Bakkemarmor -marmoreret papir AF JOHANNES HYLTOFT Dekoreret papir har gennem tiderne været et oplivende moment ved materialevalget til mangfoldige indbindinger, dels som forsats, dels som overtræk. Og det har, indtil litografien satte ind, stort set været udført i to helt forskelligartede teknikker: klistermarmor og bakkemarmor. Førstnævnte kunne måske rigtigere betegnessom håndstroget papir og fremstilles ved oversmøring med klisterfarve. Hertil anvendes pensler i for­skellige størrelserog faconer, hvormed man kan opnå strukturer af vekslende karakter. Mønstersætning kan tilføjes med ud­skårne linoleumsplader, kattunblokke (træklodser med påslåede metalstifter), trækning af metal-og trækamme over det farve­smurte papir m. m. Bakkemarmorets teknik er anderledes og kræver sit specielle udstyr, som vi her skal redegøre nøjere for. Man må først anskaffe sig en mannorerhakke i zink eller emailleret materiale. Bakkens format vil afhænge af den papir­størrelse, man ønsker at arbejde med. Den side 91 afbildede bakke måler 40x60 cm. Den har et ekstra rum til opfang af de farverester, der fremkommer, når grundens overflade renstry­ges. Yderligere anbringes endnu en lille bakke for enden af den store til aflægning af papirstrimmelaffald fra ovennævnte renstrygning. Desuden kræves diverse jnannorerkoste (riskoste) fremstillet af risstrå, afskåret i passende længde, 25-30 cm, med 25-40 strå i bundtet. Stråenes tykke ende omvikles med sejlgarn eller kobbertråd i godt en trediedel af risets længde, så dette er uløseligt knyttet sammen. Der limes, og man kan eventuelt overtrække med stof eller skind. Hertil kommer forskellige kamme, bestående af trælister med påslåede metalstifter eller nåle, helst af holdbart materiale (messing eller lignende). Her må man anvende sin fantasi og fremstille kamme i flere bredder med variable spillerum mellem de påslåede stifter. Man må nøje se efter, at stifterne holder samme højde og slutter i en passende afstand fra kammens ender, så der er tilstrækkelig frigang under arbejdet i marmorerbakken. Klistermarmorets teknik Bakke?nar?norets materialer Forside-planchen er et stykke bakkemannor udført af Johannes Hyltoft ; , Som den første af 6 gengivelser efter papirer i Det konge­lige Bibliotek vises her »hollandsk mar­mor«, gængs i hele 17. og 18. århun­drede, gerne i rødt og blåt med lidt gult og hvidt Spiralerne er en lidt senere dessin, ikke mindst kendt fra franske bøger. Prø­ven er domineret af matblåt i spiralerne og mørkerødt mel­lem dem; kontrasten fremtræder ikke klart En karakterfuld, ikke almindelig variant af den gængse kam­marmor. Fra Kgl. Bibl.s store samling af pjecer fra svenske­krigene, indbundet med skindryg og marmorpapirer snarere før end efter Mangefarvet fri plet­ning uden fast kom­positionsprincip. Tilhører det senere 18. årh. og bruges også senere; på engelsk benævnt Antique Spot Denne type er ikke meget ældre end 1800, i Danmark hyppig i 19. årh., til den afløses af enklere mønstrede, ringere tyske marmor­papirer. Prøven er blågrå med lidt gult på sort bund »Spansk marmor« med ensfarvede bøl­ger eller striber (her blå), hvorover net­værk, gerne med grå eller andre neutrale hovedfarver. I Dan­mark henleder denne dessin tanken på tiden omkring 1840 Andre nødvendige redskaber inden vi kan tage endeligt fat: i eller 2 store gryder til at koge grunden i (8-12 liter). 1 eller 2 plasticbeholdere til at opbevare grunden i. 5 rustfri metalskåle til farverne. 1 hårsigte (fin) til afsining af grunden. 