Schweizisk Bogkunst ET STATUSFORSØG Af Max Caflisch En bestemmelse af den schweiziske bogtypografis nuværende stade må begynde med at opridse de forudsætninger, hvoraf en schweizisk bogkunst er udsprunget, og redegøre for dens udviklingslinier, især da det vildledende begreb »schweizisk typografi« stadigvæk spøger hos mange, især i udlandet. (Her kan henvises til en artikel i »Borsenblatt fiir den deutschen Buchhandel« nr. 96 af 2.12.1960 med titlen »Schweizisk typo­grafi og typografi i Schweiz«. I denne studie, som byggede på undersøgelser foretaget af en gruppe schweiziske bogfolk, hvor­iblandt forfatteren til nærværende artikel, blev det af Kurt Gschwend påvist, at der ikke findes nogen schweizisk typografi i streng forstand, men at man kun kan skelne mellem god og dårlig typografi). Tanken med den foreliggende undersøgelse har ikke været at tale en gruppes eller retnings sag, men objektivt at gennem­gå kendsgerningerne og aflægge regnskab for den schweiziske bogkunsts nuværende tilstand. Forhåbentlig uden at udsætte mig for bebrejdelser om subjektivitet vil jeg dog tillade mig at indflette enkelte personlige tanker og erfaringer. Historiske fakta Den historisk bevandrede bogmand véd, at i det 16. århun­drede skabtes bogkunstens ypperste frembringelser i Schweiz, hos de fremragende bogtrykkere i Basel, Ziirich og Geneve. Ganske vist skabtes der også i de følgende århundreder for­trinlige arbejder, men niveauet fra bogtrykkerkunstens ud­ Smudsomslag til Jan Tschichold, Typographi­ sche Gestaltung. Schwabe, Basel 1935. Typographische Gestaltung Ein neue«! Buch von Jan Tschichold iiber zeitgemaBe typographi^chr Formgebung und iiber Randgebiete (Photographie, Photomontage, neue Malerei) nut viclen originalgroOen und verkleinerten Nachbiidungen teilf; in mebreren Farben und auf verschiedenfarbigen Papieren bredelses-periode blev sjældent nåeU Tyngdepunktet havde flyttet sig, der opstod andre europæiske centre for boghånd­værket. Desuden hæmmedes man af visse politiske forløb i nabolandene. Da det industrielle gennembrud i bogproduk­tionen indtraf i forrige århundrede, var Schweiz på dette felt blevet fuldstændig afhængigt af udlandet og forblev i dette afhængighedsforhold indtil begyndelsen af 1930erne, både i henseende til højere faglig uddannelse, tekniske anlæg, skrift­bestand og typografi. Bogen som produkt af de industrielle vilkar var pa samme made bundet til udenlandske stilretnin­ger, saledes at hver landsdel stod under påvirkning af nabo­ landet. 1. S. H. Stemberg: Die schwarze Kunst (afsnittet »Ausbreitung der Druckkunst«). Prestel Munchen 1958, s. 42 f. MAX CAFLISCH Med oprettelsen af »tusindårsriget« i Tyskland begyndte der i Schweiz noget i retning af en besindelse, som bevirkede en mere selvstændig tænkning, ikke blot på det litterære område, men også inden for bogkunsten, og som lod europæiske tanker finde et hjemsted i Schweiz. Unge kræfter tog de omkring Bauhaus udviklede ideer op og skaffede dem en vis udbredelse (Kunstgewerbeschule Ziirich). Jan Tschichold emigrerede til Schweiz og lærte fra sig ved sit eksempel og gennem sine publikationer. Den moderne schweiziske bogkunst bliver til Blader man i gamle julekataloger fra århundredskiftet, er det påfaldende, hvor få schweiziske forlag der fandtes dengang: Opslag fra Birkenhåuser-Klassiker's udgave af Goethes samlede værker. Typografi, Jan Tscichold. Basel 1944. 254 stella Fernando (siumm tic gnttbend). Durch dich! Durch dich! (Ah.) Stella. Wci? Wct}-(Aufsttbeni.) Wo 1« eii (Sir smkt zvriuk, siek die an, dit sich um sit htmiibtn.) Dank cuch! Dank! --Wct scid ihr ? Cacilie. Bcruhjgcn Sie sich! Wir sind's. Stella. Ihr! -Seid ihr nichi fort? -Sdd ihr -! Gott! wcr «gtc mir's ? -Wcr hist du ? -Biw du -1f Cicilithti den Hinden ftssend.) Nein! ich Kalt's nicbt auj! Cacilie. Bestc! Licbste! Ich schlieB dich Engel an mem Hen. Stella. Sag mir, «liegt uefin meincr Seck-sag mir -bist du-t Caciue. Ich bin -»ch bin jein Weib! - Stella (tufspmgend, sich die Augen zuhélteni). Und ich J ^Siegek verwint mj und ah.) Cacilie. Kommen Sie in Ihr Zimmer! Stella. Woran crinnerit du mich? Was ist mein? -Schreckiich! Schrecklich! — Sind das mcine Biume, die ich pflanzte, die ich errog? Warum in dem Augenblick mir alles so fremd wird? -VerstoHen! -Verlorenl-Verlorenaufewig! Fernando!Fernando! Cacilie. Geh, Lucie, such deincn Vater! Stella. Um Cottes Bannhcrzigke«! Halt! -Wcg! LiB ihn nicht kommen! Entfern