NOTER JUNI 1967 Fund og Forskning I Det kongelige Biblioteks samlinger. XIV. 1967 Priset være årbogen, denne statelige publikation, der holder sit format og som let finder sin forudbestemte kronologiske plads i reolopstillinger. Den stadig voksende homogene række fryder øjet, og efterhånden bliver den tillige et roligt, fast orienteringselement i en tæt pakket og ellers broget reolfacade. Som enhver traditionspræget form er den krævende med hensyn til materialekvalitet og visse propor­tioner m.v., som igen kræver et indhold af kvalitet og fylde for at den rette harmoni kan opstå, og for at en »række« kan få sin karakter. Efterhånden som tidens trang til kommunikation og tekniske mulig­heder for at gennemføre den stiger, er det givet, at årsskriftets sindige rytme ikke tilfredsstiller ønsket om tempo i sammeomfang som måneds­endsige ugeskriftet, der hurtigt kan præsentere de nyeste budskaber for samtiden. Udviklingens lov -kaldes det vist -medfører, at årbogen som publikationsform er vigende, og ikke mindst på baggrund af denne situation må det hilses med største glæde, at der stadig findes institu­tioner og redaktioner som fortsat vil og kan honorere årsskriftets krav til såvel form som indhold. Fund og Forskning kan fremhæves som et fint exempel på det fornem­me årsskrift, og nr.14 føjersig smukt ind i rækken. Indholdet omfatter nogle betragt­ninger af Georg Garde om dansk og fremmed bogkunst i det 16. år­hundrede, en minutiøs redegørelse af Mogens Weitemeyer for Det kgl. Biblioteks kataloger for halvandet århundrede siden og den heftige strid og offentlige polemik som em­net den gang gav anledning til, en række kommentarer og noter ved Christian Hermann Jensen belyser omfang og omstændigheder ved­rørende oversættelser til kinesisk af Georg Brandes værker, et uddrag af kapelmusikeren Anton Hansens erindringsbilleder fra det køben­havnske musikliv i første halvdel af århundredet. Endelig må nævnes, og særlig fremhæves, en yderst skarpsindig gennemført studie af et særdeles sjældent fund i en hånd­skriftpakke indeholdende nogle no­tater af Anders Sørensen Vedel om Arild Huitfeldts Danmarkshistorie. Med udgangspunkt i disse løst hen­kastede noteringer belyser bibliote­kar Harald Ilsøe spændingsforholdet imellem de to historikere, den ene faghistoriker og tøvende åndsmen­neske, den anden den historieskri­vende statsmand og selvbevidste aristokrat. De fagligt-kritiske vur­deringer virker overbevisende og de to psykologiske portrættet tegnes med en indføling og en stilistisk NOTER JUNI 1967 præcision, der gør læsningen af dette essay til en udelt oplevelse. Priset være Fund og Forskning. P. K. KVE Mindelegatet På K.V.Engelhardts fødselsdagden 11. februar tildeltes legatet tegneren Bo Bonfils for det kvalitetskrav, som han stiller sig og har haft held til at gennemføre i sine tegninger og grafiske arbejder, både indenfor den frie grafik og brugsgrafikken. En ny forening af designere Sammenslutningen af Industrielle Grafikere, SIG, der rummer flere af vore kendte bogtilrettelæggere, er den 10. maj ophørt med at eksistere. Gennem et halvt år har man for­handlet med en gruppe af industri­elle designere om at skabe en større forening, der kunne rumme samtlige designere uanset deres fagområde. På ovennævnte dato stiftedes derfor Foreningen Industrielle Designere Dan­mark, hvis medlemmer fremtidigt vil bære betegnelsen IDD. De 27 med­lemmer af SIG overgår automa­tisk til den nye forening, hvis for­mand er Kristian Vedel. Optagel­seskriterierne vil fortsat være meget strenge og foreningens opgaver vil ikke alene begrænse sig til interne problemer. Man ønsker blandt an­det at lægge planer for uddannelsen ligesom man må forvente en øget aktivitet omkring begrebet offentlig design. Foreningsmeddelelser Publikationer 1. Johan Thomas Lundbyes Dagbog for­ventes udsendt med dette nr. af Bogvennen. 