Var Hans Bogbinder den russiske Gutenberg? AF E. N EM IROVSKIJ, OVERSAT OG PRÆSENTERET AF PAUL FLANDRUP Medens bogtrykkerkunsten omkring 1470 nåede frem til vest­slaverne, d. v. s. tjekkerne og polakkerne, tryktes de forste bøger med russiske (kyrilliske) bogstaver i det daværende litte­rære sprog (kirkeslavisk) først 1490-92 i den polske by Krakow af frankeren Schwaypolt Fiol. I løbet af to år udsendte han fire liturgiske bøger for den ortodokse kirke i Polen. Det er for­bundet med visse vanskeligheder nøjagtigt at angive, hvornår bogtrykkerkunsten begyndte i Rusland, idet de første tryk er anonyme og uden år. På grundlag af notater i enkelte eksem­plarer og af en indgående typografisk analyse af værkerne, der alle har liturgisk indhold, er russiske bogforskere kommet til det resultat, at det første bogtrykkeri blev oprettet i Moskva en lille halv snes år tidligere end den første daterede russisk­trykte bog fra 1564. Blev de første bøger trykt af udlændinge, eller hvem lærte russerne kunsten? Var det danskeren Hans Bogbinder, der, som det hedder i et brev fra Christian m til tsar Ivan iv den Skræk­kelige, blev sendt til Rusland »med Bibelen og to andre Bøger«, for at de kunne blive oversat og »trykt i mange Tusinde Eksem­plarer«, og har han instrueret trykkerne af den første daterede bog, Ivan Fedorov og Petr Timofeev? I en lille afhandling om Hans Bogbinder citererC.E.Werlauff på grundlag af Vasilij Sopikovs russiske bibliografi titlen på bogen fra 1564. Det hedder heri bl.a. »trykt ... under Opsigt af Bogtrykkermesteren Danskeren Hans« (Hist.Tidskr. ni, 1842, s.626). I Dansk biografisk Leksikon skriver Astrid Friis om Hans Meissenheim Bogbinder, »at der 1564 virkelig udkom en russisk Bibeloversættelse med H. B.s Navn« (m, s. 367). Det holder desværre ikkestik, der står intet derom i originalen. Er der med udgangspunkt i ovennævnte brev, som ikke er bevaret, grund til at antage, at Hans Bogbinder i det hele taget har været i Rusland? Indledning af bibliotekar ved Det kongelige Bibliotek, mag.art. Paul Flandrup Forsiden: Apostol, den første daterede bog trykt i Rusland, Moskva 1564. E.Nemirovskij I 1964 fejrede man i Sovjetunionen 400 året for Ivan Fedo­rovs bog. I den anledning udgav bl.a. den sovjetiske forsker E. Nemirovskij et stort værk på 402 sider, resultatet af ti års undersøgelser, om »Bogtrykkerkunstens opståen i Moskva. Ivan Fedorov« (Vozniknovenie knigopecatanija v Moskve. Ivan Fedorov), hvori han tager stilling til »den vesteuropæiske tra­dition« i den russiske bogtrykkerkunsts historie, herunder »spørgsmålet vedr. Hans Bogbinder«. Da det sikkert vil interes­sere læsere herhjemme at se, hvilket resultat E.Nemirovskij er kommet til, bringer vi her det pågældende afsnit i oversættelse. Spørgsmålet vedr. Ha?is Bogbinder.1 Den danske historiker Niels Krag, der i 1590erneskrev kong Christian ni's historie, beretter, at tsar Ivan Vasil'evic i 1550 i et brev henvendte sig til Christian m og bad ham sende forskellige håndværkere til Moskva. Ifølge Krag understregede tsaren, at han havde hørt om Danmarks store fremskridt inden for videnskab og hånd­værk. Ved siden af andre håndværksgrene nævntes i brevet bog­trykkerkunsten, og Ivan Vasil'evic oplyste, at han var meget interesseret i denne kunsts udbredelse. Tsaren bad kongen sende ham en mester, som »kendte dette håndværk og kunne indrette et bogtrykkeri«. Hvis man skal tro Krag, har kongen forsigtigt svaret Ivan Vasil'evic, at han skal forhøre sig hos sine undersåtter, om der blandt dem er nogen, der har lyst til at drage så langt bort... og at det er bedre at overtale de folk, der er nødvendige for sagen, ved hjælp af løfter end at tvinge dem med vold og magt til at rejse til et fjernt og ukendt land.