dich! -Vater! -Gatte! -Cacilie. SiiBe Liebe! Stella. Du liebst mich? du driickst mich in deine Brust? Netn! Nein! -LaB mich! -VerstoB mich! -(An ihrém Halse.) Noch einen Augenblick! es wird bald aus mit mir sein! Mein Hcrz! Mein Herz! Lucie. Sie mussen ruhen! Steixa. Ich ertrag euan Anblick nicht! Eucr Leben hab ich v«' giftet! cuch geraubt eucr alles! -Ihr im Elend; und ich -welche Scligkeit in seinen Armen! (Sie wirft sich auf die K**.) Konnt ihr mir vergeben ? Cacilie. LaB! Lafi! (Sit hemuhen sich, sie aufzuhehen.) Stella. Hier will ich liegen, flehn, jammern, zu Gott und euch: Vergebung! Vergebung! -(Sie springt auf.) -Vergebung? -Trostgebt mir! Trost!Ich bin nicht schuldig!-Du gabst mir ihn, heiligcr Gott im Himmel! ich hielt ihn fest wie die Uebste Gabe au s deinerHand -Lafl mich!-Mein Herz zerreiBt! ­ funfter akt 255 CXcilie. LTnschuldigc! Liebe! Stella (an ihrem Hals). Ich lese in demen Augcn.auf deiner Lippc Worte des Himmels. Halt mich! Trag mich! Ich gche zugrunde! Sie vergibt mir! Siefuhlt mein Elend! Cacilie. Schwester! mein« Schwester, crhole dich! nureinen Au' gcnblick crhole dich! Glaube, daB, der in unscr Herz diese Ge^ fiihle legte, die uns oft so elend machen, auch Trost und Hilfe dafirr bcreiten kann. Stella. An dcinem Hals laB mich staben! Cacilie. Kommen Sie! Stella (n*cb eintr Pause, wttd wegfahrend). LaBt mich alle! Siehe, es drangt sich eine Welt voll Verwimmg und Qual in mcine Seele und fullt sie ganz mit unsaglichcn Schmerzen Es ist un' moglich -unmoglich! -So auf einmal! -Ist nicht zu fassen, nicht zu tragen! -(Sie slek eine Weile nicdersehend still, in sich ft' kehrl, siek dann auf, erhlickt die heden, fdhrt mil ehtem Schrei zusammen und entfiieht.) CAcilie. Gdi ihr nach, Lucie! Beobachte sie! (Lucieah.) Sich her' ab auf deine Kinder und ihre Verwirrung, ihr Elend! -Lcidend lernt ich vid. Stirke mich! -Und kann da Knoten gelost wet' den, heiliga Gott im Himmel! zerreiB ihn nkht! FCNFTER AKT stellas ka binett • im mondenschein Stella. (Sie hat Fernandos Portråt und ist im Begriff, es von dem Blcndrabmen loszumachen.) Fulle da Nacht, umgib mich! fassc mich! Icite mich! ich weiB mcht, wt)hin ich trae — Ich muB! ich will hinaus in die weue Welt! Wohin? Ach, wohin? -Vabannt aus deina Schopfung! wo du, heiligcr Mond,auf den Wipféln meina Baumedammerst, wo du mit furchtbar lieben Schattcn das Grab mema holden Mina umgibst, soli ich nicht mchr wandcln? Von dem Ort, wo alle Schatze meines Lebens, alle sclige Erinnaungen aufbewahrt sind ? -Unddu, woruber ich so oft mit Andicht und Tranen gc^ wohnt håbe, Sutte memes Grabes! die ich mir wcihtc, wo umha 2Bmi e^rifltn au« ta) in bet W<« fheN -åha fticircbilbu.ifl unb 3nb»fW/ cm Okfpru* rj^raJoirejufftårung unb S?oIffbil&une -flbrr Wrpn. Wbun,, -(lbif Untøule, ^Cmft unb btn«6flmut omme unb meinf« 6M "CP! AR PA!" HftUPT RFRM Våi Berner Heimatbiicher, Verlag Paul Haupt, Bern ca. 1945. Arp, 11 configurations. Træsnit af Hans Arp, typografisk tilrettelægning af Max Bill. Allianz-Verlag, Ziirich 1945, overvejede tilrettelægning og den kvalitetsmæssige omhu, hvor­med de var fremstillet — bl.a. ved bindets, især bogryggens, hensigtsmæssige behandling. Som en af de første forstod han at knytte specialuddannede folk til udformningen af sine pub­likationer. Takket være hans eksempel opstod der lidt efter lidt en flok af bogæstetisk ansvarsbevidste forlæggere (Atlantis, Benziger, Benteli, Francke, Girsberger, Rascher, Sauerlånder m.fl.), til hvilke der i slutningen af 30erne sluttede sig andre, for hvem veltilrettelagte bøger betød noget (Amstutz & Her­deg (nu to forlag), Artemis, Birkhåuser, Diogenes, Haupt, Holbein, Huber (Bern), Manesse, Morgarten, Oprecht, Rhein, Schwabe, Walter). Allevegne trænger yngre kræfter frem. Så­ledes har både Alain Berlincourt's forlag i Bern og Angelus-Druck i Bern udsendt en række omhyggeligt besørgede, vel­plejede bibliofiludgaver, som med deres propre, håndværks­mæssige tilvirkning beviser eksistensen afen schweizisk bogkunst. MAX CAFLISCH ter ihm befahl, die Betten hineinzubringen. Wie konnte er ahnen,daB auf dem,Schlossc' keine Betten befindlich! und die Order mei­ ner Mutter, da(3 er Bettung fur uns mitneh­ men solle, hatte er entweder ganz iibcrhort oder als iiberfliissige Miihe unbeachtet ge­ lassen. Das kleine Haus, das,nur einc Etagehoch, in seinen besten Zeiten hochstens fiinf be­ wohnbare Zimmcr enthalten, war ein kum­ mervolles Bild