2. Goldoni: To tjenere, én herre, i over­sættelse af Povl Ingerslev-Jensen, venter endnu på illustratoren, hvorfor intet sikkert kan siges for øjeblikket. 3. Bogfremstilling. En introduktion for bogvenner zXJokum Smith, der har været stærkt forsinket, ventes ud­sendt antagelig i efteråret 1967. 4. Til en forlags-og boghandelhisto­risk bog af Aleks. Frøland foreligger manuskript. Omkostningskalkule er under udarbejdelse. 5. Bogvennen. Hovedbestyrelsen har vedtaget at fortsætte udgivelsen med tre årlige hæfter, når den nuværende række nr. 1-9 afsluttes med året 1967. Foreningens ejendom Klareboderne 10 Hovedbestyrelsen har vedtaget at udsætte opsigelse af første sal til for­eningens brug et halvt år, så ind­flytning kan påbegyndes 1. april 1968. 1967 361 NOTER JUNI 1967 Delegeretmødet 1967 Modet afholdtes mandagden 29. maj i Assurandørernes Hus, Amaliegade 10. Formandens beretning bringes i næste nummer af Bogvennen. Komiteen for årets bedste bogtryk Som foreningens repræsentanter i komiteen genvalgtes landsretssagfø­rer Mogens Miillertz, underdirektør Børge Christensen, fabrikant Hans Christensen, rektor Preben Kirkegaard, bogtrykker Henry Thejls og persona­lechef Gunnar Ipsen. Komiteen for årets bedste bogbind Hovedbestyrelsen har behandlet en henvendelse fra komiteen. En for­handling med komiteen om nogle principielle spørgsmål og nogle for­nyelser i sammensætningen vil finde sted inden næste udvælgelse. Forening for Boghaandværks ærespris 1967 Ved åbningen af en udstilling i Frederiksberg Kommunebibliotek af Axel Knudsens bogbind arrangeret af foreningens Kobenhavns afdeling, blev æresprisen for 1967 den 5. april overrakt til bogbindermester Axel Knudsen, der i samme måned kunne fejre sit 25 års jubilæum. Livlig debat om Foreningens sigte I forbindelse med udstillingen på Frederiksberg Kommunebibliotek af bogbinderen Axel Knudsens arbej­der havde Københavns-afdelingen indbudt til møde den 5. april. Efter en kort generalforsamling overgik man til en paneldiskussion om Forening for Boghaandværk, dens linie og virkemidler, ledet af formanden, rigsbibliotekar PalleBir­kelund. Faktor Torben Smistrup var den før­ste, der fik ordet. Han foreslog, at den årlige bogudvælgelse kom til at stå mere centralt i Foreningens ar­bejde. Man burde publicere resulta­tet så snart det forelå, og ikke vente til kataloget var trykt, så gik det aktuelle af begivenheden. Han fore­slog også at publikum under een eller anden form var med til at stemme om de smukkeste bøger. Og han efterlyste et årligt møde, hvor forlæggere og bogtrykkere fik fore­lagt ti ikke udvalgte bøger med be­grundelse for, hvorfor de var faldet igennem. I det hele taget burde For­eningen være mere pædagogisk i sit sigte; man trængte til oplysning om, hvad god bogkunst egentlig er. Og sidst men ikke mindst ønskede han øget presseaktivitet og foreslog, at en særlig post som pressesekretær blev oprettet. Rektor Preben Kirkegaard imodegik NOTER JUNI 1967 tanken om at udvælge ti grimme bo­ ger. Det kunne skabe vanskelighe­ der. Men han var enig i, at den pæ­ dagogiske virksomhed kunne ud­ bygges. Arkitekt Poul Erik Skriver kunne også tilslutte sig kravene om det pædagogiske og foreslog, at alle For­ eningens udgivelser burde bilægges en redegørelse både for indholdets udvælgelse og for den typografiske