Amerikanske universitetsforlag og deres typografi Af Karen Foget og Isobel A.Korbel Måske er begrebet universitetsforlag ikke så let at definere. Pa den anden side star det klart, at en ny form for udgiver­virksomhed har set dagens lys i De Forenede Stater. Ja, den er endog blevet en vigtig faktor inden for den amerikanske forlagsverden. Association oj Atticticclti Umvevsity Presses (AAUP) tæller nu 67 akademiske forlag og synes at skulle få et langt og virksomt liv. Begyndelsen var ellers vanskelig nok. For små hundrede år siden tog Cornell Universitets rektor, Andrew D. White, de første famlende skridt til oprettelsen af et universitetsforlag. Forsøget varede kun 15 år, men ordene »University Press« nåe­de at blive et begreb i amerikansk sprog. Det næste universitet klarede sig ikke meget bedre. I 1870 startede man i Pennsylvania, understøttet af studenter, lærere og venner i fællesskab, The University Press Company. Dets hoved­formål var at udgive et litterært magasin, men det måtte op­høre, inden der var gået 10 år. Tanken vedblev imidlertid at svæve i luften, og i 1890 lyk­kedes det Johns Hopkins University at grundlægge et forlag, der siden har været i uafbrudt funktion. Læreanstalten selv var grundlagt kun to år i forvejen, men tiden var åbenbart moden, for hastigt følger Chicago og Columbia University Press (New York) efter. Et nyt felt var under opdyrkning. Som med så meget andet i De Forenede Stater var ind­flydelsen fra England stærk, og dér havde man haft universitets­forlag i mere end tre hundrede år. Men tyske traditioner spil­ lede også en stor rolle i planlægningen af amerikansk under­visning i almindelighed. Således lagde man i USA størst vægt på den højere undervisning, hovedsagelig på grund af tysk indflydelse. I Tyskland fandtes imidlertid forlæggere som var i stand til og villige til at offentliggøre forskningsresultaterne. Sådan ikke i Amerika. Hvis det lykkedes amerikanske univer­siteter at fremme egentlig forskning måtte de selv sørge for at sprede resultaterne. Hertil kom, at USA's universiteter sæku­lariseredes, samtidig med at der foregik en stærk bevægelse i retning af at udvide kredsen omkring disse til også at omfatte ikke-akademikere. Det var altså ikke en enkelt faktor, der prægede udviklingen. Resultatet heraf var blandt andet, at der inden første verdenskrigs afslutning oprettedes syv nye uni­versitetsforlag, nemlig ved Harvard, Yale, Princeton, Cali­fornia, Illinois, Loyola og New York, foruden Toronto i Ca­ nada. Første fase i den udvikling, der skulle engagere univer­siteterne i forlagsvirksomhed, havde manifesteret sig. Men selv om det nu stod fast, at De Forenede Stater havde fået universitetsforlag, var det ikke helt klart, hvad dette betød. Daniel Coit Gilman, rektor for Johns Hopkins Universitetet, som jo havde etableret det første forlag, sagde engang, at »det er universiteternes fornemste pligt at formidle viden og at sprede denne, ikke blot til dem, der kan overvære den daglige forelæsning, men vidt og bredt«. Og Chester Kerr, direktør for Yale Universitets Forlag og formand for AAUP, har sagt, at »universitetsforlagene er den dumdristigste del af al udgiver­virksomhed: vi udsender de mindste oplag under de støiste omkostninger, så fastsætter vi den højeste pris, og prøver der­næst at sælge dem til de mennesker, som har dårligst råd til at købe dem. Det er galskab«, slutter han. Richard D. Under­wood skriver i en beretning, hvor han gennemgår hovedpunk­terne i redegørelser fra forlagenes direktører: »Det fremgår, at formålet må være 1. at sikre