Beretning på delegeret­mødet 24. maj 1965 Det er hovedbestyrelsen en glæde også i år at kunne afgive beretning om et fremgangsrigt år, fremgangs­rigt både i aktivitet og i tilslutning fra både bogfagene og fra bogven­nernes store kreds. Også i okonomisk »Fagmedlemmer«: Biblioteksvæsen Bogbinderi Boghandel, forlag Bogtrykkeri Anden grafisk virksomhed Andre medlemmer: henseende var det et godt år; foreningen sigter som bekendt ikke på at samle formue, men at admini­strere midlerne bedst muligt i over­ensstemmelse med formålet. Med­lemstallet har fortsat været stigende; fra 1. januar 1964 til 1. januar 1965 fra 3141 til 3255. Det fordeler sig således: fra 307 til 299 —8 — 214 — 206 —8 — 345 — 358 +13 — 4^9 -534 -j*35 — 180 -183 +3 -1596 -1655 +59 Antallet af studerende, elever, lærlinge og soldater er 220; der er 93 livs­ varige medlemmer. Fordelingen i afdelinger: Kobenhavns afdeling Fyns afdeling . . . Nordjysk afdeling Sydjysk afdeling . . Vestjysk afdeling . . Østjysk afdeling . . Udenfor afdelinger . Udlandet Publikationerne Som det vil vides, overgik foreningen fra Bogvennen som årsskrift efter 19 års forløb til 3 årlige hefter. Beslut­ningen herom var absolut ikke for­hastet og blev heller ikke truffet med fra 2044 til 2117 +73 223 -233 +10 108 112 141 146 102 99 242 251 149 150 132 127 nogen stor majoritet i hovedbesty­relsen. Sagen blev første gang rejst i hovedbestyrelsen i begyndelsen af 1959 og gentagne gange siden. Pro­blemet blev vendt og drejet; nogle få var klart i favor af bibeholdelse, andre få udtalt for skiftet, mens flere var usikre. Ved sidste delege­ retmode fortes en indgående drøf­ telse, der dog ikke aftegnede noget klart billede, hvorfor de faldne ud­ talelser kun kunne stå som en orien­ tering for hovedbestyrelsen. Afgø­ relsen faldt på et møde 24. novem­ ber, hvor 6 stemte for de tre årlige hæfter, medens 5 stemte for bibe­ holdelse som årsskrift. Alle var enige om nu at give den nye form en fair chance, og det kan vist siges, at det foreliggende resultat giver gode løfter for fremtiden. Der er grund til at takke redaktionsudvalget, som består af Erik Dal, Ellegaard Frede­riksen, Preben Kirkegaard ogJokum Smith. Som redaktionssekretær er forlagsredaktør, cand. jur. Christian Ejlers tiltrådt. Ved årets begyndelse udsendtes to mindre publikationer. Dagbogs­blade fra 1864 fremkom på Sydjysk afdelings initiativ. Ideen kom fra afdelingens altfor tidligt afdøde for­mand, kontorchef Sv. Wisse. Den anden var det lille skrift om bog­binderen Anker Kyster, der kom i forbindelse for 100 års udstillingen i Kunstindustrimuseet, arrangeret af dette samt vor forening og Det kgl. Bibliotek samt Bogbinderlauget. F. E.Bording bidrogmærkbart ved at udføre trykningen gratis;F. Hendrik­sens Atelier fremstillede klicheerne. Udover disse og det sidste nr. af Bogvennen som årsskrift kom ikke mere i kalenderåret 1964, men den fremragende bog om arkitekt Knud V. Engelhardt, der som bekendt på grund af bekostningen måtte gælde for både 1964 og 1965, blev udsendt i begyndelsen af marts sammen med Bogvennens første hæfte. Engelhardt -bogen er glædeligvis blevet over­ordentlig godt modtaget; der fore­ligger en lang række meget positive anmeldelser, og den har givet ad­skillige nye medlemmer. Bogens for­fatter og tilrettelægger, Erik Elle­gaard Frederiksen har megen ære af sit værk. Ny Carlsbergfondet gav et stort tilskud, og foreningen har haft et udmærket samarbejde med Arki­tektens Forlag, der aftog 1100 ek­semplarer. En tak skal lyde til arki­tekt PovlSkriver,der som leder af for­laget på denne måde var væsentlig medvirkende til at lette