Typografiens brugskunstner STEEN EILER RASMUSSEN OG BOGEN AF POVL ERIK SKRIVER Steen Eiler Rasmussen var i begyndelsen af zo'erne en flittig skribent i tidsskriftet Tidsskriftets redaktør var arkitekten Kay Fisker, der havde givet bladet en fornem, ny­klassicistisk opsætning, en lovbundet form, der svarede godt til præsentationen af tidens bygninger. Den let monumentale stil passede derimod dårligt som ramme om en livlig debat eller tekniske meddelelser.Architekten var et næsten værgeløst offer for rapmundede kritikere,blandt dem Poul Henningsen. Steen Eiler Rasmussen var optaget af de fagpolitiske proble-Arkitekt og mer, en dygtig og skarp debattør. Det var i de tider, da »Poul forfatter Henningsen havde lavet messingmøbler, der forenede det unyttige med det ubehagelige«. Citatet er fra en spidsartikel, skrevet af Steen Eiler Rasmussen i Architekten 1927, da han var blevet tidsskriftets redaktør. Og det stod ikke i en nyklassici­stisk ramme, men i det typografisk helt nyformede Ugehæfte. Steen Eiler Rasmussens baggrund som typografisk tilrette­lægger er, at han på samme tid er arkitekt og forfatter. Han er funktionalisten, der ikke alene kræver en æstetisk, men også en brugsrigtig form. Ugehæftets nye udformning var stærkt præget af respekten for opgavens rationelle indhold. Ved den tospaltede opsætning kunne man som i en avis sætte artikler af forskellig længde omløbende, de kortere linjelængder gjorde det muligt at anvende en mindre skrift-med en bedre økonomi til følge. Den tospaltede opsætning muliggjorde også en bedre udnyttelse af siden, der med de smalle margener afveg meget fra samtidens idealer. I Maanedshæftet bevarede Steen Eiler Rasmussen stort set den gamle opsætning, og karakteriserede derved en forskel, som gjorde det til den mere prestigemæssige udgave af Architekten. Først da han i 1933 forlod redaktørstolen, fik Maanedshæftet en ny, asymmetrisk opsætning. I 193 1 tilrettelagde Steen Eiler Rasmussen havearkitekten C.Th.Sørensens bog, Parkpolitik i Sogn og Købstad.Her viser han endnu tydeligere sin funktionalistiske holdning til typo­grafien. Han anvendte en asymmetrisk opsætning med en bred tekstklumme, hvori også de mere betydningsfulde illustrationer C. Th.Sørensen: er placeret, og en smal marginalklumme, hvori er placeret Parkpolitik kapiteloverskrifter, underrubrikker, noter og henvisninger samt billedtekster. Han opnåede på den måde en meget fin over­ensstemmelse mellem manuskript og publikation. Teksten blev let tilgængelig med noter og randbemærkninger placerede præcist, hvor de horte til. Det blev et levende layout med læserappeal. Bogen blev indbundet i gråt kludepap, der yder­ligere understregede bogens karakter som en uprætentiøs brugsgenstand. Det er vist nok første gang i dansk typografi, at den asymme­triske opstilling er anvendt. Senere har den fået talrige efter­lignere. Men det er næppe Steen Eiler Rasmussens opfindelse. Måske er oprindelsen det tyske tidsskrift Bauhaus, der allerede i 1925 anvendte en asymmetrisk opsætning. Det kan også være en inspiration fra Kelmscott Press, hvor William Morris i nogle småbøger anvendte en asymmetrisk placeret tekstklumme for at få en bred margen til marginalnoter. løvrigt var Steen Eiler Rasmussen ikke synligt påvirket af de tyske formidealer, som