Boghistorie i �rstal, i kapitler og i billeder Til anmeldelse foreligger tre b�ger, der burde have v�ret omtalt lidt hurtigere, men som nu til geng�ld har v�ret i brug. Totalt forskellige i karakter og allerede derved l�rerige, i�vrigt alle egnede som opslagsv�rker trods forskellig grad af l�selighed. W.Turner Berry and H.Edmund Poole: Annals of Printing. A Chronological Encyclopedia from the earliest Times to 1950. London, Blandford Press 1966. xx,316 s. ill. ib. � 4.4.0. L�ngst tilbage i tiden g�r �Boghistoriens Hvor�n�r skete det�, som Berry & Poole kunne kaldes. Ideen er ikke ny, men god; man har altid brug for sit fags rene kronologi og godt af at se de sammenstillinger, som princippet medf�rer. S.H. Steinbergs tredeling af de 500 �rs bogtryk ved �rene 1550 og 1800 svarer rundt regnet til 3x100 sider i denne bog; Poole har skrevet om tiden til 1800, Berry resten; skellet m�rkes n�ppe. Bogen har et register over alle de personer, processer, institutioner, maskiner, lokaliteter etc., som bo�gen besk�ftiger sig med, og dette register er umiddelbart nyttigt, fordi det henviser til �rstal, ikke til side; i�vrigt har jeg bem�rket, at lande�navne som opslagsord ikke d�kker alle vedkom�mende emner, fx. findes den spanske polyglot�bibel, Christian IIIs bibel og klorets opfinder Carl Scheele, ikke under Spanien, Danmark, Sve�rige, de to f�rste derimod under bibler. I den 15siders bibliografi er der �n ikke-engelsk titel pr. side, og flere af dem med trykfejl (dog ikke af ondsind, thi ogs� engelske navne rundtom har trykfejl). Med al respekt for engelsk fag�litteratur er dette sk�vt, men det svarer til bo�gen selv, som overbetoner britisk boghistorie, fx. f�rstetryk i provinsbyer, mere end rimeligt er selv i en engelsk bog; til geng�ld f�r man alts� engelsk boghistorie udm�rket belyst, og en ind�ledende paragraf giver oplysninger om forfatter�nes egen vej til l�rdommen. Musiktryk synes at v�re et yndlingsemne, og det er velkomment, da monografierne ikke er mange. I det ydre tror man at have et fotografisk optryk af en bog fra i94orne for sig. Hverken papir, streg-eller autoklicheer er nogen �jenlyst, sk�nt de fleste b�ger er reproduceret direkte efter originalerne; den fede skrift til de ofte upraktisk redigerede stikord virker heller ikke tidssvarende. Mange nyttige og morsomme illustrationer og oplysninger findes imidlertid i bogen, der s�ledes let h�vder sin plads p� den n�rmeste h�ndbogs�hylde og har en funktion selv i mindre samlinger. Book Typography 1X15-1965 in Europe and the United States of America. Edited with an intro�duction by Kenneth Day. London, Ernest Benn 1966. xxiv, 404 s. + indskudsark med ill. Indb. � 5.J.O. Denne bog er til at l�se i -fire hundrede sider inclusive et meget gennemt�nkt register. Belgien, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Italien, Hol�land, Schweiz og USA f�r hver sit kapitel, Frankrig endda to. Man savner to kapitler; Nor�den, som vi v�d kunne h�vde sig, og Spanien-Portugal, som vi v�d s� lidt om. Ikke at tale om, hvor interessant det ville v�re at l�se kompe�tente fremstillinger af �steuropas bogv�sen p� de almindeligt kendte sprog. Kapitlerne er beundringsv�rdigt ens i l�ngde, men red. ma i forordet g�re en bem�rkning om bidragenes uens anl�g. Ja det t�r man sige. Mens Willy Rotzler og James M. Wells tr�kker Schweiz' og USAs boghistorie tilbage til begyn�delsen, ofrer Georg Kurt Schauer kun fire sider p� tiden 1815-90; det har man �rlig talt ikke lov til, selvom man har skrevet v�rk^/ om tiden 1890-1960. P.M. Handover sigter mod ren typo�grafi og teknik i Storbritannien, s�re instruktivt og v�sentligt, mens andre inddrager illustra�tionskunsten. Franco Riva har ikke den taknem�ligste opgave