Den tyske Forbundsrepubliks bogkunst i de sidste ti år AF GEORG KURT SCHAUER Tysk faglitteratur har siden OttoGrautoffsog Rudolf Kautzschs historiske forsøg omkring århundredeskiftet benyttet ordet bogkunst, når det drejer sig om bogens tilrettelægning i mere eksklusiv forstand. Bogkunst er ikke blot en funktionel formid­ ling af ord og billede;den tjener tillige en åndelig sag, idet den ikke alene anvender tekniske, men også kunstneriske virke­ midler. I vore dage skelner vi mellem boger til det øjeblikkelige behov og dem af mere varig værdi. Over for bogen til offent­ ligeog private biblioteker står masseforbrugets enkelt udstyrede tidsskrifter og paperbacks af enhver art. Mens biblioteks­ bogen skal være holdbar, smukt udstyret og med en ydre form, der giver udtryk for indholdets betydning, kræver litteraturen til det øjeblikkelige behov et omslag, der hurtigt fremkalder en købsbeslutning. I det følgende beskæftiger vi os kun med den bog, der er bestemt til at vare, og som tillige udgør en del af brugskunsten. Her spiller billedet naturligvis en forholdsvis stor rolle, selv om begrebet illustration kan begrænses af forfatteren. Men ikke enhver billedrække med tekst i boglignende form er en illu­streret bog.Samspillet mellem ord og billed skal være en dialog i lighed med den musikalske duet. Der findes bøger til at se i og boger til at læse i. I første tilfælde dominerer billedet, i andet tilfælde ordet,formlen og tallet. Illustrerede værker får derimod deres kraft og skønhed i sammenspillet mellem ligeberettigede partnere. Nåren bog bare tilfældigt eller af merkantile grunde er en blanding af tekst og billede, eller når billedet ikke er andet end en fornyet gentagelse af teksten, opfylder den ikke det særlige krav, der stilles til den illustrerede bog. I over fyrre år har der i de fleste kulturlande været årlige udvælgelser, der ikke baseres på bogens indhold, men på dens form. Man søger »de smukkeste bøger« i et lands årsproduk­tion -det vil sige: man søger manifestationer af bogkunst. Naturligvis er der i hvert land altid kun en del af de udvalgte bøger, som opfylder betingelserne for kunst og skønhed, men Billede illustration Årlige udvælgelser alle udvælgelser stræber efter det bedste, og mange af resul­taterne er uden tvivl bemærkelsesværdige bidrag til bogkunsten. Men selv om der udfoldes livlige bestræbelser for ikke at for­fordele nogen del af den samlede produktion af varige bøger, påvirkes mange udvælgelser alligevel af økonomiske synspunk­ter. Derfor er visse titler uvigtige,mens andre,der er værdifulde for helhedsbilledet, mangler. Det ser ud til, at konkurrence­materialet i flere lande ikke erstort nok og ikke indeholder alle væsentlige publikationer. Det er givet, at dommerne overalt er ypperlige kendere af bogvæsenet, men arten af bedømmelsen er ikke altid overbevisende. Dommerkomitéernes resultater har været til stor nytte for denne artikels forfatter, men det ville være farligt ukritisk at overtage udvælgelsernes resultater. I de betydelige forlags produktioner findes der med mellem­rum bøger af kunstnerisk rang. I 1961 gav Krefelder-forlæg­geren Scherpe, støttet af sit eget udmærkede trykkeri, den internationalt kendte skrift-og bogkunstner Hermann Zapf