Alfred Fairbank Et møde med den engelske kalligraf, skrift-designer og skriftforsker, som i år fylder 70 af Bent Rohde SIG »Lad os mødes i forhallen til British Museum, så skal jeg vise Dem et interessant Arrighi-håndskrift. Bagefter kan vi spise til middag sammen med min gode ven Berthold Wolpe . . . jeg er en ældre mand med briller.« På trods af at forhallen vrimlede med ældre bebrillede englændere, var det ikke vanskeligt at finde Alfred Fairbank efter den beskrivelse, han havde givet af sig selv i telefonen. Ud fra kendskabet til en mands arbejde danner man sig ofte et billede af hans udseende og væremåde. Billedet er ikke altid korrekt, men sådan måtte Fairbank se ud: høj, en smule duk­nakket, hvidhåret og med rare, levende øjne. Samværet med Wolpe og Fairbank blev for mig et uhøj­tideligt og fornøjeligt møde med to indbyrdes gamle venner, hvis fællesskab man for nogle timer blev draget med ind i. Begge indtager de en fornem grafisk position i nutiden -og de har direkte forbindelse til nogle af de mennesker, som i begyndelsen af århundredet skabte grundlaget for vor nutidige skriftopfattelse. Berthold Wolpe er elev af den tyske skrift­kunstner Rudolf Koch, og blandt de mænd, der har inspireret Alfred Fairbank finder vi den engelske kalligraf Edward Johnston. Alfred Fairbank fylder 70 år den 12. juli i år. Hans fødsels­dag er anledningen til at videregive disse personlige indtryk og til at opregne nogle af de fortjenester, han som kalligraf, skrift-designer og skrift-forsker har indlagt sig. I denne trilogi Alfred Fairbank, som den 12. juli i år fylder 70 år. indtager kalligrafien førstepladsen -den angår vor daglige håndskrift, og ma derfor også være den del af hans virksomhed som har størst interesse udenfor en snævrere kreds. Det forbillede, de fleste voksne af i dag har lært at skrive efter, bygger på den klassiske skønskrift, som for 30-40 år siden blev skrevet med en elastikpen. Den samme skrift var den mest benyttede i England indtil midten af 30'erne, hvor en ny skriftkarakter begyndte at vinde udbredelse. Grundlaget var Alfred Fairbanks bog, A Handwriting Manual, som første gang udkom i 1932. Den giver anvisning for skrivning af den såkaldte Italic, en moderne tillempning af den italienske renæssance-kursiv. Fairbanks bog har inspireret andre til at udarbejde skrivesystemer, som bygger på samme forbillede, og i kraft af skriftens lette konstruktionsprincip og æstetiske værdier har Italic Handwriting vundet stor udbredelse i den engelske børneskole. Også i Danmark er en del mennesker begyndt at skrive den. Jeg benyttede samtalen med Fairbank til at få rede på, hvilken baggrund han egentlig har for sit arbejde med denne betydningsfulde fornyelse af håndskriften. »Indtil jeg for ti år siden blev pensioneret, var jeg civilt ansat i Marineministeriet med rang af Senior Executive Officer. Mit arbejde med kalligrafi er derfor foregået i fritiden ­hovedsagelig lørdag eftermiddag og søndag formiddag.« »Havde der været gjort forsøg med at anvende den itali­enske kursiv som en nutidig håndskrift, før De udgav A Hand­writing Manual?« »Ja, f. eks. anvendte William Morris Italic til skrivning af sine illuminerede bøger omkring 1873, formodentlig fordi han var kommet i besiddelse af et bind, der indeholdt fire af de berømteste italienske skrivebøger fra 1500-tallet. Vi finder også, at den håndskrift som hofdigteren Robert Bridges an­vender i 70'erne er præget af kendskab til renæssancens hånd­skrift. Hans unge hustru udgav i 1898 ^ New Handwriting for Teachers, der viser en smuk Italic, som hun kalder Italianized Gothic.