Dante con gran naso EN SPÆNDENDE BOG FRA EN NEDGANGSPERIODE I ITALIENSK BOGTRYK AF BIRGIT SYLVANDER OG BENT ROHDE Typografien i den moderne forlagsbog adskiller sig ikke meget fra det forbillede, som Jenson og Aldus Manutius skabte for 500 år siden. Man søger stadig at leve op til dette ideal ved at bringe overensstemmelse mellem skrift, typografi og papir, således at teksten kan stå i en smuk grå tone. Vor tilvante opfattelse af skønheden i den ubrudte renæs­sanceside kan imidlertid ikke uden fare overføres til en hvilken som helst bogtype. Der findes nutidige lærebøger, som tilrette­lægges ud fra dette forbillede og derfor fungerer dårligt. Vi har sat os for at undersøge, hvorledes den komplicerede tekst er lost typografisk i nogle grundlæggende værker i for­skellige perioder, og henter vort første eksempel fra Venedig i det 16. århundrede. Det er en kendsgerning, at italiensk bogtryk fra midten af 1500-tallet undergiken kvalitetsmæssig nedgang.Både typografi og papir blev dårligere. Men det nævnes sjældent, at denne nedgang ledsagedes af stigende krav til bogtrykkerens evne for at organisere et stof, hvor målet ikke blot var at opnå en smuk gråvirkning. Der tænkes her på, at naturvidenskabelige værker med karakter af håndbøger med noter og kommentarer fik en stigende andel i den samlede bogproduktion efter år 1500, en følge af det udvidede billede af mennesket og verden omkring det, som renæssancen skabte. Lad os som et eksempel på en kompliceret bog tage Dantes Guddommelige Komedie. Det lykkedes Dante at skrive et digt, som stadig vedkommer læserne 650 år efter at det blev skabt. Divina Commedia er blevet til i årene 1307-1321 (Dantes dødsår) og er skrevet på italiensk. La Visione var et af de navne, komedien gik under i de ældste tider. I digtet, der består af 100 sange, beskrives hvad Dante MONUMENTA TYPOGRAPHICA IV Stigende krav til bogtrykkeren »Den guddo?mnelige Komedie« Da?ite con gran naso forestiller sig at have set under en rejse i det Hinsidige. Dantes rejseoplevelser bringer læseren gennem et moralsk-teologisk, mytologisk og historisk stof. Sproget er allegorisk, Divina Commedia anses for et af de vigtigste kildeskrifter til forståelse af middelalderens verdensbillede. Divina Commedia er vanskelig tilgængelig og var det også for Dantes samtid. Allerede 50 år efter digtets fremkomst oprettedes i flere italienske byer lærestole i dantologia med det formål at holde offentlige forelæsninger i fortolkning af Dantes Komedie. Divina Commedia udkom i kommenterede og illustrerede udgaver allerede kort efter Dantes død; man kender ca. 600 håndskrift-udgaver. Den guddommelige Komedie udkom første gang trykt i 1472 i en ukommenteret udgave, en ren gengivelse af Dantes tekst. Denne udgave findes på Kgl. Bibi. Men allerede i 1477 finder vi en kommenteret »La Divina Commedia«, og derefter er hoved­parten af Kgl. Bibi.s Dante-udgaver frem til 1596 forsynet med kommentarer, -i den her valgte udgave fra 1564 oven i købet med tokommentatorers tekstsamt en redaktørs noter og forklaringer. Vi har altså en overordentlig kompliceret sats foran os, hvilket også fremgår af værkets titel: DANTE / CON LES-POSITIONE / DE CHRISTOFORO LANDING, / ET DI ALESSANRDO VELLVTELLO,/Sopra la sua Comedia del' Inferno,del Purgatorio, & del Paradiso, / con taulo, argomenti, & allegorie & riformato, riveduto & ridotto allasua uera lettura, / per FrancescoSanso­vino Fiorentino-og kolofonen på sidste blad i bogen anfører: IN VENETIA, / Apresso Dominico Nicolino, Per Giouambattista, Marchio Sessa, & Fratelli. MDLXIIII. Udgaven blev genoptrykt i 1578 og 1596. Kgl. Bibi. har også disse to udgaver. Vi har valgt at omtale 1564-udgaven som et eksempel på, hvorledes en venetiansk bogtrykker, Dominico Nicolino, der ikke indtager nogen fremtrædende plads i typografiens historie, formår at bringe en kompliceret tekst ind i en form, som til læserens gavn er funktionel og som behager øjet. Det tør vi påstå, også selv om vi derved kommer i strid med den amerikan­ske skrift-og boghistoriker, D.B. Updike, der i sin berømte »Printing Types« betegner bogen som et eksempel på det for­fald, der afløste det italienske bogtryks storhedstid, idet han siger: »the book is discouraging to the reader through the typo­graphical mismanagement øf its text, which is overpowered by the notes«. DANTE Venedig 1564 Birgit Sylvander og Bent Rohde CANTO DECIM OSESTO­ V»tipil»o citc ' JL ctorta lJi« id j/pctiju aUttoc*­ »to-e, G son
rt> Uonow , quirwSo hibbumo ^uikKc Érgrulan oirftt»U yutk gkf««« af> fww notabel a)l« IHfionc. P«tU«or dajklU rn cjb»Dajwe, 6 fflckln U httuia delia atul i hm** mo li rc. U moitcD t la -AKGOMtNTO. rteabeiftb«.,5ra U »,&ia-btafrandai»modcirodt io^ra ',,)i»nr»aJfiutrn ut dcuandonauocrtchio. S cca ral romoff, ^u»i c»I roro iraflcdcormsaa C^nJa ^l."|(u!cDaat« cra cir.fo, & poco « , t a q«clrt>mb«, Stmti a bo,o<.rt»] comoio Ilrrptto:k» piriuJiumc, una %«ri hwibiie»«( ^ucfcøfttVlb fuono, Ch t^uilc (an»H» l'armc flvolHttofs, famic , tiqoalc uali doticfono lf af»», o««r«> fanno glt (oamidclk ap,a l>cccK>tf , ijoasdo lipanaro-i a rrtmlocoiokr s'ttdial rm^mbø Ho^iianK^edir pcccbw.Qftanno treoevbre, ao^tre aoimc. t>€ fac^iUycbtc j4c4 nel'dtrogtro> do It partiron tre ombre in > D A v M A fomu V cioi da Itemc com?ndo D** s « tot- SttmL atptel,( helarme famortmhv ana moJiHudtnc , nu pro-ma, ctoe d'nnamoitirt»ng j (»eflvalfinf d» ikjual tKr'pari i l'iutbuoilLr alcttn d< aotba Krra prauat ^ue!Jotpertbo piudru.notlr.mboo^ardti f • -;ua d'eiTo fiu peruerft, Sc tca. Sk c » I r A dirmucfiuo sAlumt (htpiafhf WUH nt Ler memhn E t firno fuffe'l foeo l»fam»Li*fn»eote ,toi«- Til Dantes tekst er reserveret brugen af kursivskrift i en størrelse svarende til cicero. Antikvaskriften i petit indeholder fire forskellige former for tekst: resume, allegori og to forskellige kommentarer. Med overskriften Argo­mento, sat i antikva versalier, placeres resumeet af den enkelte sang i den hvide rude, hvor sangens første linier forekommer. Allegoria, sat i kapitæler, står som overskrift for Sansovinos forsøg på en billedlig tekstfremstilling Dante con gran naso CANTO DECIMOSESTO. r-fn pio rtr^jrcdi foaafcerc I« per ir loro qudlj.thefeno iat. .'i tjoa'cHf prtchn uirf» com friftofla, Dante, Venedig 1564. lorotx>knd< ak»fu uirc»i,nu non (iohbunto d'i'tlcr nt'!t* co/i ho(i ^ on foiiV J'ardore deldifoi«!rnittuspjHrci« v Ah t m s »»»Ji n€ iof i R « c t i ctoc, ly,di€U iutut»J< zmkriue, es'" ,C m t •* ti«~ 21x31 cm. vt,*,,* * ftrfcu ncruf fattf, B tj fioc^f.v !iUftgliadc i fiJvf Vecchic, Qjftiif, ch< f> ileon „4 lekrrrid.i tt tmo dottor sattrfe: n.t /ViO a Ibi chc 392 sider, folieret