Impressa littera venetiana NICOLAS JENSON OG HANS SKRIFT AF EJNAR PHILIP Med baggrund i den gennemgående ringe kvalitet, som prægede bogtrykket islutningen af forrige århundrede, er det naturligt, at det tidlige italienske bogtryk kunne virke betagende på tidens bogelskere, og at navnlig Nicolas Jensons bøgerog hans skrift blev kilden til inspiration for bog-og skriftkunstnere. Det er historie, men det kan være værd at minde om det foredrag, som xylografen Emery Walker holdt i 1888 om inku­nabeltidens italienske bogtryk. Foredraget blev den direkte anledning til, at William Morris oprettede sin Kelmscott Press med Emery Walker som rådgiver, og med Nicolas Jensons skrift som model til pressens første skrift, The Golden Type. Det var i 1891, og i årene derefter blev Jensonsskrift genstand for kopieringca. 14-15 gange. Walker havde selv ansvaret for skriften til hans og Cobden-Sandersons Doves Press (1900), og for Jenson Antikva, som blev skåret til grev Harry Kesslers Granach Presse (1925). For at forstå, hvad det er ved Jensons skrift, der i den grad har fascineret en nyere tids bogelskere, er det ikke nok at hen­vise til, at derså at sige kun fandtes ringe skrifter på markedet, for selv med mindre godeskrifter er der nu og da lavet smukke bøger. Heller ikke til den omstændighed, at Jenson måtte indtage den centrale plads i Walkers foredrag. Forklaringen kan for William Morris' vedkommende findes i en tempera­mentsfuld reaktion imod det lyse og anæmiske, som med de spinkle skrifter og det glittede papir prægede tidens bøger. Vi må vide noget om Jenson, om hans baggrund og om de betingelser, hvorunder han virkede.Jenson blev født iSomme­voir i Frankrig omkring 1420. Han var udlært som gravør ved Mønten i Tours og virkede som mester der, da kong Charles vn i 1458 beordrede ham til Mainz for at fremskaffe underretning om den nye, mystiske kunst at trykke bøger. Et tidligt eksempel på industrispionage. Kongen døde i 1461, og hans søn og efterfølger, Louis xi, delte mildt sagt ikke faderens interesser. Det ligger derfor nær at antage, at Jenson ikke vendte tilbage til Frankrig, ellers MONUMENTA TYPOGRAPHICA I Se noten side 28 Jensons baggrund Forside-planchen er kolumnen fra Ensebius-hogen gengivet i hel størrel­se. Se billedteksten på side 3. 1968 / Ejnar Philip havde vi sikkert vidst noget om hans virksomhed der. Formo­ dentlig drog han sammen med sine kammerater fra Mainz, brødrene Johann og Vendelin da Spira, Peter Ugelheimer og andre til Italien, hvor roligere forhold og et særdeles gunstigt økonomisk og åndeligt klima skabte grobund for deres virke­ trang. Brødrene da Spira slog sig ned i Venezia, som var ind­ faldsporten over Brennerpasset til Norditalien, og som i kraft af sin beliggenhed ved Adriaterhavet rummede rige handels­ huse. Vi kan, som vi skal se, beklage, at Venezia og ikke Firenze kom til at huse deres virksomhed. De begyndtei 1465 at trykke og udgive bøger, og det harsandsynligheden forsig, atJenson skar stemplerne til deres skrifter og derigennem erhvervede sig det mesterskab, som præger hans egen skrift. Håndværket omfattede skæring af stempler,støbning af skrift, sætning og trykning af bøger samt forlagsvirksomhed. For disse første udøvere af en ny kunst har de sidste to led i pro­ cessen: trykning af et vilkårligt antal identiske eksemplarer og salget af dem, været det væsentlige, det var derved det adskilte sig fra den traditionelle fremstillingsmåde: afskrivning i hånden. Nicolas Jenson begyndte sin virksomhed i Venezia i 1470, og i tiåret indtil hans død i 1480 nåede han at udsende ca. 150 bøger, hvisforfattere nogenlundeligeligt fordelte sig imellem kirkefædrene og klassikerne. Det er almindeligt anerkendt, og med rette, at hans bøger vurderet af sin samtid repræsenterer et højdepunkt i bogtrykkets historie. Også hans samtid vurderede dem højt. Hans produktion var af et efter forholdene anseeligt omfang, og hans høje velynder, pave Sixtus iv, tildelte ham i 1475 en grevetitel. Det var som hædret gæst ved pavehoffet og ikke som en ubetydelig vasal han døde i Rom i 1480. Hans testamente,som findes i Venezias byarkiv, vidner om, at han var en velstående mand med god orden i sine sager. Det giver den interessante oplysning, at han uden veder­lag testamenteredestemplerneogmatricerne tilsin skrift til sin kæreste ven Peter