mulighed for at udgive argentineren Raoul Rosarivos værk Divina Proportio Typographica i mesterlig form. Ved Ipex London 1963 blev værket udmærket som en af de vigtigste efterkrigs-præstationer. Også Fischer Verlags produktion står på et højt niveau. Til de usædvanlige udgivelser hører den ligeledes af Hermann Zapf tilrettelagte tosprogede udgave af René Chafs digtning, og blandt de bedste illustrerede bøger fra dette forlag må nævnes Thamar af ThomasMann med helsides billeder af Gunter Bohmer samt Egle Marinisdigte med skrot­blade af Marino Marini (1958). Hos Insel-Verlag er den omhyg­gelige formgivning, som Anton Kippenberg grundlagde sam­men med sine venner Walter Tiemann og Carl Ernst Poeschel, efter 1945 næsten uden afbrydelse blevet fortsat af Gotthard de Beauclair. Glædelige virkninger er også at spore efter Insels forbindelse med Suhrkamp-Verlag. Kendetegnende for for­lagets gamle ånd er den mægtige Bamberger Apokalypse (1958), den statelige Die Kunst 7nit Vogeln zu jagen (2 bind, 1964) og det vigtige Katalog der Rilke-Sajmnhing Richard von Mises (1966). Til de udsøgte bøger fra Insels seneste blomstringstid hører den fra det 18. århundrede hentede roman Vathek af William Beckford (1964), forsynet med henrivende billeder af den unge Wilfried Blecher. I samme periode oplevede også det i 1912 grundlagte Insel-Biicherei en glansfuld udfoldelse såvel typografisk som illustrativt. På ny viste det sig frugtbart at Forskellige forlags udgivelser indbinde de tynde småbind individuelt. I den forbindelse må også nævnes de små bibliofiludgaver, som Hermann Zapf udstyrer for boghandler Hermann Emig i Amorbach. Som for tres år siden nyder Insel-Verlags udgaver på bibel­papir også i dag stor anseelse. Som eksempler skal nævnes Der Bom Judas (1959), den samlede udgave af Adalbert Stifter 0959) og den fornylig sluttede Rilke-Ausgahei 6 bind (1966). Siden fembinds-udgaven af Rudolf Alexander Schrdder udkom på Suhrkamp-Verlag i 1952, er der hvert år kommet en eller anden samlet udgave af rang, for eksempel Martin Buber (Kosel 1964) og Theodor Fontane (Hanser 1966). Bibeltypografien har i de forløbne ti år især været vist op­Bibeltypografien mærksomhed hos Wiirttembergische Bibelanstalt i Stuttgart. Ved siden af de traditionelle udgaver, der på ny er udsendt med frakturskrifter, først og fremmest af Carl Keidel og Max Caflisch, er man begyndt med gode antikva-bibler af Hermann Zapf og Gotthard de Beauclair, hvis Kleinquartbibel fra 1959 har været banebrydende. Både i det internationale foretagende Egle Marini; Liber Librorum (Stockholm 1955) og i Wiirttembergische Gedichte. Illustreret Bibelanstalts samlemappe fra 1962 deltog de nævnte kunstnere af Marino Marini. sammen med flere andre. S. Fischer 1958 Den videnskabelige bogproduktion er meget uegal, fordi man blandt dem,som understøtter sådanne udgaver, ikke har nogen forståelse for overensstemmende form og sobert tryk. Dog udstyrer forlaget C.E. Poeschel sine videnskabelige værker i Ernst F.H.Schneidlers ånd, og på samme måde bærer den af Walter Brudi påvirkede produktion fra Rainer Wunderlich Verlag den beromte Stuttgarter skoles stempel. Lige så pris­værdigt er det, at enkelte forlæggere giver opgaver til så bety­delige formgivere som