Krafo prim» haofa no ricetiu-yvi fe'I mjø ftn mc; C fo/nj afiettj, 3 loro. Pi m l'cntcoa.dttr i«-no it, ctiicune / s c * » c«o^, foflel Vittiotdiivjiui le Btrcu Ji Dijjh: a((fior ftmol cjjtr iortcfc: CoUoro etjno saomp^nx­tat,chepiouemo fof«ri di lo« tt fi non fofje df&xo,thcfittta tc ,e dclqualff conucilandoii, tOfde Jr<}«Jii« cHc hcbi>c Ld ruituriX del luc^o;t éc trri egli furfr ft j'Otna intt tratc,U tjnrjc cord i, It.'ne tJtto!jn-ttriå pi« ct^io efft'T hio chc di ,E fo^««n«c, che ud«i Urt-bix Jlata qk^Uo,& pia (iri« wwucnvcaa iwi tb«, aloro U Q.v B s t i gtonti a n« i-J&MtmtKaar, contc not nft ratG la natma del oit-o, cHe tjoair^ frrmimo p afprtW l'an'tcourfo; &-ffnandjnot fnrgiuntit ^01 & puiiilce .Percioihc co­g!i diffc'o h«,laijoa] m<*ft­ mc *1 cerchionon ha ftc pni>­ fitmo MJ ruota dift tuttit tro. gaihcadtjlorf &d»cp-l'an« crpio n< ti«e:coG vjuetlo uni« t t c ø yerl'o; pcrchcmcon-- Qtod foUjtt itampton far rudt c-knti »<»3 ha ncptj0cjp«>,n€ bncna lUttudmr haocusrwdj jsmr« ^fmfjndolor prefz & lorHantxggh, firti <06:& dr>poprr taeno poiean pstlarcconDanr«. Ch(al lolca j cam r«, di« i Latj«i duocoHfu,fc noi nol^arjncntc,Ahin?c, pion . Fa comraraooocdjcliotoagiadiatori-Gladjawm crano do furo« giun« a loio, fcrou una r<>» tmu &ntdi fJ'ar.ft<.h;»Kuomt»»t,»«.j«a;i perdar friia alpcpcb ifrsgl a tj utncicorc uccidiuajJ » nco (e»l roo lo faJuaua.Adun^^K tome ijei THeatro s ag^irauauoigJa colJo mfieme col uii« aisdawa ieunprf uolundoh ueri« ,'ui, &% diatoti ctrfi »jotth rre j'a^irauano intornoa Danrc• I c * «-pte nrKawano aJ cmitranoIcmpre intorno. Impero die fi eowe »ion , l^L<^t»uofectdcntf caoto in pcriVna d» Set BruQ.ffcdirnoflrato tjut« A fc;Tf. n>a iortcc Erj^}tl>om*joe({o}itog»miender«rdc}lapalr« fii fpjrtutrtrøotldStMO a connnuaaixntcandate, fe non oole* ftr*»cfOc vid i'iwcoddkbra«:«!.f a<«nogl'aotK-hi molwgtuo oan poi^»a, diede ioTotal for« * l^iuuanh di fa i« tal prda lun ddi'aitroct-l«>i»otf/iino gi»-d'^ ntUte fenti mvacs fi uai lu^o o< cefli*eranotVrmi^p alpct tara itm, Qteth »iifan nvdi prt iton pocte,direflclautfaccu-no »la uog'ia loro, ia^i>a; eta pannitA ugneuanli; 2CCio<}>e qt»ndo eranPfi'fidalioa»ucr-di pariar con Dan«, '«r.?a trai> giedt* aila dtuaiale^e , chc iartc tome ativ!a rdtuo:«;>fuoli potrfT.iob&irgl-dalJe ma-aJica^pre jndar,;ctt.»j{ri«|:eui. 1 ijud'omrdod'an^^rintor« i*;. UndeVrrgiUo . f-iercenr pama« oko nit«>rc paldira«. po ttmmlo, ailtmigiia t t^ufllofpcrtacolo, < K »ta i 'iihn uo C^uciti andaoafio^JtornoalTh^arrnrundictroa rajtit>» ptfan chii'i faitai far al rrrrpodt H> -<';• ne' :<• : ir« éit puaral do!t chernodo}>ott.Ter# abbf»««arerauccflano#ior vantag popolo, H^ua!giuoto^.'».aidaoj'iopi-.thjt, ..r, ^ oocoda pttyb abbratCiati.fi d<;po6d*gua/j,aoano, & peuutetanli, k. bmaa. Etcrano fattida hwomim tom. Onde I j-< < ta h dtman *c«aue«afui »fi rerta ,A'iji tftn ftgnifica ditmdo batrwu &pun dacatnpion.^thr tnn>ban»tor( ediiti fon ddddbnato li, Co»« rorando, »n i tnil nB&di agj;itaf.do^ ^ucficire atu tampo.l aqualfolacomuncmmct cfifudaj. 'anth, robufti fe E*andauano innanvi co" paaij: A j|<«»Ho tiuolgcuaiio fem-fortiKuorotni,Q<.