netop i begyndelsen af trediverne Povl Erik Skriver øvede en betydelig indflydelse i hele Europa. Hans interesse var snarere rettet mod England. Gennem sit arbejde med tidsskriftet Architekten var han kommet i forbindelse med F.Hendriksens Reproduktionsatelier, endnu mens den gamle xylograf levede. Både F.Hendriksen og hans to sønner kan have skærpet Steen Eiler Rasmussens sans for de kunstneriske og håndværksmæssige krav, der kan stilles til bogtilrettelægger og producent. Han er nok funktionalist men er aldrig faldet for den funktionelle formalisme, der popu­lært kaldes funkis. Det er den levende, funktionelle tradition, som man bl. a. kan finde den i England, der har ledet ham i hans arbejde. Han har f.eks. altid undgået de tyske grotesk­skrifter, der næsten var synonyme med Bauhaus-stilen, og har i stedet for foretrukket de engelske antikvaskrifter. Og han har overbevisende talt for anvendelsen af disse skrifter -først og fremmest på grund af deres brugskvaliteter. Det er næppe tilfældigt, at Steen Eiler Rasmussens evner og erfaringer som typografisk tilrettelægger første gang kommer til fuld udfoldelse, da han skrev og udformede bogen Britisk Brugs­kunst. Det er blevet en klassiker i moderne, dansk typografi. w (tøvtvuk • m\rfi*rkef vtø; ffrmfcn uxlre TJIcrktner, kender, vp»i dem, prøgnantc. l(U-J o; ikkr M.« Ws llad Krav«-, fnen en feiart fewm't 'ler gen­tefpr teiw 1 i>ii< rk(-rK7» I k l;«>rni. Baadf Fratiém og hug­wIkh vticr iuklkonMtwn Kr hoi > K rfujb-t, <,)r« ew Uxitvr konkave, .iep Mnicv vtå lutter bwvekse Formw. jo»iah . ri/t r »kvevet rJUjH«/! ters' ti &inwUfw. Mrig oflent-Ufiuion, roe« ofrfxivr.rtf » Manufkttpt i F.tfnria. Den inde­h\-itfiAuv.tU 1 ykfe<;ke vtxi ovn Kaiu, verf naar deer sv-Aft Ira Kame« B <•}(: ril I ykkdne« h-\ .eri, i V' ud o jt hokle uiulr-r l ofiit}# <>£ hmn­dn.g ligesofln i^rrkr U»^cUtrr. Mellem A B •,0,fr« >'• l> kan Mfem rjt:-;tnod lade dem vasrr ryixi« , Hv» maft lidger <4ei;j>r Ar(? aii(g«-vei ir^rk Iraade utttifr Frenuui­l(»»)>ri» ; Hf i;*! frwidsg n?a:> fer, T*iWk<-»»erne ikke hiicwr. hvad ban kaidei »rii tiu-ts« <5 v.» at d<' uc!ve!>dig er liKcM paa Milten !V( Vt ,•» af de v.emc Fejl en 'J^lle.k. » iutn have, tfct dni aiiri^ vil maa s»iHe und«-r Kxtvrn, men hh ver ved rjterf ai k<#»r rundt. IV« »ker ikke, hvis Bunden ind­vetvli«? er fi^Utietuiig plan, og Styrke« fordelt «wn angiver Munden, ti«-drejer IaiicrkerK r^ *kuUk i*tior alrid hav« ea ti Ih.-Lineal hm rier wtAt ?r.« E ril F. saa at han j^aa n Øfeuhk k»»( w orri 1 dijr»i;c»K!r( er f»ftt«g iw.lvendjg Hvi} åen VT de i ug tykkere ved CF end wd D, er han «kke» r^, di drii ikkr-biivev »nnincro, 110 Xylograf F. Hendriksen Britisk Brugskunst I forbindelse med den britiske industrimesse i København i 1932 holdtes en udstilling af britisk brugskunst i Kunstindustri­ museet. Den lille museumsudstilling samlede langt større interesse end industrimessen. Æren herfor må nok først og fremmest tillægges Steen Eiler Rasmussen, der med sit ind­ gående kendskab til britisk brugskunst havde udvalgt industri­ og håndværksprodukter fra 200 britiske virksomheder. Efter udstillingen udarbejdede Steen Eiler Rasmussen for Kunstindustrimuseet en bog med et lille udvalg af typiske ting fra udstillingen. Det var gjort med fornemmelse for det