f.eks. Jan Tschichold, hvad der kan resultere i mønstereksempler som tobindsværket om Ma?nbre (Wewel 1957). Biografien Der Kaiser Konstanwi af Ludvig Voelkl (Prestel 1957) udmærker sig både ved indbinding, om­slag og ved sin typografi. Netop Prestel-Verlag har skabt bemærkelsesværdige bogtyper af populærvidenskabelig art, bl. a. Bilder aus deutscher Vergangenheit, hvis grundform er lagt af grafikeren og formgiveren Eugen Sporer. I voksende omfangstiller erhvervslivet bogen i sin reklames tjeneste. Disse bøger formgives kun sjældent som reklametryk men hyppigere under ledelse af ansete bogfagfolk, som f. eks. Carl Keidel (Offizin Chr.Scheufele, Stuttgart), og dele af oplagene frigives til salg gennem boghandelen. Samleværket Wandel der chemischen Technik (Farbwerke Hoechst 1963) er ikke blot en eftertragtet fagbog på grund af sit indhold, men et skoleeksempel på videnskabelig satsog trykning (Weisbecker, Frankfurt a.M.). Huset C.H.Beck i Miinchen og Nordlingen (forlag og trykkeri) har fejret sit tohundredårs jubilæum med en monografi, der fra titelblade til indbinding er en egen­produktion af fornemste art. Det samme gælder Papierfabrik zum Bruderhaus's historie, formgivet af Keidel, den førende tilrettelægger i Stuttgart (Paul Krauss: Gustav Stiftung zum Bruderhaus, Reutlingen 1959). Med Bauhausbuch (Moholy-Nagy, 1923) fjernede billed­bogen sig fra tekstbogen, og nogle år senere viste Burchartz (1929) isin Miinster zu Essen,hvordan der kunneskabes en ny ligevægt mellem billede og tekst. Siden da har bogen til at se i i modsætning til bogen til at læse i udviklet sig selvstændigt og uden hensyn til proportionens teoretikere (som f. eks. Tschichold). Med støtte fra en bestandigt sikrere reproduk­tionsteknik og fortrinligt kunsttrykpapir (bl.a. fra Scheufelen, Oberlenningen), har det en-og flerfarvede kunsttryk hævet sig til et bemærkelsesværdig niveau, men også offsettrykket er Den viden­skabelige bogproduktion Bogen som reklame Den illustrerede bog Bibelen. Wiirtt. Bibelanstalt. Stuttgart 1959. Tilrettelægning; G.de Beauclair / Wolfgang Tiessen fremkommet med betydelige værker. Som eksempler på hoj­tryksmetoden kan nævnes: Kunst ans Byzanz (Hirmer, 1959), Josef Hegenbarth/Zeiclmungen (Gebr. Mann, 1959), Hans von Marées, Die Fresken in Neapel (Prestel, 1958), Bucheinbånde ans elf Jahrhunderten (Bruckmann, 1958) og Hausensteins Vo7n Geist des Barock (Prestel, 1956). På fladtrykkets område har først og fremmest Chr.Beiser (trykkeri og forlag, grafisk form­givning: Alfred Finsterer) udgivet en markant type skuebog i stort format, bl. a. Reitters værk Der Kdfer (1960) og jubi­læumsværket Geistige Vilter des Abenlandes (1960), Af samme kvalitet er Bernhard Degenharts værk Italienische Zeichner der Gegenwart (Gebr. Mann. 1956). Med Moél (Ellermann, 1959) har Christoph Meckel påny forsøgt sig med den autobiografiske billedfortælling. Fritz Busses fortryllende tegnekunst forener sig glimrende med typo­grafien i Otto Fegers GeistundGlanz oberschw'dbischer Biblio­theken (Bruckmann, 1956). Gerhard Oberlander beskæftiger sig som illustrator overvejende med børne-og ungdomsbogen. Hans udstyr er forskelligt i tonearten, afstemt efter tekstens og temaets karakter som i Grimms Marchen (hos