økonomien. Den til marts bebudede udgave af Blichers Skytten fra Aunsbjerg måtte udskydes til maj, da illustratoren, grafikeren Povl Christensen, ikke blev færdig. Den er nu klar til ud­sendelse. Også Jokum Smiths bog Bogfremstilling. En introduktion for bog­venner er nu ved at være klar og kan ventes sammen med Bogvennens oktoberhæfte. Men hermed er programmet endda ikke udtømt. Forfatteren H. P. Rohde fik ved forbindelse med familien udvirket, at tre kapitler af Emil Hannovers ungdomserindringer blev tilbudt foreningen uden honorar. Den vil også komme i oktober med en fyldig introduktion af H. P. Rohde. Hermed kan det vist siges, at 1965 bliver et meget givtigt år, hvad publikationer angår. Som nævnt sidste år, arbejdes der med adskillige planer. Det drejer sig om Danske bogbind gennem 100 år, som nu har gode muligheder for ud­givelse i lobet af nogle år. Desuden skrider arbejdet med bogen om ^4^/ Salto rask fremad, ligesom der virkes stærkt med planerneover nyudgaven af Lauritz Nielsens Den danske bog i samarbejde med Gyldendal. Planlagt til 1966 er desuden Gol­donis Tjener for to Herrer, foreslået og oversat af Povl Ingerslev-Jensen.Den onskes illustreret, og der arbejdes på at finde en egnet illustrator. Afdelingerne Fremgangen i medlemstal fordeler sig noget forskelligt på afdelingerne og modevirksomheden er stadig pro­blematisk. Kun en enkelt afdeling har haft et lille tilbagegang. Des­værre er det endnu ikke lykkedes at dække hele landet med afdelinger, der mangler Sjælland og Lolland-Falster, men det er hovedbestyrel­sens opfattelse, at man bor være ret sikker på en afdelings holdbarhed, for man skrider til oprettelse. Er den til stede, viser erfaringen til gengæld, at medlemstallet i området forøges. Der er grund til at takkeformænd og bestyrelser i afdelingerne for god og interesseret arbejdsindsats. Dansk bogproduktion 1964 Denne særlig nyttige arbejdsind­sats fortsattes i januar i år med den hidtil største udstilling, der denne gang afholdtes i Kunsthåndværker­skolen, den tidligere tekniske skole, hvis forstander, arkitekt Viggo Sten Møller, med stor imødekommenhed og hjælpsomhed kom os i møde. Der var ca. 2400 bind, og alle danske forlag deltog. Besøget blev på over 1300, det største endnu, også fordi Kunsthåndværkerskolens elever var meget interesserede. Udstillingens plakat blev til ved en konkurrence mellem eleverne. Foreningens u­trættelige hjælper, overlærer Jens Olsen, var taler ved det indledende pressemøde, foruden at han arbej­dede sammen med den meget aktive arrangør, boghandler C. Holgersen. Disse to kan foreningen aldrig sige tak nok. Også som det uundværlige grundlag for komiteen for årets bed­ste bogtryk's udvælgelsesarbejde har denne udstilling stor betydning. Nordisk Bogkunst I dette arbejde af interskandinavisk betydning har foreningen deltaget siden det i 1946 begyndte. Vi stiller arbejde og erfaring til rådighed, men omkostningerne betales af Kø­benhavns Bogtrykkerforening og Dansk Provins Bogtrykkerforening. Centrum i virksomheden er udstil­lingerne, hvert andet år i Finland og Sverige, hvert andet i Norge og Danmark. I 1964 fandt den 3. nor­ diske boguge sted i Råttvik i Da­ larne, arrangeret af den svenske komite. Der var en halv snes delta­ gere fra Danmark. Foredragene har været trykt i det svenske grafiske tidsskrift. I oktober, hvor udstillin­ gen åbner i København, vil Nordisk Bogkunst's formand, rektor Bror Zachrisson tale, idet det er tanken samtidig at afholde mode for den nordiske komite. Foruden de nordiske udstillinger, vil danske bøger sammen med de øvrige nordiske landes blive præsen­ teret i Warszawa, på en internatio­ nal udstilling i Leipzig og i forbin­ delse med bogmessen i Frankfurt a.M. Domicilfondet Dette skal ikke her nærmere omta­les, idet formanden for det herom nedsatte særlige udvalg, bestående af Vald. Pedersen som formand og Mogens Miillertz, Jokum Smith og Gunnar Ipsen, i tilslutning til denne beretning vil tage ordet om denne for foreningen vigtige sag. Tilskud og gaver De grafiske Fags Sammenslutning har fortsat ydet foreningen væsentlig økonomisk støtte, i alt 7.275 kr. i 1964 fra Københavns Bogtrykker­forening, Dansk Provins Bogtrykker­ forening, Bogbinderlauget i Køben­havn, Foreningen af Bogbinder­mestre i Provinsen, Dansk Kemigraf­ laug, Dansk Litograflaug og Organi­sationen af Bladudgivere i Provin­sen. De forenede Papirfabrikker, der på mange måder viser foreningen stor hjælpsomhed, har også i 1964 givet en gave på 2500 kr. kontant. Den danske Forlæggerforening yder et tilskud på 2000 kr. årligt som tilskud til de med arrangementet af Dansk Bogproduktion forbundne udgifter, ligesom forlæggerforenin­ gen på anden måde opmuntrer til deltagelse i udstillingen. Ny Carlsbergfondet har ydet 4000 kr. til Bogvennen 1964 og har tilsagt 5000 kr. til de tre hæfter i 1965. Til betaling af klicheerne til Engelhardt­ bogen ydede fondet 15.185 kr. Gennem Kulturministeriet kom 1964 -lidt post festum, men ikke mindre velkomment -fra tipsmid­lerne 10.000 kr. til udgivelsen af Vald. Pedersens bog om F. Hen­driksen. For trykningen af Årets bedste bog­arbejder som gave takker vi Det Ber­lingske Bogtrykkeri samt Køben­havns Klichefabrik for et væsentligt tilskud til klichefremstillingen. Til alle disse foreninger, institu­tioner ogvirksomheder, og til mange andre foretagender og enkeltper­soner, der med forståelse og inter­esse støtter virksomheden, vil hoved­bestyrelsen gerne udtrykke en hjerte­lig tak. Uden dette ville det ikke være muligt at gennemføre udgi­velser, som det sker og iøvrigt at 1965 81 videreføre foreningens formålsbe­stemte arbejde. Foreningen for Boghaandværks ærespris Selv om det ikke vedrører beretnin­gen for året, bør vi ved denne lejlig­hed nævne de mænd, der siden ind­stiftelsen i 1958 har modtaget for­eningens ærespris, der jo uddeles i forbindelse med delegeretmødet.Det er bogtrykkerne C. Volmer Nordlunde og Vald. Pedersen, grafikeren Povl Christensen, arkitekt, professor Steen Eiler Rasmussen, bogbindermester J. Juul-Lassen og tegneren Ib Andersen, alle folk der på hver sit felt har ydet fremragende arbejde for dansk bog­håndværk. For 1965 har hovedbestyrelsen vedtaget at tildele æresprisen til bog­trykkeren Aksel Danielsen, Det Ber­lingske Bogtrykkeri, om hvis evne og indsats en meget lang række af fremragende bogarbejder vidner klart. F. Hendriksen-medaljen Denne medalje blev indstiftet på 75-års jubilæumsdagen 1963. Me­dens æresprisen er så udpræget for personlig indsats, vil man med me­daljen særligt påskønne produk­tionsarbejdet. Den første medalje blev givet til Gyldendal og den an­den -i 1964 -til Gads Forlag. I år tildeles den bogtrykker Poul Kri­stensen i Herning, hvilket sker efter indstilling fra komiteen for årets bedste bogtryk med særlig motive­ring i to bøger af Paul Claudel. Komiteen for årets bedste bogtryk Komiteen er nu fuldtallig, idet fag­lærer Johan Sternberg er indtrådt som repræsentant for Fagskolen for Boghaandværks bogtrykskole. Ko­miteens medlemmer er iøvrigt for­manden, landsretssagfører Mogens Miillertz, underdirektør Børge Chri­stensen, clichefabrikant Hans Chri­stensen, personalechef Gunnar Ip­sen, rektor ved Danmarks Biblio­teksskole Preben Kirkegaard