NOTER FEBRUAR 1965 Bogvennen som tidsskrift Den fuldstændige række af Forening for Boghaandværks periodiske skrift Bogvennen bugter sig i bakke, dal. To årgange årbog 1890-91 i stor bred kvart, derefter med navnet Bogven­nen i stor smal kvart indtil 1925, med voxende intervaller, især da Svend Dahl arbejdede med den for­eningen uvedkommende Aarbog for Bogvenner 1917-25. Så kom de seks ypperlige bind i mindre, bred kvart under Dahls redaktion 1926-31, og derefter forsøgte man sig med tids­skrift, et stort tyndt bind blev det til. Så gik man ned til stor oktav og gennempaginerede den årlige leve­ring for nogle år, og der kom to gedigne bind ud af det, indtil Svend Dahl i krigens slutning gik i gang med den serie af årlige bind, der med dobbeltårgangen 1962-63 nå­ede frem til 75 års jubilæet. Hermed frasagde den tidligere rigsbibliotekar sig hvervet. Kritikken af årbogens linie havde han fulgt: det historiske stof blev i henhold til manges ønske blandet stærkere op med aktuelt, delvis teknisk præget stof; kritikerne henviste til Fund og Forskning, der var begyndt at komme i 1954, men overvurderede vistnok overlapnin­gen mellem de to årboger. Ønsket om atter at lade Bogven­nen fremtræde som tidsskrift trængte sig på til endelig afgørelse, mens et nyudnævnt redaktionsudvalg på fire medlemmer forberedte en årbog for 1964 på linie med de foregående, men dog i mindre traditionelt layout og med tø artikler af fire om mo­derne tilrettelægning i to fremmede lande. Redaktionen var i al ven­skabelighed delt på spørgsmålet år­bog/tidsskrift, men, som det vil være medlemmerne bekendt: hovedsty­relsen voterede omend med næsten lige stemmer før et tidsskrift, øg dette vil ikke påvirke redaktions­udvalgets sammensætning. Vi skal ikke her gentage de mange argumenter før eller imod. Vi løver blot at prøve på at skabe et tids­skrift med tre hæfter øm året, der kan glæde og interessere alle med­lemmer. Formatet vil blive det hid­tidige, øg Bogvennen vil også be­holde sin bøgprægede sats, selvom petitstoffet vil tilfore et urøelement i den bøglige udformning. For at understrege Bøgvennens sammen­hæng og varige værdi vil paginerin­gen blive ført igennem ikke blot én, men tre årgange, og til hvert af de bind, der således lægges op til, vil der blive udsendt titelark, indholds­fortegnelse og indbindingstilbud ­forhåbentlig med det resultat, at flere exemplarer end før vil blive indbundet. Rent bibliografisk bor citater fra Bøgvennen lyde på årstal og sidetal alene, altså fx.: C. Volmer Nordlunde; Tidløs nutid. Giovanni Mardersteig, 1965 s. 17-43. Bogvennens indhold vil stadig NOTER FEBRUAR 1965 være alsidigt. Emner fra alle tider, men med tyngdepunktet i vort år­ hundrede, vil kunne behandles, og alle aspekter — skrift, sats og tryk, illustration, bind, distribution, bi­ bliofili, personalhistorie -vil som hidtil finde plads. Oversigten over hollandsk bogkunst i nutiden (1964) var et programpunkt, idet redaktio­ nen vil søge at fremskaffe et origi­ nalt udenlandsk bidrag af lignende art hvert år indtil videre. Noget lignende gælder artiklen om Anders Billow i 1964, til hvilken ovenstå­ ende artikel om Giovanni Marder­ steig er et sidestykke. De artikler, der forberedes, omhandler så for­skellige emner som den europæiske børnebog i vor tid, et stort grafisk firmas boghistoriske bibliotek, en gruppe unge danske bogbinderes arbejder osv. Petitstoffet vil først og fremmest erstatte FfB's meddelelsesorgan Nyt for Bogvenner. Det vil dernæst om­fatte et