The English Bible 
THE DOVES PRESS VOL. I-V 1903-5 
AF EJNAR PHILIP 
Doves Press Bibelen er den berømte presses hovedværk. Den 
betragtes med rette som et af de smukkeste og mest helstøbte 
bogarbejder i denne for engelsk bogtryks fornyelse så betyd­
ningsfulde periode. 
Af kolofonen fremgår, at den er trykt af: T.J.Cobden-Sanderson and Emery Walker at The Doves Press, No. I The Terrace, Hammersmith. Den årelange og bitre strid imellem de to partnere, som daterer sig fra kort tid efter pressens opret­telse i 1900, og som fik et for engelsk bogkunst så tragisk for­løb, kan ikke spores i dette dejlige arbejde, som tværtimod er præget af konsekvens i detaljerne og harmoni i samspillet imellem dem, som ikke var noget selvfølgeligt. Det var et mod­stykke til, ja, en demonstration imod bøgerne, der udgik fra William Morris' berømte Kelmscott Press, der var ophørt i 1898. 
Det der i særlig grad aftvinger beundring for dette enestå­ende værk, er overensstemmelsen imellem skriften, typografien, formatet, trykket og papiret. Ikke uden grund leder det tanken hen på den stramme og enkle monumentalitet, som præger bøgerne fra den italienske renæssance, helt præcist fra Nicolas Jensons officin i Venedig. Det var skriften fra hans Plinius­udgave fra 1476, der igen, ligesom da Morris lod skære sin Golden Type, blev brugt som forbillede, og det tør formodes, at der ingen uoverensstemmelse har været de to kompagnoner imellem om opfattelsen af skriftens karakter. 
Det vil erindres, og det er en skelsættende begivenhed i engelsk bogtryks nyere historie, at det var Emery Walkers fore­drag den 15. november 1888 i The Arts and Crafts Exhibition om inkunabeltidens bogtryk, der forte til oprettelsen af The Kelmscott Press. Foredraget blev holdt efter tilskyndelse af Cobden-Sanderson, der siden sommeren 1884 havde drevet sit med rette beundrede Doves Bindery. Emery Walker har med interesse fulgt fremstillingen af The Golden Type, Kelmscott pressens tørste skrift,men han har ikke helhjertet kunnet accep­tere det mørke »gotiske« præg, som Morris bevidst gav den. 
Et modstykke til 
Kelmscott Press 
Cobden-Sanderson og Emery Walker 
And ye shalltakc nosatisfaktion forhim that is flod to thc city of hisrefugc, Numbers 35 that he shouldcomc again to dwcll in thc land,until thc dcath of thc pnest. So yc shall not pollutc thc landwhcrcin yc arc: for bloodit dcfileth thc land: and thc land cannot bcclcanscd of thc blood thatis shcd thercin, but by thc bloodof him that shcdit.Dcfilcnot thcrcforc thcland which yc shallinhabit, whcrcinIdwcll: forIthc Lorddwcllamong thc childrcn of Israel. ([And thc 56 chief fathers of thc families of thc childrcn of Gilcad, thc son of Machir, thc son of Manassch, of thc familiesof thc sons ofJoseph, came ncar, and spakc before Moses, & bcforc thcprinces,thc chicf fathers of thc childrcnof Israel:dZ theysaid,Thc Lordcommandedmylord to give thcland for aninheritanceby lot to thc childrcnof Israel: andmy lord was commanded by thc Lordto give the inheritance of Zelophchad our brother unto his daugnters. Andif they be marriedto any of thc sons of thcother tribesof thc childrcnof Israel, then shalltheir inheritance bc taken from thc inheritanceof our fathers,& shall be put to theinheritance of the tribe whereinto they arc rcceived: so shallit bc taken from thc lot of ourinheritance. Andwhen thc jubile of the childrcn of Israel shallbc, then shall their inheritance bc put unto theinheritance of thc tribe whereunto they arc rcceived: so shall their inheritance be taken away from the inheritance ofthc tribe of our fathers. AndMoses commandedthe 