udgivelse af videnskabelige publi­kationer til såvel intern undervisning som til brug på andre Drawings from thc Clark Art In: nstuuk Egbert Haverkamp-Begemann, Standish Lawder, Charles Talbot, Jr Drawings from the Clark Art Institute. Yale University Press. Skrift, Gara­mond. Tilrettelægger, Alvin Eisenman. Format, 28 x30,5 cm. universiteter, 2. at meddele undervisning til både læg og lærd ved at offentliggøre og sprede kundskaber og viden med mindst mulige omkostninger, 3. at udgive lærde værker, som ellers kun vanskeligt kunne finde et marked og 4. at stå som udtryk for sit universitets renommé. Andre grunde er blevet givet, men har ikke vundet samme generelle tilslutning blandt universi­ tetsforlagene.« At de forskellige sider ved forlagsvirksomheden understreges ulige kraftigt ved de mange universiteter er vel overflødigt at bemærke, ligesom de udefra set har forskellig karakter. Vi indser altså, at der nok er almindelig enighed om, at universitetsforlag ikke skal lønne sig økonomisk, men det står 1966 179 KAREN FOGET OG ISOBEL A. KORBEL ' '' P*'« Oui ^ ft. ' » ^5# y-Kiir r^(<*' / >', ^ føt*} ;<} KS iuH iiw thMi * '* (> >-' ffrrnt» t , bv -> .i^rfer «r»{v 3 « ^ »IK •ntctmfi tfafttqfcw tnkøw. h.Av^f. («,K wfepjj »««' w ifer«« ' <( »•>«'•;>< a«wJ «tve cy^ » i TV v •<<« J* >«H mut'^ r.v . W. »S^KJ Ij'rJi.'" ll»f > '•' < v«r !»<><-n'/t.w'fi m l izmik * }>•-'«»* < < f>' \( «-, d«­ <-hM'k\ tfer »uti (H •„ ,4 bfV * *'** vj m»kk, atnj ?}*•„ i«;, ).< <<>•»« !*"'* y.au •»•»<><( | si >t>.{»|}v '-((>«-•fe? hi ^4«« feh trsno ••> l hoid tov fvr atwv ar!J. oUfK ^ „. rtKW«» ^»rnx* ^ }*" <'!vr«Jr ^o%>•,»< f( *>> (>ar«>>»t•' »nd *.tvrn »tcx up • i hr« .•(<-< <(< Wtdlh > <*» t < e '•»'• !" !' «' (»rr>«mbra arui thr • SjrtwiBdt««* fiw«h< -«•*'« <'sn lx-r«-e<*Ui«sit fe 4 « <.«f «« {''fhx .< (wrt« «»tøf(y tmpofta« k« ., m«*r tu'tmkd f <* }K?«>umfea >«l«;» Vk h j>{>< »>» Al--" '« vwv »cti tn a *v«h 4 {(«<»(<•< 1 tamlllr »ml $'<•<«> (J ^ tisfe" SKrfr«*, pftjvuirJ Uw -o, 6<.rttt li)«< rvr Hrrt' t<*> wr <*» varv the hght MXr»-,sjU ck» »f.« Mrrru hv 4 *!((-( HwitMHi* wr \i.i< h -<» h<» b»s afe> «*rtJ ih*b s«««I « »<. r AH.»<<>^»« tMnbuti»>rrt t«f U^jht t«>trm«T , n\Vii h V? -rK w i '-'.nr *v ;H>-m\*>t HN M k>fu' "> • ->" ^>. -U'. v »>.<-.<' -«•" r' i'<^ 'U <•*' ti* ^ *.* ti«' f'-rir*-* •"" y '•' •'-••'»m»i -v »>'.«< h '>< «• > •?>» (•*«<'>> ;* >' •>• mxmf'. w4 tf.> w ">•->>> <••*,>•'-»•t&rd '> «;;>. « ti y'(> •Mtw-*d (>/*'" • '•>* ' '-••****} itøtø i tø »<*&•>•* • '• r» thw »»•&••*»** **»'' *W'<* 6« '•< • >K^'''y >«'•" 'i o-UtrAl W"fe aørmnf «* > ««»:« ««*h fe^;-«»• g> <«<»/»«fe> {( '->"< tfer*<>^: /, .iu&f «> '/(* -"i'M'v, £t.xf a. 4»y,«5' <(^5( <*>• w >/•/ ' h knø¥>fi. ihr ?(» i«;}« pi wrv*kf-< fe^ .-tww >•« '<'• «.t«» )> fe^ tit »fe »**' <4 »fe' »<«>«», vvffstø tf «* » l»'<-th», fmh, W'.jnm. mmiMe t» pmr <•« «{'*•*-b.<^". '-{ ff .éXmt « 4««« kV<» fjxire »1«' rvr, »fe rtiJw ol A »»af« ««<^^fe w E^-rrv trsWWif>»fr«« '*>«; {•>5••!•«#»*»»»»*• »•• *&*'• *rkm**. > (tt ftB (l»m.t»:»w wm-8 ^ ?fe-{•*gfe» fc »>»x>^ >b>-'< n una xmvut'tpxm', U »)>{;*• ar* k>ttfe^«fc> ^ <( «(-«<« fesefeftwr*. ftemwh i* i iihium*.> i %' i '•• -m< 4»»fe I (» wr»«t: tfer fwrt h »>l » fe«?« <>f •>>»« h -^fe "wfew fe T afe >4x^4 «> gwc« tfef j'-ft« >i^«» . » »>#.t tfe* w»s mrf 4t ah 4 >< *>th <4 iUf.tfti if"t »ifefe fe ««*>»» ivmJft <>< sht« fe>» » «•< isf «* < <å» H«-lj«h*»J«.# *av> < feé? : a«-, ' <<»v -> ' rupntmen** mth $&» mmt* »fe*< tfe '* tftmi «s?fe t» 4-fe»v* >.« 5fe<: r^KViÉft '>< »^ w^'-xfejh <"?