mindre antal anmeldelser af dansk og udenlandsk faglittera­tur, derimod ikke bedømmelse af bøger for deres udstyrs skyld. Ende­lig vil der efter behov kunne bringes korte meddelelser af interesse for bogvenner, herunder notater fra redaktørernes læsning af udenland­ske fagtidsskrifter. At Bogvennen skifter form, skulle ikke behøve at betyde, at den skifter kurs, og betyder forhåbentlig ikke, at den skifter kvalitet. Fyldige, vel­illustrerede artikler bliver ikke rin­ gere af at trykkes i hæfter, der forst i løbet af nogen tid kan samles i varige bind, og et flersidigt, smidigt meddelelsesstof kan ikke knyttes til en årbog. De seks tidligere perioder i Bogvennen's 75-årige tilværehe har alle bragt bidrag, der idag citeres som klassiske, ikke blot af en lille kreds af feinschmeckere, men af kunst-og kulturhistorikere, littera­turens og bogfagenes folk over en bred front. Redaktionsudvalget hå­ber at kunne bringe bidrag af lig­nende kvalitet i tidsskriftet Bog­vennen. Redaktionen Et hovedværk om bogens typografi gennem 500 år The Typographic Book 1450-1935. A Study of Fine Typography through Five Centuries. Med et indledende essay af Stanley Morison og supplerende tekst af Kenneth Day. 350 plancher, formatet 309x243 mm, tekst sat og trykt af Cambridge University Press, billedtek­sterne sat på Monofoto af Finset Limited, Crawley, plancherne trykt af L. van Leer og Co., Amsterdam, på papir fra van Gelder ^onen.Ernest Be?m, London 1963. Pris: kr. 237,25. Siden 1924 har Stanley Morisons Four Centuries of Fine Printing været en bibel for alle, der interesserer sig for de store bogtryksmestres kunst gennem tiden. Den indeholdt i plan­ NOTER FEBRUAR 1965 cher titelblade og tekstsider fra bog­trykkunstens opfindelse og fra alle lande, hvor der er præsteret bogtryk af virkelig kvalitet. Første udgave er nu uopdrivelig; bogen er senere ud­sendt i billig udgave og foreligger nu igen optrykt i stort format med en ny titel og med gengivelser, der går op til 1935. Plancherne er trykt i offset med en grålig tonplade, der angiver CATVI L VS. TIBYI. LVS. PROPERTIV5. Hultis in locis refiituti. TEMPVS PARISIIS Apud simoHtm colnuem. x j S 4­ papirformatets størrelse; som sæd­vanlig, når bogtryk gengives i offset, er det ikke helt lykkedes at bevaer bogtrykkets dybe, sorte farve i re­produktionen. I sit indledende essay giver Vest­europas bogtryks grand old man en oversigt over sit syn på typografi. Man vil genfinde mange af syns­punkterne fra de klassiske First Principles of Typography. Han gør op Foruden gengivelser af alle de allerstørste bogtrykkeres arbejder indeholder »TheTypo­graphic Book« et væld af titelblade og op­slag af også lidt mindre kendte arbejder. Her er titelbladet til en klassikerudgave, udført i Paris i 1534 af Simon de Colines; teksten i bogen er iøvrigt sat med en indtagende kursiv. NOTER FEBRUAR 1965 med Bauhaus og denne bevægelses indflydelse på godt og ondt og skit­serer udviklingen i vortid. Som et ek­sempel på, hvad han kalder an out­standing example of an intelligent alli­ance of conservative typography with imaginative illustration nævner han den betydelige forbedring, der har fundet sted i dansk, norsk og svensk typografi i det sidste halve århun­drede, og peger på, at dette skyldes påvirkning fra de engelske privat­presser og fra de tyske forlag. Her­efter går han over til at skildre typografiens historie fra dens be­gyndelse og op til 1925, hvorefter Kenneth Day fortsætter med perioden 1925-35. Bogens tyngdepunkt