udformning, gerne detaljeret. Guldsmed haren Strand påpegede manglerne ved den faglige uddan­ nelse inden for kunsthåndværket og spurgte om Foreningen ikke kunne gøre sin indflydelse gældende her. Dr. Egill Snorrason kunne ønske, at man tog fat på en række tekniske problemer, især hvad indbindingens holdbarhed angår. Endelig fik forlagsredaktør Chri­stian Ejlers ordet for at gennemgå Foreningens publikationsprogram. Han havde undersøgt de sidste ti års udgivelser og var kommet til det resultat, at 4 bøger omhandlede bog­væsen, 7 dækkede området erindrin­ger, historie og personalhistorie, 5 var skønlitteratur iøvrigt og kun 2 omfattede samtidig skønlitteratur. 12 af bøgerne pegede altså indholds­mæssigt bagud, hvilket måtte give anledning til ret traditionelle ud­formninger. Bortset fra de 4om bog­væsen, som det må anses for For­eningens pligt at udsende, lå hoved­ vægten altså påen, som han udtrykte det, »gammeldags finkultur«. Ejlers havde også en kur. Han på­ pegede kraftigt, at man måtte søge mod nutiden, at de »gamle sager« i det alt væsentlige måtte ud, og at man måtte vælge indhold, der in­ spirerede til formeksperimenter. Han foreslog udgivelsen af fx. bornebøger og nyttige opslagsbøger af mindre omfang, noget ethvert hjem kunne tænkes at have glæde af. Der burde, fortsatte Chr. Ejlers, være interesserede forlag, som kunne finde passende emner frem, og i et samarbejde med Foreningen give bøgerne en udformning og et udstyr, som forlaget normalt ikkeville kunne ofre. Foreningen kunne hermed bi­ drage til at bøgerne nåede ud i en form, der kunne danne forbilleder for andre, eventuelt gennem et sam­ arbejde med udenlandske tilrette­ læggere og illustratorer til inspira­ tion for hjemlige fagfolk. Og man burde fortsætte med at udskrive kon­ kurrencer på skolerne, således som det var sket ved Langes: Kunstfor­ståelse, udgivet af Kobenhavnsafde­lingen. Fra salen deltog en række med­lemmer i diskussionen, og bl.a. gav flere yngre deres bifald til kende overfor de nye tanker. Forlagsbog­handler Asger Fischer sluttede med at opfordre Bogvennen til at bringe et referat af modet, hvilket hermed er gjort. Red. 1967 363 NOTER JUNI 1967 Biografiske noter John Dreyfus blev i 1949 Assistant University Printer i Cambridge og er nu typografisk konsulent for såvel Cambridge University Press som for The Monotype Corporation i Lon­don; han er desuden rådgiver for The Limited Editions Club i New York, for hvilken han har tilrettelagt adskillige bøger. John Dreyfus har skrevet bøger om Jan van Krimpens arbejde, om John Baskervilles patri­cer og om Lucas Cranach som bog­trykker, og han har været medar­bejder ved Signature, Penrose An­nual og andre typografiske og bi­ bliofile tidsskrifter. Bent Rohde, der er født i 1927, var oprindelig typograf. Han har siden 1957 været lærer ved Den Grafiske Højskoles specialstudium i grafisk formgivning kun afbrudt af et år som tilrettelægger på Insel Verlag og Trajanus Presse i Frankfurt am Main, Bent Rohde har forestået den danske udgave af Ludovico Vicentinos lære­bog i kalligrafi, La Operina, og har selv kalligraferet den oversatte tekst, og han har været formand for Sam­menslutningen af Industrielle Gra­fikere. Beatrice Ward lagde i 1926 med sin artikel om 'The Garamond Types' grunden til sin berømmelse i den typografiske verden; artiklen med­førte, at hun blev udnævnt til leder af The Monotype Corporation's in­formations-og reklameafdeling, og hun er nu gennem sin udstrakte forelæsningsvirksomhed kendt over hele verden.Hendes mange bøger og artikler læses af forskere og bog­trykkere overalt.