« »Var det hendes skrift, der inspirerede Dem?« »Nej, den lærte jeg at kende efter at jeg selv var begyndt at eksperimentere. Den kursiv, som først gjorde indtryk på mig, findes i Edward Johnston's bog fra 1906, Writing & Illuminating & Lettering. Han kalder den semi-formal, bl. a. fordi den ikke skrives med forbindelsesstreger mellem bogstaverne. Johnstons medarbejder på denne klassiske bog, Graily Hewitt, udgav for- Side fra Beacon Writing, hæfte 6. I Danmark harførst ogfremmest bogtrykker Ejnar Philip været aktiv for at udbrede kendskabet til Italic Handwriting og til Fairbanks skriveforlæg. For at overvinde de vanskeligheder, det engelske sprog kan være for et selvstudium, udsendte Den grafiske Højskole i 1964 Bredpen-kursiv, udarbejdet af Bent Rohde og Ejnar Philip. Dette skrivesystem bygger i alt væsentligt på Fairbanks skriftprincip. 68 18 "Bedjrrd %(w, London,W.C. l ijTevruarxjDear Tujj'd,Jcu lia\rjpraducÅitalic ywitmyjvr semu tim£ and 1Iwpcyou lumlilud imujsc Jim mil liait imrnt tht ndei oounv u tkc Hme h ckuk vvlutlm-yeni arcjvlloimythem.Tlmymr wntmg sLmtjTrward1 If mt, irr/ tv makt it doso-but not hw miuli! Doyour tiun Unet nm uj> like thi* /// / ? Åreyoujindinj senm parhadar Uttrr hard tv do? ljsø;Jyractue it. "fractia makei perjretiianold sayiny. Isyourwritiwj cvtn msity emd easy tv read ? Kcmember tkatymr writinj mayjivtpUcume tv your frund).y snweb wc fvr SUntv l fuw?' no rtcvri as fa ivdw thcy wr'ifåiyy^ (nrf; fa -jvpuiX ^ Irttw&yv \y]\) et ^nft^er cojy (rj tbt secørtA. SCmyvP}; tf tcjrvtLutd m cvsrrcyvt trtdnm øj wj (mk. "A Jfa^dwryt^nj ^Aii^jinri WVIIua. 'øwrt The Hic^hwAy H wjhway,iinccyou mj cfnej Parnassus And tfiat myMuse,to somccars not unsweet, TemjW'S ficr worcfs tc trampCiruj ftcnses' jrcc More cjt tfian toa rfmmfjcr-mefedy,— Kmv biessldycu bearcnward hfrsscd me To fur. wfiere I my fieart. sajr-fejt,sfiail meet, My Muse and I mustyou ojdutyejreet Witfi tfianksand wisfies,wisfumj rfiankpilly; Bc you sUllJnir, fumourd fy j'ufifit (teed; By no encroacfnnent wrorujd,nor timejvrfjotj Nor [damed jvr f)food nors fumtedjvr snifu f deed Anddiat you know I myy you yw lot Of fncjfiestwisf}, I wisfi yousomuofi Miss, Hundreds ofyearsyou Stella'sjvet may kiss! The Highway,sonnet af Philip Sidney. Skriften er et eksempel på Fairbanks smukke formale kalligrafi, der adskiller sig fra den almindelige håndskrift ved at være skrevet langsomt og med få sammentrækninger af bogstaverne. Kalligraferet på pergament. Før mødet med Fairbank havde jeg kørrespønderel med liam om et italiensk brev fra Rigsarkivet i København. Det stammede fra 1500-tallet, øg skriften kunne minde øm den, en af de berømte pavelige kalligrafer anvendte. Fairbank vidste, at jeg havde medbragt en føtøkøpi af brevet, øg på dette tidspunkt i samtalen sagde han spøgende: »Lad nu være med at pine mig længere, køm så frem med det brev!