pædagogiske i opgaven. Hvert billede blev ledsaget af en kort og fængslende tekst, der satte tingene i relation til håndværks­traditioner og britisk livsform. Bogen er i sig selv et stykke brugskunst. I hvert opslag er højresiden optaget af et fotografi, og den ledsagende tekst er placeret på venstre side. Tekst og billede følges ad. Teksten er sat med Baskerville, 14 punkt med 2 punkt skydning, altså med en ret stor skrift,men vel afbalanceret med illustrationerne, der næsten alle gengiver tingenes detaljer istort mål.Teksterne er skrevet uden afsnit og forfattet, så linjeudgangen i sidste linje kun i et par tilfælde er under to tredjedelslinjelængde. En smukkere klumme er sjældent set. Også detaljerne, pagina og billedunderskrifter, er velplejede. Papiret er ukrideret, mat glittet og af en homogen, træfri masse med dennes naturlige, ublegede toning. Autoklicheernes rastertæthed er nøje afpasset til papiret: tilstrækkeligt tæt til at punkterne ikke ses med det blotte øje, og tilstrækkelig åben til at papiret kan modtage det fulde tryk. Her kan man virkelig tale om en forening af de æstetiske, de håndværksmæssige og de brugsmæssige krav.Denne bog, som har fået talrige efterlignere, var ved sin fremkomst næppe så højt værdsat. Den kunne i slutningen af jø'erne erhverves i Kunstindustrimuseet for en krone. Steen Eiler Rasmussen holdt i begyndelsen af 30'erne en række forelæsninger om London. I bearbejdet form blev de i 1934 udgivet i bogform med titlen London. Manuskriptets oprindelse har præget udformningen, bogen er delt i 18 afsnit, svarende til forelæsningerne, og teksten har bevaret talesprogets form.Lysbillederne er erstattet af etmindre antal illustrationer, hvoraf mange er forfatterens egne fotografiske optagelser. Tilrettelægningen af en sådan bog er ikke nogen let opgave. Bogen om London Povl Erik Skriver Det meget forskelligartede illustrationsmateriale, som helst nogenlunde skal følge teksten, indbyder ikke til alt for konse­kvent, æstetisk behandling. Bogen er heller ikke blevet et typografisk mesterværk, men den hæver sig alligevel højt over samtidens lærebøger, som den vel bør sammenlignes med. Forfatteren har valgt en bred klumme, der fylder siden godt ud, og har derved skaffet god plads til illustrationerne inden for tekstklummensrammer.Den store linjelængde er acceptabel, fordi der er valgt en skriftstørrelse, som ikke giver mere end ti ord pr linje. Skriften en Baskerville antikva. Papiret er træ­frit, ukrideret, matglittet fra Papirfabrikken i Silkeborg. Bogen er i meget høj grad disponeret i opslag, således at der Indbinding i rød shirting ' V; • Blåt shirtings­bind med guldtryk trods det forskelligartede illustrationsmateriale hele tiden har kunnet skabes balance mellem de to sider, læseren har for oje. Den indbundne udgave i rod shirting er på forsiden smykket med et tilsyneladende abstrakt motiv. Det er imidlertid forfatterens underskrift, hvis stærkt forsirede R i store slyng indrammer ordet London. Denne omtanke for etiketten, der giver bogen dens udven- En Bog om dige signatur, genfinder man i to små bøger, som Steen Eiler noget andet Rasmussen skrev og tilrettelagde under krigen. En Bog om noget andet udsendtes i 1940,1 Danmarks Have er fra 1941. Begge bøger er indbundet i blå shirting med en meget