og opremser rigeligt med italienske trykkernavne. Frankrig f�r 1914 behandles af Gerard Blanchard med overlegen p�dagogisk evne: P� hver eller hveranden side ser man nogle kursiverede linier -de udg�r skelettet, alt mel�lemliggende er uddybning af disse paragraffer; Max. Vox forts�tter emnet, men ikke stilen (dog heldigvis kvaliteten). Fernand Baudins artikel om Belgien er is�r interessant ved at fremh�ve Henry v. d. Veldes betydning ogs� for bogkunsten. Det fornemste kapitel er dog G. M. Ovinks om Holland, is�r den bl�ndende indledning med karakteristik af 19. �rh. (Det er helt kedeligt, at vort tidsskrifts artikler om nutidig udenlandsk bogkunst begyndte med Ovinks bidrag i den sidste �rbog!) Det er Ovink, der siger et borger�ligt ord s. 232: Der findes i kunsten altid to tendenser, en traditionalistisk, intellektuel og en dynamisk, emotionel. Bogens natur knytter den gerne til tradition og intellekt -�i den grad at Stanley Morison og hans f�ller �nsker, at b��gerne, ja endog aviser og tidsskrifter, udeluk�kende skal styres af de f�rstn�vnte principper, hvorved de bevidst negligerer andre og liges� legitime bogfunktioner�. Der var alts� en, der t�r, hvor ... En s�rlig blomst giver vi Ovink, fordi han er den eneste bidragyder, der kan hitte p� at ind� s�tte henvisninger til sine egne illustrationer. Der er gerne 24 sider pr. land, og de er anbragt p� glittede ark og nummereret fra 1 for hvert land; en henvisning til en illustration m� alts� lyde �ill. nr. 16 mellem s. 208 og 209� (en liste findes foran i bogen). L�sere i alle lande, forener eder! er det ikke meningen, at en fagbog med en halv snes topfolk bag sig skal jungere? Bogen er i�vrigt fremstillet i Ovinks eget land; trykkeri er G.J.Thieme i Nijmegen, en selvf�l�gelig honn�r til det firma, der lod den hollandske originaludgave udarbejde til sit 150-�rs-jubil�um i 1965. En tysk udgave har nu set lyset. Trods uegaliteten er det en nobel, gedigen og meget nyttig bog. John Lewis: The Twentieth Century Book. Its illustration and design. London, Studio Vista 1967. 272 s. ill. ib. � 6.6.0. I mods�tning til foreg�ende binds traditionelle proportion og teknik er denne bog i stort format og offsettrykt, stedvis i farver. Billeder af b�ger dominerer, og is�r billeder af billeder, henimod 500 illustrationer ialt; men der er dog tekst svarende til godt 80 store oktavsider. Layoutet er frit, men de ulige elementer forenes ganske godt. Forfatteren er sin egen designer og for�l�gger og er kendt for andre b�ger, is�r den flotte pr�sentation af Printed Ephemera fra 1963: plakater, billetter, brevpapir etc. fra �ldre og nyere tid. Emnet er her England og USA, dertil Frankrig, mens behandlingen af tyske b�ger tynder ud efter i92orne, omend tysk illustrationskunst har forfatterens letforst�elige respekt og interesse. Tekstens dele er ofte ganske korte, ansl�r blot en gruppe billeders tema; kontrastpar opstilles, Candide og Skatte�en ses gennem mange teg�neres �jne, og b�rne-, billed-og skoleb�ger ind�tager en fortjent plads. I den f�rn�vnte tvedeling vil man finde Lewis' sympatier p� den dynamiske side. Walter Crane, Burne-Jones og the DovesPress er blandt dem, der ikke har hans hjerte. Om deres tid g�r han i�vrigt den glimrende bem�rkning, at p�virkning mellem modstridende tendenser er et tilbage� vendende tr�k, men at de 60-70 �r gamle anti� patier nu skjules af det f�lles tidspr�g. Om Morison: �Hvor herlige de klassiske regler og proportioner end monne v�re i arkitektur og bogkunst, gives der andre regler og proportioner, som ikke er mindre sande og ikke mindre her� lige�. Indenfor den funktionelle typografi skel� ner han skarpt mellem Bauhaus-gruppen og Tschichold,hvem han betegner som mere intuitiv