Ugelheimer fra Mainz, et bevis på, at Jenson selv var klar over skriftens værdi. Som håndværk betragtet er Jensons bøger noget enestående. Der er i dem et velovervejet samspil imellem den lidt sprøde og karakterfulde skrift og den stramme typografi. Kolumnerne er placeret på papirfladen,således at opslaget danneren helhed. Marginforholdene er fine, og satsen danner en fast blok. Man delte ikke teksten op ismåafsnit, og kun ved kapitler eller Impressa littera veneticma abfqj matcna(^ccj faccrc.Tnancfc multo difl'imiha dicerc.Prouidctu cmm féperhormum artibus macenåfubucit.HxcaducrTus illos ruffjaic;qquoniiimfibilis ccrra iformifcj;dicitaccirco mstcnipnma no gcniti cxiftimariit.HxcOngcnes.Philo autlud^us dchacqiixflK one fic fcnpfit.Dequancateaucfubflitix utru tactafit diccdueft ad formanoncuniuerfi ta'tam matenidcucrcalTe ucnec fuperfluerfl«:ncc deficerflCiabfurdu ci'mc hunc ucl illuartihcé diligctifficdc quannute marena: fuffiaéns prxapucin prcaofamatcna (puidcre:deu ueroqui numeros 6C mcafura oium nou;cmimedc boc^puidiHc.Aufim igitur cxclamare nccplun ncc paunonmacciia adcrcationc miidiopusfuif-' fc.Nd cimitcger cxofbus pribusmuduscilv3c fi no afuffioén matcna c(Tct formatusrScdquu pnjdcns^pnuartifias ficanteaq 'ccrpicfuf' fiactii maten*fprpiccrc:homo qdémorralis crrarcpot.utnonunqdc^ fiaéti maten«addicaméta quxratrndnun^ablationcm ariipcrflucrc. Deus uerocui mhil dccft:qq{ oia potad unguéfutiiaete.pduxit hyle: Sedqcauillan uolutargumétimulnplicåt:quero philofophan uciv tate rc^tcotenn fut.HxcctiiPhilo.Maxio ucroiTigmapudchnfliaos uiro hberqdidc matcna fenptuscft:undc nonullamihi fumédae(Te uidco adcxqfitiquarfliois dccifioné.Credoinqc tequoq?ipum uidere duo nogcfta fimulclTc no po(Te:quis lilud addidifh alteriiex duobus nccenanu uiden autfcparatu clTedetiamatena autcoiudtum .Si igit comncfl jefTe qda uolucntdiccrc:Linu non genitudic&.Na' ficoiucfta fimul futduo nogenita clfenon polTur:Sedlicut cofcqiiéfcrdiamus una tégcnitihofemeflemulrispnbuscofhtuturficnecelTcéfinonefl fcparatusamatenadeus;unu nogenittidiccreifin uero fcparatu quis dicflCmecefTe cricahquod itcrcos clTcdifcnmcn quodifTcparéturrnon em* potaliud abaho difUrcinifi cernuquoddi fit quodiflarc dicunt'. Illud aucultenus^p^rcdit'.Ni fitnadabunt'igcnriarfimiliterde ipfis quxri:& fi comundlaqsdic&ifupenotc referi r6nc:finuero fcparata: quartii necciTanoitroducS(::qux fcparanocfficit.Scdillud forfiqfpii cogitabit:ncc fcparatucfTcdcu amatena:ncc rurius c6iun(flu:fed clTe m matcnaueluciloco &: matcnain deo tanq connnt;s:Entergo ama tenaarcufcnptus deus;quuq7 ipfai Oabilitate fuahue atqj illucterac' ipfc quoqj mutabilisent.Prxccrea fimatcna iformisfuic:omara utro formis admellus adcomuuurdeus quoqjcrat mrelocoq; iformi.Ad hxc irerrogada éutru deus replebat mateni;an in ptcaliqua marcnx fuirma fif parte fjit minormulto q matcna é:fitoti replebatquo ci trilmutido fcrmauir^ncccfTccim éaut c6tTa(flu illudformane;quod fui cdrradhoeuacuu fuitrcli(flu:auc fcquoq? ipfumuna cum matcna Eusebius: De Prae­paratione Evange­lica,fra hvilken denne side er taget, er en af Jensons tidligste bøger. Venezia 1470. Den er et smukt eksempel på den rene typografi, som prægede hele Jensons produktion. Papirformatet er ca. 22x33 cm. hovedafsnit er der en blank linies plads. Fremhævelser i satsen forekom så godt som aldrig, kursiven blev først skåret omkring 1500 til Aldus Manutius' små klassiker-udgaver. Noter eller marginaler forstyrrede ikke satsbilledet, og overskrifterne var jævne rækker af skriftens store bogstaver. Linieafstanden var bestemt af bogstavernes over-og underlængder, d, p osv. Og endnu en ikke uvæsentlig ting: sproget var latin, som med de mange a, o, m, n osv. giveren dejlig rolig sats. Der er noget selvbevidst, næsten arkitektonisk monumentalt over Jensonsbøger, som kan undre en, når man tænker på, at 1968 3 Ej7jar Philip kunsten var så ny, at der dårligt kan tales om en tradition. Forklaringen er ligetil. I alle de væsentlige detaljer har Jenson holdt sig til den praksis, der var vedtaget for de samtidige håndskrifter, som dette nye skulle konkurrere med. Det er traditionen fra håndskrifterne, han som en naturlig ting har overtaget. Men der var en afgørende forskel imellem den skrevne og den trykte bog. I en dygtig kalligrafs hånd kunne den rigtigt skårne kalkunpen give de enkelte