>ffti adununtandacanopnftucj;!»o, c coopiu uarag noaia^gtoa ^u^ldd p»c. fcc^eouo^nimte ctjiaehc nci'huo-giopute'roro^reoitr 1 rfnniKO.Ptetanonudi.per txx.i dat alcu­modqoaJ ptwdcntaie uicio, )i pi« (Ujwai fiponcpcf la ci*-na ptdadi firill'atterJario. ft«n«, perme^lio fdtncciolatlidel piiita^uada 'noaoti ,&oti allaiibtdmc,^»1 collofnrca indic-fer mam »^uandoda cjudlofofi'e in aUun modo tcuuto. Oadc *«>»i tapodoutcla rapro«« , peecbcla raptoot" nt'ujjpt tanra Virg. fcxtwent patru* tdtvowcuapaldliai. ktkiiimji . Alquina uogiiacodprrnxre per tjndloa^i- Po k i l'wat1«« di lacofo tt fi rmfma itfi3Tt, ptrcht rc^aitaadoio poneaa iJ ptf do tod mrmdelo i'a-ara comrr.tjiJerr, L « < o iolio .Soi'o tigoifi-ue ej;U hauca lafiriato laforro»dri(«o. Tvrro cbetiadama il ' & Qua coudcoU» ae raiiW-;o. Uad« djwuicu da, éldipdatauot Dcathv wuia aad^pcrcbcle hame gti han ­ »okitac« af sangens indhold. Denne tekst er bygget op på venstre side af træsnittet. Kapitæler anvendes også som marginaler for at markere, hvad værkets redaktør, Sansovino, har skrevet samt til at gore opmærksom på, hvomår Landinos, henholdsvis Vellutellos kommentar begynder. Endelig bruges kapitæler inde i selve kommentarteksten, nemlig til at fremhæve de ord fra sangteksten, som bliver omtalt. 12? Birgit Sylvander og Bent Rohde Randnoter til fortolkning af teksten kendes fra de ældste Scholier håndskrifter. De benævnes scholier (entalsform scholium, ikke at forveksle med scolium, som betyder drikkevise!). Fra den senere middelalder er disse håndskrifter -'cum glossa' eller 'cum apparatu'-overleveret istort tal. Noterne er ofte skrevet i en afvigende farve blæk. I de første bogtrykkeres bestræbelser på at gøre deres værker ligeså attraktive, som håndskrifterne havde været, udformede de typografisk samspillet mellem noter og hovedtekst efter traditionen fra håndskrifterne. Noterne er,sammen med Dantes tekst, det givne grundlag Bogens typografi for bogens typografi.Og det har også ligget inden for den ram­me, der er sat for stoffets typografiskeorganisation, at noterne skal kunne læses sammen med originalteksten. Man skal ikke være nødt til at blade om i bogen for at finde forklaringen på det, man ikke forstår, med fare for at miste forbindelsen med hovedteksten. Dantes sange er da stillet sammen med værktøjet til deres forståelse på en sådan måde, at der tegnes et levende typografisk billede med smukke fladevirkninger. Fra et opslag til det næste får vi et nyt ogspændende synsindtryk, skabt af de hvide ruder, som forekommer inde i den tospaltede notetekst -og hvori hovedteksten anbringes. Disse ruder veksler hele tiden i højde og i placering på siden, men variationen bliver ikke til uro, for den bygger på det skelet, som udgøres af en konstant bredde på ruderne, af spaltemellemrummet og den blanke linie, som vandret markerer overgange i teksten. Bogtrykker Nicolinos forsyning af store begyndelsesbog­staver har været mangelfuld, og det hindrer ham i at anvende dem ien ensartet størrelse. Man kan finde andre kritiske punkter til støtte for Updikes ringeagt for denne bog. Titelbladet er uskønt og domineres af et voluminøst portræt af Dante. Den usædvanlig store næse, som kunstneren har forsynet portrættet med, giver italienske Dante-forskere anledning til at betegne denne udgave og dens kopier fra 1578 og 1596 edizioni del Gran Naso. Disse indvendinger kan dog ikke formindske vor beundring for, hvorledes normalsidens typografi adskiller de enkelte stofområder, så vi let kan finde det, vi skal bruge, uden at