- En anden dansk historiker, Arild Huitfeldt, skrev i 1595 i sin »Danmarks Historie«, at »en ved Naffn Hans Bogebinder [Hans Bogbinder] udi Kiøbenhaffn« tog imod opfordringen fra Ivan Vasil'evic. Dog, bemærker Huitfeldt, »her vaar icke mange som haffde Lyst til at drage til de Barbariske Folck. Hans Bogebinder angaf [opgav] oc sit Forsæt med fornæffnde Tryckerij.« 3 Bemærkningerne i skarp parentes er oversætterens. 1; Spørgsmålet er udførligt behandlet i vor artikel »Istoriograficskie zamet­ ki k voprosu o nafale knigopecatanija na Rusi« (Historiske bemærknin­ ger til spørgsmålet om bogtrykkerkunstens opståen i Rusland) i »Kniga« (Bogen), 7, 1962, s. 243-51. 2:Niels Krag: »Christian m's Historie«, 1776. Citeret efter H.J.Pedersen: En dansk bogtrykkerapostel i Moskva, s. 31. [Grafisk årbog 1955]• 3: Samme, s. 34. E. Nemirovskijs fremstilling. Christian m og Ivan iv Ældre forskning MOSCOVIA. aVATENVS MOENIBVS INCLVDITVR, ARX VOCATVR: EX T^R A M OENIA INGENS ligncarum ædium numerusjciuicas dicitur. bftwj HOC FLVVIO EIVSDEM NOMINIS NAVIGATVR OCCAM, RHA, ET C AS PI VM ilIARE, Brevvekslingen mellem Ivan Vasil'evic og Christian m, som førtes i 1550, er desværre ikke bevaret, hverken i russiske eller danske arkiver. Dog endnu i begyndelsen af forrige århundrede fandtes i København en skrivelse fra Christian m til tsaren, skrevet i maj 1553. Skrivelsen blev i 1816 offentliggjort i 10. bind af »Theologisk Bibliothek«. En oversættelse fra latin til russisk blev foretaget af I.Snegirev og trykt i 1840 i »Russkij istoriceskij sbornik« (Russisk historisk Samling), udgivet af Selskabet for russisk Historie og Antikviteter.4 Efter at have vist »den allermægtigste, den mest sejrrige og mest berømte hersker Ivan, kejser over hele Rusland, storfyrste af Vladimir og Moskva o.s. v.« sin skyldighed og efter at have ønsket ham held og lykke med hans forehavender går Chri­ 4: Ivan Michajlovtf Snegirev [1793-1868, etnograf, professor ved Moskvas universitetet]: »O snosenijach datskogo korolja Christiana in s carem loannom Vasirevicem kasatel'no zavedenija tipografii v Moskve« (Den danske kong Christian ni's forbindelse med tsar Ivan Vasii'evié angående oprettelse af et trykkeri i Moskva) i Russkij istoriceskij sbornik (Russisk historisk Samling), t. 4, 1840, b. 1, s. 117-31. IN Plan over Moskva, fra Siegmund von Herbersteins »Rerum Moscoviticarum commentarii« (1549), 2. udg.. Basel 1556. Den østrigske diplo­mat friherrevon Her­berstein er kendt for sine rejseskildringer fra Rusland 1516-18 og 1526-27, et vigtigt kildemateriale til ældre russiske sam­fundsforhold. -På planen ses »ArxMos­cowie«, »Moskvas Borg«, d.v. s. Kreml, omgivet af byens træ­huse. I forgrunden løber Moskva-floden E.Nemirovskij stian in løs på sagens kerne, der havde fået ham til at gribe pen­nen. Christian siger, at han har helliget sit liv omsorgen for »med alle midler at udbrede Jesu Kristi lære og ord«. Det var lykkedes ham at sprede »det papistiske mørke, der længe havde formørket vort land«. Det drejer sig altså om den lutherske reformation, der blev gennemført af Christian mi 1536. Det er let at forstå, at Chri­stian havde til hensigt at få også den moskovitiske hersker til at gå over til lutheranismen. Kongen meddeler, at han tilMoskva sender »Vor af Os inder­ligt afholdte tjener og undersåt Johannes Missenheim med Bibelen og to andre bøger, i hvilke vor kristne tros væsen er udlagt«. Hvis kongens forslag bliver modtaget af tsaren og bil­liget af hans »metropolit, patriarker og biskopper«, vil Missen­heim »drage omsorg for en oversættelse af de omtalte bøger og for fremstillingen af dem i mange tusinde eksemplarer« (ve­strate