillede. 1534 publicerer saaledes Christiern Pedersen 0?n Urtevand till at lege alle honde Sotter oc Siugdomme Bulde Blegner Pestilentze oc all anden Brøst met (Malmo, 40). To aar senere udkommer Smids Een Bog om Pestelentzis Aarsage, Foruaring oc Legedom der emod,tilsam­men lest aff Lerdemens Bøger (Malmo 1536, 40, Kjobenhavn 1557, 4°)- Flere skulle følge efter -og nu er det lægerne selv, der tager fat som forfattere. Det er professorer (Christian Thorckelsen Morsing, Kbhvn. 1545, 1552, 40, facsimileudgave: Kbhvn. 1937, 40 ved Axel Hansen og K. Jensenius, Hans Frandsen, Kbhvn., 1579, 40), livlæger (Peter Capeteyn, Kbhvn., 1553, 40,Johannes Warwick, ibidem 1577, 40 og Cornelius Hamsfort sen., Ham­burg 1596, 40), ja endog en bartskærer får publiceret en pest­traktat (Hans Christensen, Schleswig, 1596, 40). Det er særlig i midten af det 16. aarhundrede at der hærger pestover Danmark -og blandt aarsagerne anfører Morsing først og fremmest »Guds Vrede«? men dernæst ogsaa en del »naturales causæ«. Foruden diætetiske raad anbefales bønner til den Almægtige, thi som det hedder hos en anden forfatter Capeteyn; »der hører Hjælp til Guds Hjælp«. Mens det 17. aarhundrede bogmæssigt ikke blot er præget af en lang række betydelige skrifter og store bogsamlinger, er det i det 16. aarhundrede kun faa beskaaret at opbygge større læge­videnskabelige bibliotheker, i hvert fald hvad angaar dansk­norsk litteratur; dertil er publikationsmængden for ringe og for uvidenskabelig som det er fremgaaet af det allerede anførte. Men det er dog værd at mindes den lærde kannik Peder Albertsens donation af medicinske værker til begyndelsen paa Kobenhavns universitetsbibliothek i slutningen af det 15. aar­hundrede. Paa Breitenburg lykkes det Henrik Rantzau at samle en del skrifter om medicin og fysik, men disse samlinger øde­lagdes ved Wallensteins hærgninger i 1627. Til gengæld kender vi indholdet af den medicinske professor Anders Lemvigs store samling af naturvidenskabelige værker;fra datidige kataloger har man kunnet faa et overblik over den -selv om dele gik op i luer ved universitetsbibliothekets brand 1728. To andre læger. Pesttraktater De lægevidenskabelige bibliotheker a _r _ 3crlcmum ^)lctuchlic6m veitø. j^oc^g^fc^rten tmb lerrit D.GASPARI BARTHOLIN1/ 3 tfio burcfi JSitorbtttttta ^ T). SIMONIS PAULLI. (e)1| ^ ^ JAid. Anat. acBotan. P.P. Mn ber Academien •a r2'$srTienist Bered(t)e«,hvor T og B beskedent skal angive at han er paa spil ved udgivelsen. Det bruges bl.a. ved en pestundervis­ning og ved oversættelsen af Luigi Cornaro's It edrue leffnets Gaf71 oc Nytte (Kjbhvn., 1658, 12°). De mange gode og in­struktive illustrationer i hansværker har formentlig været tegnet af Karel van Mander og stukket af Albert Haelwegh (V.Secher: Hist. Medd. f. Kbhvn. 1907-07:1: 590). Det ved man sikrere for en anden flittig forsker, anatomen Simon Paullis og botanikeren Simon Paulli. De 400 træsnit i hans Flora Danica Flora Danica det er: Dansk Urtebog ...den er baade enVrtebog oc Lægebog (Kiøbenhafn, 1648, 40) er paa to aar udført af Balthasar Mo­retus, indehaveren af Christopher Plantin's bogtrykkeri i Ant­werpen. De havde tidligere været anvendt i nogle andre derfra udgaaede urtebøger, og kun teksten synes trykt hos Melchior Martzan her i København. Endvidere rummer bogen en forside og fire smukke plancher forestillende aarstideme ved »Kgl. Et af de få værker, den lærde &gbrue Stfhtte Thomas Bartholin har udgivet i det danske sprog; ellers tillod hans stilling ham kun at forfatte på latin for den videnskabeligeverden. Kransen om vignetten bruges af bogtrykkeren Daniel Paulli, mens SdefCnfiHtt af bjerget med fuglene flere steder af Bartholin er anvendt som LUIGI CORNARO karakteriserende bomærke. Nat.st. QJmtianpe fimimant SDaimnt ttl Wtllte/ forø Mc ma Quntorte Slat} 3(f td^rallonfTc øprctf HJfal af en Ziwift VSmtx. Knlxn tan$ npcft Zar ttSi. tiiøbenhafn j 6o^ fion$l,élai(fi. SdøtfaatiK Daaiel Paulii. Majestæts Kobberstikker« Alb. Haelwegh. Bogen var mere tænkt som en lægebogfor menigmand og den fik derfor ikke det videnskabelige tilsnit og fornemme format som Oeders senere saa berømte Flora Danica (1761-1883). Bartholins førnævnte prosektor Michael