Ekman-auktionen Katalog over Ingeniør Oscar Ekmans og fru Lia Ekmans bogsamling. Branners bibliofile Antikvariat, Arne Bruun Ras­mussen Kunstauktioner {Auktion nr. 186). København {1.-4. november) 1965. {Kataloget udarbejdet af antikvarbog­handler Hans Gdtz og forfatteren H. P. Rohde. Vurderingen af de udenlandske bøger: Hans Gdtz og af de danske bøger: Hans Bagger.) [i6] + 296 s. ill. Den bogelskende og bogvante auk­tionsgøest vil ofte ved eftersynet fa svar på spørgsmålet: Er dette en bogsamling, eller er det en samling boger ? Selv om bøgerne står i frem­mede omgivelser, og man ikke kendte dem på deres gamle plads, kan fornemmelsen være tydelig. Den har intet med prisklasse at gøre. Kriteriet ligger vistnok i, hvormeget helheden i betydning overgår sum­men af de enkelte bøgers betydning. Er samlingen, eller grupper inden for den, sammenstillet således, at bøgerne støtter, udfylder, belyser hinanden og tilsammen virkelig af­spejler et emne, ejeren holdt af? el­ler bærer hylderne det halvgjortes præg, som om ejerens interesse, tid, viden var sluppet for tidligt op? Jeg siger med vilje ikke »penge«, for en samling er selvfølgelig en samling, selv om nogle kronjuveler mangler. Der kan godt være ofret ikke blot penge til antikvar og bogbinder, men også samlerflid på en samling 200 bøger. Når fx. Volmer Rosenkilde i forordet til Danske bogauktioner 1958-60 fremhæver Henry Hellssens evne til at se og begejstring for at finde, tror man ham på hans ord. Rosenkilde vender sig her mod en journalist, der skrev, at Hellssen ikke var egentlig samler, blot en mand, der havde købtsig nogle dyre bøger; men journalisten havde ikke helt uret. Der var i Hellssens sam­ling mange fine bøger, der stod alene, ganske uformidlet, og næppe trivedes, selv om ejeren sikkert var glad for at være kommet dem på skudhold. Antikvarerne kunne nok selv bi­drage til at de rige kunders samlin­ger blev afrundet og organiseret, dvs. gjort organiske. Jeg har set en komplet H.C.Andersensamling med Gjenfærdet og det hele, hvis ejer aldrig var blevet oplyst om at Birger Frank Nielsen havde forfattet en bibliografi. Eller en stor række gamle danske bøger uden Lauritz Nielsens arbejder ved siden. Og det var endda hos læsende samlere, men selvfølgelig er der flere penge i bare at sende rariteterne frem med en lyrisk kommentar og en udvalgs­ nota. Hellssen, ja -4428 numre til 238.614 kr. i januar 1958, 54 kr. pr nummer, århundredets største bog­auktion; en trediedel af beløbet, over 75.000 kr., betaltes imidlertid for H. C. Andersen-manuskripter til Nysø og Odense, og en god yder­ ø font SAXO GRAMMATICVS fcrtff/ 6af|ff?crbc ^unorcbc ?(ar foff^cn: 5?u førft aff latinen fljttclwccffMcrfcrt cc forwttrt/ ^ ?fntcr6? øoffnnfwn TN»GMA REGIS DANIAECTF, /i , ^ Cnm CratiaisrTriuilcgio Serenifi: \EGIÆ.Uaiefi: ^nn7~M. & LXXy. v.. %i~ J V1 j ^ 7-{ I .sy Saxos Danmarkskronike er ved sit indhold, og Vedels over­sættelse \ ed sin sprogform, blandt hovedværkerne i dansk ånds­historie. Et godt eksemplar i samtidigt pergament med Vedels monogram (med senere årstal) og hans sønnesøns signatur var blandt Ekmans mest omtalte boger. Hammerslaget standsede 100 ki. føi de fem cifre var nået. — Klicheen er, som de fleste andre i artiklen, velvilligt udlånt fra selve auktionskatalogen. En vistnok unik