« Han analyserede skriften før mig (jeg havde taget fejl) øg sam­ talen drejede sig herefter øm hans arbejde søm skrifthistøriker. Denne virksomhed har faet sit mest synlige udtryk ved udgivelsen af hansøg Berthøld Wølpes Renaissance Handwriting*) som indeholder eksempler og omtale af et repræsentativt udvalg af smukke 16. århundrede skrifter. Det er en værdifuld og lettilgængelig bog, som betegner en fortsættelse øg et hid­ tidigt højdepunkt i det inspirerende forskningsarbejde, der sidst i 20 erne blev påbegyndt af Stanley Morison, James Wardrop øg A. F. Johnson og hvis resultater de meddelte i The Fleuron og Signature. Jeg havde den glæde, at Fairbank delagtiggjorde mig i en af hans seneste undersøgelser. Vi fulgtes ad ind i biblioteket på British Museum -en spadseretur gennem en labyrint af gange og rum, søm fik et stadig mere internt præg. Tilsidst nåede vi dore, hvor Fairbank måtte vise et særligt adgangskørt, før man lukkede os ind. Vi stod i håndskriftsamlingen, hvor biblio­ tekaren bragte tø bøger frem. Den ene var et håndskrift: Ciceros brev til hans broder Quintus, søm Fairbank kort forinden havde identificeret som værende kalligraferet af Ludovico degli Arrighi [Vicentino). Af det 16. århundredes kalligrafer er Arrighi den søm udøver den største tiltrækning på nutidens skriftforskning. Han var pavelig kalligraf, virkede som skrivelærer, skabte en af renæssancens •) Rtnaissance Handwriting. An Anthology of Italic Scripts by Alfred Fairbank and BerthoM Wolpe, London 1960. Anmeldt af C. Volmer Nordlunde i De grafiske Fag 1960, nr. 4. smukkeste tryktyper og arbejdede en tid som bogtrykker. I anvendelsen af kursiven på alle fire områder rummer hans dygtighed og hans arbejdsprincipper forudsætningerne for at være et ideelt forbillede for vor egen tid. Vi skylder Fairbank æren for at have fremdraget nye eksempler på denne mands arbejde. Den anden bog, Fairbank havde foranlediget hentet frem, indeholdt en letløbende, hverdagspræget skrift med mange sammentrækningsstreger, skrevet af en mand ved navn Pom­ponio Leto. Fairbank gjorde mig opmærksom på skriftens store lighed med den første kursive trykskrift, som 1501 blev indført i det italienske bogtryk af Aldus Manutius til trykning af små, billige klassiker-udgaver, de såkaldte Aldinere. Mens det er tydeligt, at Arrighi har brugt sin egen formale håndskrift som grundlag for sine tryktyper, har man ikke hidtil været klar over, hvorfra Aldus' skriftskærer hentede Henrik, 12 år, er formodentlig det første danske barn, som skriver Italic. Han har fra begyndelsen modtaget undervisning af sin far, Erik Ellegaard Frederiksen, som selv skriver en meget smuk håndskrift. Henriks bogstaver er på nuværende tidspunkt langsomme at skrive og de forbindes sjældent med hinanden -men skriften indeholder alle forudsætninger for at udvikle sig til en letløbende Italic. SD WIAN^JI CLJ KCUVS DRPM^VT HTD&SII PNSKIR KAVCU kridrStt om cUtte, sted / kvof lasidtt* yppirsit', skiuspiL' LtryvijJ&rcUd&s, Kun k&n Sfl-hpjt som, skucspiiUrni / hvis op^xve. det var at JriwiJøn, t£mt& sij>ur Jor tiiskuirnc .Tank,om, kwi in­ Cimfiianm ierim VeuraiutVanorum • Koruajumm%iuUCorum &Qotfarum fe. Sfoutct' Hofcatuz .SioryuirHC eitybnarHC Vu):•Comts in oCcUnSorp d Vefnwnfarjf.Om, nibi^ aj Jinjfufh .pvcuiutj^ftatu.tlijtnitait>ordim ti cJfxMjuemet amicUnvn amna • (Lrmi • [inudifa fynijicantut qutdyå Ctitm & rwflm exftiHtt • Carofø Scctut'.fuf,. ({{tus ntjfer d mcfa^ræentijfømun P/uca >eportuiM foncnrrs d mpm et[cticjkmpyratarnni,qtmundam cmpnmtmm mimm, et inucriant • qmmin oduw jmfy utam nunnircufwntis • tXctrccni/oCuii' pjuem Cdvm (i(K rwjfrf (oriuitu Ha rnumre uvfumui ui eunckm qutm di'xinuts •Caroium S'cotum cu cmitioui & muxbrnjkx mmivA -fu£dituni tå t-ncolani Kcjw mn^fac^a . • non u-tjxratcim > hrriKm,m£um ci difiolutum > exupiattt drcuhttf et