Diplomatarium Danicum ET SMUKT DANSK EKSEMPEL PÅ VIDENSKABELIG SATS AF BIRGIT SYLVANDER OG BENT ROHDE Fremstillingen af videnskabelige bøger er i Danmark koncen­treret på en række ældre, velanskrevne trykkerier. Det er blandt typografer næsten legendarisk kendt, hvilken indsigt faktorer og sættere på sådanne trykkerier opnår overfor det stof, de har fået til opgave at give typografisk form. Derfor vil forfattere til værker af yderst kompliceret art ofte have erfaret, at anvis­ninger i manuskriptet på f.eks. brugen af særlige tegn eller fremhævelser ikke er nødvendige. Sætteren er fortrolig med, hvad der er korrekt typografi indenfor det felt, forfatteren beskæftiger sig med. Det var til et af disse trykkerier, Fr.Bagges Kgl. Hof bog­trykkeri, dr. phil. LisJacobsen på Det danske Sprog-og Littera­turselskabs vegne henvendte sig i 1928. Hun ønskede at disku­tere typografien i et værk, som kronologisk ordnet skulle inde­holde alle breve og diplomer fra middelalderen, som vedrører Danmark, d.v.s. referater af breve, Stadtbiicher, kapitelakter, stadsretter og rigslove samt pavelige buller. Med Lis Jacobsen som den dynamiske bogtilrettelægger blev der eksperimenteret med typografien i adskillige forslag til prøvesider. Når vi i dag betragter den færdige typografi kan det ikke undre, at der måtte mange eksperimenter til, før et tilfredsstillende resultat blev nået. Ser vi alene på tekstgengivel­se?! af breve og diplomer, kan vi forestille os, at kravene har været defineret omtrent således: Man må af typografien kunne se, om 1) teksten er gengivet efter et brev i diplomform, eller om der er tale om 2) et referat af et brev, 3) rettelse af åbenbare fejl i den oprindelige tekst, 4) fejl, som udgiverne ikke med sikkerhed har kunnet rette, 5) beskadigelser i originalmaterialet, men hvor lakunen er blevet suppleret, 6) udfyldelse af en formel, som i kopibøger er afskrevet i forkortet form, 7) et tegn, som markerer ethvert MONUMENTA TYPOGRAPHICA VI Diplomatarium Danicum Redaktionelle krav til typografien Diplomatarium Dariicum andet skilletegn end punktum og komma, 8) tegn for en ny periode. Disse og mange andre problemer fandt deres typografiske losning i overensstemmelse med Lis Jacobsens krav om, at det skulle gøres så godt, at man også kunne akceptere løsningen om 70 år, som var den tid man anslog udgivelsen ville strække sig over. Da LisJacobsen havde afsluttet sit arbejde med planlægningen af værkets typografi, overtog andre videnskabsmænd udgivel­sen af det store værk,som DetdanskeSprog-og Litteraturselskab lod Ejnar Munksgaards Forlag tage i kommission. Værket udkommer ikke kronologisk, udgivelsen blev startet i 1938 med 2. rækkes 1. bind, omfattende perioden 1250-65. Af titel­bladet fremgår det, at bogen er udgivet af Franz Blatt, Gustav Hermansen og C.A.Christensen. Af de senere udgivelser kan vi på Det kongelige Biblioteks læsesal optælle 18 bind. Det sidste af disse bind er dateret 1967, det er 3. rækkes 5. bind. Men udgivelsen er ikke afsluttet, f.eks. mangler 1. rækkes 1. bind. Den videnskabelige bog er i Danmark i sin typografi ogskrift­anvendelse knyttet til den engelske. I England er der tradition for, at skrifter som udvikledes i 1800-tallet bliver anvendt til naturvidenskabelige bøger. Til disse skrifter er der i større udstrækning end til andre fremstillet de specielle tegn, som sådanne bøger kræver. Da kompliceret sats både i England og i Danmark hyppigt fremstilles på Monotype, vil der til et dansk bogværk, som kræver usædvanlige tegn, ofte blive anvendt en skrift indenfor gruppen nyajitikva.Kun ganskelangsomt finder andre skrifter, f.eks. Times, indpas i produktionen af viden­ skabelige bøger. Til Diplomatarium Danicum er anvendt skriften Didot, Monotype serie 71. Skriftens navn og form knytter sig til den transke familie Didot, af hvilken der i Paris omkring år 1789 var beskæftiget ikke mindre end 7 medlemmer i boghåndværkets forskellige grene. Faderen, Fran^ois-Ambroise Didot, som i 1784 havde ladet den første virkelige nyantikva fremstille i sit skriftstøberi, oplærte sine to sønner Pierre og Firmin til henholdsvis bog­trykker ogskriftskærer. Fra de lokaler i Louvre,som Imprimerie Royale tidligere havde haft, udsendte Pierre Didot en række værker, trykt med Firmins nyantikva under betegnelsen du Louvre. Skriften, som blev anvendt, er karakteriseret ved Udgivelsen Typografisk tradition Monotype-Didot nr. 178 1341. 13. JUNI 172 rum eiusdem ecclesie libere resignctur, sub tali condicione, quod quolibet armo racione anniuersariorum utriusque eorum xii solidos stcrlingorum ex­soluant de eadem. et si quid de prouentu supradicte curie superfuerit in remedium animarum eorum, pauperibus erogent et exponant. ita in hiis facientes, sicuti eoram omnipotente deo in extremo iudicio uoluerint re-5 spondere. I In cuius rei testimonium sigilla nostra presentibus sunt ap­ pensa. Datum die et loeo supradietis. 178 1341. 13. juni Notmark Sigfred, hispen af Odenses official, Herman, provst på Als, og ridderne Knud Friis og Niels Roach bevidner det forlig, som er indgået mellem præsten i Not-i mark, Henrik Lunov, og sognebeboerne om de messer, præsten skal læse som modydelse for forskellige gaver. A: tabt — Aa: Afskrift fra 1575 iRA., Hans d. yngres ark.,pakke XIIlæg6 f.l2r med op­ lysningen, at tre af seglene endnuhængte ved originalen — :Oversættelse sammesteds (på tysk) — Ahl: RA.Topografiske Saml. på papir. Notmark 1. Sammesteds enregistratur, trykt ÆA. V 1,132. En anden registraturiRA. Nyborg slots breve 1579, trykt iMeddelelser fra RentekammerarchLvet 1871 p.124 D 3. Tryk: Rep. udat. nr.361 {udtog efter Abl). mnibus presens seriptum cernentibus Sigefridus reuerendi patris et domini, domini Nicolai, Otoniensis episcopi officialis, Hermannus præ­ positus Alsiæ, Canutus Friis ae NicolaustRoachf, milites, in omni sal­ uatore salutem. * Noueritis nos audiuisse etinterfuisse, quod dominus Ilen­ ricus Lunow, pastor ecclesiæ Nodtmark, cum parrochianis suis concorditer et