Foreningfor Boghaand­værks domicil Som det fremgår af den henvendelse til medlemmerne, som følger med dette hæfte, er det nu lykkedes at erhverve en smuk ejendom i den gamle del af København, nemlig Klareboderne 10 lige over for Gyl­dendal. Hermed går første del af den i 1958 med domicilfondets start fat­tede plan om eget hus i opfyldelse, takket være de siden da indkomne gaver fra organisationer, virksom­heder og enkeltmedlemmer af for­eningen. Tilbage står nu håbet om, at medlemmerne også vil hjælpe med til som bidragydere at skaffe de sidste penge som angivet i op­fordringen, således at der bl.a. kan blive råd til at fikse facaden og trap­ pegangen op. Det næste -og endelige -trin vil være foreningens indflytning i en etage af huset. Dette må på grund af lejeforholdene udskydes ca. 2 år. Derefter vil Forening for Boghaand­ værk havecentralt beliggendelokali­ teter, hvor forhåbentlig mange med­ lemmer-både københavnere og be­ søgende medlemmer fra provinsen ­ fra tid til anden vil aflægge besøg. Hovedbestyrelsen er meget tak­ nemmelig for, at det lykkedes at nå så langt, at der er skaffet lokale­ forhold, der i nogen grad svarer til foreningens størrelse og virkeområ­de. Medlemstallet er i stadig vækst og nærmer sig 3500, det største den nu over 77-årige historie og ca. 700 mere end for bare 5 år siden. Foreningsmeddelelser Sekretæren bortrejst Foreningens sekretær, personalechef Gunnar Ipsen, er bortrejst fra 20. november til slutningen af februar. De løbende forretninger varetages af boghandler C. Holgersen, Peter Bangsvej 110, København F, Tele­fon (01) 71 2541. Restoplag af publikationer Restoplagene efter den i marts ud­sendte liste er stadig på lager ­mange af dem dog i meget små oplag. På listen står ikke Carl Dum­reichers »Syv Randers-Noveller«, hvoraf findes en halv snes å 25 kr., og Blicher: »Skytten fra Aunsbjerg« med Povl Christensens træsnit til 20 kr. Tilbudet om alle nr. af »Bogvennen« 1947—1960 for 50 kr. står stadig ved magt. Fortegnelsen fås ved henvendelse til sekretariatet. Årets bedste bogarbejde 1964 Fortegnelsen over de i 1964 udvalgte bogarbejder (bogtryk og bogbind) tilsendes gratis til medlemmer, der ønsker det, ved indsendelse af med­ følgende brevkort. Kun medlemmer, der indsender bestilling, kan påregne at få fortegnelsen. 130 NOTER NOVEMBER 1965 Hvad nye medlemmer får Nye medlemmer for 1965 vil ved betaling af normalt kontingent 28,50 få såvel »Skytten fra Aunsbjerg« som årets ovrige publikationer, dog undtagen »Arkitekt Knud V. Engel­hart«, medmindre der betales yder­ligere et halvt kontingent (14,25). Ordentlig delegeretforsamling 1965 Landsforeningens årlige delegeret­forsamling fandt sted 24. maj med deltagelse af 24 delegerede fra af­delingerne og hovedbestyrelsens medlemmer. 1. Til dirigent valgtes landsretssag­fører H. Kirketerp-Møller, der kon­staterede delegeretforsamlingens lovlighed. 2. Formanden, rigsbibliotekar Palle Birkelund, rettede en varm tak til de institutioner, organisationer og virksomheder samt enkeltperso­ner, der økonomisk og på mange andre måder har hjulpet forenin­gen. Formanden aflagde derefter den i Bogvennen nr. 2 bragte be­retning. Formændene for lokalafdelinger­ne, antikvarboghandlerFmn Bøck­mann (Østjysk afd.), forfatteren Martin N.Hansen (Fynsafd.),over­bibliotekar Johs. E. Tang Kristen­sen (Nordjysk afd.), bogtrykker Louis Rasmussen (Vestjysk afd.), bogtrykker Poul Rosendahl (Syd­jysk afd.) og bogtrykker Henry Thejls (Københavns afd.) aflagde 1965 beretninger fra deres respektive afdelinger. Formanden for domiciludvalget, bogtrykker Vald. Pedersen, aflagde beretning om domicilfondet. Beretningerne godkendtes. 