NOTER MARTS 1967 2 bøger om bogfremstilling Marshall Lee: BOOKMAKING -The Illustrated Guide to Design & Produc­ tion, R. R. Bowker Company, New York 1965, Second Printing 1966, $ 14. Hugh Williamson: METHODS OF BOOK DESIGN -The Practice of an Indu­strial Craft, Oxford University Press, Second Edition 1966, 63 s. net. Næsten samtidig foreligger en ny udgave af den hidtidige klassiker på området, Hugh Williamsons bog, og en ny amerikansk bog om emnet. Såvel i deres indhold som i deres udstyr er bøgerne karakteristiske for de lande, de kommer fra, men de har een ting til fælles, nemlig at de begge behandler såvel bogens form­givning som bogens mekaniskefrem­stilling. De sigter mod det samme publikum, nemlig personer der pro­fessionelt har med bogfremstilling at gore uden egentlig at tilhore den grafiske branche. Det er et spørgsmål, om denne sammenblanding af emnerne er rig­tig. Man har somme tider sammen­lignet bogtilrettelæggerens opgave i forhold til bogfremstillingen med arkitektens i forhold til opførelsen af en bygning. Hvis denne analogi fastholdes, har vi her to bøger, der er beregnet for såvel »arkitekter« som »bygherrer«. Med den speciali­sering af opgaverne, der gælder overalt i det moderne, industriali­serede samfund, er det som bekendt blevet bogtilrettelæggerens opgave at tage sig af den grafiske udform­ning, medens det er forlæggerens produktionsmands opgave at tage sig af selve den fysiske tilveje­bringelse af bogen, og at styre kon­takt mellem sætteri, trykkeri, kliché­anstalt, bogbinder, samt ordne ind­køb af papir m.v. Til at udfore disse opgaver kræves højst forskellige egenskaber. Form­giveren må ifølge sagens natur have et vist kunstnerisk talent, kunne tegne og have en udtalt æstetisk fornemmelse. Produktionsmanden må kunne tænke i planlægning, pro­duktionstider, kroner og ører, men han behøver ikke at have nogen synderlig æstetisk fornemmelse. De to parter må bare forstå og respek­tere hinanden, og de må begge have en vis viden om bogfremstillingens teknik for at kunne bestride deres hverv. Den amerikanske bog er meget ejendommeligt disponeret. Den be­gynder med et afsnit om bogtryk­kets historie The Profession, der er så kort, at det nærmest er værdiløst, men derefter en nyttig beskrivelse af hvad en bogfremstiller egentlig laver, og hvad man forventer af ham. Afsnittet Basic Knowledge behandler først sætning og derefter typografi (nu går vi over i æstetikken), fort­ 1967 313 NOTER MARTS 1967 sætter med klichéer, trykning, og papir for så pludselig at komme til illustrationer, et emne, der er lidet tilfredsstillende behandlet, men gi­ver en" række praktiske oplysninger om, hvorfra man -i USA -kan skaffe sig billedmateriale. Herpå omtales indbinding og hvorpå over­raskende følger et kapitel Prepara­tions for camera and press, der logisk hører hjemme tidligere i teksten, og som også pludselig blander æstetiske betragtninger med iøvrigt udmær­kede praktiske anvisninger. Efter et kapitel om Estimating Cost behandles Schedules and records med et for euro­pæiske forhold ikke særligt tilfreds­stillende eksempel på produktions­kort, og derefter kommer et nyt hovedafsnit; Procedure. Det indledes med et kapitel om Analysis, hvor man -noget sent forekommer det ­fastslår, at hver bog frembyder tre slags problemer a. et mekanisk, b. et kommercielt og c. et Editorial. Under Analysis hører også manuskriptbe­regning, og der fortsættes med Creative solutions. Her er vi igen til­bage i æstetikken. Derpå følger The basic decisions, der bl. a. indeholder afsnit som Retail price and first printing, Trim-size. Illustrations og mange andre ting, der skal afgøres, men i det praktiske rigtignok på et meget tidligere tidspunkt i produk­tionsprocessen. Efter et kapitel om The text plan og prøvesider, hvor vi igen kommer ind på æstetik, følger Ordering composition. Herefter be­ handles korrektur, layout af illu­strationer (som man allerede tid­ligere har været inde på), derefter titelsider (påny æstetik). Frontmatter and backmatter. Page makeup and proofs, så kommer Ordering printing. Binding design og til sidst et iøvrigt nyttigt lille afsnit om Special design problems. Bogen ender med en over­ordentlig fortrinlig litteraturforteg­nelse. Dispositionen af den engelske bog forekommer nærværende anmelder mere logisk. De første ca. 200 sider af den i alt 434 sider tykke bog be­skæftiger sig med formgivning og skrift (meget udførligt med mange værdifulde skriftprøver). Disse af­snit indeholder også en relativ kort beskrivelse af den mekaniske frem­stilling af sats, såvel konventionel sats som fotosats. Fra omkring ca. side 200 behandles klichéer, ud­skydning, principperne for trykning i højtryk, litografi, lystryk, dybtryk, serigrafi m.v., og herefter følger et afsnit om farve (uden et eneste farvetryk), et afsnit om illustra­tioner, papir, bogbinderarbejde, smudsomslag, manuskriptberegning, kalkulation, og der sluttes med et kort kapitel om The Purposes of Book Design. Som