derVergånglichkeit. Zerschla­ gene Mobel, zerfetzte Tapeten, keineeinzige Feasterscheibe ganz verschont, hier und da der FuBboden aufgerissen, uberall die håBli­ chen Spuren der ubermiitigsten Soldaten­ wirtschaft. , Die Einquartierung hat sich im­ mer bei uns sehr amusiert', sagte der Junge miteinem blodsinnigen Lacheln. Die Mutter aber winkte, daB wir sie allein lassen m6cIl­ ten, und wåhrend derJunge mit Johann sich bcschåftigte, ging ich den Ganen besehen. Dieser bot ebenfalls den trostlosesten Anblick der ZerstomLs. DiegroBen Båume vvarenzum Teil verstummelt,zumTeil niedergebrochen. und hohnische Wucherpflanzen erhoben sich Opslag fra Heinrich Heine, Florentinische Nåchte, med træsnit af Imre Reiner. Auerbach, Basel 1948. Bogklubberne De to vigtigste schweiziske bogklubber er Buchergilde Guten­berg og Buchclub Ex Libris. Formålet med deres oprettelse var for begge det samme: ved salg uden om boghandelen at holde priserne nede. En vis kobspligt for medlemmerne lettede fastsættelsen af oplagene. Denne bestemmelse gælder idag kun hos Buchergilde, der oprindelig var en filial af den tyske bog­klub af samme navn. Begge klubber har i årenes løb med held arbejdet for veludformede bøger; sammenlignet med det vok­sende forlagsvæsen, som har arbejdet på et bredere grundlag, har deres bogkunstneriske indflydelse dog været ringe. Idag Schweizisk Bogkunst arbejder begge bogklubberne i et snævert samarbejde med forlagsverdenen. Form og læselighed Fra tiden efter 1930 stammer betegnelsen asymmetri, og siden da har visse folk inddelt typograferne i de moderne eller frem­skridtsvenlige og traditionalisterne. Som om der med udtryk­kene symmetri og asymmetri var sagt nogetsomhelst om vær­ kets kvalitet! Lige så vel som man møder dårlige asymmetriske eksempler, således findes der også kedsommelig midteraksetypografi. For­skellen ligger dog til syvende og sidst i den typografiske kvalitet; den alene kan og skal være målestok for ethvert bogarbejde. Ligeså forfejlet er betegnelsen »moderne« typografi, thi hvad Johann Wolfgang Goethe, Faust. Typo­grafi, Johannes N AC H T. In einem bocbgewolbtenengen gotbircbcnZimmer. Vollenweider. Johannes-Presse, FAUST unrubig auffemem SefTel amPulten. ab nun,acb! diePbilofopbey, | Medijm und furifterey und leideraucbdieTbeologie Ziirich 1948 (?). Durcbaus ftudirt mit beilTerMub. Da ftebicb nun,icb armerTobr, und binn fbklug alswie juvor. Heiffe Docktor undProfeffor gar Und 3iebe fcbonan die jeben )abr Herauf, beråbund queerund brumm Meine Scbuleran der Nasberum und (eb,daffwir mcbtswifTen kunnen; Das xrill mir Icbier dasHerj verbrennen. Zwar binn icbgefcbeuterals alledie Laffen, Docktors, ProfefCors,Scbreiber und Pfaffen, Micb plagen keineSkrupel nocbZweifel, Furcbt micbweder vor Hollnocb Teufel. Dafur ift miraucball Freud entnffen. Bild mir nicbt em,was recbtsju wiffen. Bild mir nicbtem, icbkonnt tvas lebren. Die Menfcben ju beffemund ju bckebren; Aucb babicb rvederCut nocbCeld Nocb Ebr undHerrlicbkeit derwelt: Es mbgt kem Hund fo langerleben! Drum babicb micbder Magte ergeben, Ob mir durcbCeiftes Krafft undMund Nicbt mancb Gebeimniffwerde kund n 1965 101 MAX CAFLISCH Ach, mcinVater, ist cs dennGottcs Willc, daBich sterben mu6? Oder soli ich bei klarem und gesun^ dem Verstande verruckt werdeniWahrlich, vicl fchlt nicht daran, und die Gefåhr ist nicht gering. Man^ ches Mal sind mcinc Eingewcide allzumal in AuC­ruhr und crhitzen und errcgen sich, und dann bin ich nicht mchr bci Vernunft und kummcrc mich um gar nichts mchr. Und dann muB ich cinen Mann haben, und ich mochtc mir den ersten besten neiv men, iiber Mauern springen und ohnc jedc Scham querfcidcin laufen, und alles konntc ich kurz und klem schlagen, bloB um das zu sehen, was damals bcim Monch zu Carneaux so glutrot prangtc. Und wenn mich solchc Raserei befallt, die rrur Leib und Seelc quilt und pnckclt und knbbdt, dann kenne ich weder Gott noch die Teufel noch cinen Ganen mchr. Ich bin zappclig und voll Unrast, ich muB umherrennen, mochte aus derHaut fahren und alles kurz und klcin schlagcn, Geschirr und Gerate, den Geflugcl-' und den Huhncrhof, Hausrat und alles uberhaupt, ich kann gar nicht sagen,was allesnoch. Ich getraue mich aber nicht, Euch alles einzugestehn, was ich Arges und Schlrchtes tue, denn wenn ich daruber rede, lauft mir das V/asser im Munde zu^ sammen, und das Ding, das Gott der Herr verdan^ men moge, juckt und prickelt mich gottserbarmlich. Es