«»• '' >» *«ra»» a>«? også klart, at formålene med dem er mange og forskelligartede. Folk med indsigt i forlagsvirksomhed har ikke kunnet undgå at bemærke den måde hvorpå de kommercielle forlæggere og universitetsforlaggene har klaret at komme overens. Det min­der ikkeså lidt om parablen med løven og lammet, som egentlig ikke skulle have lagt sig til hvile på samme sted. Man hører undertiden en knurren fra kommerciel side, men det er en venlig og sjældent forekommende knurren, og kun af og til hører man det truede lam bræge. Denne harmoniske tilstand havde nok oprindelig sin bag­grund i en vis følelse af foragt fra den kommercielle forlæggers side, mere end i egentlig velvilje. Det var den professionelles 180 Ewald Hering, Outline of a Theory of the Light Sense. Harvard University Press. Skrift, Baskerville. Tilrettelægger, David Ford. Format 15,5x23,5 cm. .n-lUNXS CF A ii«: ^ ^ : Et dobbelt cirkelmotiv på titelbladet er gentaget ved hvert nyt kapitels begyndelse og ses også på bind og omslag. foragt for amatøren. Bogfremstillingen på universitetsforlagene var rørende uprofessionel; bøgerne var dårligt trykt, og ligeså dårlig var vist afsætningen. Salgsmetoderne var aldeles tåbe­lige. Kæmpen kunne betragte den lille, der sparkede i kravle­gården, og føle en behagelig overlegenhed, som tilskyndede til stor tolerance. Efterhånden som forskellige sider af udgivervirksomheden blev bedre -og det blev de, voldsomt endda -opstod et nyt forhold, som viste sig at bringe en vis harmoni. Omkostnin­gerne steg efter anden verdenskrig, og jo mere de steg, des mindre var det muligt for den kommercielle forlægger at til­lade sig den luksus, at en publikation slog fejl. Desuden steg John J. McKendry, Aesop, Five Centuries of Illustrated Fables. The Metropoli­ tan Museum of Art. Brodskrift, Janson. Fremhævelsesskrift, Bulmer. Til­ rettelægger, Peter Oldenburg. Format, 18,5x23 cm. Teksten ei trykt i rødt og sort. minimumskravene til opla,gsta.llene. Pa. et vist tidspunkt kunne man klare sig med at sælge 3.000 eksemplarer og endda være i salveten. Men som tiden gik, steg tallet til 4.000 og 6.000, indtil man endelig måtte kalkulere med et anslået salg på omkring 9.000 eksemplarer af en bog før man med ro i sindet kunne konstatere sin succes og gøre regnskabet op. Muligheden for udgivelse alene på grund af en bogs kvalitet blev ringere, og forlæggeren endte med at være taknemmelig over, at uni­versitetsforlagene var der til at overtage en del af hans ansvar, og, ræsonnerede den kommercielle forlægger, når alt kommer til alt, hvorfor så ikke lade dem gøre det? De begunstiges med understøttelser, mens vi lever i den hårde forretningsverden. Følgelig hersker der enighed mellem de kommercielle for­ læggere og universitetsforlæggerne. Begge parter ved, at den væsentlige forskel, kort og godt, er profitten. De er ikke uenige med Underwood, nar ha,n fremstiller sa.gen således i »Den egent­lige forskel på universitetsforlag og kommercielle forlag ligger vel hovedsagelig i deres formal. Den kommercielle forlæggers væsentlige mål er -eventuelt modificeret af visse specielle hen­sigter -nøjagtig det samme som en bogtrykkers, en automobil­fabrikants eller en supermarkeddirektørs, nemlig at skaffe sig økonomisk fortjeneste, og denne målsætning har direkte be­tydning for hans forhold til forfatterne, for forlagets arbejds­gang og for hans salgs-og distributionsmetoder. På samme made vil ønsket om økonomisk gevinst også påvirke forlægge­rens valg af produktionsmade, denne vil igen være afgørende Hoebel and Petersen, A Cheyenne Sketchbook. University of Oklahoma