tidebog for bispedommet Chartres, No. 49. Js j a 6 £ n M » n « s«fc stojAna. trykt i Paris 1526 med mange træsnit, var blandt o r g e n i) I a t>. Det kgl. Biblioteks SJttadsira ttu l " Xprii tsii. erhvervelser. Det sam­ tidige binds ikke almindelige tekst-udsmyk­ ning betyder: Herre, hor min bon. Frels mig for din miskundheds skyld. I denne formindskelse kan man knap læse, men dog ane Gron er Vaarens Hæk, til over 3000 kr.! Det fornojelige romantiske titelblad til Clemens Bren­ tanos Gockel, Hinkel, Gakeleia, 1838. 1966 tint il,/ if (»nu'V^l """1* mier frzalili i •> r Ko •A . I i auhfiirl bei 1«.}« S. 204:To bind af den eksklusive tyske bogbinder Ignatz Wiemeler, begge i oktavformat.-Helbindet til Den fuld­komne Fisker udfortes af Bent Andrée og Erik Thomsen som losning af Teknisk Selskabs prisopgave 1944; tegnin­gen er af arkitekt Kai Christensen m.a.a.: naturel niger med nedfældede turkisblå fisk og net i blindtryk. Det i sin tid flere gange afbildede og udstillede bind kobtes af Det kgl. Bibliotek. 203 To Wiemeler-bind og et Andrée & Thomsen-bind, se foregående side. , ligere skive for Leonora Christinas franske selvbiografi m.fl. håndskrif­ter. I 1950 havde Th. A. Mullers navnkundige samling givet 37 kr. i snit, og der var endda megen brugs­litteratur foruden sjældenhederne. Abnorme var Helmer-Petersens bø­ger ved i 1955 at give 105 kr. pr. nummer -i realiteten en fransk luxussamling næsten uden forbin­delse med danske forhold. Selv med otte års inflation i be­tragtning blev Hellssens provenu langt distanceret af auktionen efter ingeniør Oscar Ekman, der i 1908 grundlagde Nordisk ElektricitetsSel­skab, og hans tyskfødte frue, som førte firmaet videre efter hans død. Begge var samlere, men med for­skellige interesser under gensidig be­læring og ansporing;så de kun 1904 numre, begge tilsammen efterlod sig, var to samlinger. Vurderingen på 600.000 kr. kunne meget hurtigt karakteriseres som forsigtig, og ham­merslaget blev da også på 954.322 kr. — 501 kr. pr. nr.! også her var manuskripter til salg, men de tæller forholdsvis langt mindre end Hells­sens. Nogle få pragtstykker var te­stamentarisk bortgivet, men anført som skueretter: to af samlingens fem helbind af tyskeren Ignatz Wiemeler (til Kunstindustrimuseet), en bog fra TychoBrahes bibliotek (til Kron­borg — Rundetaarn bød samtidig meget højt, men forgæves på en lig­nende hos Sotheby), the Kelmscott Chaucer (til unævnt). Disse bøger 1966 ville have bragt hammerslaget over millionen. De virkelig store penge fremkom ved at tyske klassikere og hoved­værker i naturvidenskabens historie samt spredte kostbarheder gik ud af landet; det er vilkårene, og dem er der ikke noget at gøre ved. Når Yale University Library ser det uhyre sjældne førstetryk af Schillers Die Råuber, endda i originalkarton, læser vurderingen 2000 kr. og limi­terer sit bud til det samme antal dollars, ja så bliver Det kgl. Biblio­teks efter vore forhold ekstravagante sidste forsøg, 12.000 kr., forgæves. — I denne forbindelse skal det med al respekt for de dyre og dejlige bøger siges, at det naturligvis kun er efter danske forhold, samlingen var i særklasse. Fru Lia Ekmans interes­ser: tyske klassikere, bibliofili og bogbind, og ingeniør Ekmans: na­turvidenskabens hovedværker (hvor­til kom dansk skønlitteratur) bliver