er naturlig­vis gengivelserne af bogtrykker­kunstens hovedværker fra Gutenbergs Bibel op til the Oxford Lectern Bible, tilrettelagt af Bruce Rogers og John Johnson og trykt i 1935 i Oxford. Der kan, forekommer det mig, rettes to mindre indvendinger mod redaktionen af plancherne. Den ene er, at man helt forbigår den udvik­ling i forrige århundrede, hvor re­klame-typografien, dvs. navnlig pla­kattypografien, trængte ind i bog­typografien og medførte, at man anvendte en del af den tids accidens­skrifter på titelblade til kapitelover­skrifter og lignende. Denne linie, der jo særlig har optaget danske bog-og skriftfolk med Gunnar Biil­mann Petersen og Ib Andersen i spidsen, opfatter Stanley Morison tydeligvis 1965 som uboglig, og dette er forment­lig grunden til, at intet af denne typografi er gengivet i bogen. Det er tvivlsomt, om dette synspunkt kan holde i det lange løb. Den anden indvending er, at ud­valget kun går til 1935. Da der har været en mageløs opblomstring af det europæiske boghåndværk i årene fra 1945 op til nu -hvilket ikke mindst skyldes Stanley Morisons egen indsats -havde det været na­turligt at fortsætte udvalget til 1960. Herved var det 20. århundrede ble­vet væsentligt bedre repræsenteret, og det havde været særlig ønskeligt, fordi en række af de bøger, der nu repræsenterer århundredet i »The Typographic Book«, ikke synes hæ­vet over en vis kritik. Men når det er sagt, kan det ikke stærkt nok fremhæves, at bogen er en guldgrube for alle elskere af typografi og et værk, som ingen, der virkelig interesserer sig for bog­håndværk, kan komme uden om. Både det indledende essay og det gengivne materiale er af enestående kvalitet. Som Four Centuries of Fine Printing vil The Typographic Book blive stående i mange år som et hovedværk inden for sit område. Man kan trygt ofre de mange penge på at anskaffe bogen -den vil være en varig kilde til inspiration og glæde for alle bogvenner, J. s. NOTER FEBRUAR 1965 Forening for Boghaandværk Foreriing for Boghaandværks lille medlemsblad »Nyt for Bogvenner«, der mere eller mindre regelmæssigt er udsendt siden 1952, vil — som meddelt i december -ophore. I ste­det vil der i de tre årlige hæfter af »Bogvennen« fremkomme meddelel­ser til medlemmerne. Domicilfondet Der er nu nedsat et særligt udvalg for domicilfondet med den opgave at stille forslag om erhvervelse af et hus eller andet inden for rammerne af de trufne bestemmelser for fon­dets anvendelse. Landsforeningens tidligere formand, bogtrykker Vald. Pedersen, har imødekommet hoved­bestyrelsens opfordring til at være formand for dette udvalg, der iov­rigt består af landsretssagfører Mo­gens Miillertz, adm. direktør Jokum Smith og personalechef Gunnar Ipsen. Domicilfondets formue var ved års­skiftet nået op på 112.000 kr. Bogen i livet -livet i bogen Jubilæumsudstillingen, der i fe­bruar 1963 åbnedes i Illums Bolig­hus, arrangeret af teknisk bogkon­sulent Austin Grandjean, har siden været vist i Aalborg og Esbjerg og nu sidst i Århus i Statsbibliotekets nye lokaler, hvor den vakte stor op­mærksomhed i november 1964. Nordisk Bogkunst Denne fælles nordiske institution, hvis formand er rektor Bror ^achris­son, Stockholm, og hvortil i Dan­mark omkostningerne betales af Københavns Bogtrykkerforening og Dansk Provins-Bogtrykkerforening, har i 1965 planer om at deltage i udstillinger i London, Frankfurt a. M., Leipzig og Warszawa. De nor­diske udstillinger finder i år sted i Norge og Danmark. Medlemstallet Foreningen har i tidsrummet