Polsk bogillustration ET LED I EN KUNSTNERISK OPDRAGELSE AF DANUTA WROBLEWSKA Bogillustration er en anerkendt og meget karakteristisk side af Polens dagligliv. Den ligger på linie med plakatkunst,scenografi og kunsthåndværk, tre kunstarter, som med deres klare indivi­dualitet er let genkendelige på det internationale marked. For en mere detaljeret præsentation vil det være gavnligt at overveje et par spørgsmål: Hvilken teoretisk baggrund har »den polske illustrationsskole«? Hvilken betydning har denne kunst forlandet idag? Oghvorledes står den i sammenligning med det øvrige Europa? Med bogillustration mener jeg ikke blot billeder i bogen, men også omslaget, ja alle de medkomponentersom skal til for at skabe bogens helhed. Man kan ikke begrænse sig alene til en analyse af det rent illustrative billedsprog;desuden bliver denne metode også sjældnere på grund af de forandringer,der foregår med hele begrebet bogillustration. Men emnet er umådeligt, og jeg må forbeholde mig en vis ret til skematisering, den er desværre uundgåelig. Først og fremmest må vi klargøre os to vidt forskellige for­hold: illustrationskunstens baggrund og dens sociale betydning. I Polen har illustrationskunsten -eller rettere sagt hele den Den kunstneriske kunstneriske praksis på bogens område -været præget af den baggrund såkaldte frie kunst, af malere og grafikere, som er gået meget utraditionelle veje. Derfor vil man bedre kunne forstå, at der kan være tale om noget varmfølt og levende i modsætning til den rationelle, typografiske linie. I polsk illustration arbejder billedets struktur yderst subjektivt sammen med bogsidens typografiske atmosfære, styret af den grafiske kunstners meget personlige intentioner. Og for visse arbejders vedkommende er han endda enslags medforfatter,der harsin væsentlige andel i bogens tilblivelse. En bog skal læsesog ses. Den ene aktivitet støtter den anden. Mellemkrigsårene fra 1918-39 tegner sig som en typografisk avant-garde tid med illustrationer i xylografisk teknik. Efter sidste verdenskrig kom malerne imidlertid til og begge tradi­tioner videreføres idag. Men som på plakatområdet er det malerne, der dominerer. De kom med farvesans og handlefrihed, de bragte nye tendenser til blomstring i malerkunsten, og dette smittede igen af på dem,der havdespecialiseret sig i grafik. En sammenblanding af disse områder er os ikke længere fremmed. Den endelige konsolidering af stilen blev yderligere befordret af en vis distance eller reserverthed, for ikke at sige isolation over for strømningerne i europæisk grafik. Denne adskillelse ansporede stærkt til at finde vort ståsted. Og da isolationen blev ophævet stod vi faktisk på lige fod med vore kolleger ude i verden. Men det skal også indrømmes, at en til tider søgt opfindsomhed kan dominere. Den extensive aktivitet i malerkunsten i disse efterkrigsår fandt desværreikke en tilsvarendemodvægt på det typografiske område. Polen har i de seneste årtier kun frembragt tre trykskrifter, og undervisningen på kunsthåndværkerskoler og akademier i disse discipliner er langt fra ideel. Vore grafikere er derfor ikke særligt følsomme over for skriften og dens karakter. Så Jan Tschicholds påstand om, at en periodes ansigt afspejler sig i denstypografi, kan idette tilfælde ikke bekræftes med mange eksempler. Men der er undtagelser. Maria Newnann-Hiszpanska til venstre og Waclaw Waskowski til højre viser eksempler på den gamle træ­snitskole, som blomstrede i mellemkrigsårene. Se side 10. Boger er billige og let tilgængelige i Polen. Selvfølgelig er Den sociale der ikke tale om luksusudgaver, som gør brug af de