i udlandet samlet og i tidens fylde spredt i en helt anden målestok. Ty­ske klassikere udgjorde således kær­nen i Die Bibliothek eines Schwei­zer Sammiers (Erasmushaus, Basel 1965) med 1735 numre, hvoraf 281 ikke-tyske. Hammerslaget var (s. e. & o.) 813.390 sfr., hvilket giver net­op 750 kr. i snit. Og kostbarheder var ophobet på en Sotheby-auktion november 1965, næsten alle stam­mende fra Louis H. Silver-samlingen og udskilt efter dennes erhvervelse til Newberry Library, Chicago, De TTTFS DEL1QVII LFN^^S. Tre faser i en måneformørkelse, et af træ­snittene i Tycho Brahes bog om den nye stjerne, 1573, auktionens største sensation, der i øvrigt var indbundet bagved en om­trent ligeså sjælden bog af Peder Hege­lund m.fl. 369 numre indbragte 288.998 pund sterling, hvilket er 15.660 kr. for hver! En blokbog passerede den hal­ve million kroner i hammerslag, (29. 000 pund), og en latinsk bibel (Ve­nezia:Jenson 1476) fulgte godt med (23.000 pund). På den anden side havde de to Ekman-samlinger i deres (bortset fra visse forfattere som Goethe, Schiller, Kierkegaard, Kaj Munk) lidt lose karakter et behageligt con amore-præg, idet jo kun de natur­ videnskabelige værker havde nogen forbindelse med ægteparrets egent­lige virke. Litteraturhistoriske og bibliografiske arbejder samt enkelte breve og manuskripter knyttede sig til rækken af originaludgaver, en ikke almindelig stribe litterære tids­skrifter afrundede billedet af den danske skønlitteratur. Rariteter uden sammenhæng med omgivel­serne forekom, men er berettigede i en samling med så stærkt boghi­storisk indslag. Bindene trængte sig ikke på trods den selvstændige in­teresse de havde især i fru Ekmans øjne, og bøger i helbind kunne bære dem. Efter adskillig overvejelse har jeg dannet mig den mening, at der her forelå virkelige bogsamlinger. Man vil derfor altid vende tilbage til katalogen med fornøjelse. Den er selv en bog, 300 sider på glittet papir, altså i snit kun 6-7 titler pr. side! Den er gerne redigeret på hver bogs eget sprog, annotationerne er kyndige og redelige, ofte meget fyl­dige, men ikke markskrigerske; bil­ledudvalget måske ikke det mest spændende — det er jo i et vist om­fang de samme rariteter alle afbil­der, og som delvis kendes fra littera­turhistorierne (lastens hyldest til dyden, vil nogle sige!). Overskuelig­heden har sine grænser, fordi visse bibliofile rubrikker krydser de ind­holdsbestemte. Løse lister med vur­deringspriser og, senere, med ham­ merslagspriser, foreligger. Uprak­tisk. Hvis man ikke som de uden­landske auktionshuse ville sætte vur­deringer i selve katalogen, kunne man dog have ladet satsen stå og så genoptrykke vurderingerne med tilføjede hammerslag. Sammenholder man nu alle tre kilder, falder de største priser selv­følgelig i øjnene, og lad dem da være nævnt for en ordens skyld. Dog uden at specificere elleve fem­cifrede priser på fine udenlandske titler fra flere af katalogens afsnit. Den højeste auktionspris på en bog i Danmark gav det ene af to eksemplarer i privateje af Tycho Brahe De nova stella 1573: 71000 kr., vurderet til 25000; et rent uden­landsk opgør. Endvidere: Tycho Brahe Astronomiæ instauratæ mechanica 1602: 17000/6000; Ørsteds fire sider om elektromagnetismens opdagelse, Experimenta. . . 