kommt noch so weu, daB mich der Wahnsinn Balzac, Die låssliche Siincle, typografisk tilrettelagt af Jan Tschichold og illustreret med farvetræsnit af Felix Hoffmann. Birkhauser, Basel 1951. der for tyve eller tredive år siden blev berømmet som mo­derne, ser idag ofte gammeldags, dilettantisk, kort sagt umo­derne ud. Det er derfor rimeligt kun at tale om god eller dårlig typografi. For at kunne udtale sig om kvalitet må man fastlægge eller støtte sig til et værdisystem. Sådanne findes -jeg behøver blot at minde om Stanley Morison »First Principles of Typography«2 og Jan Tschichold »Buchherstellung als Kunst«3 for at nævne de to vigtigste talsmænd for god sats­teknik -og jeg kan derfor indskrænke mig til i stikordsform at anføre de vigtigste regler, som bør overholdes af enhver bogfremstiller: 2. Dansk udgave »Typografiens Grundsætninger« 1949. 3. Et afsnit af hans bog »Im Dienste des Buches« (dansk udgave »I bogens tjeneste« 1951). 1. en smuk skrift, korrekt ordmellemrum og skydning, fornuf­tig satsbredde, en gennemtænkt placering af kolumnen ­for at gøre læsningen så let og behagelig som muligt. 2. fornuftigt papirvalg. 3. smagfuld indbinding. 4. et virkningsfuldt og tiltalende smudsomslag. Hvis nogen af disse grundlæggende fordringer ikke opfyldes, bliver der ikke tale om hogkunst, men højst om delvis mis­lykkede forsøg. Dette forklarer, hvorfor jeg allerede i 195H rejste krav om, at der i katalogen over årets smukkeste schweiz­iske bøger altid skulle anføres en neutral og uvildig kritik af hver eneste præmieret bog, hvor fejl og fortrin blev draget 4. Typographische Monatsblåtter, nr. 9, 1951. Opslag fra Adolf Fux, Aufruhr der Trågheit, typografisk tilrettelagt af Max Caflisch og med tegninger af Max von Muhlenen. Bernische Kunst­gesellschaft, Bern 1951. Ebcniklh Em Gncicbnct schlujt Gewinn da det Siitn. Scan bci; Die Sulk wird zum Biogcn.VC Docb die Sandv ^»"g'gc Atemholen rot e Gluck ist das. Dum wirdallen Es tchlagt die Smade fur sie gnadet. welcbe au« v telen cin: au5gcboien wird. die Frucht Entiagen ist; die Stunde, in chlieflbcb ©ww« @fbwohl cr furchthar inden for et stramt skema ved kunstbøger og billedværker (se ovenfor side 107). Læseren har vænnet sig til visse normer: han venter at finde de forskellige bogkategorier i bestemte størrelser, og ved den almindelige »læsebog« er håndterligheden afgørende. De falske pragtudgavers tid er forbi, både de overdrevne formater og det farvestrålende, prunkende udstyr -selv om der ganske vist endnu i 1964 udkom en bibel af denne art! -læseren vil orienteres sagligt. Og alligevel er det forbløffende, hvor meget spillerum bogtilrettelæggeren har,selv ved midteraksetypografi: bortset fra serier behøver ikke to bøger at være ens. Højeste princip er at tjene læseren, at organisere læsestoffet så klart og behageligt -eller så praktisk -som muligt. Hvor hovedvægten ved læsebogen ligger på tekstens »serve­ring«, læseligheden, så er det bærende element ved billedværket den hensigtsmæssige disponering af billederne, hvorimod tek­sten tjener som et oplysende supplement. Her danner nu an­vendelsen af »skematypografi« basis for anbringelse af det mest forskelligartede billedmateriale, især når det drejer sig om et progressivt skema. (En af de første, der arbejdede etter dette princip, var Paul Renner, skaberen af Futura, der i 1928 an­vendte den daværende nydannelse i den schweiziske turist­centrals tidsskrift »Die Schweiz«.) Anvendelsen er rimelig, så længe man ikke gør læsningen af den forklarende tekst be­sværlig, enten ved at sætte den for bredt eller ved at under­trykke den nødvendige inddeling, så at læseren har ondt ved at orientere sig. At »skematypografi« også kan være en fare, skal her kort strejfes. Typografi kan, hvis den skal være god, ikke ganske simpelt indskrives i en kvadratisk eller rektangulær flade, der dikterer et forudbestemt sideforhold. Bogtypografi er ikke så På modstående side to opslag fra Markus Kutter, SchifT nach Europa, typografisk tilrettelagt af Karl Gerstner. Niggli, Teufen 1957. 