og lunefuld.Hermed stemmer det godt,at denne store fagmands inspirerende ungdomsarbejder indtager en smukkere og rigtigere plads hos Lewis end hos de f�rn�vnte forfattere. Instruktiv og afvekslende, med raske og kloge bem�rkninger, en bog til at se i, sl� op i og tage stilling til. For Tysklands vedkommende suppleres den meget bredt af det n�sten rendyrkede, fornemme billedv�rk, der omtaltes i nr. 4, s. 144. ED. Undertiden m� man snakke sig bl� i hovedet over for folk, der tror, de ved bedre. Sigvard Bernadotte, designer Bogens helhed er vigtigere end nogen af dens enkelte dele. Bruce Rogers, amk. bogkunstner Fund og Forskning i Det kongelige Biblioteks samlinger, xvi, 1969 Det kongelige Bibliotek har fortsat grund til at gl�des over det initiativ til udgivelse af en �rbog, som Palle Birkelund tog kort efter sin tiltr�den som rigsbibliotekar i 1952. Sk�nt mange institu�tioner i de senere �r har forladt �rbogens form til fordel for den mere uh�jtidelige tidsskrift�form, der m�ske bedre kan honorere tidens krav om kommunikation og information, holder biblioteket st�digt fast ved sin �rbog. Og hvilken imponerende r�kke er det ikke blevet! Det nye bind af F & F, der er p� 164 sider, traditionelt og nydeligt trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri, med 25 illustrationer reproduceret af F. Hendriksens Eftf., er som de tidligere bind forsynet med resumeer p� engelsk samt udf�r�ligt personregister (6 sider), der g�r �rsskriftet anvendelig som opslagsv�rk. For fuldst�ndig�hedens skyld og for netop at understrege �r�bogens v�rdi som reference-og opslagsv�rk b�r det n�vnes, at index til de f�rste tolv �rgange findes i bind xm (1966). Det kunne se ud som en veltilrettelagt gestus overfor den italienske kulturattach� Lucia Palla�vicini og det nyligt indviede italienske kultur�institut i Hellerup, at tre af �rbogens syv hoved�artikler er helliget emner med tilknytning til Italien. Harald Ils�e har i anledning af Machia�vellis 500 �rsdag skrevet �rbogens vel mest sp�ndende og l�sev�rdige artikel om kendskabet til den florentinske statsmand og forfatters v�r�ker i Danmark, hvor han 1580 introduceres af Anders S�rensen Vedel som manden, der har inficeret og forurenet det politiske liv i Europa, �-denne florentinske ford�rver, der pralede af, at han offentligt fandt p� ugerningerne�. Af andre danske, der s�ttes i forbindelse med Machiavelli, er Arild Huitfeldt, Tycho Brahe, Caspar Paludan-Muller, der 1834 udgav en biografi af ham, 1839 efterfulgt af en monografi, der ogs� behandler hans v�rker, og N. F.S. Grundtvig. Docent i skandinaviske sprog ved University College, London, W. Glyn Jones, der i 1963 p� dansk udsendte en bog om Johannes J�rgensens modne �r, offentligg�r her et uddrag af den franske malerinde Andr�e Carofs dagbog, f�rt under en pilgrimsrejse i Italien sammen med Johannes J�rgensen, og endelig skriver Knud B�gh om magister Knud Ferlov, der 1937-52 var dansk lektor i Rom. Jeg mindes ikke mange nulevende danskere, hvem det er overg�et at blive omtalt i en l�ngere artikel i F & F, men der kunne n�vnes mange grunde til, at netop Knud Ferlov bliver det: han har fornylig sk�nket biblioteket sit store privatarkiv, der t�ller breve fra danske, franske og italienske korrespondenter og is�r fra den generation af italienske for� fattere, der repr�senterede det litter�re gennem� brud i �rhundredes begyndelse, han oversatte allerede i 1909 S�ren Kierkegaard til italiensk (i �vrigt ogs� til fransk!) og har dertil v�ret en v�rdifuld formidler af dansk-romanske rela� tioner. Godt at Knud Ferlov blev n�vnt, og at Knud B�gh har givet os denne levende skildring af vor mange�rige lektor i Rom. �rbogens l�ngste artikel handler om Joachim Wasserschlebe