1820: 25000/12000; Steno De solido 1669: 14000/3000; Pontoppidan Danske Atlas 1763fr: 8800/8500 (lad os håbe det ikke ligesom et af de seneste komplette eksemplarer i handelen bliver købt af en forretningsmand og slagtet, så forretningsforbindelserne kan få et stik hver til jul); Vedels Saxoover­sættelse 1575 i hans eget eksemplar: 9900/6000 (mine håndskriftkyndige kolleger bekræfter ægtheden af Ve­dels signatur på titelbladet, men turde ikke udtale sig om de få, lidet­sigende tilskrifter); Holberg Skue­plads 1731: 8800/5000; Andersen Eventyr, fortalte for Børn 1835-42: 5100/8500 (to af hæfterne i 2. oplag); Grønlandsk sælfangst, efter kobberstik i Hans Egede: Det gamle Grønlands nye Perlustration, 1741. Blichers Nordlyset i hans eget eksem­plar: 9975/5000; Kaj Munks Sidste Digte, manuskript: 11000/4000 (med Tuborgfondets tilskud købt af Kgl. Bibi.); og endelig en kuriositet af prisdannelse; et avisnummer fra 1824 med Poul Mollers Grøn er Vaa­rens Hæk, fornuftigt vurderet til 75 kr., solgt for 3050 kr.! en gang imel­lem kunne man godt ønske sig ældre tiders petitspalter i aviserne: Hvem man så — hvem der købte! Tendensen er klar: Det virkelig gode blev meget dyrt. Også i de mindre svimlende højder var det et gennemgående træk, at mere al­mindelige ting solgtes omkring, ofte 1966 207 adskilligt under vurderingen, mens det sjældnere virkelig måtte betales. There's no success like success! Denne iagttagelse kan vist gøres overalt på markedet. Hertil svarer, at godt repræsenterede forfattere som Holberg, Blicher, Kierkegaard, gennemgående blev solidere betalt end spredt repræsenterede som An­dersen. Udenlandske og danske bibliofil­tryk solgtes ofte lavt; »Grafisk Cir­kel« burde nok have været holdt sammen, men manglede lidt i at være komplet og splittedes langt under vurdering. Kunstbøger var heller ikke dyre, og en gruppe originalillustrationer til danske bo­ger af Niels Skovgaard og andre lå også i underkanten af de tilsyne­ladende moderate vurderinger. En udpræget mangelvare som danske bøger for 1800 gik derimod næsten over en bank til festforestillingspri­ser, men der er efterhånden også længe mellem eksemplarer af Arrebo og Kingo, Gerner og Syv, Brorson og Stub, Ewald og Wessel. Bogbindene, fru Lia Ekmans sær­ lige passion, er nævnt. Det var August Sandgren, som førte fruen ind i bogelskernes verden og løste nogle af sine smukkeste opgaver for hende. Auktionen bød derfor på en række Sandgren-helbind, og de blev betalt godt -så godt at der måske er lidt galt i proportionerne, når R. Paullis Benedicht-bog i et udeko­reret, af Sandgren flere gange gen­taget bind, opnår samme pris som Døves Press' Faust i to helbind med tilskrift af Cobden-Sanderson selv! nemlig 2250 og 2300 kr., vurdering 1000 og 2500 kr. Også Sandgrens halvbind og papirbind bidrog til samlingens præg på en højst fordel­agtig og af køberne værdsat måde. Det er glædeligt, når udsøgt hjem­ligt kunsthåndværk påskønnes også i prisen. Lidt mærkeligt kunne det være at se Sandgrens egne beskedne priser multipliceret så kraftigt. Men også mærkeligt at se en hel del Axel Knudsen-bind, både hele og halve Grundtvigs karakteristiske hånd i L. C. Hagen: Historiske Psalmer 1832, hvori bl.a. førstetrykket af De levendes Land. (også mange på en Hee-auktion kort efter). Mon alle købere tænker over, at denne håndværker, et