112 ligetil, at man kan magte den med blotte tal. Den kræver mere indfølingsevne hos tilrettelæggeren (a) over for forfatte­rens tankebaner, (b) over for det foreliggende emne, (c) over for læserens behov, og (d) over for de produktionstekniske krav og muligheder. Hvad det sidste punkt angår, kræver typografien af sin dyrker vel først og fremmest evne til at underordne sig, på den anden side kalder den i rigt mål på de skabende evner. Imellem disse to poler virker typografen, hvis fornemme pligt det er at tjene læseren. Er han ikke be­sjælet af vilje hertil, vil han heller ikke evne at skabe noget blivende. Det noksom bekendte kvadratiske bogformat fejrer for tiden triumfer. Enhver typografspire eller amatør må prøve det for at være med på noderne. Som oftest bliver resultatet da et forsøg uden virkning. Til billedværker, hvor der forekommer illustrationer både i høj-og tværformat, og som man læser ved et bord, kan kvadratiske formater endda gå an, men som tekstbøger eller håndbøger er de uformelige, uhåndterlige ­endnu et bevis på, at bøger skal være praktiske brugsting og ikke tredimensionale prydgenstande, hvis ikke de skal fjerne sig fra deres egentlige formål. Utvetydige høj-eller tvær­formater virker i reglen mere behagelige og er da også i almindelighed de foretrukne i Schweiz. I øvrigt vil økonomi­ske overvejelser tit afgøre sagen, da kvadratiske papirformater bliver dyrere end de rektangulære, der fremkommer af stan­dardplanoformater. Materialerne a) Papiret: Epidemien med de blændende kridhvide papir­typer greb Schweiz for en halv snes år siden og har grass.ret siden, ikke blot inden for offset-og kunsttryksorterne, men også for værktryk-, ja endog bøttepapir, beregnet for rene tekstbøger. Det varer nok endnu nogle år, før denne kræft­skade er forsvundet. Ganske vist har de førende forlag forlængst Opslag fra Maestrani flies Swissair. Et karakteristisk og smukt eksempel på »skematypografi«. De fotografiske illustrationer -alle i farver -er indklæbet på siden. Typografi og tegninger af Hugo Wetli. Maestrani, St. Gallen 1959. overvundet det og anvender til deres standardudgaver papir af en behagelig, let gullig tone. Vanskelighederne optræder især, når man af produktions-eller trykmæssige grunde er tvunget til at anvende flere papirkvaliteter i den samme bog; så har man nemlig det allerstørste besvær med at finde papir­sorter i indbyrdes afstemte nuancer. Det kan ofte føre (eller forlede) til at vælge papir af højst forskellig tone til tekst-og billedafsnit -en metode, der kan skabe besnærende grafiske effekter, men ikke altid til læserens fordel. b) Indbindingen: I det tyske Schweiz afviser publikum i al­mindelighed den hæftede bog. Kun pocketbogen eller billige skoleudgaver accepteres hæftet. Endnu en undtagelse danner undertiden den såkaldte franske hæftning, der ofte anvendes til særudgaver. Lærredsbindet er almindeligt foretrukket og er slået igennem selv ved billigudgaver. Forkærligheden for den 1965 115 lærredsindbundne bog støttes vistnok af boghandlerne, da et slidt eller defekt smudsomslag til et lærredsbind uden videre kan udskiftes, hvad der jo ikke gælder omslaget til en hæftet bog. (Den fransktalende del af landet har derimod bevaret sin kærlighed til hæftningen, omend der nu og da udgives lærreds­eller på anden måde indbundne bøger.) Som overtræksmate­rialer ses desuden kunstlæder og plastic, som dog ikke har kunnet fortrænge det traditionelle lærredsbind, når det gælder den almindelige tekstbog. Udgaver i skind forekommer vel nu og da (klassikere), men som enkeltfænomener og så naturligvis som specielt indbundne bøger. Bogbindets typografi Gang på gang lader udformningen af trykket på bindet meget tilbage at ønske. Beklageligt ofte ser man ynkelige løsninger Opslag fra Les IV joies de mariage, med litografier af Marcel North. La Baconniére, Neuchåtel 1957. Lc bonhommc s'cn va souper: on lui apportc dc la viandc froidc, qui n'est pas sculemcnt dcmcurcc des commercs, mais est le demeurant des matrones, qu'elles ont tripatouille a |oumcc, en buvant Dieu sait comment Ainsi s'cn va coucher en tout souci. . Or s'en vient le lendemun bien mattn voir la dame, et lui demande comment il lui est, et elle lui dit qu'il lui est un peu amendé devers le jour, mais qu'elle ne dormit de toute la nuit, combien qu'elle a bien dormi. »M'amie, fait-il, il faut aviser quand vous releverez; il y a quinze jours que vous eres accouchee. M'amie, il faut regarder au moins perdre, car les depenses sont grandes. -Ha a ! fait la dame, maudite soit Theure que je fus onques nec et que je n'avortai mon enfant ! Hclas !il n'y a encore guere que je suis accouchée, et ne me puis soutenir, et il vous tarde bien que je sois deja a patrouiller p?.r la maison å prendre la peine qui m'a tuee. Quoi, dea, fait-il, dame, vous avez tort. — Par