og Fia udstillingen Dansk bogproduktion 1964 på Kunsthåndværkerskolen i Kobenhavn. bogtrykker Henry Thejls, disse seks valgt af Forening for Boghaand­værk. Overlærer Jens Olsen fra Fagskolen for Boghaandværks bog­binderskole, forstander Sven Ahren­kilde fra kemigraffagets og litograf­fagets lærlingeskoler, grafiker Bent Rohde fra Den grafiske Højskole, Arkitekt Poul Erik Skriver fra Aka­demisk Arkitektforening, forstebi­bliotekar Bjorn Ochsner fra Dan­marks Biblioteksforening, afdelings­arkitekt Johan Pedersen fra Kunst­akademiet og direktørJokum Smith valgt af Kunstindustrimuseet.Komi­teens sekretær er boghandler C. Holgersen. Årets jury består af Børge Christensen, Preben Kirke­gaard, Miillertz og Bent Rohde. Som sædvanlig udsendes en illu­streret fortegnelse over de udvalgte bøger sammen med de udvalgte bogbind, som alle interesserede medlemmer vil få lejlighed til gratis at erhverve. Udvælgelsen af bogtryk fra 1964 er afsluttet, og fortegnelsen er under forberedelse. Komiteen for årets bedste bogbind Medlemmerne af denne komite med forstander, lektor Edw. C. J. Wolf som formand, er dr, phil. Erik Dal, arkitekt Erik Morthorst, bogbinder­mester Niels Refsgaard, antikvar­boghandler C. F. Simonsen og ­som den utrættelige sekretær -over­lærer Jens Olsen. Også dette arbejde er afsluttet og fortegnelsen i gang. Danske Bogauktioner Denne meget værdsatte fortegnelse over auktionspriserne, der uafbrudt er publiceret siden 1917, heraf de sidste 33 år som treårige publika­tioner, er som bekendt de senere år udgivet i fællesskab med antikvar­boghandlerforeningen, nu redigeret af prokurist Hans Bagger. Den i 1964 udsendte udgave for årene 1961-63 er næsten udsolgt nu. Tidsskrift-typografien Denne sag -oprindelig rejst på dele­geretmødet -har været behandlet i hovedbestyrelsen, hvor tankerne nærmest gik i retning af en udstilling sammen med Sammenslutningen af industrielle Grafikere (SIG). Man opfordrede det herom nedsatte ud­valg til at samles til en nærmere drøftelse, hvorefter sagen senere kunne tages op i hovedbestyrelsen. Palle Birkelund Biichergilde Gutenberg -en bogklub uden sidestykke gennem 40 år Gode bøger ... i smukkeste udfø­relse ... til priser overkommelige for enhver ... på andelsbasis ... i folkeoplysningens tjeneste. Det er 20ernes ideelle fanfarer, der klinger i disse slagord, som 4 år­tier har forvandlet til en gedigen tradition, hvor mangt og meget ellers måtte lide den skæbne at blive til slidte fraser. I dag bekender en medlemsskare på 300.000 sig til disse grundlæggende ideer og gør »Biichergilde Gutenberg« til en in­spirerende faktor i den tyske bog­verden. I slutningen af august 1924 sam­ledes repræsentanter fra Bildungs­verband der deutschen Buchdrucker i Volkshaus i Leipzig for at kalde denne sammenslutning til live, hvis sidestykke næppe findes den dag i dag. Foretagendets initiatør blev Bruno Dressler, dengang formand for Verband der deutschen typø­grafischen Gesellschaften. Han var son af en væver og udlært som typo­graf, grundlægger og udgiver af førende fagtidsskrifter øg senere for­retningsfører for Druckereides Buch­drucker-und Bildungsverbandes. I »Biichergilde Gutenberg« fandt han sit livsværk, hvor han fra al begyn­delse fulgte en fast målsætning med hensyn til stil, smag og kvalitet øg undgik enhver ensidig orientering. »Biichergilde Gutenberg«s almen­nyttige karakter øg andelstanken, en for alle og alle for en,er her parret med opdragelse i smag og dømme­kraft. Lederne af redaktionen, Ernst Preczang og Erich Knauf, gjorde Aus der Werkstatt der Natur Gemeinvorsundltche Einluhrung in die Naluryvissenschsflen