navn i katalogen, lever og arbejder iblandt os som en af fagets ypperste -nogle vil mene den ypperste, men her spiller smagen ind. Hans håndværk og hans evne til at dekorere også et halvbinds ryg er let at kende, men kendes af altfor få. -Fru Ekmans tredie »hofleverandør« var Henrik Park, også af ham forefandtes ud­mærkede helbind, mest til priser mellem 1000 og 2000 kr. Betragter man disse tre danske mestres arbej­der, var to af Wiemeler-bindene en klodset og kedelig affære, hans bind til Johannes V. Jensens Digte 1906 derimod af stor finhed: store tegl- RilkejHarden, en interessant kombina­tion, tilmed på et sartryk med førstetryk af Die Weise von Liebe und Tod des Cornets Otto Rilke, to år før bogudgaven 1906. J urderingspris 400kr., hammerslag 700 kr. Autografen er langt bedre repro­duceret her end i den engelske katalog, hvor eksemplaret i marts 1966 udbødes til 150 pund sterling! røde felter lagt som ruder på naturel bund. Mon han ikke har søgt at tilpasse sig dansk smag? Priserne for de tre bind var upåklagelige: 5200, 6900, 3700 kr. mod vurderin­ gens 1000, 3000, 1000. Niveaufor­ skellen beror på, at det midterste bind indeholdt Søren Kierkegaards sjældne Om Begrebet Angest. Medens flere af de store offentlige biblioteker intet købte på Ekman­ auktionen, fik Frederiksborgmuseet en fin Huitfeldt-Krønike in folio. Kgl. Bibi. kunne for Jurisch' Legat og for egne midler købe bl.a. nogle få bøger om bøger, en vistnok unik tidebog for Chartres, trykt i Paris 1526, og to danske bogbind: et lille Sandgren-bind med den blindtrykte ramme af trekanter, hvis motiv han udviklede til fladedekoration på sit berømte sidste helbind til Povl Chri­stensens »Landsbydegn« (solgt på Ekman-auktionen, dyrt men ikke for dyrt, og til »rette vedkommende«) -og det s. 204 gengivne af Andrée og Thomsen. Af både litterær og billed­mæssig interesse er to bind af La Caricature Provisoire 1838-40 med k/ø-v , ' 1966 209 farvelitografier af Gavarni, Daumier m.fl. i perfekt stand. Og et lille stykke dansk litteraturhistorie er Otto Gelsted; De danske Strande 1940;' katalogen nævner de med­indbundne korrekturer og manu­skripter, men ikke at det bl.a. er udkast og renski ift til De morke Fugle fløj heraf ses at dette digt ikke, som det altid angives, er skre­vet selve 9. april 1940, men 29. april. To dyre, men gode Kierkegaard­dedikationer erhvervedes med støtte af Jorcks fond. Særlig købte biblioteket dog tyske klassikere: Die Råuber, Zwote Auf­lage 1782 med løvevignet til venstre -man havde løvevignet til højre ­så kan man tage let på de lærdes strid om kronologien! Goethe, Her­der, Moser: Von deutscher Art und Kunst 1773, med sine essays om go­tikken, folkedigtningen og folkehi­storien en hjertebog for den littera­tur der skulle komme. Et godt ek­semplar af førstetrykket af Werther med en fyrstinde Stolbergs exlibiis; Hermann und Dorothea, dvs. Taschen­buch 1798 i originalt brokadesbind; J. H. Voss: Idyllen 1801, ligeledes forstetryk. Og fra vort århundrede R. M. Rilkes delvis til København henlagte roman Die Aufzeichnungen des Malte Laurids Brigge 1910 i In­sel's ædle og stilfærdige typografi og kartonnage. Lignende køb gør idag alle store biblioteker i verden; det er dem der sætter priserne. Mange vil tro. at den grundige videnskabelige ud­gave giver