sidste, betydning tekniske fremskridt. Der anvendes meget enkle reproduktions­metoder, og bøgerne trykkes i store oplag. Men selv en bog, som ikke kostermere end en gennemsnits-biografbillet eller fire ture med en sporvogn, kan have en karakterfuld, kunstne­risk virkning. Det gælder f.eks. den billigste børnebogsserie. Bortset fra statstilskud er der endnu en faktor, som opmuntrer til uafhængige, grafiske eksperimenter: forlagenes ikke­kommercielle karakter. De fleste bog-designere arbejder ikke som ansatte,men på free-lance basis,og har her mulighed for at opretholde og konsolidere deres egen stil og den retning, de vil give deres eksperimenter. Som helhed må man sige, at polsk bogillustration forsøger at tale vor tids sprog; et sandt, nutidigt sprog; samtidig med at den har bevaret sin egenart i form og stil. Den ligger langt fra det køligt intellektuelle, snarere viser den dybe glimt fra folke­kunsten, parret med metaforer og med tilføjelse af surrealistiske associationer. Men dette er ikke helesandheden. Billedet er ved at skifte. Illustrationens rolle bevæger sig stadigmere bort fra stillingen som ornamentalt supplement til rollen som den faktor, omkring hvilken bogens øvrige dele skal dreje. Og samtidig forventesdet ikke længere, at illustrationen skal bevare sin tidligere informative, fortællende karakter. Livets realiteter genspejles til overflod i hverdagens påtrængende billeder i fotografi, film og tv. Derfor må illustrationen mere og mere blive en plastisk intrige, som gør krav både på beskuerens intelligens og følelse. Og ved fuldt at udnytte vor tids nye muligheder skabes et gunstigt klima for fantasiens udvikling. Illustrationskunsten kan derved opnå status som en uofficiel ABC i maleri, et endnu ikke anerkendt kompendium i kunst­torståelse, tilgængelig for enhver fra børnehavestadiet og opefter.Vor tids kunst kræver en sådan introduktion,og polske bøger besidder i høj grad denne pædagogiske værdi. Hovedcentret for polsk illustration ligger i Warszawa, som omfatter de største forlagog betydende kunstnergrupper, men også Krakow har en væsentlig produktion. I Katowice frem­stilles bøger, der tydeligt præges af en særlig atmosfære, mens det for de fleste andre byers vedkommende er vanskeligt at fremhæve individuelle træk. Selv om de vigtigste forlag i Polen forståeligt nok er ivrige & i. efter atsætte deres let genkendelige præg på produktionen, gor man ikke af den grund brug af faste og stive regler for at standardisere bøgernes grafiske udformning. Man må tvært­imod sige, at der hersker en udstrakt frihed, kun reguleret af de kategorier, som bøgerne naturligt kan inddeles i. Bøger for ungdommen er stærkere og mere iøjnefaldende end de klassiske værker, der er mådeholdendei deres stil. Nutidig litteratur gor megen brug af det grafiske eksperiment. Nøglen til klassifice­ring ligger derfor ikke så meget hos forlagene, som i bøgernes indhold. Centrum for polsk forlagsverden er som sagt Warszawa, berømt for sit temperament,sin beslutsomhed ogsans for humor, foruden dets indbyggeres mod.Alle disse egenskabergenspejles i bogudgivelserne, hvad enten det drejer sig om børne-eller voksenbøger. Og hvor langt rækker den grafiske kunst så? Ret langt, selv om den stadig er utilstrækkeligset fra grafikerens synspunkt. Den overvejende del af illustrerede bøger udgives for børn, væsentligst af de to forlag Nasza ksiegarnia og Ruch. Bøger for teenagers udgivet af Iskry og for voksne af bl. a. Panstwoivy Instytut Wydawniczy, Czytelnik og Ksiazka i Wiedza gives To prøver på tillem­pet folkloristisk træsnitteknik med forholdsvis bagud­rettet