Press. Brødsknft, Caledonia, Fremhævelsesskrift, Deepdene. Tilrettelægger, Frank O. Williams. Format, 15,2x22,8 cm. A UIM EN NL SKE ICHBOOK Byt'ciuv Viui vt OHahnmu for de krav der stilles til bøgernes udseende og til de materialer, der anvendes ved fremstillingen, kort sagt, ønsket om fortjene­ste nødvendiggør et særligt hensyn til fremstillingsomkostnin­gerne... Universitetsforlagenes formål kan ikke defineres så enkelt, men netop disse formål adskiller dem fra den kommer­cielle forlægger, og de er af fundamental betydning for de problemer, som tages under behandling i denne beretning...« Og Underwood tilføjer: »Universitetsforlagene har ikke no­get økonomisk formål; nogle af dem modarbejder endda mulig­heden for fortjeneste«. Eller som en anden universitetsforlægger siger: »Hvor mange lighedspunkter universitetsforlagene end har med de alminde­lige forlag, så har de dog visse problemer på grund af de spe­cielle bøger de udgiver. Det er ulemper, som de kommeicicllc forlæggere ikke lider under. Men universitetsforlagene har et Bertolt Brecht, Mutter Courage und ihre Kinder, udgivet af Volkmar Sander. Oxford University Press. Brødskrift, Aldus. Fremhævelsesskrift, Michelangelo og Palatino. Tilrettelægger, Frederick Schneider. Format, 13,6x20,3 cm. Bogens omslag er illustreret med et træsnit, titlen er sat med Michelangelo og er ligesom forlagsnavnet trykt i rødt, forfatterens navn er trykt i sort. særligt ansvar, som de aldrig kan løbe fra. Således må de in­vestere penge i værdifulde videnskabelige bøger, som kun vil finde et lille marked -bøger som forlaget enten vil tabe på, eller som kun ret langsomt vil tjene sig selv ind. Dette ansvar gælder såvel over for den nybagte forsker som den modne videnskabsmands ny værk. Et andet ansvar består i at opbevare flere lagereksemplarer end noget kommercielt arbejdende firma ville være i stand til savel i antallet af forskellige titler som i antal eksemplarer af disse. Man anerkender begge disse for­mer for handicap og bærer dem roligt: netop de to omstændig­heder er baggrunden for universitetsforlagenes eksistens. Her har vi altså en klar og tydelig redegørelse for de to former stillet klart over for hinanden. Universitetsforlagene er non-profit institutioner, som er til for det videnskabelige arbejdes sk\ld. De kommercielle forlag vil udelukkende tjene penge. Mathemalics : Its Content, Methods, and Meaning. Udgivet af Aleksandrov, Kolmogorov og Lavrentev. The M.I.T. Press. Tilrettelægger, Barbara Hawley. Format, 15,5 X 23,5 cm. De tre bind er i en iøjnefaldende kasette udfort i sort gult og hvidt. Men uheldigvis er det mere den grå mellemzone, der dominerer over yderpunkternes dejligt sorte og hvide verden. Der er om­råder, som dækkes af begge former for udgivervirksomhed, og denne kendsgerning har ført til en del selvransagelse på begge sider. Det første og mest alvorlige område er naturligvis den »vel­uddannede lægmand«, som altid dukker op i enhver diskussion om universitetsforlagenes formål. På AAUP'S sidste møde kunne man høre mumlen om sagen i begge lejre. En repræsentant for de kommercielle forlag spurgte ved denne lejlighed, hvad der var tilbage for universitetsforlaget. »For det første,« sagde han »den videnskabelige bog, som vi ikke kan tage os af, den bog som ikke kan klare sig økonomisk på det almindelige bog­ The Diaries of Paul Klee. The University of California Press. Forlagets tilrettelægning. Format, 18 x 23,4 cm. På det sorte lærredsbind er dekorationen (en tegning af Klee) trykt i hvidt, Klee's signatur og rygtitlen er trykt i