von Harmann Drechsler Verlag der BJchergilde Gulenbcrg Hermann Dreschler, Aus der Werkstatt der Natur. Titelopslag tilrettelagt af Jan Tschichold, 1930, Biichergilde Gutenberg. deres til at udbygge det unge fore­ tagendes anseelse og linie. Af»Biichergilde Gutenberg«s pro­gram fra starten i 1924 og op til vore dage skal her kun kort opridses nogle få stikord og navne. Alle indgående bidrag skal ifølge »Biichergilde Gutenberg«s første pa­ragraf anvendes til offentliggørelse af gode og billige bøger og til ud­givelse af et medlemsblad, der skal holde forbindelsen blandt medlem­merne vedlige. De indgående bidrag blev bragt tilveje ved at medlem­merne forpligtede sig til kvartårlig at aftage en bog. Allerede i 1928 var der 45.000 medlemmer, og der star­tedes gildegrupper i andre euro­pæiske og oversøiske lande. Denne store tilslutning bevirkede at den kvartårlige pligtaftagelse allerede efter 2 års beståen kunne gøres valgfri. Blandt udsendelsernes første for­fattere var Mark Twain, B. Traven, Jack Lyndon, Martin Andersen Nexø, Arnold Zweig og Upton Sinclair. Før 1933 udkom en 16­binds Dostojevskij-udgave og en 1O-binds Goethe-udgave. I 1933 blev »Biichergilde Guten­berg« indrulleret i arbejdsfronten 1965 85 Amerikanisches Theater ^ Theaterstucke EUGENE O'NEILL Seite$ Ein Mond fur die Beladenen THORNTON WILDER 117 Unsere kleine Stadt TENNESSEE WILLIAMS ipi Die Katze auf dem heiBen Blechdach ARTHUR MILLER 2^/ Der Tod des Handlungsreisenden zMit einem Nachmrt von S.Melchinger Biichergilde Gutenberg FrankfurtlMain Amerikanisches Theater Titelside tilrettelagt af Hermann Zapf, 1958, Biichergilde Gutenberg og »gleichgeschaltet«. 85.000 med­lemmer havde indtil da aftaget halv­tredie million bøger. Støttet af udenlandske venner fortsatte Bruno Dressler sit værk i Schweiz og Østrig under vanskelige betingelser. Her opstod et bibliotek af verdenslitteratur, som i det lille Schweiz formåede at samle 100.000 medlemmer. Da Bruno Dressler i 1947 kunne vende tilbage til Tysk­land overdrog han sit værk til sin søn Dr. Helmut Dressler, som nu leder genopbygningen og fastlægger »Biichergilde Gutenberg«s program. Medlemstallet ervokset fra 30.000 til 300.000 medlemmer. Programmet er vidtfavnende. Bogudvalget andrager 450 titler. Ved siden af verdenslitte­raturen udsendes forbilledlige vær­ker om kultur og videnskab, historie, kunst, rejser og eventyr, lyrik og underholdning samt en række frem­ragende børnebøger. Om den høje håndværksmæssige kvalitet vidner »Biichergilde Gutenberg«s stærke repræsentation i udvælgelsen af »Die schonsten deutschen Bucher«. 30 boger og 42 smudsomslag er blevet placeret siden genoptagelsen af denne konkurrence. For år tilbage er »Biichergilde Gutenberg« blevet udvidet med en grammofonpladeafdeling. 250 pla­der står til rådighed; også disse ud­valgt udfra ideen om at tilbyde gode ting i den bedste udførelse. »Biichergilde Gutenberg« råder ikke over et »salgsapparat«, men har ca. 12.000 tillidsmænd der uden rimeligt vederlag arbejder for sagen. Et behov blev imødekommet i 1924 og båret frelst igennem vort århun­dredes kommercielle og materielle fristelser. Den eneste stabile kurs­værdi iforetagendet er den gensidige tillid og mon ikke det er her, det mageløse i »Biichergilde Gutenberg« gemmer sig? Carl Jensen P.S. Også danske kan blive med­lemmer af Biichergilde Guten­berg. Udover indmeldelsesge­byret på DM 1,00 er medlems­skabet gratis, idet Biichergilde Gutenberg som nævnt drives for indtægterne fra salget af de boger, som medlemmerne for­pligter sig til at aftage fire gange årligt. Medlemmerne modtager gratis kvartalstids­ skriftet