og Det kongelige Bibliotek og er skrevet af Palle Birkelund. Selvom artiklen i en anden version har v�ret offentliggjort tidligere, m� man v�re rigsbibliotekaren taknemlig for, at han ogs� giver sig tid til at bidrage til �rbogen med en l�rd og underholdende artikel. Wasser� schlebe (1709-87) var tysk af f�dsel men arbej� dede i det danske gesandtskab i Paris, hvor han l�rte J. H. E. Bernstoff at kende, da denne var ambassad�r 1744-51. Wasserschlebe, der livet igennem var en meget ivrig kunstsamler, fulgte med til K�benhavn, da Bernstoff blev udn�vnt til udenrigsminister, og han udbyggede her sine samlinger og udbredte kendskabet til den sam� tidige franske kunst. 1783 k�bte Christian vn hans store ogv�rdifulde samling af fransk attende �rhundredes tegninger og kobberstik, et k�b, der resulterede i en ny opdeling af bibliotekets samlinger �paa den Maade som I finde beqvem� mest til Vort �yemeeds Opfyldelse, nemlig til Nytte for dem, som ville betiene sig af denne Samling og til Ziir for Bibliotheket�. Den del af Wasserschlebes samling, der blev k�bt, bestod af sma 10.000 blade og indgik senere som en vigtig del af �Nyere Kobberstiksamling�. KB's 175 samlinger af kobbere og tegninger overgik 1835 til Den kongelige Kobberstiksamling, der blev offentlig tilg�ngelig nogle �r senere. Andre st�rre artikler er H. Tops�e-Jensens om H. C. Andersens brevveksling med den unge teolog E.L.Oksen. KB har som testamentarisk gave fra Oksens datter modtaget 17 breve fra H. C. Andersen og 10 fra Oksen, og p� basis af denne brevveksling giver Tops�e-Jensen en smuk og indforst�et skildring af digterens sidste �r. Georg Garde skriver om den k�benhavnske bogtrykker Lorentz Benedichts dekorative, tr�sk�rne kartuscherammer, som man nu, efter Gardes detektiviske arbejde, kan se, han bl. a. kopierede efter bestemte udenlandske forbilleder, og Gustav Scherz freml�gger uddrag af en sam�ling p� 18 breve skrevet 1665 af en fransk l�ge, der skildrer Niels Stensens opsigtsv�kkende dissektioner i Paris. �rbogen afrundes med et par mindre artikler om to danske forfattere, Ludvig Holberg og Harald Kidde, skrevet af Harald Ils�e og Otto Asmus Thomsen. F & F xvi kan k�bes ved indsendelse af det indlagte kort for kr. 32,-, men det kan dog anbefales interesserede at tegne et abonnement, hvorved spares ca. 20 0/o. I forbindelse med omtalen af F & F kunne jeg have lyst til at g�re opm�rksom p� en anden fin udgivelse fra KB, som man kan erhverve, hvis man skynder sig. Det drejer sig om et yderst dekorativt kobber�tryk af bibliotekets grundl�gger, Frederik m, hentet fra Kongeloven 1709 og trykt med den originale kobberplade. Oplaget, der er udsendt i anledning af kongens 70 �rs-dag, er begr�nset, og stikket kan k�bes for kr. 50,-i KB's garderobe eller ved henvendelse til Kontakt-og Oplysningsafdelingen -men skynd Dem! ECL Biblis 1968 Den seneste udgave af denne fortrinlige �rbog b�res -som det ogs� var tilf�ldet med 1967��rbogen, der anmeldtes i sidste nummer af Bog�vennen -af to store artikler, den ene af dr. Georg Svensson, der skriver om Maillol som bogillustrator, den anden af dr. Ulla Ehren�svard, som har unders�gt biblioteket p� herre�g�rden Leufsta nord for Uppsala. Georg Svensson, der i den forrige �rbog im� ponerede ved en forbilledlig artikel om Aubrey Beardsley, har nu taget en anden stor illustrator, Aristide Maillol, op til indg�ende behandling. Man tor m�ske h�be, at dette er udtryk for en bevidst, redaktionel politik, i alle tilf�lde er det velg�rende at se store, internationale bogkunst� neres liv og arbejde taget op til s� kvalificeret behandling, som dr. Svensson her g�r det. Hvis man interesserer sig for bogkunst, kom� mer det n�ppe som en overraskelse, at den