lingua versos ad multa exemplarum millia excudi curet). Den, der offentliggjorde Christians skrivelse i »Theologisk Bibliothek«, tilsyneladende på grundlag af gamle danske histo­rikeres arbejder, bemærkede i sine kommentarer, at den i skri­velsen omtalte Johann Missenheim og Arild Huitfeldts Hans Bogbinder er en og samme person. Uden at tage hensyn til oplysningerne hos de gamle danske historikere og til offentliggørelsen i »Theologisk Bibliothek« gjorde vore pionerer inden for russisk boghistorie Hans Bog­binder til lærer for Moskvas første bogtrykkere. Deres angivel­ser i den forbindelse er utvetydige og helt bestemte. Efter V.S.Sopikovs mening var Apostol5 fra 1564 »trykt ... med mesteren danskeren Hans' arbejde som forbillede«.6 En tilsva­rende mening lægger Evgenij Bolchovitinov for dagen.7 K. Ka­lajdovic taler om, at Christian mi 1552 sendte »bogtrykkeren 5: [Apostol, en i den ortodokse kirke anvendt liturgisk bog, som indeholder uddrag af Apostlenes gerninger og af Epistlerne, forst og fremmest apostlen Paulus'. Apostol er den første daterede trykte russiske bog.] 6: Vasilij Stepanovic Sopikov [1765-1818, bibliotekar og boghistoriker]: »Opyt rossijskoj bibliografii« (Forsøg på en russisk bibliografi), del 1, s. xxxii, 7. 7:Evgenij (Evfimij) Bolchovitinov [1767-1837, historiker, arkæolog og bibliograf, fra 1822 metropolit i Kiev] taler i første udgave af sit forfat­terleksikon, udkommet efter V. Sopikovs bibliografi, om »danskeren Hans«. I anden udgave, der kom efter P. Keppens afhandling, tales der om »Hans Bogbinder«. Det ikon-agtige billede af tsar Ivan iv er en af vort Nationalmuseums store seværdigheder. Det regnes for at være det ældste ikke-kirke­lige russiske portræt og indgik i det kgl. kunstkammer i 1677, hjembragt af vor gesandt Fr. v. Gabel; det må dog snarere tilskrives tiden kort for eller efter 1600 end Ivans regeringstid. Billedets farver er gråbrune og grønne, og indskriften betegner Ivan som tsar og herre og storfyrste til hele Rusland. Malet på træplade, 36x34x2,5 cm Ivan Bogbinder« til Moskva.8 »Formodentlig -tilføjer han videre -uddannede denne kunstner, kendt hos os under navnet danskeren Hans, vore egne, loann Fedorov Moskvitin9 og Petr Timofeev Mstislavec«.10 Endnu mere kategorisk i sine udtalelser er P.Stroev. »Æren som den russiske Gutenberg -erklærer han -tilkommer dan­ skeren Johann Bogbinder. Under hans opsyn udgik (i 1564) fra Moskva-bogtrykkeriet den første bog, Apostol«.11 P. Keppen identificerede, efter for første gang hos os (1822) at have omtalt offentliggørelsen i »Theologisk Bibliothek«, 8; Konstantin Fedorovic Kalajdovic [1792—1832, arkæolog og historiker]: »Zapiska o loanne Fedorove« (Beretning om Ivan Fedorov) i »Vestnik Evropy« (Europas Budbringer), 1822, bd. 123, nr. 11-12, s. 297. 9: [loann Fedorov Moskvitin (?-i583), diakon ved St. Nikolajkirken i Kreml i Moskva, grundlægger af bogtrykkerkunsten i Rusland. Sammen med Petr Timofeev Mstislavec trykte han ovennævnte Apostol og opret­tede senere trykkerier i Zabludov i Litauen, L'vov i Ukraine og i Ostrog]. 10: [Petr Timofeev Mstislavec (?-ca. 1580), bogtrykker, muligvis af hvide­russisk afstamning. Samarbejdede med Ivan Fedorov i Moskva og Zablu­dov, grundlagde selv et trykkeri i Vilna]. 