Ellermann og Biichergilde Gutenberg 1961) og bindene med Andersens Marchen samt Burgers Mimchhausen. Oberlander hører til de billedbogsillustratorer, der i løbet af de sidste ti år har hævet den tyske billedbog op på europæisk niveau. Som et af de her­ i3S ligste eksempler fra hans atelier må nævnes Das Marchen von den drei Apfelhdwnen (BiichergildeGutenberg1958).! samme klasse ligger børnebøgerne fra arbejdsteamet KlausWinter/Hel­mut Bischoff (Die Sonne, hos Otto Maier 1958, og Forster Pribam, hos Gerhard Stalling 1959). Rigere på fortællende tekst er den nydelige Keiyi Park zu verkaufen af Annemarie Wietig, illustreret af Dorothea Stefula (Ellermann 1957). Insel-Biicherei Walter Hotz: Amor­bacher Cicerone. Amorbach. Hermann Emig 1959 Gennem længere tid har man kunnet spore en stærk for-Forlag og bedring i udgivelser fraerhvervslivets institutionerogfagskoler, erhvervsliv Dette gælder både omfanget og betydningen af disse boger uden for boghandelen. I øvrigt er forlag og erhvervsliv så nært forbundet med hinanden ved gensidig vejledning, udveksling af del-oplag og andre former for fællesskab, at en adskillelse af arbejdsomraderne er blevet næsten umulig. Et par væsentlige bidrag til bogkunsten fra dette brede grænseområde skal her nævnes. C.H.Boehringer & Sohn i Ingelheim henvender sig til deres forretningsforbindelser med værker,der både videnskabe­ligt, typografisk og litterært er af høj kvalitet, f.eks. med Gestein (1966), der har fotografier af A.Renger-Patzsch samt tekster af Max Richter og Ernst Junger; og Hohenstaufer­burgeji in Siiditalien med tekst af Hanno Hahn, ligeledes illu­ streret af A. Renger-Patzsch (Bruckmann 1961). Rudolph Kar­stadt fejrede i 1956 jubilæum ved at udsende et bind Erindringer med et mesterligt kalejdoskop af tekst-og billeddokumenter. Alfred Mahlau skabte en næsten lige så udsøgt mindebog for Westfalische Drahtindustrie til dennes hundredårs-jubilæum i 1956. Og i rækken af tiltrækkende årspublikationer fra firmaet dr. Karl Thomae i Biberach lægger man mærke til det endnu ikke komplet udkomne værk Das Herz (hidtil 2 bind). Også I37 her svarer formen til det kulturhistoriske indhold.På bestilling af Farbvverke Bayer i Leverkusen har Verlag Battenberg, Stutt­gart, udgivet det mægtige samlebind Farben in Kultur und Leben (af Hans Kramer og Otto Matschoss 1963 i udstyr ved Carl Keidel). Og Badische Anilin-und Soda-Fabrik AG i Lud­wigshafen har i anledning af et jubilæum udgivet det stramt formgivne bind hn Reich der Chemie hos forlaget Econ (1965). Hohere Graphische Fachschule i Stuttgart har under Gustav Barthels ledelse udmærket sig ved sine årlige præstationer. Af en lang række successer skal her nævnes to som eksempel på, hvor fleksibelt man arbejder på denne skole. Først udkom et omhyggeligt gennemtænkt okizwhmdJeanPaul:Sein Leben von ihin selbst erzdhlt (1963), senere et rigt illustreret kvartbind (1965) Franzosische Maler illustrieren Biicher -en billedbog, der på det bedste stemmer overens med de franske illustratorers hojst forskelligartede udtryksmåder. Das Staatliche Lehr­institut fiir Graphik, Druck und Werbung i Berlin udgav i 1966 med støtte fra Schriftgiesserei H.Berthold og Harris­Intertype-Gesellschaft -Gustav Bohadtis monografi Justus Erich Walbaum. Af samme forfatter er der tidligere hos Berthold (1960) ud-kommet en værdifuld, fortrinligt formgivet, studie Die Wal-baum-Schriften und ihre Vorl'dufer. Bauersche Giesserei har i VVsU-l'va* '»• > " i"«--fAw tuaf S*-«**., ''m ---tw*./>•-»<•>-wf nocJt •««> utvmm >0-.xn*. ixt ' •*' V; fhmwjy«-« mfak&i*'<*•frvCrir MmMb: ,v • Uit&ttn•* &*it tieK.itsdt-iu raC»-' #**-. ihf.