TIDLØS NUTID 
Giovanni Mardersteig Bogtrykker i Verona 
af C. Volmer Nordlunde 
For seks aar siden skrev Hans Schmoller en artikel i Penrose Annual med tiden A Gentleman of Verona, og nogen bedre karakteristik af Giovanni Mardersteig kan ikke tænkes. Naar man sidder over for ham i det enkle kontor paa Via Marsala og taler om bogtryk, naar bøgerne fra Officina Bodoni og Stamperia Valdonega ligger foran en, saa bliver man klar over, at han er en ætling af fortidens mestre. Bøgerne er præget af den fornemme enkelhed, der bliver resultatet, naar respekt for et haandværk forenes med en kultur, som skabes af kend­skab til kunst og litteratur. 
Giovanni (Hans) Mardersteig, der er født i Weimar 1892, var allerede som dreng en ivrig bogsamler, og efterhaanden som han blev ældre, lagde han lige stor vægt paa indhold og udstyr. Da han ogsaa var interesseret i kunst, faldt det natur­ligt, at han gerne vilde studere kunsthistorie ved universitetet, men faderen, der saa mere paa de materielle fremtidsudsigter, ønskede, at sønnen skulde studere jura, og det blev jura — dog kun indtil eksamen var overstaaet. I 1917 fik han en stilling i Kurt Wolff Verlag med den særlige opgave at tilrette­lægge kunstbøger, men denne kontakt med kunsten var ham ikke nok. Sammen med to andre startede Mardersteig i 1919 tidsskriftet Genius, Zeitschrift flir werdende und alte Kunst, der dog maatte gaa ind tre aar senere paa grund af den tyske 
inflation. 
Selv om Mardersteig var glad for sit arbejde som udgiver og tilrettelægger, tør man formode, at han som bogven med 
mange Bodoni-bøger i sin samling har følt savnet af blot nogenlunde gode bogskrifter, der var mangelvare dengang. Den, der erindrer 1920ernes bogskrifter og tidens ringe sans for godt arbejde, forstaar, at en beundrer af Giambattista Bodonis skrift og typografi maatte ønske at kunne udføre noget tilsvarende. Da Mardersteig var nær ved de tredive aar, maatte han opgive sin stilling hos Kurt Wolff for efter lægens raad at rejse til Italien. Efter et ophold i Rom bosatte han sig i den syd-schweiziske by Montagnola, der ligger på en halvø ved Lugano-søen, og her begyndte han sit virke som bog­trykker, bistaaet af en tysk ven. 
Officina Bodoni i Montagnola 
Mardersteig kom til at erkende, at al begyndelse er vanskelig. Selv om det endnu i 1922 var let at faa fat i en haandpresse, maatte man lære sig selv at bruge den. Det mente han nok at kunne klare efter at have læst en leksikon-artikel om tryk­teknikken og kunsten at fugte papir, men han erfarede, at eet er et søkort at forstaa, et andet skib at føre. Det store problem var dog at faa en af Bodonis originale skrifter, hvis matricer laa vel forvarede i museet i Parma. Paa en forespørgsel hos direktøren, fik han den besked, at et tysk skriftstøberi i aarevis havde ansøgt om tilladelse til at laane matricerne; det var blevet afvist, og saa kunde han nok begribe, at han heller ikke kunde faa dem. Mardersteig gav ikke op. Han søgte audiens hos direktørens foresatte, en minister i Rom, der faldt for argumentet, at Mardersteig vilde gøre Bodonis originale skrift kendt i udlandet. Det var naturligt, at den nye privat­presse fik navnet Officina Bodoni. Da Mardersteig fuldendte indretningen af sit værksted med et bogbinderi, var forholdene, som han ønskede dem: Han valgte teksterne og kunde der­efter selv følge bogens fremstilling trin for trin fra sætning til indbinding. 
Det havde været nærliggende at kopiere Bodonis typografi 
2)as 9 olk eilf rum, sic/i hei eincm wohloereite­ten Qlchmause an dem bald vcrhotenen 'tFleische 
bis Jfitternacht -// eryot^en, die feinere Welt 
nach den (^chaiispielhuusern, um dort von den 
sehr abgekur~ten Theatersiuden Abschied :xu 
nehrnen, und auch diesen <Urreuden macht die 
herannahende JCitternachtsstunde ein <Snde. 