mere end førsteudgaven ved sine sammenligninger, noter etc., og at bibliotekerne først og fremmest skal samle sådanne udga­ver. Det er også i vidt omfang rig­tigt. Men rent bortset fra at de store biblioteker også er bogmuseer, så viser det sig, at selve tingen ikke kan gøres overflødig. Der er ved bøger, omend i langt mindre grad end ved manuskripter, bestandig nye synspunkter, nye spørgsmål. Mange af dem kan kun original­udgaven besvare. Det faglige syns­ punkt og samlerens efterrationalise­ring dækker hinanden på heldigste måde! og biblioteker skal ikke ude­lukkende indeholde brugsboger. E. D. Bogtrykker Poul Kristensens tale ved modtagelsen af F. Hendriksen­medaljen, 1965 Fra Martin A. Hansens smukke for­tælling Bogen, der indgår i novel­lesamlingen Agerhønen, husker De drengen Mattis, en lille bogorm med en lidenskabelig interesse for bøger. »Mattis læste ikke som de fleste mennesker, læsning var som en feber i ham, hans blik for over linjerne som en træsko på den blanke is, men bogstaverne blev til små virkelig levende dyr, som pilede ind i hans hjerne og kriblede og krab­ lede der, så blodet for dunkende igennem ham.« Jeg tror, at det for os, som er op­ taget af bogens funktion og form, ville være inspirerende at eje en lig­ nende betagelse af bogens ånd. Vel kan vi nok skabe boger, hvor kra­vene til letlæselighed og en æstetisk formgivning imødekommes, men jeg tror, at vor målsætning i bogtilrette­lægningen må være: ikke en bestemt stil, ikke et valg mellem en symme­trisk eller asymmetrisk typografi, ikke en særlig dansk bogtypografi eller en international stil, men jeg tror, at vore bestræbelser må søge mod en engageret typografi, kompo­sitioner hvor vi ud fra den bedst mulige forståelse af den enkelte bogs ånd og væsen forsøger at lade denne inspiration præge tilrettelægningen i alle dens led. Når De i dag har glædet og æret mig med F.Hendriksen-medaljen må jeg erkende, at jeg har mange at dele æren med. Mange har podet glæden ved bogen og dens fremstil­ling ind i mit sind. Jeg må nævne min far, som lærte mig at agte alt, hvad der var af lødighed og kvalitet, jeg kan nævne Niels P. Thomsens tryk og Louis Rasmussens skaber­glæde, min gamle lærer Henry Thejls, som bankede fladevirknin­gens teorier og sansen for skrift­karakterernes skønne nuancer ind i 1966 mit lærlingehovede, og jeg kan nævne et mangeårigt samarbejde med Ellegaard Frederiksen. Meget skylder jeg også afdøde professor Aksel Jørgensen for den berigelse, det var i 1944 på Den grafiske Høj­skole at opleve hans forelæsninger i kunstanalyse. Jeg vil regne under­visningen, vi modtog hos Aksel Jør­gensen, for den betydeligste og må­ ske også den nyttigste. I et brev, Aksel Jørgensen skrev til mig i for­året 1953, formulerede han nogle af sine tanker om bogen og typogra­fien. Disse tanker kom til at virke som en spændt fjeder i mit arbejde med vore publikationer, og jeg vil gerne have lov at citere nogle af AkselJørgensens betragtninger. Han skrev bl.a.; »Gid ubesværethed og selvfølgelighed vil præge dansk typo­grafi i fremtiden. Ikke den megen kunstlethed, der er så inderlig kor­rekt, men ganske uden oplevelse. Thi oplevelsen for et typografisk værk ligger i den kunstneriske værdi, i dens kunstneriske typografiske idé. Men denne knytter sig ene til den levende funktion, som er mellem legemernes proportioner og spæn­dingen mellem sort-hvidt.