violet. marked. Dernæst, den lokalt prægede bog, og endelig det vi­denskabelige eksperiment, hvorved I gør samfundet en stor tje­neste. Hvis universitetsforlagene kan tjene penge på disse be­tingelser er det i orden, men de er ikke oprettet for fortjenestens skyid, og det er da også de vilkår, de fleste universitetsforlag ar­bejder under,« indrømmede han. Men han sporede en bevæ­gelse henimod det kommercielle og følte, at man burde advare universitetsforlagene. »Krigsråbet vil komme,« udtalte han. Chester Kerr fra Yale University Press kommenterede sagen som menigt medlem og sagde, at han fandt det »fuldkommen absurd at foreslå, at Yale kun skulle udgive de bøger, som det private firma ikke ønskede. Han sagde endvidere, at langt fra at balancere koster Yale University Press 150.000 $ om året i støtte, og at han aldrig havde hørt spørgsmålet øm en bøgs mulige salgbarhed rejst før at afgøre, øm den skulle antages til offentliggørelse. Den kommercielle førlægger svarede, idet han vendte tilbage til sit fundamentale argument: »en bevægelse henimod det kommercielle«, at hvis universitetsforlagene påtager sig at ud­give en hvilken søm helst bog med indtjeningsmuligheder, så ville hans kølleger lade høre fra sig. »Hvis man træder dem øver tæerne vil de sprutte«. Der var faktisk øjeblikke under det sidste AAUP-møde, da alliancen -eller det, at man ac­cepterer hinanden -føltes usikker. Begge parter mener at have krav på den veluddannede lægmand. Måske var det, der kom frem, farerne ved succes. De små universitetsforlag er ved at blive større — øg heldigere. Og det er muligt, at jo større øg heldigere de bliver, des mindre vil deres kommercielle brødre være i stand til at tolerere dem. At universitetsforlagene bliver større førtæller nogle få tal. I 1948 solgtes før eksempel før 4.570.000 $ bøger, øg i 1961 var dette tal blevet mere end tredoblet. 1953 er det første år med beløb til rådighed til udenlandsk salg. På det tidspunkt beløb universitetets salg sig til 635.000 S. I 1961 var tallet 1.884.000 $. Endnu mere imponerende er den kendsgerning, at hver trettende bog i De Forenede Stater i dag har et univer­sitetsstempel. Størrelse alene er imidlertid ikke noget kvalitetskriterium, og måske ligger den væsentlige grund til de videnskabelige førlæggeres stolthed i deres evne til at vinde prisbelønninger. Det første gennembrud kom i 1943, da Chicago University Press søm det første universitetsforlag fik Carey-Thomas prisen, The Iliad of Homer. The University of Chicago Press. Brødskrift, Bembo. Fremhævelsesskrift, Centaur. Tilrettelægger, John B. Goetz. Format, 18,5x27,8 cm. Et klassisk værk i en smuk udgave med niogfyrre tegninger af Leonard Baskin. 188 THE 1 LI Al) OP HOMER R(CMMO\i> LA i } i MOU I UONARO Si ASK!N . . tx« »»J; »•<<•> -> << •• •-. •• der årligt gives for »det bedste eksempel på skabende forlægger­virksomhed«. Siden da er det at vinde prisbelønninger blevet noget af en rutinesag. Et eksempel: den bedst kendte årlige bedømmelse i Amerika er nok i den årlige prisuddeling om­kring »The Fifty Books of the Year« som bedømmes af »The American Institute of Graphic Arts«, AIGA. Blandt prismod­tagerne i 1965 var der af de i alt 45 forlag, som deltog, 19 universitets-og institutionsforlag. Og kun ét kommercielt for­lag har fået flere bøger antaget end Princeton, topvinderen blandt universitetsforlagene. Det er tydeligt at antallet af pris­belønninger vundet af AAUP er uforholdsmæssigt stort, når man tager gruppens størrelse i betragtning. Hvis man sammen­ligner mængden af udgivne bøger med den fra de