ASCH ERM IT T WOC H 
is! denn ein ausschweifendes 'tFest wie ein 
zTrcium, wie ein Æahrchen voruber, und es bleibt 
dem fTheiJnehmer vielleicht wenujer davon in 
der S'eele j^uruck als unsern JLesern, vor deren 
åinbildungskraft und 'Perstand wir das (j'an^e 
in seinem Zsusammenhange gebracht haben. 
Wenn uns wahrend des JBaufs dieser Vlwrheiten 
der rohe .Pulcinell ungebuhrlich an die ZFreuden 
der JBiebe erinnert, denen wir unser Sbasein ~u 
danken haben, wenn eine fåaubo auf ojfentli­
dtem .dlatye die (Jeheimnisse der ebarerin 
entweiht, wenn so viele nachtlich ange^undete 

75 
J.W.Goethe: Das Roemische Carneval. Officina Bodoni 1924. Skrift: Ornamenteret Bodoni Kursiv. I senere boger er denne skrift brugt til personnavne i skuespil. 21,2x30,2 cm. 
N
OVE lia(c giå appresso Jo mio nascimcnto cra tor­
ualo lo cielo de la iuce (juasi a uno incdosimo 
punto, quanto a la sua propria girazione, cjuando a li 
miei occlii aj){)ar\e prima la gloriosa donna tit' la mia 
mente, la f[uale fu chiamata da mol ti Beatrice li quali 
non sapeano che si cliiamare. Ella era in (juesta vita 
giå stata tanto, che ne lo sno tempo lo cielo stellato era 
mosso verso la parte d oriente dc le dodici parti 1 una 
d'nn grado, si che qnasi dal principio del sno anno 
nono apparve a me, ed io la vidi ijua^i da la fine del 
mio nono. Apparve vestita di nobdissimo colore, umile 
e onesto, sangnigno, cinta e ornata a la gnisa che a la 
sua giovanissima etade si convenia. In qnello punto 
dico veracemente che lo spirito de la vita, lo qnalc di­
mora ne lasecredssima camera delo cuore.comincio a 
tremare si fortemente, che apparia ne li menimi polsi 
orrihilmente; e tremando disse ([neste parole: »Ecce 
dens fortior me, uui veniens dominabitnr michi«. In 
(juello punto lo spiritoanimale, lo tpialedimora ne1 al­
ta camera ne la epiale tutti h spiriti sensitivi portano 
le loro percezioni, si comincio a maravigliare molto, e 
parlando spezialmente a li spiritidel \ iso,si disse ipteste 
parole:»Apparnit iam beatitudo vestra«. hi cpiello pun­
to lo spirito naturale, lo quale dimora in quella parte 
4 
Dante Alighieri: Vita Nuova. Officina Bodoni 1925. Skrift: Bodoni Antikva. 25,5X 35 cm. 
og holde fast ved den, ogsaa fordi det var skik for datidens privatpresser at bruge den samme stil fra den første til den sidste bog. Mardersteigs indstilling var modsat. Inden for de snævre grænser, som blev betinget af skriftens karakter, søgte han den størst mulige variation. Litterært satte han sig som maal, at alle digtere, der havde præget en periode eller med­virket til at forme den, skulde repræsenteres i Officina Bodonis udgaver. Dette litterære og typografiske program er blevet fulgt i alle aarene. 
I april 1923 var den første bog, Angelo Poliziano: Orphei Tragedia, færdigtrykt. Om den fortæller han i et interview: »Vi gik til den nærmeste boghandler, og han var virkelig interesseret. Men han sagde: Naar I trykker saa dejlige bøger, maa I ogsaa selv forsøge at afsætte dem. Saa sendte vi prøve­blade ud over hele Europa, hvorefter vi satte os ned og ventede. Heldigvis gik det godt, men naar jeg tænker tilbage, maa jeg sige: Det er utroligt, at det gik.« 
Naar man husker bogtrykkets situation dengang, var det maaske alligevel ikke utroligt. I godt en snes aar havde de mange privatpresser trykt bøger, der vel var forskellige fra presse til presse, men de var saa at sige alle sat i tætte kolum­ner med skrifter, der var efterligninger af dem, renaissaneens bogtrykkerier havde anvendt. Man kan meget vel forestille sig, at samlerne var blevet trætte, og at de levede op, da de saa denne bog, hvis skrift og typografi var noget helt nyt. Et mørkt satsbillede med jævne overgange i bogstavernes linier var afløst af empireskriftens kraftige kontraster og store linieafstande, som gav siderne det pompøse præg, der er karakteristisk for nyklassicismens bøger. 
I de følgende aar blev Bodonis skrift kendt i Europa. Mar­dersteig havde vist ministeren, at den var kommet i de rigtige hænder. Det blev vel endda en større succes end ventet, for allerede 1925 kommer de to første ordrer udefra, og derefter er der saa mange bestillinger fra forlag, bibliofile selskaber og 
La Figlia di lorio. Et  
af bindene i Opera  
Omnia.  
GABRIELE D ANNUNZIO  Officma Bodom  
1927.  
T * LA  TXTFIGLIA DI  Skrift: Bodoni .Antikva.  
IOKIO  