11: Pavel Michajlovic Stroev [1796—1876, historiker og arkæolog, fra 1847 medlem af det russiske videnskabsakademi]: »ObstojateTnoe opisanie staropecatnych knig slavjanskich i rossijskich, chranjascichsja v biblio­teke ... F. A.Tolstova« (Udførlig beskrivelse af gammeltrykte [c: med kirkeslaviske typer trykte] slaviske og russiske boger, der befinder sig i F. A.Tolstovs bibliotek). Moskva 1829, s. vir. E.Nemirovskij »danskeren Hans« hos Sopikov og Evgenij Bolchovitinov med »Hans Bogbinder« i »Theologisk Bibliothek«: ... den der hos os under navnet Hans går for at være dansker, under hvis opsyn diakonen Ivan Fedorov og Petr Timofeev Mstislavec trykkede den første bog i Rusland, var bogtrykker Ivan Bogbinder, sendt til Ivan Vasil'evic Groznyj af den danske kong Christian m«.12 Det undrer os ikke, at vore første boghistorikere enstemmigt tildelte Hans Bogbinder hæderstitlen »den russiske Guten­berg«. I disse år, år med skepsis overfor indenlandsk formåen og kløgt, var det almindeligt at udlede alt det progressive og bedste udefra. »Har vi på den tid vor egen klassiske litteratur?« -spurgte retorisk Evgenij Bolchovitinov.-»Findes der blot to hundrede originale russiske bøger?«. Og dette skrev forfatte­ren til kendte bibliografiske leksika, samleren af alt i alt mere end 700 russiske forfatteres biografier! Men noget andet er bemærkelsesværdigt: en opfattelse,anført i første fjerdedel af det 19. århundrede, har vist sig at være sjældent sejlivet og har holdt sig helt til vore dage. Siden K. Kalajdovic og P.Stroev tillagde Hans Meissenheim titel af »bogtrykker«, blev den varigt slået fast. Denne titel fratager heller ikke de nyeste forfattere danskeren. Men var Hans Meissenheim Bogbinder bogtrykker? Hver­ken de gamle danske historikere eller Christian m i sit brev til Ivan Vasil'evic kalder ham jo sådan. Men på hvilken måde op­stod legenden om danskeren Hans -bogbinder? Studiet af de primære kilder viser, at i dette tilfælde har Hans Meissenheims egen familie gjort ham en dårlig tjeneste. Alle­ rede I.Snegirev nævner, at »ordet Bokbinder formodentlig ikke er familienavnet, men benævnelsen for hans (d.v.s. Meissen­ heims -E. N.) håndværk, dengang betydningsfuldt i Europa; thi Bockbinder er det samme som Buchbinder, d.v.s. bog­ binder«.13 Siden hen fortolkede (og også skrev) man vor danskers navn forskelligt. Af alle disse fortolkninger fremgik det dog, at 12: Petr Ivanovic Keppen [1793-1864, statistiker, geograf og etnograf, fra 1843 medlem af det russiske videnskabsakademi]; »Spisok russkim pam­jatnikom, sluzascim k sostavleniju istorii chudozestv i otecestvennoj paleografii« (Fortegnelse over russiske mindesmærker, tjenende til ud­arbejdelse af kunstens og den fædrelandske palæografis historie). Moskva 1882. 13; I.Snegirev: »O snosenijach datskogo korolja ...« s. 124. Hans Meissenheim havde noget med boghåndværk at gøre. Hvis man imidlertid vender sig til de danske historikere, er det let at bevise, at vor dansker ikke var orienteret i bogtryk­ kerkunstens praktiske problemer. Familien siger derom blot, at med bogtrykning har hans forfædre kunnet have noget at gøre i tredje eller fjerde generation. Den første af Bogbinderne, om hvem vi kan fremføre helt sikre oplysninger, Hans Meissenheim Bogbinder den ældre, var Københavns borgmester og døde i 1515.14 Han havde to sønner, Ambrosius og Hans. Den ældste søn, Ambrosius, gik i faderens fodspor: han blev den nuværende danske hovedstads borgmester. Ambrosius understøttede aktivt kong Christian 11 i hans kamp for absolutismen imod lensadelens selvrådighed. Kongen satte det feudale rigsråd, der faktisk styrede landet, fra magten, forbod salg af livegne bønder og gav byboerne mo­ nopol på udenrigshandelen. I 1523 blev Christian 11 stødt fra tronen af sammensvorne adelige og landsforvist til Nederlandene. Den yngre broder, Hans Meissenheim Bogbinder, var lige-som Ambrosius en hengiven tilhænger af Christian 11. Han fulgte kongen i eksil og blev 11532 hans privatsekretær. Hans nød stor tillid hos kongen og adskillige gange udførte han ansvarsfulde diplomatiske hverv. Han var en højtdannet