tendens. Til venstre Adam Kilian, til højre Zenon Januszewski. Se næste side. Forlagene i Warszawa normalt kun en attraktiv ydre form, det er den fremherskende praksis. Men mellem disse to kategorier findes bind med poesi, særlige litterære udgivelser og serier, jubilæumsbøger osv. Sådanne boger bliver betroet til kunstnere og grafikere. Den mestiøjnefaldende eksponent forden grafiske kunst er naturligvis smudsomslaget, der som regel beskytter et helshirtingsbind. Disse omslags midlertidige nyttekarakter er efterhånden totalt forandret; de er nu ofte så strålende tegnet, at køberne fristes til at samledem på grund af deres egenværdi, meget mere end bøgernes indhold måske frister til. Efterhånden findes der kun få grafikere, som udelukkende illustrerer uden at have med hele bogens form ogfærdiggørelse at gøre. Den yngregeneration haroverbevist forlæggerneom, at man skylder bogens helhed respekt; men det sker også, at illustratoren samarbejder med en særlig designereller typograf om sats og bind. Set på baggrund af andre kunstgrene er illustrationskunsten i stadig stigende aktivitet. Det er et populært og skattet arbejds­område, hvor man har muligheder for at udnytte ideer og eksperimenter. Mangegrafikere føler sig derfor tillokket, men hertil kommer som nævnt malere og endda arkitekter. Jeg skal forsøge at karakterisere et par linier i arbejdet. De dækker ikke alt (der er ca. 100grafiske kunstnere med speciale på dette område alene i Warszawa), men påpeger de mest karakteristiske tendenser. Den gamle træsnitskole,som blomstrede i mellemkrigsårene, er i dag bedst repræsenteret af Maria Neumarm-Hiszpanska og Waclaw Waskowski. Deres gennemarbejdede illustrationer i lille formatsynes at mangle udsigter for fremtiden. De benyttes hovedsageligt i forbindelse med litterære klassikere. Andre kunstnere arbejder i en mere folkloristisk form, men også med en mere bagudrettet tendens: Adam Kilian, Michal Bylina, Zbigniew Rychlicki og Zenon Januszewski, hver dog med sin meget specielle form.Man kan blot sammenligne den levende, landsbyagtige stemning hosKilian med Januszewskis raffine­rede udtryk, hvor alt hvad der bliver tilbage af forgængerne er den måde, hvorpå linierne bruges til opbygning af flade planer. En lidt gammeldags elegancemøder vi i Antoni U?iiechowskis kompositioner. Et grundlag af solid tegneteknik ligger også bag Jan Szancers, Olga Siemaszkos og Jerzy Srokowskis JWtIW/V Øomo^cé arbejder. Deres illustrative kunst danner bro mellem fortid og nutid. Den nye generation har gjort tegning til en leg, hvilket dog ikke er ensbetydende med, at de ikke kan tegne. Et ekstremt eksempel er Bohdan Butenko med sin næsten tegneserieagtige form og skødesløse kalligrafi. Henryk Tomaszewskis udtryks­form er ligeledes uhøjtidelig; han vender op og ned på det hele, hans bøger er fulde af gags, en slags visuel happening. Roynan Cieslewicz harsamme fantasi, men et anstrøg af hjemve efter jugend-stilen, forenet med den nyeste fotomontage­teknik. Hans arbejder ses også i Vogne og Elle.Han har desuden en lang række strålende plakater bag sig og har på en eller anden måde evnet at forvandle plakatens klare billedindhold til bogillustration. Men det nærmeste forhold mellem illustra­tion og plakat finder man i Jan Mlodozeniecs arbejder. Her skabes en syntese af det illustrative og klart afgrænsede farve­flader. Han forener de store malertraditioner med sans for det typografiske, men gør det på en personlig, uafhængig måde. Han er lunefuld, intuitiv, isoleret som kunstner, måske mere kalligraf end typograf. Han er maleren i trykningens rige. Han sprænger det