fin tekstur. Begge er på forsiden forsynet med en etikette, udført i stempeltryk og guld. Skriften, titel og forfatternavn er ud­ sparet i stemplet og kommer til at stå frem i relief i lærredets blå farve. Rygtitlerne er udført på lignende måde. Det er en elegant detalje, men også en fornuftig, håndværksmæssig Povl Erik Skriver disposition. Det prægede guld holder godt på det bløde lærredsbind. Begge bøger indeholder små essays, kultiveret underhold­ning, f,eks. i en sen aftentime før end man lægger sig til at sove. Bøgernes format, 12x19,6 cm, gør dem let håndterlige.-Skriften er stor, sat med rigelig skydning, så den kan læses selv under vanskelige forhold. Det var dengang, man havde 15 lys pærer i lamperne. I E71 Bog om noget andet findes i det første kapitel nogle betragtninger om bogkunsten. De er tillagt en tjenende person i et engelsk hotel, men er helt åbenbart forfatterens egne. I disse betragtninger finder man bl. a. moti­veringen for den rigelige undermargen, der er anvendt i de to bøger. Den skal give plads til læserens tommelfinger. Medens Steen Eiler Rasmussen i næsten alle de bøger, han Kinarejsen både har skrevet og tilrettelagt, har lagt lige stor vægt på form og indhold, så har han i Billedbog fra en Kinarejse helliget den typografiske udformning hele sin opmærksomhed. Den blev udsendt i1935 som en julehilsen fra BiancoLunosBogtrykkeri. Indholdet er,ifølge forfatterens forord, en fordringsløs rejse­dagbog.Opgavens karakter, en hilsen fra et bogtrykkeri,indbød til at vise det ypperste på bogtrykkunstens område. Og det er »Hffelifi */m foxfrntmb Mm (rfvrra* bi « titn ihi* tkit htrr' (it* gfi*t« • <**b* •*»« ***/•• O'dv! Iaw •'} sksfndeuguwkiggt i «H »f fn'. togts iiX* dri nifsix* Htu-. i* tUAwwf« Mm kee
    }vd riitf Sttf/nUts* &l Hg* Oosrait vsstsues tø mw i--tsA -jpMié JPhs'-wgifrsMcdHotrdtt.D****• Ursmvrnmug kmcr tté, ft wgfi sua*stAftsmgi mi'* nkxnr. Offt b'-m** 4t mt i Arhjit gf*f Vteé -MI u trt-jsrt An frtsn, du gsztv sttii* i* lørv.iimu ned of øniragft L»*d*r t kneesi>it PviuUs.ttokfssd* <•»; hel IbtMc* Af«* uf, / < ^ *d/#f1t irntigi dti Ar*tsie ved ixt Hi V ^ {> k*»*>xsk {Sy. H-ttim Mari se o# LutnU. tm» liilfabiafdt ohkMi# inhiXdrr *„>* tki* '•'! fe fsi fire jh t ffntfkrtdi, nmEW9pøam kite fttføn lUm,Uiw I fa-Ht Rtkkt ikh. '.i> fttMiJv IU }fett %' H*ui'Xf»er,t Miii. ttø* d". ar* ;>„*«• des fete ftrddtn. ug A« ,'aft ?< dt> rtisitrArhrjeOri. tietn-i endm fKlttftse.Her,huns mt* tlix har n*gt*Rcg\i­:*r,n:-r,; Hf VS Arbejd*» FtAriikdr fliesetj ( diyuetHg etf Muevuikit dti Wr " en isnfeee,tt lid ifyeeg d*kkti aj Krim} iégtL, •fistes snust HU F.IU BUHMRIE&TMDTU SFYGGSMUTN, LAMUETIG ned et i'.c ,i*s f deUt Ptresdti 'V itg tndnu eteei'.g H i Jui-u Itxtpei BeHi'jeertf /eedindttes: gtixtuei kul* ** P'ft'pukn need dm* storfst rrvogve I xgf, i** i m .W ; tv* VM ildtr • • ( visit (xenf .j*^ skal U des* 'KJ':' ^ J*ikatter kV dt ktiÅr pas en Hap. sem jn bøs sidd tgidSiwksrd. beter -t* (ft /jkfos*, fo v^df !ay%d fjem o^nset '.ti ( esiien, Hg i el '! ee*pei dir bmfidstde kuK itoddfa) beihge BiUzdr. gjentksU n! Jddt jig 44 h)* pUtiStkg, "*4 Smtf vj <5 Kthsttaiid, der ejtsxe tn hvid vJimtle/s* &<«<», htei ieax da også formen, og ikke indholdet, der har gjort den til en bibliofil sjældenhed. Den danske bogproduktion