Biichergilde. Biichergilde Gutenbergs adresse er 6 Frankfurt am Main 16, Postfach 16220, Untermainkai 66, Forbundsrepublikken Tysk­land. Indbetaling kan ske med check eller ved girering til Post­scheck Frankfurt am Main 45 882. Die schonsten deutschen Biicher 1963 I det sene efterår udkom katalogen for Vesttysklands udvalgte bøger, årgang 1963. Bedømmelsen foreta­ges der af Borsemerein des Deutschen Buchhandels-, det er altså bogforlæg­gernes egne folk, der står som ini­tiativtagere og ansvarlige, selv om komitéen består af blandt andre skrifttegnere, bogtilrettelæggere og kunstkritikere. Det er også Borsen­verein, der bekoster og udgiver kata­logen, hvor hver bog har en side for sig med afbildning på krideret papir. Man kan godt stilfærdigt sukke lidt over, at noget lignende ikke er tilfældet her. Udvælgelsen skulle dog i sidste instans komme forlagsverdenen til gode. Juryen består af ni medlemmer med dr. Georg Kurt Schauer somsekre­tær. To medlemmer møder to dage i forvejen og foretager en grovsor­tering, hvorefter samtlige medlem­mer tilbringer to hele dage sammen for at færdiggøre bedømmelsen. For dette år har man yderligere ladet to tekniskeeksperter bedømmesamt­ 87 lige bøger uden at disses vejledende udtalelser skal betragtes som afgø­relser på det æstetiske plan. Juryen har diskuteret princip­perne, blandt andet udvælgelsens benævnelse, og er kommet til det resultat, at man fastholder Die schdnsten deutschen Bucher. Hermed har man ikke opgivet noget endeligt tal. Hidtil holdt man på 50, men det har vist sig, at mindre var at foretrække. Både i Holland og USA holder man imidlertid fast ved 50. I året 1963 fandt kun 37 bøger nåde for den vesttyske jury. Man bemærker, at den videnska­ belige bog har haft stor fremgang. Lægevidenskabelige boger viser for eksempel et billedtryk, der kan sammenlignes med de bedste kunst­ bøgers, ligesom komplicerede mate­ matiske værker har fundet en såvel teknisk som æstetisk tilfredsstillende form. Derimod anker man over skole­ bøgerne. Man havde endda oprettet en speciel gruppe for dem, men in­ gen syntes værdige til udvælgelse. Man står altså i dette store land over for en udvikling, som den Danmark har gennemgået på forholdsvis kort tid. Man påpeger ganske rigtigt, at disse bøger hos de vordende bog­ købere kan medvirke til stigende interesse for bogens udseende. Man mærker under gennemgan­ gen det store land. Ingen forlægger har mere end to udvalgte bøger med, langt de fleste kun én. Det samme gælder trykkerierne, kun et enkelt rager op med hele fem. Af de tilrettelæggere, der har flere bøger udvalgt, noterer vi os den kendte Hermann ZaPf> foruden Eugen 0. Sporer fra Miinchen og Heinz Sarkowski fra Frankfurt am Main. De 37 bøger repræsenterer en teknisk standard, som sjældent ses her i landet. Der er en perfektionis­ me over dem, som af og til kan gøre bøgerne lidt for stillestående og fortænkte. Men enkelte er ar­ tistiske og stærkt virkende. Især hef­ ter man sig ved nogle muntert illu­ strerede børnebøger, et punkt hvor man er langt bedre dækket ind end her i landet. Tendensen er dog, at udvalget mest repræsenterer den luksusprægede del af produktionen, ingen billigbøger er placeret, mens kunstbøger og mere avanceret litte­ ratur optager sin rigelige del. EEF Bogvennen, maj 1965 Dr. Hans A. Halbey, som i dette nummer af Bogvennen har skrevet om den kunstneriske børnebog, er kunsthistoriker og leder af Kling­ spormuseet i Offenbach, et museum med skrift som sit fornemstespeciale. Om Alfred Fairbank skriver lærer ved Den Grafiske Højskole Bent Rohde SIG, der selv er virksom som kalligraf.