3. Kassereren, fabrikant Robert W. Peyrath, aflagde landsforeningens driftsregnskab for 1964 og status pr. 1. januar 1965. Regnskab og status godkendtes. 4. Til formand for landsforeningen genvalgtes rigsbibliotekar Palle Birkelund, 5. Til medlemmer af hovedbestyrel­sen genvalgtes tegneren Erik Elle­gaard Frederiksen, landsretssagfører Mogens Miillertz, bogbinderme­ster Th. Haugaard Petersen,direktør Jokum Smith og fabrikant Robert W. Peyrath. (Lokalafdelingernes formænd er fødte medlemmer af hovedbestyrelsen.) 6. Til revisorer genvalgtes kontor­chef Johan G. Krarup og statsau­toriseret revisor Knud Noiesen. 7. Der var ingen forslag indkommet til behandling. 8. Landsforeningens årlige bidrag til lokalafdelingerne fastsattes for 1965 til uforandret 2 kr. pr. med­lem + 300 kr. til afdelinger med mindre end 1000 medlemmer. 131 Foreningfor Boghaand­værks ærespris ÆrespVisen, der består i en vase af kongeligt porcelæn, tegnet af Erik Herlow, blev på årets delegeret­mode tildelt bogtrykker Aksel Da­nielsen, Det Berlingske Bogtrykkeri. Denne hædersbevisning tildeles for værdifuld indsats til fremme af Forening for Boghaandværks for­mål: at hæve dansk boghåndværks niveau, for særlig godt udfort bog­arbejde, for betydningsfuldt litte­rært arbejde af boghistorisk betyd­ning eller for karakterfuldt, kunst­nerisk bogillustrationsarbejde. Æresprisen er tidligere tildelt bog­ trykker C. Volmer Nordlunde (1958), bogtrykker Vald. Pedersen (1959), grafikeren Povl Christensen (1961), arkitekt, professor Steen Eiler Ras­ mussen {\962), bogbindermesterJuul- Lassen (1963) og tegneren Ib An­ dersen (1964). F. Hendriksen­medaljen Denne sølvmedalje med portræt af foreningens stifter blev i år tildelt Poul Kristensens Bogtrykkeri, Herning. Den indstiftedes på foreningens 75 års jubilæumsdag og blev første gang tildelt Gyldendalske Boghan­del. Nordisk Forlag. Medaljen uddeles hvert år efter indstilling af komiteen for årets bedste bogtryk til en bogproducent, der har ydet særlig indsats ved ud­givelsen af en eller flere veludførte bøger. Fra Christophe Plantin til Rasmus Naver Otto Andersen : »Tidsbilleder fra Bog­ handelens Verden«, Haase 1965. 192 sider, illustreret, kr. 43,50. Otto Andersen har gjort boghande­lens folk, landets andre bogvenner samt alle, der interesserer sig for kultur-og litteraturhistorie, den glæde at samle en række af sine ar­tikler fra de senere år i denne bog. Emnerne spænder fra Christophe Plantin til Rasmus Naver, men bo­gens hovedvægt ligger på dansk boghandel og forlagshistorie i det 18, og 19. århundrede. Der er vel få, der som Otto An­ dersen bevæger sig hjemmevant ud og ind hos boghandlere og forlæg­ gere helt tilbage til den tid, da boghandlerne havde deres boder på Børsen, og op igennem den floris­ sante handelsperiode og guldalder­ tidens for boghandlerne så blom­ strende periode. Artiklerne er sam­ let i kronologisk rækkefølge, og selv om bogen ikke er -og ikke præten­ derer at være -en boghandelens historie, giver den dog et levende 132 NOTER NOVEMBER 1965 %é ! r 'S""" f/ i ir i % »1 I II: m in ^nii «sk;y Blandt bogens mange storartede billeder er dette udsnit af H. G. F. Holms tegning fra omkring 1825 af Klareboderne set