uu^tH uxm Jeu nmtiCitu Duets • Comites C&nsuits• araum>ymnam fåofitorumcu' Ziodcs / ut ptr hm into iili d non m^eiitc•yMniata nejhaei edtRd• txi^ui d exjiedttr [vttdt i ajjetundx uentu o^UlUl^ muigitwne adm rtdtat • tllos føtinutmttti tjui ficurn mfram d mmiuLtn fiummUdH & RotyitditatK tffuui.Mifa decCumn iioiunm Hafnue.Sub firmt{idtdj, fip-Hi néri té.monw I $; f ' ^ Beskærmelsesbrev, udstedt af Christian III i 1556 (Rigsarkivet). Fairbanks palæogi afiske forskning har inspireret en tidligere elev på Den grafiske Højskole, Birgit Sylvander, til at studere den humanistiske kursivs udbre­delse i Danmark i 1500-tallet. Der kan forventes en publikation om emnet, idet undersøgelser på Rigsarkivet og på Det kongelige Bibliotek har bragt adskillige breve og koncepter frem. For eksempel skrev danske humanister som Christiern Pedersen og Povl Helgesen en smuk»Italic«. Også Christian II kunne skrive skriften. Skriverne i kongens kancelli nåede sjældent den færdighed, som kendetegner de modtagne breve fra Italien og England, men der er hæderlige eksempler imellem. Illustrationen viser et af dem. 1965 75 forbilledet for Aldus-kursiven. Mon Fairbank med Pomponio Leto's skrift nu har fundet det længe søgte grundlag?*) Det gælder Arrighis kursive skrifter såvel som Aldus-kursi­ven,-at de var beregnet til at skulle anvendes som selvstændig skrift, uden tilknytning til nogen antikva. Med samme formål tegnede Fairbank i 1928 originalerne til en kursiv trykskrift, der af Monotype senere udsendtes under navnet Condensed Bern­bo Italic. 11928 fremstillede Alfred Fairhank originaltegningerne til en kursiv­skrift. Ligesom isoo-tallets firste kursiver skulle den anvendes som en selvstændig skrift, uden tilknytning til nogen antikvaskrift. Dens hMning blev derfor lille, kun 5 grader. The Monotype Corporation Limited modificerede minusklerne og hragte skriften pa markedet under navnet Bemho Condensed Italic til anvendelse sammen med Bemho antikva, senere er den hlevet suppleret med Bemho kursiv. 1 sit syn på kursiven som en selvstændig skrift, siger Fair­ bank: »Naturligvis giver antikvaen med dens lodrette og åbne cirkulære form den største læselighed, men Italic-alfabetet har rigere variation og kan give et mønster af harmoni, bevægelse og rytme, som ikke blot adskiller den fra antikvaen, men som i sig selv kan være indtagende.« Forudsætningen for dens egnethed til større tekstmængder er naturligvis at den ikke hælder så meget som de kursiver, der anvendes til fremhævel­ sesskrift i forbindelse med antikva-skriften. Alfred Fairbank kan efter sit navn skrive bogstaverne c.b.e.. *) I artiklen, Italic in its own Right, viser Fairbank skriften i en sammenligning med Aldus-kursiven. Han nøjes forsigtigt med at bemærke, at det er interessant at sammen­ ligne disse to skrifter. (Alphabet 1964, International Annual of Letterforms, Published by James Moran Limited, London). Commander of the Most Excellent Order of the British Empire, en ordcnstitel han i 1951 modtog for sit kalligrafiske virke — og som indenfor dette område tidligere kun er blevet tildelt Ed­ward Johnston. fil indtrykket af denne 70-årige skriftkunstner skal fojes et citat fra et af hans mange smukke breve, skrevet i 1964. Det slutter saledes i »My handwriting now suffers from my age: 68. I could wish I was 58 again for there is so much to do!« I lyset af denne livsindstilling må Alfred Fairbanks resultat­rige arbejde også ses.