illustrativt fortællende ud i en mængde »tætte« elementer i samarbejde med BozenaTruchankowskaog Wieslaiv Den folkelige tradi­tion bragt på en nutidig form. Til venstre tegning med glade farver af Michal Bylina. Til højre et bogomslag af Zbigniew Rychlicki holdt i mere dæm­pede toner. Begge fra børnebogsforla­get Nasza Ksiegarnia. IIKOWU. IMXUMA. CLoXA. DFiT, a vAwfr ooir mn I' 4 '"vi / ;-;vXw_ Dlfl DUZVOH ilUAtVOH^ Titelblad i sort af parret Bozena Truchanowska og Wieslaw Majchrzak. Forlaget Nasza Ksiegarnia. Herunder; Til venstre bogomslag af Andrzej Heidrich, som formår at skabe en afbalanceret syntese af skrift og illustration. Farverne i de to øverste linier er klar grøn og blå. Til højre omslagstegning af Jan Samuel Miklaszewski, hvis diskrete stil understreges af titellinien i i dæmpet blå. Begge bøger fra Czytelnik. aiioin Polsk bogillustration «*} Mys^ Arfaib cnU Ohli/Ujc ip, V'1' C/y •;»> i Sijwychji Dør Mond am Abendhimm^ steht aJs Sichel kiar und acharf, empiri timer Thomas geht tr Wasser bolendaf* Oer ^ui>t fn> Biidie »ii ured $<^aut ersc»t"oc^?n hm aa -øqr dc>ch wfrW^ch, seht nur t^er def Mo^o .n VVøsser dnn, Erregt sprmgt ons^r Thomas hatm, erzahlt. v»as (hm gte&cHeh n - Ac> T^omh t Au sPap er rtac^st du dtr a.n Boot mit emarr. Seoet, aua Stretchhoizern und e.ntqen Erbsc^ eirs Mamichen Aus Watte und zwei Steckn^dein ba^teist du einer Hund Der Hund arr Steuer — Wenn es tlann regnet und eine groi^e Pfutze entstardcn iet. laftf du dem Boot n>t dem Wimnchen und dem Hund schwun­men Des Manncben karm*r du Kaspar nennen, wenc) dir der Name gefaUt Wie «&er herftt d^r Hund? Tre opslag fra bomeboger udgivet af Nasza Ksiegarnia. Øverst en havfrue på dybblå baggrund af Antoni Boratynski. r-i w J"Vv -Mil Herover: En akvarelagtig teknik baseret på mere naturalistiske studier. Kunstneren er Janusz Grabianski. Josef Wilkons fisk til højre herfor er i brunlige toner med blå prikker. Havfruen er orange. Et meget typisk eksempel på det frie temperaments udfoldelse. 1968 15 P R Z YGODA P IE RWSZ A Kapitan, poslyszawszy tnoja odpowiedz.rzekl" przygladajac mi sieuwaznie -Mowili mi nicraz moi marynarze.zeDia -bly Morskie umieja czytac i pisac.Nie wicrzylem dotychczast}-m opowiadaniom Teraz jcdnak przekonywamsienaocznie.iz twicrdzenia moich marynarzy by-ty praw­-dziwc. Bylbym ci niezmiernie wdzujczny, gdybys mi pozwolit ten list przeczytac, o ile ma si^ rozumiec zawiera on jakichs lajemnic osobistych. — Ch^tnie zaspokoj^ tw^ riekawoåc, kapitanie — odrzeklem pu­daj^c mu list. — List ten przyniosla mi w pysku Ryba Latajqca, gdym siedzial przy otwartym oknie mego palacu. Kapitan przeczytal list i zawolal jednego z najstarszych mary­ narzy. tilnærmelse til maleriet, artistisk i hver fiber, til tider på grænsen til overdreven æstetiseren. Her må man fremhæve navne som Janusz Grabianski,Ant072i Boratynski og Josef Wilkon. Deres akvareller er baseret på naturstudiet, men de benytter det kun som stimulans. Boratynski og Wilkon går her meget langt, førstnævnte i sine tykt pålagte temperamalerier, sidstnævnte skjuler et uvurderligt kunstnerisk materiale under en tilsyne­ladende nonchalance. Genstande og figurer mister deres betyd­ning, det fortællende blivermindre afgørende. Illustrationerne indvirker på læseren som synet af juvelerarbejder. Ingen af disse kunstnere tænker primært i bogens grafiske komposition, de ledes af et behov for at male. Den mest interessante kombi­nation af maleri og lay-out skabes imidlertid i disse år af Janusz Stanny og Andrzej Strumillo. De har begge en uomtvistelig flair for at disponere deres bøger, så helheden bliver fængs­lende