fra Kobmagergade lige så morsomt som det er aktu­e t for forening for Boghaandværk. I hjørneejendommen til højre havde Brdr. Berling i arene fra 1758-65 deres officin, og i den næste ejendom, nu Klareboderne nr. 4, den­gang nr. 9, startede Gerhard Bonnier på første sal sin virksomhed som boghandler og forlægger Det er Otto Andersens fortjeneste at have påvist, at det var i denne ejendom, og ikke der hvor Messen nu bor, at Bonnier startede. Tre ejendomme længere nede i gaden ligger Forening for Boghaandværks nyerhvervede hus, nr. 10, hvorom man kan tee andetsteds i Bogvennen, og lige overfor dette ligger Klareboderne 3, som Søren yldendal købte i 1787, og hvor forlaget stadigvæk har til huse. 1965 133 overblik over mangt og meget, som er hændt i dansk boghandel i år­hundredernes lob. Hovedpersoner­ne, Soren Gyldendal, C. A. Reitzel og Frederik Hegel er ikke direkte portrætterede, men de optræder dog talrige gange på scenen i Otto An­dersens kulturhistoriske billeder, der også indeholder en skildring af stam­faderen til en række af svensk bog­ handels hovedpersoner, nemlig Ger­hard Bonnier. »Tidsbilleder« er en bog, som alle bogvenner vil have glæde af at eje og læse. Den er velskrevet, bli­ver på intet tidspunkt tung eller støvet, og forfatterens viden er im­ponerende. Som boghåndværk bæ­rer den i høj grad præg af autor s sikre smag. Den er sat og trykt hos Nordlunde med Monotype Dante, og papiret er special-fremstillet mat­glittet papir fra De Forenede Papir­fabrikker. Bøger om dansk boghandels og forlagsvirksomheds historie er des­værre en sjælden foreteelse, og man må derfor glæde sig ganske særligt over Otto Andersens flid. Vi mang­ler meget, ikke mindst et stort værk om dansk boghandels og forlags­virksomheds historie, svarende til det storartede værk, som overbiblio­ tekar Harald L. Tveterås i øjeblik­ket er ved at skrive om norsk bog­handels og forlagsvirksomheds hi­storie, men løsningen af en sådan opgave er et kæmpearbejde at på­tage sig. Vi savner også et værk om 134 Gyldendals historie, svarende til det store 5-binds værk, der i 1937 blev afsluttet om Bonniers i anledning af 100 årsdagen. Gyldendal blev som bekendt grundlagt i 1770, så man tør vel gøre sig visse forhåbninger om 5 år. Men danske bogvenner vil yder­ ligere have et ønske, og det kunne Otto Andersen indfri, nemlig en bog på ca. 250 sider med billeder, der giver en oversigt over dansk bog­ handels og forlagsvirksomheds hi­ storie. Til en sadan behøves ikke særlig omfattende kildestudier. Otto Andersen har hele det gamle stof præsent, og han har selv levet et langt liv med i dansk boghandels historie, således at det uden vanske­ lighed vil være muligt for ham at føre bogen op til 1960'erne. Hvis han ikke kan finde en forlægger — men det kan han nu nok — ville en sådan bog være en oplagt med­lemspublikation for Forening for Boghaandværk. Jokum Smith Rettelse I Bogvennen, maj 1965, side 57 fin­des en forkert oplysning i Hans A. Halbeys artikel om kunstneriske børnebøger, »...det var Astrid Lind­grens »Barnen i Djungeln«...