kommer­cielle forlag, skulle den videnskabelige forlægger højst vinde fire priser, fremfor de nitten han faktisk fik. Enhver debat om universitetsforlagenes stadigt voksende anseelse fører uundgåeligt til en diskussion om AAUP -The American Association of University Presses. Når man ser til­bage, forekommer det umuligt at forestille sig en tid, da en sådan organisation ikke fandtes. Det glemmes let, at skønt universitetsforlagene blev ledet af dygtige mænd, som alvorligt helligede sig deres videnskab og den opgave at formidle denne videnskab, så var de i næsten alle tilfælde amatører i forlags­branchen. Disse amatører havde imidlertid både tilstrækkelig indsigt og fremsyn til at samle deres indsats i en organisation, som er blevet større end summen af dens enkelte dele. De havde også tilstrækkelig kløgt til som medlemmer at optage så fornemme institutioner som Metropolitan Museum of Art og Bollinger Foundation -foruden deres oprindelige lære­mestre, Oxford og Cambridge Universiteterne, AAUP er ble­vet et brændpunkt og fungerer både som centralorgan og vej­ledende organisation. Fra en forsigtig start synes det nu som om de funktioner, der udføres af AAUP i den grad er trængt ind i bevidstheden jcontemporary french poetry aedited by alexander aspel and donald justice postface by paul engle emile durkheim montesquieuandrousseau forerunners of sociology foreword byhen't c^-. - ; • l * An Awi Af bur Universitetsforlagene overser ikke det blomstrende billigbogsmarked; deres billigbøger må tage konkurrencen op, så de selv i bogladernes travle atmo­sfære formår at påkalde sig læserens opmærksomhed med bogomslag, der pa en gang er attraktive og nøje svarende til bogens indhold. The Uni­versity of Michigan Press har med sin righoldige billigbogsserie Ann Arbor Paperbacks nået dette mål. Ovenfor ses to billigbogsudgivelser i serien Ann Arbor Paperbacks, Emile Durkheim, Montesquieu and Rousseau og Contem­porary French Poetry udgivet af Alexander Aspel og Donald Justice. Begge bøger er tilrettelagt af Quentin Fiore. hos alle dem, der beskæftiger sig med forlagsarbejde, at det er umuligt at forestille sig en videnskabelig publikation uden denne sammenslutnings medvirken. Og det er imponerende at tænke på, hvor meget universitetsforlagene er afhængige af det arbejde, som udføres i deres fælles organisation. AAUP Book Show hører med i denne sammenhæng. For adskillige år siden fremsatte et par bogtilrettelæggere og pro­duktionsfolk ved et af de årlige AAUP-møder den tanke, at organisationen selv skulle have sine Åvets Bedste Bøger. En Pro­duction and Quality Control Committee blev dannet i 1964 for at arbejde med denne ide, og i 1965 afholdt AAUP for første gang i sin 75-årige historie egen udstilling, og det er resulta­terne fra denne, der er benyttet som illustrationer på disse sider. Som man kunne vente, var formalet med udstillingen mere af pædagogisk karakter end dikteret af forfængelighed. Udstil­lingen skulle hjælpe AAUP'S medlemmer til at fremstille bedre bøger. Men det kom også til at betyde, at flere førende forlag forlod udstillinger som AIGA'S Fifty Books. Først og fremmest blev det vedtaget — og det var en vanskelig beslutning — at fastsætte antallet af udvalgte bøger til femog­tyve. Som Paul A. Bennett, den ene af de to dommere, be­mærkede: »Vi kunne med lethed have sammensat et flot Fifty Books Show med tilstrækkelig mange tilovers til at udgøre endnu et show. Men vi havde stillet os den vanskeligere op­gave at holde tallet nede på 25 for at inspirere, oplyse og op­drage«. Han og den anden