&r • •#$*« kw ewU-ie.Vi(iiKS : ri « >i fj4t i « t»sw 'Hi IrUl &(•>* ««« -.t Jou M f »' pvixbea. vtii v r.f f*.a Kt* >**{ •ytc (r".—k 4.; *Uc.*<.•»:% naitø'Kb »VW, ~o4 »w6w fflA JjAkoh' Wv^-r i #* bPtatiriiite, iit if-fi «•« «***» .»Ki 5»Tl»At ;;j / ft&k jvoé Waf,! u v,. racirv XHiraem Sjrntiacn/ Slunjebrt^ 1 mmt t. UMUT lUeu X« nxrfUffafleiu ^ cnj« t" '7"v" »»ojw^n iR.if lam mleba TOÆn-mahw Iia4 s'yxufr kijekfi jtø tStmea aufr bw ditvf* mit |ia> ente <3efmrnjtu itSw te lat antangk / to-xi tos p.aniy Zrfi .Milen »SMmm fe fnua Orttwtojete. . i.t fayrmi • k WatbtLt'iric-l,-2ZHrH mu.t. r On jcWltfteterHiiiilvHa«.Vi-im»witi; :<:i nu < ^ fø ttu ^n/rni fa -wl (iu ww.a-'.i ,, ptmftettotdub CJ nt fah • Uh QUihntn fcc« twmen mu. nacb«. .'•*« tot9hmfm>: ixu.^finhtfwrfentir^ i|f u t'h 'M-t f;nic. tøuw rir-.n txau Tm mongffsrø^n/^.v••r<;•. ^ j; ,v $ain^ atø vfckiiw Tm Qfa&itid) wb gtegidx ®€$ke$ , enoafye bu-ned) UH mWn i&ay, sfi i-.-, v'i fiilemit euwm fe fw au hUa fd>iwipumlf.f/nnslUKvQ^bataufmtti.. f:hmt ttø &.éwad>hu (te/ tvdcb^S Tmw in fd«t-.-a bejiiranttxt; XII'. x.røcn ftttacfr in »V iiwj« ; S»un 'fi :!ic ,)lccb ^rbci), i&sl? erart'n^.'i (oxt? imt&tymp'n/ X'iW r: tir cm frn. 1X arne-« mut?a-f^ien/ ni"' (Hud mi-^^{uvf paarv ti »««fbié r?^ tit 9^%! Øan^j-riiiiOiVl V:i mi4> tMfi v.i' :{<•!• tu': ®g t-M Qa#mir m iannxi<-. eimml;-! nud-tie Johann Thomas: Damon und Lisille. Tilrettelægning: R. von Sichowsky. Hamburg, Maximi­lian-Gesellschaft 1966 74/ Hannes Gaab (1952). Af denne grafiker, af hvem der aldrig er blevet udsendt noget dagligdags, skal især nævnes penneteg­ ningerne til den nye udgave af Goethes Belagerung von Maynz (1961) og til den dristige versalsats i Daphnisund Chloe (1958). I det senere, endnu dristigere tryk, voves det fantastiske forsøg grafik at akkompagnere insekternes lyd og rytme: Die Grille und die Ameise,1966. Gaab går her til den yderste grænse for begrebet illustration. Otto Rohse, hvis træsnit allerede tid­ ligt vakte opmærksomhed, har påbegyndt en række pressetryk, af hvilke Goethes Briefe aus Venedig med kobberstik sandsyn­ ligvis er de mest bemærkelsesværdige (1964). Den yngste hånd­ presseforlægger er Carl Hanser i Miinchen. Det fremgår tydeligt, at man hos det mangesidige forlag har villet udsende begrænsede udgaver i forfinet teknik og har, i det mindste til de to første tryk,vundet Hermann Zapf som formgiver.Det er pragtfulde folioudgaver: Torquato Tassos hyrdespil Amyntas med raderinger af Br.Cassinari (1966) samt Hesiods Werke und Tage med træsnit af Imre Reiner (ligeledes 1966). Trajanus Presse, understøttet af D.Stempel, opbygget og ledet af Gott­ hard de Beauclair, har skabt prototypen på den anden stil og er, hvad format angår, kun nødigt gået ud over en rummelig oktav. Glemmes skal ikke den rene typografi i PlusUltra af Ger­trud von Le Fort (1953), og ikke mindre