«. Den­ne bogs forfatter er ikke Astrid Lindgren men Leif Krantz­ The Folio Society Klubber for bogæsteter har så vist aldrig været på mode her i landet. I USA moder vi det helt eksclusive i Limited Editions Club, hvor folk står på expectance-lister i årevis. I et tidligere nummer har vi omtalt Biichergilde Gutenberg, og i Eng­land har man i de sidste 18 år haft en bogklub som allerede fra starten var en succes: The Folio Society. Dets grundlægger, Charles Ede, havde al­lerede da et klart program, og det har man holdt gennem hele perioden. Alan bygger på en overenskomst med medlemmerne om at aftage mindst fire boger om året og kan deifoi holde priser, der kun ligger lidt over den normale bogladepris. Folio Society's bøger er imidlertid af så hoj en standard, at prisforskel­len nærmest er symbolsk. Der udgives årligt en Shakespeare, en digtsamling, fire til fem romaner NOTER NOVEMBER 1965 og et lignende antal memoirer eller historiske skildringer. Udgivelserne ligger på et plan, der kan karakteri­ seressom videnskabeligkorrekt uden at være akademisk. Foruden de klas­ siske engelske værker benyttes såvel eksisterende oversættelser som ny­ oveisættelser, nar dette findes nød­ vendigt. Men også nyere litteratur finder vej til denne bogklubs læsere. Inden for et år soges bøgerne gjort så forskelligartede som muligt. Der anvendesaldrig krideret papir, hvor­ for offset, litografi, dybtryk og lys­ ti yk tages i anvendelse som re­ produktionsprocesser. Hvor der ikke foreligger originalillustrationer til tidligere udgaver, billedstof eller lignende, lader man unge, ofte ukendte, kunstnere illustrere i en original teknik. Flere billigbogsforlag har udgivet boger på grundlag af Folio Society's udgaver, hvilket siger noget om disses kvalitet og bredde. Og det er Træsnit af Joan Hassall til The Folio Society's udgave af Jane Austen, Sense and Sensibility. 1965 135 givet, at bogklubben har været med til at højne og differentiere det briti­ske bogmarkeds ofte noget konserva­tive og stive udseende. Brecht's Mutter Courage, Huxley's Point Counter Point, Colette's Cheri og Thornton Wilder's The Bridge of San Luis Rey tælles blandt udgivelserne. Klassikere som Herodot, \Iaupassant og altså Shakespeare savnes heller ikke. Blandt kendte kunstnere, der har illustreret kan nævnes John Pi­per, Joan Hassall og Lynton Lamb. Man har i denne bogklub virke­ ligt formået at give en ret stor kreds af mennesker mulighed for at er­ hverve sig smukke boger til rimelige priser. Teksterne er forste klasses, den tekniske kvalitet er det ligeledes og bindene er et kapitel for sig. Det er boger til at læse, studere og beundre på boghylden. EEF Max Caflisch Forfatteren til dette nummers arti­kel om schweizisk bogkunst, Max Caflisch, er udlært typograf og gen­nemgik fra 1932 til 1936 en videre­gående typografisk uddannelse i Ziirich. 136 Max Caflisch supplerede derefter sin uddannelse hos Jan Ischichold og Imre Reiner for senere selv at give sig i lag med undervisning på Allgemeine Gewerbeschule i Basel, hvor han forelæste i 1942. Han har været leder af formgivningsafdelin­gen hos Benteli AG, det kendte schweiziske forlag og bogtrykkeri. Fra 1944 til 1965 har mere end 60 af hans boger modtaget æres­bevisninger og været vist på udstil­linger i England, Holland, lyskland og U.S.A. Endvidere har Max Caf­lisch tegnet skriften Columna, ligesom han er forfatter til Kleines Spiel mit Ornamenten, en lille bog om de så­kaldte Granjon-ornamenter, og ad­skillige afhandlinger i faglige tids­skrifter og blade; han står som med­redaktør for en ny tysksproget ud­gave af Stanley Morisons Lirst Prvi­ciples of Typography og har som til­rettelægger bidraget til det af Bror Zachrisson inspirerede Liber Libro­rum projekt til en fornyelse af bibel­typografien. Siden 1962 har Max