Lyser udgiver 1653 Michael Lyser en i vor tid altfor lidt værdsat lærebog i dissektionskunstens muligheder; hans Culter anatomicus sive Methodus humana incidendi cadavera lib. V (Hafniæ, 8°) er et for sin tid skelsæt­tende værk med gode illustrationer -formentlig tegnet af ham selv. Trods sin indsats opnaaede han ikke en fortjent univer­ sitetsstilling -og endte som praktikus i Nykøbing Falster. Det skulle blive en anden af Bartholins elever, der skulle bringe dansk anatomi verdensnavn; Niels Stensen. Vel gjorde denne forsker sine fleste opdagelser i Holland, Frankrig og i Italien, og konversion til katholicismen tvang ham tilsidst bort fra fædrelandet, men fortsat staar han som en af Københavns universitets mest fremragende videnskabsmænd (G.Scherz: Niels Stensen. Denker imd Forscher im Barock. Stutt. 1964). Ved Griffenfelds initiativ udnævntes han til kongelig anatom herhjemme, men hans asketisk-religiøse livssyn havde allerede da faaet magt over ham, og hurtigt ændredes hans livsbane fra forskerens til gudssøgerens. Stensens anatomiske publikationer om kirtlerne er trykt i Leiden (1661, facsimile Kbhvn. 1951 ved E. Gotfredsen, 120), om musklerne og deres funktion i Florens (1667, 4 ); det er begge skelsættende værker,fordi han ved den yderste omhygge­lighed kunne paavise hidtil oversete kendsgerninger inden for disse to organsystemer. Ikke mindre berømt blev hans Svr VAnatomie du Cerveau (Paris 1669, facsimile Kbhvn. 1950 ved E.Gotfredsen og ibidem 1965 ved G.Scherz -alle 120), hvor han redegjorde for datidens ikke altfor store og højst usikre viden om hjernens opbygning og funktion. Inden sin konver­sion naaede Stensen at udgive endnu et storværk De solido intra solidum naturaliter contento (Florens 1669, 40, facsimile Kbhvn. 1969, 4 ved G.Scherz), der kom til at introducere den historiske geologis udvikling. Heller ikke Stensens illustrator er kendt -omend enkelte tegninger til værkerne om kirtlerne, musklerne, hjernen og geo­logien maa opfattes som forlæg fra forfatterens haand; enkelte af billederne i De solido vides dog at være tegnet af Toscaner­lægen Michele Mercati. Som tidligere sagt var det 17. aarhundrede præget af en stor bogproduktion; men talrige videnskabelige arbejder fra ind-og udland fandt optagelse i Thomas Bartholins Acta Medica & Philosophica Hafniensia i-v, 1671-1679 (Hafniæ 1673-1680, 4°). Det blev den første tidsskriftrække i Europa. Med sine mange større og mindre artikler, skaffede den talrige spirende danske forskere international anerkendelse og hævdede Dan­marks anseelse videnom (E.Snorrason: Danish Physicians a?id the Periodicals ... Dan. Med. Bull. 1958: 5: 200-209). De danske privatbibliotheker i det 17. aarhundrede er da Niels Stensen Acta Medica, den første medicinske tidsskriftrække i Europa ) ogsaa karakteriserede ved deres righoldige samlinger af nordisk De danske privat­lægevidenskabelig litteratur foruden af hovedværkerne fra de bibliothekers righol­dige samlinger af europæiske lærdomscentre;det er interessant at følge, hvorledes lægevidenskabelig bogelskere som Rosenkrantz'erne, Griffenfeld, Hans Nansen, litteratur Johan Rhode, Thomas Bang, Bartholin'erne, brødrene Fuiren og OttoSperling har søgt at opbygge rene forskerbiblioteker (E.Snorrason: Niels Stensen. Analecta Medico-Historica, Oxford, Pergamon Press, 1968:5:69-93). Dertil kommer den ved kongelige og andre boggaver righoldigesamling paa loftet af Trinitatis Kirke, det daværende universitetsbibliothek, som har skabt rige muligheder for naturvidenskabsmændenes bog­studier paa den tid. Uden paa nogen maade at fremsætte en udtømmende skil­dring af Danmarks lægevidenskabelige bogindsats i nævnte periode, er visse karaktertræk søgt fremdraget og belyst ved udvalgte eksempler. Trods brande og krigshærgen rummer baade danske og mange udenlandske samlinger og bibliotheker fortsat rige minder om dansk natur-og lægevidenskabelig for­sken; der er meget fra det 17. aarhundrede, men alligevel ogsaa meget tidstypisk fra det 16. sekel. d.3.Camin. Forskellige fibulæ -sikker­ hedsnåle afbilledet i Johan Rhodes bog; De Acia, trykt 1639 i Padua og gen­ optrykt 1672 i København ved Thomas Bartholins foranstaltning. 113 mm Ff.cÅn^elcni.