beundringsværdigt er Das Evangelium des Johannes (1960) på græsk og tysk. I begge tilfælde har udgiveren, der samtidig er tilrettelægger,selv­ givet udkast til indbindingerne og ladet dem fremstille som seriebind med håndbunden karakter. Tre værker er illustreret på klassisk vis af schweizeren Felix Hoffmann, med anvendelse af tre træsnitteknikker, først i længdetræ, dernæst i endetræ og endelig næsten i raster. Die drei Falken af Werner Bergen­ gruen (1956), Die Nymphe von Fiesole af Boccaccio (1958) og Lucidor af H. von Hofmannsthal (1959). Ved Ipex i London 1963 blev Die Frosche af Aristofanes, med træstik af Imre Reiner (1961), givet højeste udmærkelse. I 1966 skete der en Jan Tschichold satsteknisk begivenhed af første rang. Jan Tschichold havde tegnet en moderne variant af Garamond-skrifterne, Sabon, hvis skriftbillede til håndsats,monotype-støbning og liniestøb­ning for første gang er fuldkommen identiske. Den første bog­ sats med denne skrift blev Der Roman von Tristan und Isolde med illustrationer af Fritz Kredel, det seneste tryk fra Trajanus- Presse (1966). Det er et uhørt held for starten af en skrift, at Bedier: Tristan und Isolde. Illustreret af Fritz Kredel. Frankfurt a.M., Trajanus-Presse 1966 den kan fejre sin debut i en bogkunstnerisk form af højeste rang. -Ikke alene på eget ansvar, men også på eget forlag, ud­ kom for nogle år siden de Beauclairs tryk Ars Lihrorwn i for­ skellige formater: DastmschcitzbareSchloss in der afrikanischen Hdhle Xaxa, en gammel folkebog med kostelige eventyrillu­strationer af den unge tegner Wilfried Blecher, i stor-oktav (1962), et sirligt,udsøgt fremstillet lille-oktavbind med Mozarts Briefe ans Paris (1963) og en kassette, der indeholder digtene Garten im Herbst af Paul Appel. Imre Reiner har -denne gang litografisk -tilføjet frugter, løv og grene (1964). Løse, alle i kassette, men alligevel som en bog skal være og med ægte illustration, forherliges Platons Gastmahl med raderinger af Heinz Battke (1965). Farvelitografierne af Max Peiffer-Waten­phul løfter Goethes Buch Suleika op i en trolddomsagtig belysning, en vidunderverden og dog intet andet end jordisk herlighed. 143 Hvor summarisk skildringen af de øverste regioner på bog­tilrettelægningens område end måtte være -så aner læseren vel, at vort seneste tiår ikke er fattigt, ikke materialistisk, ikke ligegyldigt over for den overensstemmende form og dens stig­ning til det udsøgte. Måtte den bogfremstilling, der er vokset frem af den første halvdel af århundredet, og som er blevet bedre i hvert tiår, stå sin prøve i den nærmeste fremtid. Den må ikke lade sig forstyrre af hastværksvanviddet og profitbegæret. Elektronisk hjælp i billedreproduktion og ved tryk -selv den nye fotosatsskaber ikke nye værdimålestokke. De fleste for­nyelser kan hjælpe os til lettere at opfylde de fortsat bestående forpligtelser til kvalitet. Pocket-bogen vil uden tvivl blive mere og mere nyttig til praktiske informationsformål,og dokumen­tarfilm og skrivemaskinsats får ganske givet voksende betyd­ning for videnskaberne. Alligevel vil bogen i sin traditionelle form være uundværligog ikke miste sin biblioteksegnede form -så længe vi ikke forsommer, foragter og forråder den. På dansk ved Vibeke Willumsen