store Maillol havde andre evner end at lave skulptur, men da det vel kun er de f�rreste besk�ret at have mere end et sporadisk kendskab til hans kollossale form�en som grafiker, er l�sningen af den store artikel i Biblis og konfrontationen med dens mange eksempler p� Maillols grafik en oplevelse. Maillol begyndte f�rst som bogkunstner i en forholdsvis sen alder, han var i midten af fyr�rerne, da han i 1905 stiftede bekendtskab med den tyske bogelsker og sk�n�nd, greve Harry Kessler, der i 1908 inviterede ham og Hugo von Hofmannsthal med p� en rejse til Gr�kenland. Dette m�de og denne rejse skulle f� afg�rende betydning for bogkunstneren Maillol, idet Kess�ler ikke blot var en passiv bibliofil, men som ejer og leder af Cranach Presse i Weimar aktivt engageret i fremstillingen af smukke b�ger; modet mellem Maillol og Kessler blev begyn�delsen til et mange�rigt samarbejde, som kun blev afbrudt under den 1. verdenskrig og i �rene derefter, og en stor del af Georg Svenssons artikel er helliget en gennemgang af dette sam�arbejdes storartede resultater. Man kunne i denne forbindelse h�be, at forfatteren en anden gang ville gl�de Biblis' l�sere med en st�rre artikel om selve Cranach Pressen, hvis arbejder P.VERGILI MARONIS ECLOGA SECUNDA ALEXIS FORMOSUM pastor Corydonardebat Alexim, delicias domini; necquid sperarethabebat. tantum mter densas umbrosacacumina fagos adsidue veniebat.ibi haec inconditasolus montibus etsilvis studio iactabat inani: O crudelis Alexi nihilmea carmina curas} ml nostn miserere? mon me deniquecoges. nunc etiam pecudes umbras et fngoracaptant, nunc vindesetiam occultantspineta lacertos, Thestyiis etrapido fessis messonbusaestu '4 og typografiske stade imponerer. Desv�rre er kun et f�tal af de Maillol-tr�snit, som reprodu� ceres i artiklen, gengivet sammen med den til� h�rende tekst, men de f� eksempler som bringes, g�r det helt klart, hvor store bogkunstnere b�de Maillol og Kessler har v�ret, hver inden for deres felt -to af de gengivne eksempler (fra Vergils hyrdedigte og Ovids Elskovskunsten) leder tanken hen p� samarbejdet mellem Aldus og Hypnerotomachia Poliphili's ubekendte illustrator. Det er tidligere n�vnt, at Gr�kenlands-rejsen med Kessler var bestemmende for Maillols arbejde som grafiker, og i parentesen ovenfor er antydet, hvilken retning den gr�ske p�virk� ning skulle tage; Maillol,som var f�dt i en fransk Middelhavs-landsby, blev sig under rejsen det f�lles, antikke, mediterrane pr�g, som p� trods af tid og afstand forenede hans f�deegn med den klassiske verden, bevidst, og med denne nye bevidsthed form�ede han derefter at illustrere den klassiske litteraturs st�rste v�rker (bl. a. Daphne og Cloe, Horats' oder, Lukians kurti� sanedialoger) med en realistisk indsigt, som han helt naturligt hentede i sine barndomserindringer og under ophold p� hjemegnen. Det righoldige illustrationsmateriale i Georg Svenssons artikel b�rer tydeligt vidnesbyrd herom. Ulla Ehrensv�rds artikel om biblioteket p� Leufsta er p� �n gang biblioteks-og videnskabs� historie, idet biblioteket byggedes af Charles de Geer (1720-78), der udover som aktiv bjerg� v�rksdrivende at v�re Sveriges den gang rigeste mand ogs� taltes blandt landets mest fremst�en� de naturforskere ved siden af Linn� og Scheele. I artiklen gives der derfor ikke blot en interes�sant fremstilling af bibliotekets smukke interi�r og dets bogbestand, men tillige et billede af det overordentligt frugtbare milieu, i hvilket natur�videnskaberne dyrkedes i 1700-tallets Sverige. Biblioteket rummer da ogs� v�rker af alle periodens store navne, og foruden en righoldig korrespondence mellem de Geer og Linn�, bl. a. ogs� Olof Rudbecks store h�ndkolorerede, botaniske planchev�rk. Campus