Caflisch væ­ret leder af den grafiske afdeling på Kunstgewerbeschule i Ziirich, hvoi han underviser i typografi. Han har endvidere forelæst i Wien i 1961, ved Det Internationale Bibelselskabs kongres iStuttgart 1962, ved Stjårn­seminaret i Stockholm 1964, og 1965 i Hannover, Hamburg og Bre­men. I 1964 var han medlem af dommerkomiteen for 'I ypomundus 20. Annonce .ilt, hvad ått bliver Ustemt ha huvtdstadcn. I irbundmki har tier ikke Ims os fundet nogen puiittsfe lotandrinj;*tcd. juun var fremkaldt af borgerne scK 1 huvedstaden har dv huje hei»kert altoM hinanden, ja hele dynastier cr luMeltd eller btev«! afsat. o({ nye er kummet, i'forrise Srhundrcde blev hovedstaden endog odelagt. en ny blev grundlagt, langt borte tra den gamle, senere blev ..gsS denne lagt ode ogden gamle byeget op igen. pivor lille by har det egentlig ikkehaft nogen indflydelse. Vore embedsmænd blev stadig i deres stillinger, 1-. de hajeslc kom fra hovedstaden, de mere jarvne embedsnuend kom I hvert fald udefra; de laveste fra vor egen midte, og sådan blev det ved med at va-re, ng sådan var vj tilfredse med det Den hojeste embedsmand ei ovcrskatleopkra;veren, han har rang af oberst og bliver også kaldt sadan Nu er ha,, is en gammel mand, men jeg har dog kendt ham i mange år, tht allerede i min barndom var han oberst, ban gjorde forst en meget hurtig karriere, men så synes den at vjere gået , sti nå, for vor bile by cr hans mng tilstnrkkeiig, en hojete rang ville slet ikte v.eiet noget for os Når jrg prover på al fraestil­ » ie mig ham, ser jeg ham sivide på verandaen foran sit hus på torvet, tilbagel.Tnet. med ptben i munden. Over ham vajei landets flag fra taget, langs siderne af verandaen, som e, sa stor, al der ofte afholdes små mililæie eksercitser, er der hamgt vasketoj til torrc Hans børncborn i sknnne silkedragter as leger rundt om ham, på torvet må de ikke komme, de andre børn er dem ikke værdige, men alligevel lokker torvet dem. og de stikker i hveit fald hovederne ud mellem rxkv arkets tremmer, og når de andre horn dernede ska:ndcs, skænder de med oppe fra » Denne oberst hersker altså over bven Jeg tror aldrig, at han har vist nogen et dokument, sotn giver ham ret til del Han har vel heller ikke et sådant dokument Måske er han virkclir overskatteopkrarver. Men cr det nok? Berettiger del ham til også al herske på alle forvaltningens områder? Hans ss embede er jo af stor betydning for staten, men for borgetnc er det dog ikke del vigtigste. Hos os har man nisten indtryk 172 af, at folk si^cr .Nu har du tagcl alt fra os. hvad vi ejede, vær nu så god og tag også os selv." Tht faktisk forholder det sig ikke sådan, at han har lilrtvct sig herrcdommet, og han cr heller ingen fyian Det har fra gammel lid udviklet stg sådan, at ov erskatlcopknrvcren cr den øverste embedsmand, og obersten hojcr sig for denne tradition ligesom vi andre Men skont han lever iblandt '>s uden at betone forskellen i rang, er han dog noget helt andet end en almmdelig borger U\is en deputation lra:dcr frem for ham med et andragende, io star han der som verdens mur. Bag ham er der intet mere, man mener vel i det fjerne at hore et par stemmer hvilke høj­tideligt. men det er sandsynligvis en vildfarelse, han betyder dog, at her ender alU i hvert fald for cut. Man må have set ham ved en sådan modtagelse. Som barn var jeg en gang til is stede, da en kommunal deputation bad ham oro en under­stiHtelse fra regeringen, da