dommer, Jane McCarthy, tilrette­læggeren ved University of Minnesota Press, var begge cif følgende mening: »Det er indlysende, at det ikke burde tage fagfolk lang tid at udvælge 25 gode bøger ud af godt syv gange så mange. Men vi forsøgte ikke blot at udvælge 25 gode bøger til udstilling. Vi søgte uden forbenede, forudfattede meninger, men med specielt opdragelsesmæssigt sigte, bøger, som kunne inspirere dem, der M« mo« pumaens To andre eksempler på Ann Arbor Paperbacks, Etienne Gilson, Heloise and Abelard, med omslag tilrettelagt af Stuart Ross, og John H. Finley, Jr., Thucydides, tilrettelagt af Ronald Stachowiak. allerede fremstiller gode bøger. Bøger som går nye veje. Bøger som kunne anspore fantasien hos udgivere og støtte initiativer på tilrettelægningens område. Det er det, vi anser for udstillin­ gens hovedformål. Arbejdet med atter og atter at frasortere og med at vurdere kvalitet og vælge mellem fristende muligheder, tog lidt mere end en uge -med udvælgelse, diskussion og nedskrivning af noter til den senere skriftlige kommentar«. 1966 193 Richard Emil Braun, Children Passing. The University of Texas Press. Træsnit af Robert Wyss. Tilrettelægger, Kim Taylor. Format, 12,7x21,6 cm. Til højre: Quincy Wright, A Study of War, The University of Chicago Press, tilrettelagt af Larry Klein, og en Ann Arbor Paperback, Sidney Hook, From Hegel to Marx, uden angivelse af tilrettelægger. Et andet karakteristisk træk ved denne udstilling er, at den skulle være ambulant. Bøgerne skulle ikke blot vises én gang, blive beundret og så glemt. Fra september 1965 har de fem­ogtyve bøger været på rejse rundt om i USA fra det ene med­lemsforlag til det andet. Bøgerne bliver ikke blot udstillet hos de forskellige forlag, hvor udgivere og producenter kan se dem, men de kan også tages i hånden, blades igennem, og føles på -ja endog snuses til. Og som bogvenner ved, er disse ting både en del af glæden og et vigtigt led i undervisningen. Et eksempel på den omhu, man har viet udstillingen, er den grundighed, man har viet detailoplysningerne om hver enkelt bog. Tilrettelæggerens kommentarer er klæbet på forsatspapiret foran i bogen, og bagi er de forskellige dommeres individuelle 194 FROM HEGEL TO MARX: SIDNEY HOOK ; . kommentarer og vurderinger anført. Ønsket om at belære gik som en rod tråd gennem udstillingen og fremgår af kataloget, som blandt andet viser gengivelser af opslagene med specifika­tion og dommernes kommentarer foruden et uddrag af en rundbordssamtale afholdt den 24. maj 1965. Nogle statistiske oplysninger om udstillingen skal anføres. 56 medlemmer deltog med i alt 184 bøger. Hvert forlag måtte bidrage med fire bøger, selvom kun højst to af dem kunne blive valgt, og det endelige valg indsnævredes til fjorten med­lemmer af hvilke elleve opnåede at få to valgt. Fireogtyve til­rettelæggere var implicerede med udvalgte bøger, og seks af tilrettelæggerne havde samarbejdet om tre af bøgerne. Af disse fireogtyve havde fire tilrettelæggere to bøger med blandt de JAPAN A CEOGRAVHV Glenn T. Trewartha, Japan, The University of Wisconsin Press, tilrettelagt af Karen Foget. femogtyve prisbelønnede, og én var foruden ved sin egen bog også repræsenteret gennem samarbejde med en kollega. Et af hovedformålene med denne udstilling, siger Bennett, var at understrege behovet for bedre indbinding, og det fremgår tyde­ligt, når man ser bøgerne. Der er et behov, mener han, for at »komme den indstilling til livs, at indbindingen på viden­skabelige værker nødvendigvis skal være trist og kedelig, sådan som det stadig er