1 blød pensel eller svamp til grundering af papiret. Diverse spidse pinde eller nåle af træ, plastic eller ben. Og lad os så se på grunden og de farver, vi skal anvende. Først ?narmorgrunden, som kan udføres efter to opskrifter. Den bedste grund er nok den, vi fremstiller af Carrageen Carrageen (irlandsk mos), en rødalge som vokser i Atlanterhavet og inde-grund holder 80 0/o slim. For at opnå en god grund må man sikre sig, at mossens slimindhold er veludvundet, hvorfor man skal anvende urenset Carrageen. Den er samtidig billig og kan købes kilovis hos større farvehandlere. Til 10 liter grund benyttes 8 liter vand tilsat 25 g boraks (blødgør vandet). Det sættes over ilden, og når det koger, kommes 150 g irlandsk mos i. Koges op påny, tilsættes 1 liter koldt vand, nyt opkog og den sidste liter vand tilsættes. Grunden stilles til afkøling. Når den er håndvarm, afsies den under omrystning i hårsigten. Senere afsies gennem firedobbelt gaze. Grunden kan tilsættes 50 g formalin som konservering. Marmorergrunden er bedst, når den bliver fremstillet dagen før den skal bruges. Irlandsk mos har meget begrænset holdbarhed. Limgrund kan fremstilles af plade-eller perlelim, som er Limgrund udvundet af ben, huder m.m. Pladelim opblødes i koldt vand ca.10-12 timer, mens det kun tager godt en time at opbløde perlelim. Limen opvarmes i vandbad (ikke over 750), bedst i en emailleret gryde, da den ikke må komme i forbindelse med jern. Der tilsættes vand, indtil limgrunden får en passende konsistens. Med denne grund kan opnås gode resultater, når man har gjort sig de fornødne erfaringer angående den rette konsistens. Man kan købe udmærkede, færdigtilberedte marmorer-Farverne farver, der er fremstillet som ret lysægte jordfarver i passende styrke. Sørg for grundig omrystning af flaskerne, da farverne er tilbøjelige til at bundfælde. Den danske ekspert på området, Henckel, har fremstillet nogle fortrinlige marmorerfarver, der er særdeles anvendelige. Et sortiment bestående af grund­farverne sort, hvid, blå, gul og rød må være et minimumskrav til farvebeholdningen. Foruden grund og farver er følgende materialer nødvendige: Oksegalde (udtræk af oksens galdeblære) købes tilberedt i flydende eller koncentreret form. Galden får farven til at flyde på grunden. Sæbevand får ligeledes farven til at flyde, men får den tillige til at sprede sig stærkt. Ahm (bindestof) til at grundere papiret med inden neddyp­ningen i den »opslåede« farve. Grunderingen må være helt indtørret i papiret, inden dette marmoreres. Alun kan også blandes i farven, hvorved opnås en helt speciel spredning og et karakteristisk udslag på grunden. Papirstritnler til at trække hinden og gamle farverester af grunden med. Tilskær et par hundrede papir-eller karton­strimler 5 cm høje og 5-6 cm bredere end marmorerbakken. Når de fornødne redskaber og materialer er bragt til veje, kan vi gå over til det primære: selve arbejdet med marmoreringen. a. Fyld marmorerbakken helt op med grund. b. Kom larve i skålene. Begynd med to farver, f.eks. blå og rød. Kom kun lidt farve i skålene. c. Kom så meget oksegalde i farveskål nr.1 (blå farve), at far­ven, når den slås op pa den med papirstrimlen nylig aftrukne grund, spreder sig ca.4 cm i diameter. Opnås ikke det til­sigtede udslag, tilsættes mere galde. Kom dobbelt så meget Et sortiment af nød­vendigt marmorer­grej: bakke med opfyldt grund,farve­skåle, riskoste, grun­dérsvamp, pensler og kamme samt flasker med alun, terpentin og oksegalde Arbejdsgangen galde i farveskål nr.2 (rod farve) og desuden et par dråber sæbevand. Kontroller udslaget på den aftrukne grund. Inden vi fremstiller vort første marmorerede papir, må vi med et roligt tag føre en papirstrimmel henover grundens overflade, idet vi sørger for, at hele grundens bredde rentrækkes fra kant til kant i bakken. Denne afstrygning af grunden skal ske umiddelbart inden farven slås på denne, idet det ellers ikke er muligt at danne sig noget indtryk af farvens spredningsgrad. Vi dypper nu en af riskostene i skål nr.1 (blå farve), rører grundigt