childrcn of Israel according to thc wordof thc Lord, saying, The tribeof thc sons ofJosephhathsaid wcll.Thisis thethingwhich the Lorddothcommand concerning the daughters of Zelophchad, saying. Let themmarry towhom they think best; onlyto thefamily of thctribe of their fathershall theymarry. So shallnot thc inheritance of thechildrcnof Israelremovc fromtribe totribe: for every one of thc childrcn of Israel shallkeep himself to thc inheritanceof the tribe of his fathers. And every daughter, that possesseth an inheritance in any tribe of thc childrcn of Israel, shall bc wifc unto one of thc family of thc tribe of her father, that thc childrcn of Israel may enjoy every man the inheritance of his fathers.Ncither shall theinheritance removcfrom one tribe to another tribe;but every one of thc tribes of the childrcn of Israelshall keep himself to his owninheritance. Evcnas thc Lord commanded Moses,so did the daughtersof Zelophchad: for Mahlah,Tirzah,andHoglah,and Milcah, and Noah, thc daughters of Zelophchad, werc married unto their fathers brothers'sons: & theywerc married into thcfamiliesof the sons ofManassch the sonof Joseph, and their inheritanceremainedin the tribe of the familyof their father.These arc thccommandments 31the judgments, which thc Lord commanded by the band of Moses unto thechildrcnof Israelin thc plains of 
Moab by Jordan near Jericho. 
237 
1968 
95 
Ejnar Philip 
Det havde været Morris' ønske, at Emery Walker sammen med hans ven og medarbejder, Sir Sidney Cockerell, skulle føre pressen videre, men som bekendt afstod de fra at løfte arven efter ham i erkendelse af, at Kelmscott Press var en stærk personligheds værk, et afsluttet kapitel. Men det er forståeligt, at Emery Walker har følt sig fristet, da Cobden-Sanderson to år senere tilbød ham partnerskab i den privatpresse, han allerede et stykke tid havde haft planer om at knytte til sit bogbinderi. 
Vi ved ikkemeget om aftalen imellem dem, den kan godt have To meget forskellige været temmelig vagt formuleret, og det er utvivlsomt rigtigt mand som Nordlunde skriver i sin smukke bog om Cobden-Sander­son: På det foreliggende grundlag kan man vanskeligt komme til andet resultat,end at Cobden-Sanderson og Emery Walker har samarbejdet på oprettelsen af Døves Press ud fra de for­skellige forudsætninger. Edward Johnston omtaler i en artikel om Cobden-Sanderson: »Hans tanker nærmede sig tingene fra den ideale side, Emery Walkers fra den praktiske«. Emery Walker medbragte fortegnelsen over Kelmscott-pressens sub­skribenter, et væsentligt økonomisk grundlag. Cobden-Sander­son skulle bekoste fremstillingen af skriften. Stempelskæreren E.P.Prince, der havde arbejdet for Morris, skar stemplerne efter tegninger, som Emery Walker fremskaffede, og det er derfor retfærdigt at give ham æren for den. 
Skriften er åben og klar i billedet, den betød en afgørende Doves Press' skrift fornyelse, og i mange år frem var den det smukkeste antikva­snit overhovedet. For Walker selv betød den realiseringen af et ønske om at skabe en skrift, der var på højde med de be­undrede italienske renæssanceskrifter. Dens karakter og slægt­skab med de kalligraferede forbilleder var for Cobden-Sander­son noget væsentligt. Han siger herom i sin traktat »The Ideal Book or Book Beautiful« under afsnittet Kalligrafi: »... enhver, der har med bøgers fremstilling at gøre, skulle basere sit arbejde eller sin viden på kalligrafien ...«, og i afsnittet om Typografi: »Det er (da) kalligrafens opgave at genoprette og genoplive bogtrykkunstens oprindelige klare formål og fuld­kommenhed.« 
En sammenligning imellem Jensons skrift og Doves Press skriften må imidlertid falde ud til fordel for den første. Det kan vi se i dag, hvor der er skabt kopier, der ligger tættere op ad Jensons skrift. De små bogstavers afslutninger, serifferne, har tydeligt pennens træk i Jensons skrift. Dette træk er ikke 
The English Bible 
fq;ad tempora of Zelophehad, 
fuit quo mors efamilyof the ti 