Dieu, fait-elle, sire, vous voudriez que je fusse morte, et je le voudrais åussi. Et, par ma foi, vous n'aviez que fairc d'etre en menage. » Lors vient une des matrones qui gardent la dame, et dit ainsi au prudhomme : • Monsieur, ne l'ennuyez point dc parlcr, car c'cst grand pcril å une femme qui a le ccrvel vide et est faible et dc petite corpulencc. » Lors elle tirc la courtine. W IT,,,,,,, rt'VS w: "i ^ Qva,VO mm/irt^,i'Dames Liomoifes, Qts miens ejcrits p/eins d'aiHounafis njifts Qjuind mes regrets, emu is.dejpils tarmes 'Slf'orrt^ damer en pitoyah/es tarmes, i "Vi veuille^ pas nitdamner mafimplejfe, Et ieutte emur de ma Jo/e iemiejje, Sil'ej!erreur: mais quidejfim tes Qem Se peut vanter de n'ed re vicietn? L'un n'ejl conttnt de fa forte de vie, |Et toufiours porte afes voifns emne: L'un fonenant de voir ta paix en terre, "Par tom tmyens tachey nettre la guerre: L'autre iruyant poureté es}re vice, aA autre Dieu qtSor, ne fait facrifice: Lautre fafoy pariure itemptoira zA deeewir quetcun qtti t; croira: L'un en mtntant de fa tangue te^arde, i£\lile hncarsfur t'un e>t'autre darde: le ne fua point Jorn ces pianettes nte, Qui m'ujjcalpu tantfaire infortunet^j. Onqties ne fut uion ait marri, de voir Ct"Z """i"» fin mieus que cte^ moy pteumir. Onq ne mis mife OH diford entre awii: CLA faire gain tatnais ne tueJbumis. <£lfenl;r, tnmper,&ahtfer ati/nii. Tant m'a dejptu, que mesdire de hu. &\Iaisfi en moy ne*y tia d'imparfait, Qtfon btame aAmour: c'ejltuijettlqttit'afait. Sur mon verd aage en fes taqs il me prit, Lors qu'exerjou mon corps & mon efyrit En mile & milt euures ingenieufis, Qtfenpeu di terns me rendit ennuieufes. Tour bien fauoir auec t'esglutte peindre^, MtSF. HN SOUSCR1PTION If-lf LOVIZE LABÉ Elégies Sortnets CHtZ ALA1N bliRLINCOLR A BI RNE Opslag og titelblad -fra prospekt -fra Lovize Labé, Elégies et Sonnets tilrettelagt af Max Caflisch. Alain Berlincourt, Bern 1961. eller almindelig forsømmelse af bindet til fordel for smuds­omslaget, som gerne tegnes af de bedste grafikere, medens der ikke ofres bindets typografi nogen som helst opmærksomhed. Det bogtrykte rygfelt af papir, som Jakob Hegner (fra Helle­rau) igen har gjort salonfåhigt hos os, ses også tit på lærreds­bind fra Walter-Verlag i Olten. Denne enkle, sobre løsning •skulle nok være mere fornuftig end de mange utilfredsstillende guldtryk, hvoraf de færreste udføres i ægte guld, og som meget hurtigt oxyderer eller falder af. Ganske vist anvendes i dag mest antioxydfoher, men disse kan aldrig erstatte ægte guld. Som endnu en ulempe må nævnes, at forgyldningen ofte ikke er dyb nok og urent udført, hvilket dog delvis kan hidrøre fra at stemplernes kvalitet er gået tilbage. At holde øje med alle disse ting hører med til bogtilrettelæggerens eller bogfremstil­lerens pligter, ligesom han må sørge for, at også smalle bøger forsynes med rygtitel -på dem, der skal stå op i reolen, an­ bringes den som regel på tværs eller nedefra og op, medens de, der skal ligge ned, får rygtitler, der begynder foroven. Smudsomslaget Det er allerede nævnt, at smudsomslaget er genstand for den allerstørste omsorg fra forlæggernes side. Skønt det ikke egentlig forstand hører med til bogen og i hvert fald er dens mest forgængelige bestanddel, har reklamen og afsætningen forlenet det med en så umådelig betydning, at det i mange tilfælde går i arbejde, inden manuskriptet er sætteklart, eller endog før den sidste linie er skrevet. Salg og reklame sætter ind så tidligt, at forlæggeren på grundlag af tallene fra de indgåede bestillinger er i stand til at fastsætte eller ændre det Opslag fra Hans Jakob Christoph von Grimmelshausen, Simplicius Simph­cissimus, tilrettelagt af Max Caflisch og illustreret med raderinger af Max Hunziker. Flamberg, Ziirich 1963. Schweizisk Bogkunst hoclut gfredncn WumdiM cuigrnommcn m. durch spiterc Btdcnilichkcilcn von dj uod don her suJi vidsdtcocr ^die Miimer .rrcmjchcn ksarn. hiclt tor ui aitcm gmcn Glauben und hatte cbcn jratim Wagcn wiedcrum Veranlaaung, den­lelben m vcrfcchtcn. Sic tat's. m ihrcr fr6hlichcn und bluhcn­ den Mamcr. mit doppehcr Gcfiissenhcit. da Moam Sdtn­mung tm Verlauf do vongen Gajnicta, das wcitct ^ nichis fiihren konnre om) deshalb iuflerst unbebiedigcnd abbrach. bercm racrldich geiimken »ar. Sie setzte ihrem Gatten iofort nm glcicher Heitcrkeit umiundlich ametnander. wie nc nach ihrer Heimkehr die mit dem Prager Untetnehmer ab Kaof­preis fur die