Elysii, som rum�mer alle den gang kendte planter gengivet naturlig st�rrelse. Det er beskrivelsen af dette og tilsvarende naturhistoriske v�rker, der udg�r 777 tyngdepunktet i Ulla Ehrensvards artikel; artik�len udbygger imidlertid ogs� karakteristikken af biblioteket og dets grundl�gger og senere ejere ved morsomt at redeg�re for bogbestanden -p� godt og ondt -som den tegner sig gennem tiden, men det naturhistoriske er stadig det centrale i biblioteket p� Leufsta, hvad artiklens mange henrivende -offsettrykte -illustrations�gengivelser klart understreger. Biblioteket p� Leufsta er ikke det eneste natur�videnskabeligt betonede indslag i Biblis 1968; ogs� den amerikanske professor George Kish' artikel om den store geograf og opdagelses�rejsende Nordenskiold som videnskabshistoriker og bibliofil peger i denne retning. Artiklen for�t�ller om Nordenskidlds store kort-og atlas�samling, og om hvordan den ved hans d�d, p. g. a. zar Nikolaj II's mellemkomst endte p� Universitetsbiblioteket i Helsingfors. Udover Georg Svenssons, Ulla Ehrensvards og George Kish' bidrag, der alle suppleres af udf�rlige litteraturhenvisninger, rummer Biblis 1968 yderligere tre artikler: �rbogens redakt�r, f�rstebibliotekar Sten G. Lindberg, skriver om Kungliga Bibliotekets bestr�belser p� i 1733 at standardisere indbindinger og permstempler (i artiklen gengives for f�rste gang Ludvig von Schantz' udkast til stempler); professor Carl-Rudolf Gardberg bidrager med en lidt kuri�s artikel om en r�kke -noget tilf�ldigt sammen�bragte -�ldre biblioteksbilleder, som h�nger p� det ny akademibibliotek i �bo, og forfatteren Per Anders Fogelstrom har skrevet en hyggelig og vel illustreret beretning om sin enorme sam�ling af Stockholmiana. Vi ser herefter med gl�de frem til Biblis' n�ste �rgang og h�ber blot fromt, at Foreningen for Bokhantverk til den tid vil have valgt et mindre hvidt stykke papir at trykke sin �rbog p�. CE Hvis man s�ger fuldst�ndigt at indordne det �stetiske under opgavens karakter, m� det n�d�vendigvis f�re til, at det, der er lykkedes bedst, i ringste grad vil henlede opm�rksomheden p�, at der foreligger en kunstnerisk indsats. Gunnar Biilmann Petersen, arkitekt Anker Kyster - A.V. Priem-Nielsen 28. februar udkom en p� alle m�der h�jst s�r�pr�get lille publikation p� Kemigraf-og Litograf�fagets Skole. En stor tynd kassette overtrukket medBindesb�ll-papirer jo allerede i�jnefaldende. Ud af den drysser et dybsort h�fte med navnet Anker Kyster i s�lvtryk, og et h�fte uden om�slag -ser man rigtigt? -nej ikke helt -det er ganske vist Anker Kysters faste h�ndskrift, men i facsimiletryk. Man ser n�rmere efter, og kort fortalt; Et Kyster-foredrag fra 10.4.1929 �Om moderne Bogbinding� er ypperligt litograferet efter manu�skript, og i det sorte h�fte findes en kort og per�sonlig erindring fra foredragsaftenen af Peter Christiansen og tre billeder af Kyster/Bindesb�ll�bind. De st�r lidt blegt (men hvor er det for�tvivlende, at �B�llen� er et glemt navn i de senere �rs store europ�iske v�rker om art-nouveau�tiden! han var dog en figur, stor, tidstypisk og dog helt sig selv). Kysters foredrag er god l�sning, og man m� afholde sig fra at citere for ikke at l�be l�bsk. Ikke at det er s�rlig m�rkv�rdigt, hvad han for�t�ller om gammelt og moderne h�ndarbejde. Men hans indlevelse, helst�bthed og dj�rve for�nuft pr�ger hans lysbilledintroduktion til det fag, hvis st�rste navn han dengang var; og for�vrigt skal man v�re ganske dreven for ikke ogs� at f� sin viden �get. Slutningen g�r ikke mindst ind�tryk; her tilf�jer Kyster nogle ord om forlags�arbejdet, atter pr�get af b�de �benhed og fasthed. Den Kyster-fagf�lle, hvis navn f�lger hans i vor overskrift,kan v�re tilfreds med denne us�d�vanlige publikation. Og det fortjener han at v�re. For A. V.Priem-Nielsen har en lang ind�sats bag sig som en s�rdeles afholdt og p�sk�nnet l�rer p� Bogbinderskolen,til hvis historie Kysters navn er s� n�rt knyttet. Efter Jens Olsens afgang blev han med selvf�lgelighed overl�rer og afdelingsleder. Og nu fyldte han tres. Bog�vennen afholder sig af princip fra personelle hyldestartikler; men den hyldest, den 60-�rige �A. V.