bogstaver en skarphed og kontrast imellem hår-og grundstreger, som det,med det primi­ tive værktøj man rådedeover, var umuligt at give trykskriften, ligesom det med den simple trykteknik og indfarvning og det grove, håndgjorte papir slet ikke lod sig gøre at arbejde med så eksakte skrifter. Og endnu en væsentlig forskel: kalligrafen arbejdede frit. Hans skrift havde en vedtaget norm for de enkelte bogstavers udseende inden forde forskellige kategorier af litteratur, men ligegyldigt hvor streng en disciplin han på­ lagde sig selv, ville hans personlighed og temperament robe sig i fine næsten umærkelige detaljer, i bogstavernes afslutninger, stammernes længde, i ubetydelige hældningsvinkler, i sammen­ kædning af bogstaverne osv. Jensons skrift har bevaret en samtidig håndskriftsgrundtræk, men i stiliseret form.Kontrasten imellem hår-og grundstreger er væsentlig ringere end i håndskrift, og de enkelte bogstaver er ikke fuldkomne; men forholdet imellem bogstavernes indre lysrum, f.eks. i: e, c, n,m, b,d ogh, og bogstavernes indbyrdes afstand sat sammen til ord og linier er nøje afvejet. Det er denne for enhver skrift så vigtige afbalancering i forbindelse med de enkelte bogstavers unøjagtighed, der skaber det fine, levende satsbillede. Jenson har forstået betydningen af skriftens ensartethed i massevirkning og bevidst stræbt imod at opnå den, det er hans store fortjeneste. Skriften har været anerkendt som norm lige siden Jenson skar den, den gjorde hans by Venezia berømt og førte til beteg­nelsen Impressa littera veneticma. Den stærke interesse for skriften i første fjerdedel af dette århundrede, som de mange kopier var udtryk for, gav denstore, nu afdøde skrifthistoriker Stanley Morison anledning til at rejse spørgsmålet, om Jensons skrift nu også kunne siges at være det ideelle forbillede. Han lægger ikke skjul på sin beundring for skriften. Han anerkender Jensons fortjeneste Den skrevne og den trykte bog Bogtrykket gør Venezia berømt hnpressa littera venetiana som skaberen af det første rene antikvasnit, men han tager et ikke uvæsentligt forbehold: versalernes højde i forhold til overlængderne på de små bogstaver. Skrivekunsten havde i et halvt århundrede været inde i en Kalligraferne i bemærkelsesværdig udvikling. De italienske kalligrafers dyg-Firenze tighed var forudsætningen for, at den humanistiske antikva kunne tage føringen i denne afgørende periode, da bogtrykket nåede til Italien.Skriften varrendyrket i florentinske skoler,som blev grundlagt i første fjerdedel af århundredet af de berømte humanister og kalligrafer Niccolo de Niccoli (1363-1437) og Poggio Bracciolini (1380-1459), ogden nåede nu i konkurrence med den nye kunst et højdepunkt, som aldrig før eller senere er overgået. Firenze, Cimabues og Giottos by, var det kul­turelle center. Her havde den berømte boghandler Vespasiano da Bisticcisit værksted med enstab af de dygtigste kalligrafer, illuminatorer og miniaturemalere. Han var storleverandør til mægtige samlere som Lorenzo Medici, hertug Federigo Monte­feltro af Urbino ogtil Ferdinand af Aragonien. Om den sidstes pragtbibliotek udtalte han efter at have lovprist dets samling af kostelige manuskripter, at det ikke rummede én trykt bog, for den ville have følt sig ussel i detteselskab. Det forhold, at indstillingen til bogtrykket netop i Firenze var så køligt, må vi efter Stanley Morisons mening beklage. Her sad de dygtigste kalligrafer som Antonio Sinibaldi, Pietro Strozzi og mange flere, Vespasiano var selv en fremragende kalligraf. De havde ­bevaret traditionen helt tilbage til den karolingiske skrift: at versalerne skulle være synligt lavere end overlængderne på de små bogstaver. I Jensons skrift er dette desværre ikke tilfældet. Kan vi derfor ikke, som Jensons kompagnon og efterfølger Herbort, i forbindelse med en bogfortegnelse han udsendte i 1482, strække os helt så langt som til at tilskrive skriften gud­dommelig inspiration, så fortjener Jensons værk dog, også med Stanley Morisons forbehold, vor udelte beundring, som også kan udstrækkes til staden Venezia, der i modsætning til konservatismens højborg Firenze, anede de store muligheder, den nye kunst indebar og gavmildt støttede den, således at blandt mange andre brødrene da Spira, Nicolas Jenson, Erhardt Ratdolt og Aldus Manutiusfik mulighed for at præge udviklingen.