'Urmjedm pastorale 
private, at Mardersteig i aarene indtil 1928 kun faar tid til at udsende to af sine egne tryk. 
Bøgerne blev næsten alle sat med Bodoni Antikva i størrel­serne seksten og tyve punkt. Blandt de faa undtagelser er Johann Wolfgang Goethe: Das romische Carneval særlig be­mærkelsesværdig. Til den lod Mardersteig støbe Bodonis kalli­grafiske kursiv, for som han skriver i The Officina Bodoni, oversigten over de første seks aars produktion: »Denne skrift med dens kalligrafiske versaler udtrykker noget af det muntre karnevals festivitas. Efter al sandsynlighed blev den skaaret samme aar (1789) som beskrivelsen af det romerske karneval 
Tidløs nutid: Giovanni Mardersteig 
GABRIELE D'ANNUNZIO 
ATTO i 	E voi data m'avctc la mia sorte. madre; la sposa voi l avetc seelta j>ol vostro figlio neUa vostra casa. M;idre, voi me Tavetc accompagnata perché donna con mc sopra il giianciale, perché mangl eon mc neUa scodella. lo pasrevo la mandra alla monlagna, alla montagna deblw ritomare. 
La madre gli tocchcrala fronte con la palma, come per cacciame un ombra funcsta. 
CANDIA 

Alzali. figlio. Come strano parli! 
La tua parola cangia di coloi*e, 
come qiiando l'ulivo t1 sotto il vcnto. 

Il figlio s'alzerd, smarnto. 
ALIGI 
£ il mio padre dov'e, che non lo vcggo? 
CANDIA A mictitura con la compagnia, a far manneUe. in grazia del Signore. 
ALIGI 
lo ho mictuto all ombra del sno corpo prima ch io fossi crcsimato in frontc, 
LA FIGLIA DI IORIO 
quamlo il mio capo al fianco gligiungeva. SCENA n 
La prima \olta mi tagliai la vcna 
qui dov'<i il scgno. Con 1c foglie trite 
tu ristagnato il sangne < lie colava. 
« Figlio Aligi » mi disse « figlio Aligi, 
lascia la falce e prendiri la mazza; 
fatti pastore e va sulla montagna.» 
E lu guartlato il sno comandamento. 

CANDIA 
Figlio, qmd « la pena che t,accora/ 
Il sogno mcuho forse ti iii sopra? 
La tua parola e come quando annotta 
e sul ciglio del fosso uno si siede 
v non segne la via perché conoscc 
che arrivare non pud dov'e il sno cuore, 
quando annotta e ravemaria non s ode. 