« Arbejdet med Claudel-bøgerne »Middagshøjde« og »Silkeskoen« har været en god oplevelse før mig. Vi anså det på forhånd for en meget vanskelig opgave for en grafiker at gå i lag med de to skuespil, og det var derfor også med megen glæde og stor beundring for Sigurd Vase­ 211 gårds kunst, jeg i sin tid modtog de betagende træsnit, han havde lavet til vore bøger. Jeg mindes også den dejlige som­merdag i haven derhjemme i Her­ning, hvor oversætteren Frans Las­son fortalte om de to bøger af Clau­del, han foreslog mig at udgive. Lasson kunne ikke love noget større salg, men stillede mig i udsigt, at vi nok skulle få vor løn i himmelen! Nu synes jeg, at jeg i dag har fået min løn. Forening for Boghaandværk har med F. Hendriksen-medaljen givet mig en stor opmuntring og et lykke­ ligt minde, og jeg vil gerne sige Dem hjertelig tak herfor! Domicilfondet og Klareboderne 10 På opfordringen med Bogvennen nr. 3-1965 til medlemmerne om at give bidrag til domicilfondet tilafslutning af finansieringen af købet af huset Klareboderne 10 er indtil nu ind­ gået ca. 6,000 kr. Hovedbestyrelsen siger bidragyderne en hjertelig tak for denne hjælp. Der mangler end­ nu ca. 45.000 kr. og sagen vil blive fulgt op meden henvendelse til orga­ nisationer og grafiske virksomheder, men der modtages fortsat meget gerne bidrag fra medlemmer. Selve husetsdrift hvilerøkonomisk i sig selv, men ovennævnte beløb tænker man sig at anvende dels til nogle ekstraordinære prioritetsafdrag og dels til en meget ønskelig istand­gøreise af husets facade m.v. Foreningsnyt Hovedbestyrelsen Ved et møde i København den 18. april behandledes en lang række sa­ger vedrørende publikationer, regn­skab, domicilfondet, huset i Klare­boderne, delegeretmødet, afdelin­ gerne o.a. Landsforeningens delegeretforsamling 1966 Delegeretforsamlingen vil i år først blive indkaldt til sit ordinære mode til september. Som følge heraf vil beretningen fremkomme i Bogven­nen nr. 3. Karen Foget og Isobel A.Korbel Karen Foget er amerikansk født og dansk gift. Hun har opholdt sig flere år i Danmark og bl.a. taget under­visning på Den Grafiske Højskole. Hun og hendes mand, ingeniør Kaj Foget, er nu bosat i Madison, hvor hun arbejder som tilrettelægger for Wisconsin University Press. Karen Foget har allieret sig med Isobel A. Korbel, der er ansat som redaktør på Universitetsforlaget i Madison. Kvalitetsbogtryk gennem mere end 90 år Stort udvalg i de smukkeste skrifter Nye og rationelle trykmaskiner Gennemført planlægning Hurtig levering J.Jørgensen & Go Bogtrykkeri Artillerivej 40 * København S Telefon Asta 3366 Franskmanden siger: Un livre est un ami qui ne change jamais ­ men han mener, ligesom vi: Først når en god bog er velindbunden, bliver den en ven for livet. Således averterede min læremester, Anker Kyster, i »Samleren« 1928. Ord med samme gyldighed i 1966. Min signatur står for personligt arbejde i alle indbindingens faser. Bogbinder Erik Olsen Lundingsgade 6 • København 0 Telefon (01) 39 18 16 Moderne teknik alene gør det ikke ­men kombineret med gammel tradition faglig dygtighed og høj kvalitet løses enhver nok så krævende opgave Bianco Lunos Bogtrykkeri a/s Etableret 1831 Otto Mønsteds Gade 3 • København V Telefon 14 07 81