fra 1. januar 1964 til 1965 haft en frem­gang på ialt 114 medlemmer. Det samlede medlemstal er nu 3255. Bi­bliotekarerne udgør 299, bogbindets folk tegner sig for 206, boghandlen for 358. Bogtrykkets repræsentanter er den største faggruppe med ialt 534, de øvrige grafiske virksomheder tæller 183. Bogvennens omslag og indhold Det er grafikeren Bent Rohde SIG, der har tegnet det nye hoved, som i de kommende tre år skal karakterisere Bogvennen. Mindeordene om SVEND DAHL er skrevet af Preben Kirkegaard, rektor for Danmarks Biblioteksskole. Artik­ len om de islandske håndskrifter er forfattet af Erik Dal, der er medlem af Håndskriftkomiteen af 1964. Om Giovanni Mardersteig, bogtrykkeren i Verona, skriver kollegaen C.Volmer Nordlunde. ET KLENODIE TILDERES BOGSAMLING Achton Friis: DE DANSKES ØER med tegninger afjohannes Larsen og for­fatteren er under genudgivelse med alle de oprindelige illustrationer Værket er komplet med udgivelsen af bind III i efteråret 1965. Derefter folger genudgivelsen af DE JYDERS LAND og DANMARKS STORE ØER GRAFISK FORLAG there is a difference * * osse på tryksager I den gamle patriciergård i Bredgade nr. 4, der ejedes af Jonas Collin, havde H. G. Andersen sin gang. Her stod det træ, hvorom Andersen skrev det kendte digt, ,,Det gamle Træ, o, lad det staa ', da det kom på tale, at gården med omgivelser skulle rives ned. Bind 1 af Dansk Litteraturhistorie er udkommet Bind 2 kommer til efteråret Bind 3 og 4 kommer i løbet af 1966 Bind 1: Fra Runerne til Johs. Ewald Bind 3: Fra Georg Brandes til Johs. V. Jensen af professor, dr. phil. Gustav Albeck og af professor, dr. phil. Hakon Stangerup og professor, dr. phil. F.J. Billeskov Jansen. professor, dr. phil. Oluf Friis. Bind 2: Fra Oehlenschlåger til Kierkegaard Bind 4: Fra Tom Kristensen til H. C. Branner af professor, dr. phil. Gustav Albeck, af lektor Torben Brostrøm og professor, dr. phil. Oluf Friis og mag. art. Jens Kistrup. lektor Peter P. Rohde. POLITIKENS FORLAG Poesi og prosa bind 2 På 420 sider findes tekster af centrale danske forfattere; tekster af uden­landske forfattere, som har haft indflydelse på dansk litteratur; prøver på ræsonnerende prosa af litteraturkritisk eller -programmatisk karakter; con­temporær dansk og udenlandsk grafik og tegnekunst. Antologien omfatter fortrinsvis afsluttede tekster. Bind 2 spænder fra omkring 1825 til 1890, de udvalgte forfatterskaber er: H.C. Andersen, Herman Bang, St. St. Blicher,Georg Brandes, Ludvig Bødtcher, Hol­ger Drachmann, M. A. Goldschmidt, Johan Ludvig Heiberg, J. P. Jacobsen, Søren Kierkegaard, Karl Larsen, Poul Martin Møller, F. Paludan-Muller, Henrik Pon­toppidan, Hans Egede Schack, Gustav Wied, Christian Winther, Emil Aarestrup. De udenlandske: Byron, Walter Scott, Victor Hugo, Heinrich Heine, Flaubert, H. Taine, Turgenjev. 1 Fra Bibelen til ca. 1824. Udkommer efterår 1965. bind 3 1890-1960. Udkommer forår 1965. Om billedmaterialet i Poesi og prosa 2, skriver Ole Storm bl. a. følgende i Politiken; „Det foles dybt tilfredsstillende at se Flaubert illustreret med en tegning af Delacroix, og dæmonen Byron ledsaget afen raderingaf den sam­tidige dæmon Goya. Hanne Finsen er virkelig en raffinade: Tænk at sætte J. P.Jacobsen sammen med Odilon Redon! Det er en genistreg, der aftvin­ger den dybeste beundring..." Billedredaktion: Museumsinspektør Hanne Finsen. Tekstredaktion; Flemming Conrad og Lars P. Rømhild, under medvirken af Niels Ferlov. Poesi og prosa 2 koster 45,50 kr. indbundet. Gjellerup