mand, havde magistergraden, stod i brevveksling med Europas bety­deligste ånder, blandt andre med Erasmus af Rotterdam.15 I 1550 gav Christian m Hans Bogbinder lov at vende tilbage til fædrelandet og gav ham en efter den tid betydelig pension. Samme år, som bevidnet af Niels Krag, henvendte Ivan Vasil'evic sig til den danske konge med anmodning om at sende håndværkere. Og to år senere affattede, som vi allerede ved, Christian m skrivelsen, hvori Hans Meissenheims mission om­taltes. Når man sammenholder alle disse kendsgerninger, er det ikke svært at komme til den slutning, at Christian m tænkte sig Hans Bogbinders gesandtskab til det fjerne Moskva som en særlig æresforvisning. Kongens ønske om at sende en over­bevist modstander så langt bort som muligt kan man let forstå. 14: Dansk Biografisk Leksikon, m, Kbhv. 1934, s. 365. 15: »Opus epistolarum Des.Erasmi Roterodami. Denvo recognitum et auctum per P.S. Allen«, T. 7, 1527-1528. Oxoni 1928, s. 188. Hans Meissenheim Bogbinder E.Nemirovskij En mand som Hans Meissenheim Bogbinder kunne kun fore­stå gesandtskabet. Hvis det lykkedes ham at overtale Ivan iv til at antage Martin Luthers lære (hvilket fra første færd var lidet sandsynligt), så kunne der i Moskva grundlægges et tryk­keri til trykning af liturgiske bøger. I så fald ville naturligvis Hans Bogbinder selv ikke optræde som bogtrykker, men en håndværker i gesandtskabets følge. Det forekommer os, at vi tilstrækkeligt overbevisende har vist, at danskeren ikke har kunnet optræde i rollen som »den russiske Gutenberg«, om også han har været i Moskva. Imidler­tid fremkalder selv denne kendsgerning alvorlig tvivl. Danskeren har kunnet opholde sig hos os alene i 1552-1553, thi allerede i 1554 viserdokumenter, at han befandt sig i Køben­havn. Ti år efter, i året for udgivelsen af Apostol, var Hans Meissenheim Bogbinder ikke mere i live. De russiske krønikeskrivere har ikke kendskab til et dansk gesandtskab, der har opholdt sig i Moskva i denne periode. Men vore krønikeskrivere registrerede omhyggeligt alle kendsger­ninger vedrørende »sendelser« fra udlandet. Således nævnes i 1553 ankomsten af et ilbud fra Krim-khanen, brev fra biskop­pen af Vilna, gesandter fra den polske kong Zygmunt August, nogaiske gesandter ... Heller ikke materialer fra de danske arkiver, offentliggjort af Ju. N.Scerbacev, omtaler Hans Bog­binders gesandtskab.16 Ikke desto mindre vandt I.Snegirevs løse antagelse, at et dansk gesandtskab havde opholdt sig i Moskva i 1554 (efter A. I.Nekrasovs påstand, i 1552),17 indpas i vor litteratur. De danske gesandter skulle føre forhandlinger om Livland med A. F. Adasev,181. M. Viskovatyj19 og med den mytiske Kostju­ 16: Ju. N. Scerbacev [kammerjunker, 1884-93 I-legationssekretær ved det russiske gesandtskab i København, 1893 forflyttet til Konstantinopel]: »Datskij archiv. Materialy po istorii drevnej Rossii, chranjasciesja v Kopengagene. 1326-1690 g.g.« (Danske arkiver. Materialer til den gamle russiske historie, bevarede i København. 1326-1690). Moskva 1893. 17: A. I.Nekrasov: »Knigopecatanie v Rossii ...« (Bogtrykkerkunsten i Rus­land), s. 66. 18: [Aleksej Fedorovif Adasev (?-i56i), en af Ivan den Skrækkeliges nær­meste rådgivere og sammen med præsten Sil'vestr ledende inden for Det udvalgte Råd, tsarens snævre regeringsorgan. Han faldt 1560 i unåde og blev afskediget]. 19; [Ivan Michajlovic Viskovatyj (?-i57o), Ivan iv's seglbevarer, leder af tsarens »udenrigsministerium« samt medlem af Det udvalgte Råd. Visko­vatyj blev anklaget for forræderi og henrettet 1570]. Dansk gesandtskab i Moskva 1$54? Andre gesandt­skaber? 36(Cf/lACA0TfKr£ ,&iti HijjS/ijj(Htrfefs:kt . ti /t h^marihé:at|j(hc rr< f tilt TS«? . HHljll t