rundt i farven og slår kosten af mod skålens kant. Herefter slås kosten med hurtige slag mod venstre pegefinger, der føres langs bakkens midterlinie; stænkene skal lægges i een række. Hurtigt efter slås farve nr.2 (rød farve) ud i grunden ­lidt mere spredt. Farve nr. 2 vil nu drive farve nr.1 sammen, så der dannes et tydeligt åremønster i bakken. Farve nr. 2 virker derved som bundfarve. Nu neddyppes det i forvejen tilskårne alun-grunderede papir i grunden.Sænk først venstre ende af papiret ned, hold højre ende højt og før resten af papiret lang­somt ned.Pas på,at der ikke danner sig luftblærer under papiret. Nu har vi udført et stykke klassisk, tyrkisk marmor. Natur­ligvis kan vi anvende endnu flere farver, men proceduren vil altid være den samme; farve nr. 2 skal tilsættes mere galde end nr. 1 og så fremdeles. Dette princip må fastholdes, ellers vil den efterfølgende farve ikke sprede sig, men synke til bunds. Der findes en hel række af klassiske bakkemarmorer: kam­marmor, fransk marmor, pustemarmor, alunmarmor m. fl. En gennemgang af disse traditionelle monstre er ikke tanken. Jeg finder det nok så interessant at lade den enkeltes fantasi og farveglæde aktiveres. Der kan stadig findes på noget nyt og utraditionelt inden for genren. Marmorerede papirer kan frem­stilles i pagt med tiden, farvesikre ogspændende; men det gode resultat opnås kun gennem et modent, veldisponeret arbejde med stoffet samt et rimeligt erfaringsgrundlag. Som igangsætningskal til slut anføres et par ideer til monster­sætning og farveopslag. Å la kajnsnit. Brug tre eller flere farver. Kom så meget galde Et par ideer i farverne, at dråberne får et udslag på ca.4-5 cm i diameter. ^mønster-Dryp dråbevis i marmorergrunden med så stor afstand mellem de enkelte dråber, at der bliver plads til de efterfølgende farvers opslag. Træk nu en af de spidse pinde eller nåle gennem drå­ Farven slås på grun­den. Riskosten slås med hurtige slagmod venstre pegefinger, der føres langs bakkens midterlinie Det grunderede pa­pir neddyppes. Her udføres nedsænknin­gen i en »rullende« bevægelse fra venstre mod højre for at undgå luftblærer under papiret SS3^^-: Tre eksempler på let mønstersætning for begyndere Udført som beskre­vet under å la kamsnit. Hertil er anvendt tre farver Fantasimotiv med to farver udslået på grunden. Mønsteret udført med en træ­pind, der forsigtigt trækkes ned langs midten af bakken. » Bukkehornene« udføres ved en drej­ende bevægelse med pinden i farven Udført med omtrent samme teknik som ovenfor, men i tre farver og påstænket alunvand, hvorved den specielle spredning opnås berne i hele bakkenslængde, foretageventuelt tværgående eller zik-zak bevægelser i bakken, hvorpå man kan trække en kam med et jævnt taggennem hele monsteret. Ved denne teknik opnås et utal af monstre. Spiraler og stiliserede blomstennotiver frembringes gennem drejende bevægelser med spidse pinde eller nålei den opslåede farve. Tre eller fire nåle kan fastsættes i en prop med passende afstand mellem de enkelte nåle. Nålehovederne dyppes i én farveeller flere på hinanden følgendefarver,og grunden berøres med alle nålehoveder samtidigt, hvorved der fremkommer en lille figur, som yderligere kan trækkes ogformes med en nål. Ved at blande alunvand i farverne fås en helt speciel spredning i farveopslaget på marmorergrunden. Eksperimenter med oliefarver udrørt i terpentin, slået ud i limgrund, er en anden interessant mulighed. Som De vil se, kan man med forholdsvis enkelt grej begynde En skabende denne spændende leg med farver og former. En ny verden vil hobby åbne sig, med fascinerende variationsmuligheder uden tal. De skulle forsøge-og De vil blive forbavset over, hvad der kan skabes med meget enkle hjælpemidler. Men tag en kittel eller et forklæde på. God fornøjelse.