og æstetisk; form og indhold går op i en helhed. Det er heller ikke uden betydning, at disse kunstnere begge er skrivende, og således sersåvel ordet som billedet-og de formår livligt og alsidigt at omstille sig til forskelligartede opgaver. Men bogen behover ikke altid at indeholde illustrationer for at glæde øjet. I selve bogens arkitektur kan ligge materielle og Tekstside og planche fra Sindbad Søfareren illustreret af Janusz Stanny. Teksten omkring træ­snittet er kalligra­feret af kunstneren selv. Planchen, som er trykt i offset, er i blege, raffinerede farvetoner, samlet om en lys gul baggrund. Forlaget Czytelnik. grafiske værdier. Flere grafikere har formået at give udtryk for dette: Stanislaw Zmnecznik, Wojciech Sainecznik (dod 1967), Josef Mroszczak og Julian Palka arbejder alle meget mobilt på grænselinien mellem forskellige kunstarter. Men en særlig plads må reserveres Leo?i Urbanski, den eneste typograf af oprindelse. Han er både praktiker, eksperimentator, kalli­ graf og historiker. Hans lay-out er præcist som et stykke guld­ smedearbejde og viser et klassisk arsenal af udtryksmidler, karakteristisk ved sin sans for balance. Urbanski undgår illustrationen og formgiver sine bogsider, så de har tilstrække­ ligt grafisk udtryk i sigselv. Den eneste udsmykning kan være det typografiske ornament, som han har genindført efter et 200-årigt fravær. Lad mig slutte denne præsentation med en kort karakteristik af forlagscentrene uden for Warszawa. I Krakow findes to store forlag, Wydawnictwo Literackie og Wydanictwo Muzyczne, som i årenes løb har arbejdet sig frem til deres egen stil, der i modsætning til Warszawas ofte udspringer af surrealismen. Daniel Alroz' kølige tegninger og Kazimierz Mikulskis rolige, udtryksfulde kompositioner er her toneangivende. Som regel sker der kun lidt på titelblade og smudsomslag, der er beher­skede og udtrykker en vis reserverthed. Det surrealistiske anstrøg kommer særligt til orde i omslagene til node-publika­tioner, fortolket af Bozena Rogowska. Hendes grafiske arbejder er meget typiske for Krakow, selv om de ikke er enerådende. Også her finder man en klassisk, typografisk skoleunder indtryk af Witold Chomicz. En ren bogarkitektur dyrkes også af I Dzyri. dzyn dzwonek w siepie ... B dzwom, o 10 szkotq B tabun koni. " o za szkotq t tecq piaki. Forlagene i Krakow Andrsej Strumillo har stor evne til at kombinere sit male­ riske talent med en typografisk form­givning. Bjergene på højresiden er røde, plaketten til venstre er blå med rod kant. Solen fremstår i okker toner. Forlaget Ruch. To ci kroj nie byie jaki! Skwarno tufaj, nic nie rosnie, promien Wadzie siq ukoénie, owce ktadq si> na ziemi, yszord kosmsk To bogomslag, der er repræsentative for Krakow. Til venstre af Daniel Mroz. Farverne er lys blå kjole, violet gulv samt gulbrunt bånd forneden, resten i sort. Til højre et arbejde af Zofia Darowska. Kun et par af de mindre flader står frem i farve, rødt og violet. Forlaget Wydawnictwo Literackie. Polens forende typo­grafiske tilrettelæg­ »» WilUama shakespeart'a Sonet ger hedder Leon Sli> Trzydsiesly Urbanski. Her er titelblad og tekst­side fra et konkur­ Picru jt) imadf, /c it ciaU, renceforslag til Wtoty rmy pant ct.iniytH aruUm n. tmf. Snam rorf '•w/a. r. zkatlaum fivmu Shakespeares sonet­ / ut tlaieks pnyjtimujsT* zoome, Sti ki&n oddech pam mojq dmrxy. ter. Ordet Sonet Siytzef ,4 lufnr. cJtoc, rvysnam utzawte Muzyh lirhMfki ucJiu sj mJiztmi samt den lille illu­ Krokåu bor'm Kit witi ytiikm iyuri, stration i rammen er Alt w iuxkjm ifrctm lak fvrqcrm.Wrll,*, Jok Uavtcy, kiorty r/knuut jj s finuem Sh