Partitur akkordierten hundert Dukaten rur Dek­kung der dnngendsten Posten und sonst zu venvenden ge­denke. auch wic ue ruioige ihrea £uts den kommenden Win­ter hindurch bis rum Friihjahr gut ruirurachcn hoffc. • Dem Herr Bondiru wird lem Schii/chen an der Oper sche­ten. glaub ejnur; und ist er ha]b der fihrenmatm. den du ihn immer rthmst. so Mr er d^ nachtragheh noch ein arnges Prozentchcn von den Summen ab. die ihm die fliihnen nach­emander fur die Abschnfi zahlcn; wo nicht, ntin ia. gottlob, so stehen uns noch andele Chaneen in Ausncht, und rwar^ noch tausendmal sohdere. Mir ahnet allerler. • Hcraui damit!» • Ich hortc uidangst em Vogelchen pfeifen, der Komg von Preu&n babe einen KapeUmeister notw . er bist dieW'elt, Du.' dich in tlir mit dir so slark gdåtigenliiilt Sieli mir foin unler du li,ilu llcuchst den Blitz dt-r /ort. Was nwinsl du dann ru schaunin Blu/, der L\vigkeil J Mein Geist ist wie CH) Sem.erahnt demW ex it nach, \ ondem er urgestand und anfang* uusgehrach. Ja.vvereui Adler ist. der kann sich wohlernliwingen l nd iiberSempliim durch tausend Himmel dnngen Schweizisk Bogkunst I dti^ii der Madehtn Mi^ahlbar vid, l\\h mir tme isl sic, mon Tåuhchen, mcincTraute. \ Sic isl die Em^ioe ibrerMutter, du Anstnveiblte de rert dit sit gebar. Es sahen sic die Madeben und priesen sie, die K&itgimen und Xebenf ranen, und lebten sie Iler nt ste, die da berabscbaut w/r die Mwnrcte, seken wie der l olltncnd, rem wie die Sonne, /ureht bar wie Hee rse baren? Lb sneg hmab in den SuJSgarten, micb fil ergct^cn an den Bluten intTal, {ti seben, cb der ll'emstock ges profit, cb die Granaten in blide stelen. uWénde dicb, wendc dtch, Sulamitin! Ilende dicb, wendc dirk, dafi wir dicb bewundern'n irllJis bewnndert ibnw der Sulamitin beim kriegerischen Tan^?» "II"' scbcn sind deineSebntte in den Scbuben, du Edel^ehme1 Die Biegnngen demer Hiiftc sind ww Halsgesrbmeide, £eJcrt'£t w" Kiinstlerhiinden. Dem Sckfi ist em verschlossenes Berken; mcht mangle der Misehtrank! Dem Le ih ist tin ll'ei^cnhenife, umgeben wn Lihen. Dcme Briistc Mndgleicb ^wvi Beeklem, Zwilhngcn der Gazelle. Dem Hals ist wie ein Tiirni wn Eijenlein, dem Haupt auf dirgleith dem Karmel Deine Aiigen sind wie die Teiebe QI Uesbon am Tor Batk-Rabbim. Deine Na Gtås&'ia fcsa, åx ^ Wrft to jfiagiii urxj mt ihm ««II lUn R I R.U I.N VON l.l DWKi SJ-| (;| R MIT M lM \D/.\\ANZI(. HOI/.MIC MI N VON IMRI RI I MK kunnet fremvise gode løsninger; her skal blot erindres om fotograferne Gotthard Schuh, Werner Bischoft, Emil Schulthess og Michael Wolgensinger, hvis fortræffelige værker også må tale for andre. Det ligger i fotobogens natur, at den kræver større formater end skønlitteratur, børnebøger og den meste faglitte­ ratur. Desuden er disse billedværker takket være papirfladens op­deling i felter glimrende egnede for »skematypografi«. Et af de mest veltalende eksempler på denne udformning er bogen »Garten, Menschen, Spiele«, tilrettelagt af Emil Ruder i 1960. Her er teksten og det uensartede billedmateriale behersket med næsten legende lethed. Bogtilrettelæggerne Strengt taget må man skelne mellem bogtilrettelæggere eller -kunstnere og bogfremstillere. En bogkunstner eller tilrette­lægger behøver ikke ubetinget at have ansvaret for produk­tionen, medens omvendt en bogfremstiller kan antage en til­rettelægger udelukkende til bogæstetiske opgaver. Naturligvis er der intet til hinder for, at den samme person udøver begge funktioner. Som de første bogtilrettelæggere, der siden 1930 har skabt schweizisk bogkunsts ansigt, må nævnes grafikeren Pierre Gauchaff, Jan Tschichold, Johannes Vollenweidert (i sin tid leder af Johannespresse) og Walter Cyliaxt, der var kunstnerisk leder af Gebr. Fretz AG i Ziirich.Johannes Vollen­weider har virket som eksempel ved sine tryk fremstillet på håndpresse (bl.a. en Faust-udgave), hvortil han lod skære sin Rotunda. Pierre Gauchat var en grafiker med fin sans for bog­kunstneriske værdier. Hans festskrift for G. Fischer-Werke i Schaffhausen, den pragtfulde publikation »Marionetten«, sa­vel som smudsomslagene for Rentsch-og Rotapfel-Verlag, var forbilledlige arbejder. Jan Tschicholds omfattende boggrafiske værk hører hjemme blandt det bedste, der er skabt. I begyn delsen arbejdede han for Schwabe, senere for Birkhåuser, begge i Basel; men også for andre schweiziske forlag (Rentsch, Rot­apfel, Holbein) har han skabt boglige mesterværker. Skriftet »I bogens tjeneste« viser et