byen« fattigste kvarter var brændt 173 Opslag fra Poesi og Prosa 3.Tekst: Franz Kafka, Afslaget. Træsnit: Marcel Rasmussen, Masker. Poesi og Prosa, som udgives paJul. Gjellerups Forlag, er et utra­ditionelt litteraturudvalg af danske og udenlandske forfattere, redigeret af Flemming Conrad og Lars Peter Rømhild. Billed­ redaktion: Hanne Finsen. Poesi og Prosa 3, der netop er udkommet, bringer værker fra perioden 1890-1960; i lighed med antologiens øvrige bind er også dette illustreret med contemporær grafik og tegnekunst. Poesi og Prosa, der er tilrettelagt af Poul Jeppesen, er trykt i Andelsbogtrykkeriet i Odense. Bøgerne fremtræder i en smuk helshirtingsindbinding fra Carl Nielsens Bogbinderi og Proto­kolfabrik, udført efter forlæg af Poul Jeppesen. Poesi og Prosa 1 udkommer til foråret 1966. Bind 2 og 3 foreligger og koster henholdsvis kr. 45,50 og kr. 56,50. Efter 23 år som hånd-og presseforgylder har jeg genoptaget indbinding af privatarbejde. Min signatur står for personligt arbejde i alle indbindingens faser. Uddrag fra kataloget Aarets bedste bogbind 1963: »... resultatet er ikke alene tilfredsstillende, men æstetisk og håndværksmæssigt lige kræsent; ...et usædvanligt og raffineret bind«. 1964; »En fin og meget varieret samling bind. Erik Olsen er stærkt eksperimenterende, baade med materiale og udformning ... Poul Henningsen og Nordvejene er blandt aarets dristigste og mest fantasifulde bind.« Bogbinder ERIK OLSEN Lundingsgade 6 København 0 Telefon (01) 391816 THE FOLIO SOCIETY is proud that it has been considered worthy of an article in Bogvennen, and would welcome enquiries from Danish bibliophiles. Specialist collectors may also be interested in our Antiquarian Department which covers, amongst other subjects, master drawings, original prints, early maps and Greek, Roman and Egyptian antiquities. The Folio Society of London 6 Stratford Place • London W.l • England Danmarks gamle Folkeviser. Den gcvidc textudgave -ei nationalt og internationalt hovedværk -udgivet 1853ff af Svend Grundtvig, Axel Olrik og H. Gruner-Nielsen, afsluttedes i begyndelsen af 1965 med bind X hæfte 9. Den indeholder alle opskrifter af de gamle viser, fra gamle håndskrifter og tryk og fra folkemunde, samt grundige redegørelser for hver vise og dens side­stykker udenfor Danmark. Der indbydes herved til subskription på et uforandret fotografisk optryk. Under forudsætning af tilstrækkelig mange subskribenter udsendes I-V1966 i 5 hellærredsbind, pris 500 kr. excl. oms.,VI-X1967 i 4 bind til samme pris. Rest­oplaget vil derefter blive prisreguleret. Enkelte bind kan ikke bestilles. -Melodibind XI og registerbind XII vil automatisk blive leveret senere, men pris og termin kan ikke angives. Brochurer fås og bestillinger modtages på adressen: Danmarks gamle Folkeviser cjo Dr. Erik Dal, Forchhammersvej 1, København V. Så gick Åklagaren bort ifrån Herrans ansikte och slog Job med svåra bulnader, ifrån fotbladet ånda till hjåssan. Oeh han tog sig en lerskårva att skrapa sig med, dår han satt mitt i askan.. Då sade hans hustru: »Håller du ånnu fast vid din ostrattlighet? 1 ala fritt ut om Gud, och do.» Men han svarade henne; »Du talar som en dåraktig kvinna skulle tala. Om vi taga emot det goda av Gud, skola vi da ieke oeksa taga emot det onda?» (Job 2:7-10). Illumination (sjålva bildfåltet 17,5x18 cm) i den i texten omnåmnda italienska antifonariehandskriften från 1400-talets mitt.