�s naboer har givet ham, m� vi dog have lov at slutte os til. ED '7* H. P. Klubben En ny bogbindergruppe Landsarkivets sal p� Jagtvejen i Kobenhavn var i slutningen af april rammen om en udstilling af bogbind, udfort af medlemmerne af H. P. Klubben, en ny bogbindergruppe, der har taget navn efter Henrik Parks forbogstaver. Medlemmerne er Grete Andersen, Preben Bech, NielsFyner, Kai Pheiffer Hansen, Johannes Hyltoft, Ole Lundberg, Henning Madsen og Arne M�ller Petersen. Som g�steudstillere viste Rolf Steffen fra Vesttyskland sine bogbind og Kristina Winberg fra Stockholm overtr�kspapir. Hermed har endnu en gruppe yngre bog� bindere vist, at der er gr�de i faget, i alt fald n�r det g�lder det h�ndgjorte produkt. Ved �bningen efterlyste Erik Ellegaard Frede�riksen i sin tale imidlertid en relation mellem h�ndbogbinderiet og den maskinelt fremstillede produktion. �Tro ikke�, sagde han, �at det individuelle h�ndv�rk kun er en ting i sig selv, og at det er prostitution at arbejde for masse�fremstilling. Den lille afdeling, hvor stilheden hersker, b�r v�re et drivhus for nye ideer til forlagets storproduktion. Og den, der formidler forbindelsen mellem det smukke, h�ndfremstil�lede bind og hverdagens maskinprodukter, har indlagt sig uvisnelig fortjeneste. Vi m� nedbryde skrankerne mellem finkultur og massekultur. Men vil industrien erkende dette? Vil man ofre et hj�rne i den store virksomhed, et v�rksted, en mistb�nk? Det, der gror i de sm� grupper, er for v�rdifuldt til kun at skulle leve for sin egen skyld. Og resultaterne? Om dem er der at sige det samme, som Mozart skrev hjem til sin far i 1782 om sine sidste kompositioner: De er netop en mellemting mellem det for sv�re og det for lette. De er behagelige, natur�ligvis uden at forfalde til tomhed. Kan byde selv kendere lutter gl�de, men s�dan at en ukyndig ma f�le sig tilfreds, uden at vide hvorfor.� EEF Virtuos skal man v�re -men ingen m� m�rke det. Oluf H�st, maler Dansk bogproduktion 1968 Denne �rlige udstilling af hele �rets bogproduk�tion blev �bnet i Hellig�ndshuset den 18. april i overv�relse af en stor og repr�sentativ forsam�ling og med taler af arkitekt Hakon Stephensen og foreningens formand, rigsbibliotekar Palle Birkelund. Bes�get har sl�et alle tidligere rekor�der, idet det n�sten n�ede det tal, man havde sat som m�l for agitationen, 5000 g�ster. Lige�som ifjor bidrog forskellige popul�re arrange�menter hertil; En lille trykpresse trykte et kapitel af Georges Duhamel om �Gl�den ved at be�tragte en smuk bog�, og heri kunne man f� sit navn trykt -en god id�, som nu bagefter svier til sin ophavsmand, der i sit firma m� s�tte navne p� en uhyre bunke af disse sm�ting. Udv�lgelsen af �rets bedste bogtryk kunne man byde kon�kurrence ved selv at tr�ffe sit valg (med mulig�hed for bogpr�mie), tryksagens vej gennem filmsats-layout og ombrydning var anskuelig� gjort, og to aften�bninger b�d p� orientering om bogkunst og om udstillingen ved Henry Thejls og Torben Smistrup. Hellig�ndshuset var knap stort nok til udstil�lingen; m�ske m� man overveje en udtynding i kommende �r, selvom ideen netop skulle v�re en i princippet komplet pr�sentation af �rets h�st. Da den, der skriver dette, bes�gte den smukke sal, var den heller ikke stor nok til de bes�gende. 