var på det tidspunkt så karakterlos, så man har vanskeligt ved at forestille sig det i dag. Midt i denne tristhed blev Kinarejsen en opmun­ tring til at lægge mere vægt på bøgernes udformning. En beskrivelse af bogen kan kun give et fattigt indtryk af dens kvalitet. Det er samspillet mellem papir og tryk, mellem side­ format og klumme, mellem illustrationer og sats, der giver den dens kunstneriske kvalitet. På det svagt gullige bøttepapir står streg og skrift levende og udtryksfuldt. Den kursiverede Baskerville harmonerer smukt med de spinkle pennetegninger og associerer sig med teksten,der stammer fra håndskrevne dagbogsoptegnelser. Billedbog fra en Kinarejse er, som iøvrigt også Britisk Brugskunst, senere kommet i nye udgaver, i henholdsvis 1958 og 1965. Disse udgivelser i mindre format og med forskellige typografiske ændringer tåler ikke sammenligning med originaludgaverne. Blandt de mange boger, Steen Eiler Rasmussen har skrevet og tilrettelagt, indtager Byer og Bygiiinger en særstilling. Den udkom i 1949 og er måske det ypperste, han har præsteret på bogkunstens område. I denne bog har han udløst sin erfaring og kunnen i en tilrettelægning, hvor brugskvaliteter og bog­æstetik er forenet i sjælden grad. Bogens formål er at få læseren til at opfatte byer som hel­heder, at kunne se enkelthederne som dele af store træk. I denne bog, der er fyldt med smukke enkeltheder, har forfatter og tilrettelægger bestræbt sig på at underordne detaljen bogens helhed. Alle illustrationer er stregætsninger, der med den største omhu er udført, så de trods de store forskelle i tema, målestoksforhold og oprindelig tilblivelsesteknik, optræder med samme grafiske vægt. Som grundlag for ætsningerne er f.eks. anvendt gamle kobberstukne bykort og prospekter,gamle pennetegninger af bl. a. Claude Lorrain samt forfatterens byskildringer i sirlige pennetegninger. Og endelig er moderne byplaner og mere teknisk betonede bygningsskildringer omtegnet til anvendelse i denne bog. Opsætningen er asymmetrisk med tekstklummerne anbragt mod midten og de smalle marginalklummer yderst. Igen har Steen Eiler Rasmussen anvendt en linjelængde med gennem­snitlig ti ord.Skriftbilledet er spinkelt og i fin harmoni med Byer og Bygninger Povl Erik Skriver Her »nSrr «„ mrgn Kjrur, Httffct hfXKc-1 IU 5 o^i hrf# Vejrr. I .ge ^,1 f,„ Stnetct '(re­ikflnr« ØM Litvlrvcjw, «lfr hfJ L»« OpiywinfttitUr/tila. r<>h*iriJe <.ivr«:rmiubet »c tamie« Ks^pwjeii. mt fr, LéU&*ltz** u« rrsr de« K-r> ru->,v o» lorr*!^ tu« *'.&rx# tj vyfnmftrittt K'jpj'rlkjfkrr »»cd S.•»1, Del Mr V kitt^trn Frtf^rkh W«mbrennrr ^rr i c« f(, Ajmiw »? .U-r KVefiAr M&. ;,Aircen f.vr RvJe! I>m f<»r^rc Byjajrprfirtiw Vihr# 4«n »nieu Side l ^ngw UV^nbrøiurr VffKr tt «yr Svrttm af G*A (*«« ftv mro (ion. f "ti ganer Mev •»».•k ii il •1 r'om vmy Uajpu»g5p.ir>k»t< I--irf l>5; »lu lit httfntr Huf Ivii^ tgojonn t* Per^K-kt« I-(.ir«d5n»e» kljsnwif ,>ojk n Stil (,>f n»if itun l>lf>; bnipe -i««i *«)> Fa.vr »tMflMlrAt 9* kl«<.vSk Pro­14<-. w ti w)!K(vrt i; rnerigti 13 frawk 5«(l »ft rwl Srtj'cjaogr m<5 nxx'; forriJlnlf 'l'umhtll«. F »k>jW<> tran fccnwr« dl HtfatwuJjer PJjuI*, 1 tmyi Sttjlcr. Den *w før*i «xJ (1 H |K*Q.3hu*£i. Mult gik H^erfAkam M ™ rurw PM« C. ri kk' I v ejvi«, hvo« ««»« kav^r »Itk*-wvinktøe yr«kamn