tilfældet med altfor mange bøger«. Henved halvdelen af bøgerne var offsettrykte oplyses det. Og vi får andre interessante oplysninger om typografien: fem­ten forskellige skrifter var anvendt i de udvalgte bøger. Hera! var Bembo brugt i fem bøger, og seks andre tegner sig for to bøger hver: Baskerville, Caledonia, Garamond, Granjon, Jan- J son og Times Roman. Otte var anvendt til en enkelt bog hver: Aldus, Bell, Bulmer, Electra, Fournier, Palatino, Univers, og Walbaum. Xolv bøger var sat med Monotype5 elleve med Linotype, og to var fotosat. I en ledende artikel i Publishers' Weekly findes følgende ud­talelse: »Kun få af de udstillinger om bogtilrettelægning, som vi har set, har givet så mange oplysninger og kunstneriske an­visninger. Ofte har man oplevet, at en udstillings pædagogiske Francis La Flesche, The Middle Five, The University of Wisconsin Press, tilrettelagt af Karen Foget. imJiitn Peder Sjogren, Bread of Love, The University of Wisconsin Press, tilrettelagt af Karen Foget. •> wm lt"8s virkning forhøjedes ved en fornem opbygning. Men AAUP's udstilling er fremragende alene på grund af de enkelte bøger«. Og det måske allermest kærkomne tegn på succes var, da elleve af de femogtyve bøger blev valgt ved The Fifty Books Show. Eller som Paul A. Bennett sagde i sine afsluttende bemærk­ninger: »Når man betænker, at betegnelsen »University Press« i 1962 stod anført på hver trettende bog udgivet i USA, og at disse universitetsforlag er vokset i antal i et formidabelt tempo — tolv i 1920, syvogtyve i 1940, og at antallet nu overstiger halvtreds — er det ikke usandsynligt, at kommende AAUP udstil­hnger vil omfatte det ypperste af smukt udstyrede brugsbøger i De Forenede Stater og Canada.« Man kan roligt sige, at den­ ne mening deles af den samlede bogindustri. Det er ganske ty­deligt, at universitetsforlagene er nået langt i de forløbne 75 år, og når man betragter den høje personalestandard, som er ka­rakteristisk for denne form for udgivervirksomhed, kan det ikke undre, at man venter stigende kvalitet i fremtiden. LITTERATUR Books: 'An Awareness of Quality'"Publ^ w"kly> iWrj The, er siden 1955 årligt blevet udsendt af The Association of American University Presses. (Chicago, University of Chicago Press). in University Press >cket ia7CvrC' wT7' "SyTb?nSm Design," Publishers' Weekly, Vol. 187, No. 1 (January 4, 1965). ^ Ingk, Harold E. "Association of American Univeniey Presses." I Thomas Nickerson ( .), T,ans.Pac,fic Scholcly Publuhing: A Symposium, 1962. (Honolnlu, East-West Center Press and University of Hawaii Press). Jeanneret Marsh. "The University as Publisher." I Eleanor Harman (ed.), Th, Uni­vers,^ „Publisher, 1961. (Toronto, Canada, University of Toronto Press) Kerr, Chester. American University Press Publishing, pjece, 1955. The Association of Amencan Umverstty Presses. (Chapel Hill, N.C., University of North Carolina Press ) A Report o„ Ameruan Unwersity Presses, 1949. The Association of American University Presses. (Chapel Hill, N.C., Univenity of North Carolina Press). ^ Publishers' Weetly, hvert år udsendes særnumre om universitetsforlagene. Salurdny Remw, hvert år udsendes san-numrc om universitetsforlagene. B i E' "'J"iVerSlly Presses-" I Chandler B. Grannis (ed.), Wluil Hoppens in Book Publishing, 1952. (New York, Colombia University Press). MEW?^ AG' and M°nUSa"u""S °f A""*™ university ' " ^ew York, Association of American University Presses). ^ Wter: RAUSh-Problems o/Scholarly Publication in the Humanities and Social Sciences, 1959 ' York' American Council of Learned Societies).