ALIGI 
Alla montagna debho ritomare. Madrc, dov'e la mazza del pastore, che giomo c notte sa le vie deirerha? lo l'ahhia, quando viene il parentado, che la veda com'io la lavorai. 
La madre andra a pren derc la mazza pog­guita in un canto, presso il focolare. 
L3 
blev forfattet.« Saa vidt vides, har Mardersteig ikke senere brugt kursiven som tekstskrift. 
Gabriele d'Annunzio's Opera Omnia 
I aaret 1927 kom en af de store italienske forlæggere, Monda­dori i Verona, til Montagnola for at faa Mardersteig til at deltage i konkurrencen om en samlet udgave af Gabriele d'An­nunzio's værker, en hyldest fra den italienske stat til landets store digter. Der var ti konkurrenter, men Mardersteigs for­slag blev antaget. Opgaven var en mester værdig: Samtidig med at den typografiske karakter blev bevaret i alle bind, 
1965 
23 
skulde der tages hensyn til de forskellige krav, som prosa, drama og poesi stiller. De enogtyve bøger, der var trykt i Montagnola, havde skolet ham i udførelsen af disse satsarbej­der, men her var den særlige vanskelighed, at d'Annunzio skulde godkende typografien, og den store digter var ikke altid stor nok til at anerkende Mardersteigs kunnen. 
Udførelsen af dette arbejde var selvsagt for meget for værk­stedet i Montagnola, og desuden vilde det tage mange aar, før det sidste bind var færdigt -det skete først i 1936. Derfor flyttedes Officina Bodoni til Verona. Mondadori oprettede en selvstændig afdeling, hvor Mardersteig var absolut enehersker, og her opstillede han ogsaa sin haandpresse. Da der skulde bruges store mængder af Bodonis antikva, blev der ogsaa an­skaffet et skriftstøberi til denne afdeling. 
Arbejdets omfang var usædvanligt. Det var beregnet til fyrre bind i et lille kvartformat, men Opera Omnia kom til at fylde niogfyrre bind, nogle af dem paa fem hundrede sider. Foruden et oplag paa 2500 eksemplarer, der blev trykt i hurtig­presse paa haandgjort Fabianopapir, udførtes i haandpressen 290 paa kejserligt japanpapir, og af hovedværkerne blev ni eksemplarer trykt paa pergament. Det lagde saa meget beslag paa Mardersteigs arbejdskraft, at hans egne publikationer fra Officina Bodoni kun omfattede en bog i 1930, en i 1931 og to i 1932. Dette sidste aar blev forholdet til Mondadori afviklet. 
Under titlen A New Venture har Mardersteig skrevet om Opera Omnia i bogen The Officina Bodoni: »Dette projekt nødvendiggjorde en udvidelse af Officina Bodoni, der foruden sine haandpresser ogsaa maatte installere maskiner for at kunne trykke større bogarbejder. Erfaringerne fra haandpres­sen blev paa gavnlig maade overført til trykning i maskiner, og saaledes opnaaedes en organisk udvikling i overensstem­melse med pressens hensigt. Haandpressen som saadan sigter mod den højeste ydelse af haandens arbejde. Dette kan ikke være maskinens formaal, men haandpressens omhyggelige ar­
20. KAPITEL AF LA VITA NUOVA 
S&sDp 
NYT LIV 
AF DANTE ALIGHIERI 
E
fter at denne Canzone var bleven ret udbredt blandt Folk, fandt enVen af mig, som havde hørt den, paa at spørge mig, hvad jegforstod ved Amor,idet han efterde Digte, han hidtil havdehørt, stilledestørre Forventninger til mig, end jegfortjente.Jeg mente da, at efter hvad jeg før havde skrevet, kunde det være skønt at skrive noget om Amor, og da der var god Grund til at føje min Ven, besluttede jeg at skrive et SiELi Digt, som handlede om Amor, og jeg digtede da føl­gende Sonet; 
At Elskov og det ædle FIjerte bliver et og det samme, har en Digter sagt, kun Haand i Haand de sig til Kende giver, af som Sjælen med Fornuften kun i Pagt. d-
Naar Elskovstrang Naturens Kræfter driver, 
i Hjertets Bo faar Amor Herskermagt, 
as 
der ligger han og hviler, til han bliver 
et 
sent eller tidligt af sin Slummer vakt. 
lg is /e 
m le 
Thi sker det, at en skon og dydig Kvinde 
gør Øjet glad, vil Ønsket om at eje 
den sjældne Skat i Mandens Hjerte fødes; 
der bliver det og faar ej Ro der inde, 
før Amor springer vaagen fra sit Leje ­
det samme sker, naar Kvindens Hjerte glødes. 
Denne Sonet falder i to Dele. I den første taler jeg om Kærligheden med særligt Henblik paa dens Magt; i den anden taler jeg om den, for saa vidt dens Magt omsættes i Virksomhed. Den anden begynder her: Thi sker det. Den første deles atter i to; i den første siger jeg, hvad der er Genstanden før denne Magts Paavirkning, og i den anden siger jeg, hvorledesdenne Genstand og denne Magt sættes i Virksomhed, og 
hvorledes den ene indeslutter den anden, søm Før­men indeslutterStoffet. Den anden Del begynder her: Naar Elskovstrang. Naar jeg derefter siger: Thi sker det, forklarer jeg,hvorledes denne Kraft virker i Handling; først hvorledes den virker hos Manden, derefter, hvor­ledes den virker hos Kvinden: Det samme sker. 
21. KAPITEL 
D
8igb/?|| a jegnu iovenstaaende Digt havde talt omAmor, \ følte jeg Lyst til ogsaa at digte noget til min Elskedes Pris, hvori jeg vilde skildre, hvorledes min Kærlighed vaagner ved hende, og hvorledes hun ikke blot vækker den der, hvor den slumrer, men ogsaa fremtryller den der, hvor den ikke forud hersker. Og jeg digtede da følgende Sonet: 
Hun ejer Amors Trolddom i sit Øje, 
forædler alle, hvem et Blik hun sender, 
hvor hun sig viser, man sig henrykt vender, 
og den, hun hilser, bæve maa med Føje, 