den amerikanske bog har denen overordentlig omfattende litteraturfortegnelse. I sit forord til anden udgave fast­ slår forfatteren, at »8 years of continued experience in book pro­ duction has persuaded the writer 314 NOTER MARTS 1967 that the text needs no major change«. Det er nu et spørgsmål. De afsnit, han har bragt om bl, a. fotosats, elektronisk klichéfremstilling, rota­ tions-og rulleoffset, foles mindre tilfredsstillende, selvom det for no­ gen af disse emner, f. eks. rulle-off­ set, gælder, at bogfremstillingen i rulle-offset ikke har nogen synderlig betydning her i landet. Om begge bøger gælder det, at de giver god besked. Den amerikanske i en noget forvirrende orden. Men besked er der i den, og dertil et utal af små praktiske henvisninger og mange nyttige illustrationer. Smuk­ ke er de ikke, og mange af tegnin­ gerne ligner den slags skitser en for­ fatter laver for at vise en professionel illustrator, hvordan han gerne vil have en bestemt ting tegnet. De engelske illustrationer er alt for fåtallige, smukt tegnede, men gnid­rede, at der er kun nogle få sider med autoklichéer bag i bogen. Den engelske bog er trykt i højtryk med 16 sider plancher på illustrations­papir, den amerikanske i offset, men de illustrationsmuligheder, denne teknik muliggør, synes ikke at være udnyttet i tilstrækkeligt omfang. Det er interessant at bemærke, at den amerikanske bog er forbeholden med hensyn til anvendelsen af foto­sats og computers indenfor den egentlige bogfremstilling. Den er dog sat på en Lmajw-computer. Den engelske bog kommer slet ikke ind på computers. 1967 Begge boger er tydeligvis lagt an på at være gode eksempler på de to landes boghåndværk. Den ameri­ kanske bog har et bredt format, vel­ egnet til opgaven, idet man derved opnår plads til store illustrationer, uden at bogen skal vendes, og i den brede margin plads til små prak­ tiske anvisninger, fortrinsvis i form af tegninger. Den sidste mulighed er betydeligt bedre udnyttet end den første. Den engelske er i princippet udformet som en skønlitterær bog, i et smukt, højt, smalt format med et klassisk titelblad og en ædel klumme, uegnet til illustrationer, og den er som nævnt sparsomt illustreret. For begge disse kostbare bøgers ved­ kommende er det en påfaldende svaghed, at man ikke har kunnet ofre 16eller ial fald 8sider i 4 farver, således at man kunne have givet en bedre beskrivelse af 4-farve tryk og dets muligheder. Den amerikanske bog har ganske vist på sit forsats­papir Botticelli's Venus som eksem­pel, men det føles knapt nok tilfreds­stillende. Den illustration, der f. eks. findes om emnet i Gyldendals Opslagsbog, er betydelig bedre. Hvilken af de to bøger skal bog­fremstilleren så anskaffe sig? -Så afgjort dem begge. Det er klart, at de gentager sig selv på nogle om­råder, men det er forbløffende, at man på samme sprog kan lave to så forskellige bøger om det samme emne. Resultatet er naturligvis, at de i mangt og meget supplerer 315 NOTER MARTS 1967 hinanden, skrevet som de er af erfarne og kyndige mænd, der véd, hvad de har med at gøre. De inde­holder et væld af stof og er både som faglitteratur og som opslags­bøger uundværlige i enhver forlags­mands bibliotek. Jokum Smith Domicilfonden Ved udgangen af 1966 rådede fon­den over ca. 147.000 kr. Til udbetaling på ejendommen Klareboderne 10 samt ekstraordi­nære og ordinære prioritetsafdrag var på samme tidspunkt medgået ca. 143.000 kr. Hvad yderligere måtte indkomme af nye og tegnede bidrag samt drifts­overskud på ejendommen vil blive henlagt til istandgørelse, restaure­ring og indretning af lokaler til foreningen. Af større bidrag i 1966 er indgået: Kobenhavns Bogtryk­kerforening kr. 10.000 Gyldendalske Boghandel AS . 5.000 Dansk Provins Bogtrykker­ forening 3.000 Finansministeriet, Brevdue- Københavns Bogbinderlaug. 1.250 Munksgaard AS 1.000 Dansk Typograf-Forbund .. 1.000 Aller-Press 1 -000 316 Alfr. G. Hassings Forlag AS . . 1.000 Drubin AS 500 Direktør A. W. Nielsen .... 500 Nyt Nordisk Forlag 500 Bogtrykker Kaj Hjorth 500 Direktør Paul Hauton 500 F. L. Bie AS 300 Danmarks Biblioteksforening 250 I alt indgik i 1966 kr. 39.025,71. Vlastimil Fiala Vlastimil Fiala er født i 1920; han har studeret kunsthistorie ved Uni­versitetet i Brno og været chefredak­tør for månedsskriftet Vytvarné umem. Derefter har han gennem ti år været direktør for Det Tjekkiske Forlag for Bildende Kunst; han har skrevet adskillige monografier, især om emner med tilknytning til fransk malerkunst: Camille Corot, Edgar Degas, Henri de Toulouse-Lautrec, André Derain, Henri Matisse, Pablo Picasso og de franske impressioni­ster. Som kunstkritiker interesserer han sig særligt for malerkunsten fra tiden omkring århundredskiftet og for mo­derne bogillustration. Vlastimil Fiala er medlem af Den Internationale Kunstkritikersam­ menslutning AICA. Vlastimil Fialas artikel er oversat af mag. art. Hermann Kølln, der er lektor i nordisk filologi ved Karls­ universitetet i Praha.