1. Forbilledet: Jensons skrift fra 1476 

^banded,dilettai 
2. 
Doves Press' skrift 

3. 
Golden Type, Kelmscott Press 



nded priest mto 
gentaget i Doves skriften. Den større nøjagtighed, som Prince 
kunne arbejde med i kraft af bedre værktøj, kan være en af 
årsagerne til, at skriften i nogen grad mistede det liv, som er et 
så markant træk iJensons skrift. 
En anden væsentlig ting spiller ind. Der er en anelse større 
afstand både imellem de enkelte bogstaver og imellem linierne 
i Jensons bøger, muligvis fordi også støbeinstrumentet var 
mere primitivt dengang. Det gør, at Doves skriften virker lidt 
større og lidt mere bastant end Jensons dejlige skrift. Først 
med amerikaneren Morris Bentons »Cloister«, som blev tegnet 
i 1913 til American Type Foundry, fik bogtrykkerne en virke­
lighedstro kopi efter Jensons skrift. 
Cobden-Sanderson giver i sin traktat udtryk for sit syn på 
Udsnit af

typografien. Det primære er samspillet imellem de enkelte 
Doves Press 
elementer, funktionen som forbindelsesled imellem forfatter 
Bibelens skrift 
og læser: »Bogen består af mange dele, der hver for sig skal 

i hel størrelse 
sonsof Joseph hathsafd welLThis is the thing which theLord doth concernmg the daughters of Zelophehad, saymg, Let them marn they think best;onlyto thefamilyof thetribe of theirfathershall t Soshall not the inhentance of thechildren of Israelremovefrom tn for everyone of the children of Israel shall keep himself to the inh the tribe of his fathers. And eveiy daughter, that possesseth an i in any tribe of the children of Israel, shall be wife unto one of tb 
1968 
97 
Ejnar Philip 
være smukke og underordnes helheden; hvis en af disse dele træder for stærkt frem brydes harmonien.« Det er en klar afstandtagen fra Kelmscott-pressens virksomhed, og i mod­sætning til Morris har han da også formået at sætte en standard. 
Smukkest kommer det til udtryk i Bibelen, i hvilken overens-En utraditionel stemmelsen imellem skriftstørrelsen, satsformatet (15X22V2 løsning cm) og papirformatet (23X33V2 cm) er fuldkomment. Kolum­nerne er ikke placeret slet så højt og tæt inde imod ryggen som i Morris' bøger, men sideparret danner alligevel et har­monisk hele. Ved at sætte teksten rundtløbende og indsætte ret kraftige alineategn ved begyndelsen af hvert vers, undgik han de mange udgangslinier, som ellers skaber huller i satsbilledet. Med beundringsværdig sikkerhed og helt forskellig fra traditionel bibeltypografi har Cobden-Sanderson hermed lost en vanskelig opgave. 
Ingen af Døves Press' bøger er illustrerede. Kun enkelte af dem er forsynede med kapiteloverskrifter og uncialer tegnede af den geniale kalligraf Edward Johnston og hans medarbejder Graily Hewitt. De er trykt ind med rød farve, og virkningen er særlig fin i Bibelen. 
Bibelen blev trykt i 500 eksemplarer, de øvrige bøger i 250 eksemplarer, og-selv i de beskedne oplag blev det efterhånden vanskeligt at afsætte bøgerne. Cobden-Sandersons stædige fastholden ved den rene, enkle typografi var en styrke men også en svaghed. Monotonien i bøgerne måtte på længere sigt virke trættende på bogsamlerne. 
Højtbegavet, excentrisk og énsidig, som Cobden-Sanderson Skriften viet har været, har det vel passet ham meget godt, at Emery Walker t'l pressen kun kunne afse lidt tid til pressens drift. Striden imellem dem drejede sig om skriften, som Walker ønskede ret til også at disponere over til salg, medens Cobden-Sanderson for enhver pris ville forbeholde den for pressen. I brevene i »Friends øf a Lifetime« skriver han: »... for mit vedkommende er det et spørgsmål om ideer ogveneration ...Efter at have trykt Bibelen blev skriften i min forestilling helliget ved denne forbindelse, kun viet til pressen, som den er viet til ideen.« 
I efteråret 1917 ophørte pressens virksomhed. Utvivlsomt i strid med aftalen med Emery Walker testamenterede Cobden-Sanderson stempler, matricer og skrift til »Themsens flodleje«, og aften efter aften foretog han vandringen til Hammer­smith-broen, hvorfra han kastede materialet i floden.