øjetskal gørefor store spring. Det forsøger vi at dokumen­tere i teksten til omstående illustration, der viser et opslag med begyndelsen til 16. sang af Inferno. Dante con gran naso Fransk indflydelse præger det italienske bogtryk på denne tid. Det ses af den kursive skrift, som Dantes sange er sat med. Det er en af Granjons kursive skrifter, anvendt første gang i Lyon, 1554. Den adskiller sig på flere måder fra kursiven, som Aldus Manutius og Arrighi anvendte i første halvdel af det 16. århundrede, for eksempel hælder den mere end den italienske cancellaresca-kursiv. De franske bogtrykkere i Lyon og Paris var hurtige til at kopiere den italienske kursiv, men skriftens levetid blev kort. Da Robert Granjon omkring 1540 begyndte at fremstille kur­ sive skrifter var det stilen i disse, dersammen med Garamonds antikva kom til at præge den europæiske bogtrykkunst i næsten 200 år. Den engelske skrifthistoriker A.F.Johnson opregner 14 kursive skrifter, som Granjon har skåret. Den, som vi kan betragte i Nicolinos bog, er anvendt forste gang i Lyon i 1554. Plantin i Antwerpen trykte med den i 1577, og den blev også brugt af Andre Wechel i Frankfurt. Den findes på et Berner- Egenolff skriftprøveblad fra 1592,og endelig erden i 1600-tallet vist på et nederlandsk skriftprøveblad fra skriftstøberiet Voskens. Efter at have konsulteret standardværkerne over det 15. og 16. århundredes bogillustration kan vi med nogenlunde sikker­hed fastslå, at de 96 træsnit, som bogen er illustreret med, er anvendt første gang i en Dante-udgave fra 1544, trykt af Fran­cesco Marcolini, samt at serien ikke har været anvendt i tiden mellem de to udgaver. Træsnittene er ikke signerede, og hvem der har leveret tegningerne og skåret de originale stokke må stå uoplyst hen. Illustrationerne er udført i en rutineret skraveringsteknik, som ikke giver anledning til at fremhæve dem for kunstnerisk kvalitet. Det,som gør dem interessante, er deres strenge 'pro­grammering', som nærmer sig den systematik, der ligger til grund for moderne design. Træsnittene er med få undtagelser dannet i en cirkel, indskrevet i et rektangel. Placeringen er den samme, nemlig i begyndelsen af hver sang, med få undtagelser. Man kan ikke hævde, at der er megen originalitet i Nicolinos typografi. Han er blot een blandt mange, der anvender Gran-jons kursiv. Illustrationsmaterialet har han overtaget fra Marcolini. Hans måde at stille kommentarsats sammen med hovedtekst er inspireret af håndskrifttraditionen. Men der Granjons kursiv Træsnittene Funktion 0g æstetik Birgit Sylvander og Bent Rohde ligger idenne tradition en erkendelse af,at bogerikke blot skulle være smukke. Deskulle også fungere hensigtsmæssigt. I vort eget århundredes maskinelle fremstilling af satslinier Inspiration i bly finder vi sjældent eksempler på en typografi, som svarer /or mit'den til Nicolinos opbygning af mange forskellige former for tekst på sammeside. Det er begrundet i rationelle tekniske årsager og i tidens stil. Med udviklingen af filmsats vil afstanden til den enkle hånd­satsteknik, Nicolino betjente sig af, blive mindre. Begge former for satsfremstilling er karakteriseret vedstor elasticitet i måden man kan arrangere stoffet på. Under disse ensartede betingelser vil der måske kunne hentes inspiration fra Nicolinos måde at løse sin opgave på.