4 fynske bogsamlinger Af den i sidste nr. omtalte jubil�umsbog fra foreningens Fyns-afdeling findes endnu eksem�plarer, som kan erhverves for 50 kr. ind. moms og porto. Denne s�rpr�gede og smukke bog har sikkert interesse for bogsamlere i kraft af �vi citerer fra et af de fire bidrag -at det at samle p� b�ger er �A Highly Personal Affair�. De fire h�jst interessante indl�g giver udtryk for den individualisme, det er at samle p� b�ger. -Send et brevkort med bestilling til Forening for Boghaandv�rk, Fures� Parkvej 51, 2830 Virum. I79 Ved hovedbestyrelsens m�de 24. februar var en lang r�kke sager til behandling. Fra publikationsudvalget forel� en r�kke interessante planer, som medlemmerne kan gl�de sig til. Et moderne drama af Willy Kysklund, oversat af Ivan Malinovsky for Aarhus Teater (og i bearbejdelse for TV), �Medea fra Mbongo�, fremstillet som eksperimental typografi, kan ven�tes i begyndelsen af 1970, ligesom der arbejdes med endnu en bog i serien: �for bogvenner�: Moderne bogbind. Man er nu n�et til n�rmere planer for restau�rering af foreningens ejendom i Klareboderne, efter at der hertil er bevilget 30.000 kr. fra Sonningfonden. Til agitation for nye medlemmer er fremstillet en ny folder, der kan rekvireres fra sekretariatet. Foreningens �rlige delegeretforsamling finder sted p� �S�lyst� i Klampenborg mandag den 19. maj. Dagorden tilsendes de valgte dele� gerede. Privattrykkets betydning Bogtrykker Henry Thejls og faktor Torben Smistrup har behandlet dette emne s�vel i Ko� benhavns-afdelingen som i flere af provinsens afdelinger, ledsaget af en meget fin samling privattryk. Halvor Durban-Hansen f. 1908 i Norge, er l�rer p� biblioteksskolen og direkt�r for A. W.Br�ggers Boktrykkeri AS, Oslo. Han er siden 1950 formand for den norske�og siden 1968 formand for den internordiske komit� for Nordisk Bogkunst. Halvor Durban-Hansen, der har skrevet en lang r�kke artikler og et par b�ger om typografi og grafiske emner, skrev i BOGVENNEN, h�fte 2, 1968-70, side 78 ff. om Forening for norsk bokkunst. Bror Zachrisson f. 1906 i Goteborg, er bachelor of science fra Carnegie Institute of Technics, Pittsburgh, 1928, fil. kand. (Goteborg) 1932, fil. lic. (Stock�holm) 1957 og fil. dr. 1965. Disponent hos Victor Pettersons Bokindustri 1935-43, da han blev rektor ved Grafiska Institutet, til hvis oprettelse han havde medvirket. Bror Zachrisson har des�uden taget initiativet til en r�kke skandinaviske bogudstillinger i USA samt til oprettelsen af Nordisk Bokkunst 1946. Han har skrevet en lang r�kke b�ger om grafiske emner, hvoraf b�r n�vnes Bokstavsform samt trycktyp (1937), Skriftens ABC (1943), Textning (1944) og Studies in the Legibility of Printed Text (disputats 1965). Monumenta Typographica V videref�rer beskrivelsen af, hvordan den kom� plicerede tekst er l�st typografisk i nogle grundl�ggende v�rker i forskellige perioder. Baggrunden for dette tema er vor opfattelse af, at den ubrudte gr� ren�ssanceside ikke altid kan betragtes som idealet for vor tids bog, is�r ikke for den l�rebog,som skal fungere i overensstem� melse med nye p�dagogiske principper. Dette synspunkt f�rer naturligt videre til overvejelser over den konventionelle skriftanvendelse, som ogs� henter sit forbillede i ren�ssancen. Et sprog er dynamisk, det �ndrer sig stadigt gennem tilf�relsen af nye ord og udtryksformer. Men bogskriften er statisk fors�vidt en forfatter i 1969 m� se sine tanker udtrykt med samme red� skab som den forfatter, der levede i det 16. �rh. Artiklen om Romain du Roi omtaler en skrift, som man bevidst s�gte at g�re anderledes end den hidtil anvendte ren�ssance-stil. Sylvander og Rohde Kunst er l�sning af problemer, som ikke kan formuleres klart, f�r de er l�st. Piet Hein, forfatter