tværsnit af hans rige produktion. Til den »anden generation« af bogskabere, som stadig er i aktivitet, og som kan opvise resultater fra konkurrencen »Die schonsten Schweizer Biicher«, hører Walter Bangerter, Max Caflisch, Hans Frey, Theo Frey, Kurt Hauri, Karl Mannhardt m.fi. En af de dygtigste og klogeste bogfremstillere er Kurt Gschwend, der arbejder for Francke-Verlag i Bern og tillige udgiver de førnævnte Angelus-Drucke. Trekløveret Gerstner­Gredinger-Kutter fra Basel har forsøgt at gå deres egne veje. Deres publikationer udmærker sig for en del ved ekspenmen­ Som eksempler på »skematypografi« to opslag fra Hans Neuburg, Schweizer Industne-Grafik, tilrettelagt af Walter Bangerter. ABC Druckerei und Verlag, Ziirich 1965. MAX CAFLISCH Aber eswar nicht schlimm: Die flinf kleinen Feen konnten sich an einem Kamin festklammem. Nicht minder frohlich als die andem Feen den Regenbogen hinunter, rutschten die funf kleinen Feen uber die Dachziegel und htipften wieder zurn Regenbogen. Aber einer der ftinf war der Schuh in dasKamin gefaUen. Sie ging in das Haus und bat die Leute,ihr den Schuh zuruckzugeben. Die Leute schauten in das Kamin. Sie sprachen:«Der Kaminfeger kommt erst in cinerWoche, und wir konnen den Schuh nicht holen.» Etwas betriibt ging diekleine Fee aufdie StraBe. Der Regenbogen war verschwunden und die andem Feen auch. «Wo seid ihr?» riefsie. «Wo seid ihr?» Stille. «MuB ich allein hierb!eiben?Wo seid ihr?» Sie setzte sich in die Kieselsteine. Opslag fra Josef Hanhart, Das Karussellpferd und die blaue Blume. Die Fee und die Mauer. Det gengivne linoleumssnit, der ligesom bogens ovrige billeder er skåret af Claude Schaub-Filliol, illustrerer en situation fra eventyret Die Fee und die Mauer. Typografisk tilrettelægning ved forlaget, Verlag Heuwinkel 19, Basel 1964. telle løsninger, der kan være grafisk tiltalende, men ikke altid kan anses for praktiske fra læserens synspunkt (»Schiff naeh Europa«). Hvis man vil regne skrifttegneren og kunstneren Adrien Frutiger og hans atelierstab i Paris med blandt schwei­zerne, kan man ikke undlade at nævne hans bibliofile tryk (Frutigers Genesis m.fl.). Afsluttende bemærkninger Det har ligget mig på sinde at vise, at for vort lille land har kun en konstant forlagsproduktion på solid basis muliggjort udviklingen af en moderne schweizisk bogkunst. Tidligere, da de tre landsdele med hver sit sprog støttede sig til de store nabolande, kunne en selvstændig bogkunst ikke finde grobund. Det er let at se, at den store chance for schweizisk lorlags­ 128 boghandel kom i tiden efter 1933, da bogproduktionen i Tysk­land sygnede hen som følge af det T redie Riges åndelige terror og fordrivelsen eller udryddelsen af en del af den tyske intelli­gens. Lykkeligvis opstod der i de afgørende år erfarne kræfter, der på den ene side sørgede for uddannelse af et dygtigt fag­personel, på den anden side selv greb aktivt ind i den grafiske proces, skabte normer og bidrog til det heldige udfald. De forlag, trykkerier og tilrettelæggere, som interesserede sig for god typografi, og som til at begynde med var få og spredte, blev i årenes løb til en anselig flok af dygtige fagkræfter. Selv om man endnu er langt fra det mål at se al værdifuld litteratur udkomme i ordentlig iklædning, tør man dog med nogen for­trøstning se fremtiden i møde. Det må håbes, at også ud­vælgelseskomiteen for »Die schonsten Schweizer Blicher« vil være sig sit store ansvar bevidst ved fremtidig at præmiere de bøger, der virkelig er præmiering værd -ikke døgnfluerne, men de, der gør schweizisk bogkunst ære. Som følge af vore dages internationale samarbejde mellem forlagene ligesom mellem bogtilrettelæggerne må man vel imødese en voksende udligning på typografiens område mel­lem Schweiz og udlandet, sa meget mere som de grundlæg­gende normer for en smuk bog er nogenlunde ens i alle lande, og bogkunsten saledes ikke lader sig spærre af landegrænser. Det er indlysende, at en beretning om schweizisk bogkunst må have en vis fragmentarisk karakter, både hvad angår om­talen af forhold og personer.7 Nogle årtiers aktiv virksomhed vil få mangt og meget til at afklares. Oversat af Eigil Balling 7. Hertil kommer, at hverken de schweiziske forlag eller den schweiziske boghandler-og forlæggerforenings sekretariat har fundet det nødvendigt eller umagen værd at forsyne mig med det billedmateriale, jeg har bedt om, hvorved de kan siges at have forpasset en god lejlighed.