han bliver bleg og maa sit Hoved bøje, 
saa sælsomt skyldbetynget han sig kender, 
alt Overmod, al Vrede bort hun genner, 
I Damer, hjælp mig hende at ophøje! 

Straks fyldes den, for hvem hin Røst har lydt, 
af søde Stemningers og Tankers Flok, 
den, som har hende set, man højt berømmer, 

d­
men Smilet, som om hendes Læber drømmer, 
kan ej beskrives, tænkes næppe nok, 
saa sødt er dette Under og saa nyt. ns 

et ig as /e 
m le 
15 
14 PUNKT 
Naar en bog skal tilrettelægges, maa 
Naar en bog skal tilrettelægges,maa man 
16 PUNKT 
BEMÆRK DENS TITEL 1234567890 
20 PUNKT 
BOGEN SKAL EJES 
1 234567890 

28 PUNKT 


FORNEM STIL 
1234567890 

36 PUNKT 

SKRIFTEN 

Dante Alighieri: Nyt Liv . Gyldendal 1915. Sat med Monotype Dante Antikva og trykt i Nordlundes Bogtrykkeri Kobenhavn 
A M O R V M 
Simi iominac rata vota meae, mca vota supcrsunt; lllc tenet palmam: pulmx pctcnÅa mea&f Kuit et aroutis tjutUam promisit occllis: Hir satis efl; aho cetera reile loco! 
tsse leos hi: crdeijilcm iurata JcJelht, Et Jades illi; jimcjuit ante, manet! Quam longos haluit nonium periura capiUos, Tam longos, pofljtiam numina laesit, halet; Caniila caniorem roseo sujjitsa rulorc Kntejuil: mveo lucct in ore rulor; Ves erat exiguus: pelis efl artissimajorma; Longa iecensjuejutt: longa iecensjue manet; krgutos haluit: raiiant ut silus ocelli, Pfr juos mentitaHperjila saepe mihi. Snhcet aetemoJalsum iurare puAlis Di (puocpuc concelunt, Jormaque numen halet. Ferjue suos illam nuper iurasse recorior 
Veraue meos oculos: et Jolucre mei! Did te, li,si VOJ inpune JeJellerat illa, Altcrius meriti cur ego lamna tuli? 
(roo) 
OVIDII NASONIS 
OKES 

Qmjuerant juimjue hlcui 
SVNT TRES 

Veronae 
Typi; Vicentinis 

P. Ovidii Nasonis: Amores. Officina Bodoni 1932. Skrift: Vicentino. Et af de sjældne eksempler på brug af ornamenter og kalligrafi. Titlens hoved­linie træsnit, trykt i rod farve. 16x24,2 cm. 
bejde vil være et forbillede, der hjælper til at hæve smagens og teknikens niveau ved fremstillingen af store udgaver. Det er netop med sigte paa at vise mulighederne for en forbedring af maskinens arbejde ved at nærme det til haandpressens standard, at Officina Bodoni har paataget sig den nye opgave at trykke udgaven af d'Annunzios værker.« 
Dette citat viser, at Giovanni Mardersteig har overvejet, om han skulde paatage sig dette store arbejde, som maatte afbryde hans egne udgivelser i flere aar. Han tog sin beslutning for at demonstrere hurtigpressens muligheder, naar det drejer sig om kvalitetsarbejde. Citatet bidrager tillige til en karakteristik af Mardersteigs vidsyn: Medens andre privatpressers ejere blev i deres elfenbenstaarne, overførte han sine erfaringer til arbej­det paa hurtigpressen, og de kom hele den moderne teknik til gode, da han senere indrettede Stamperia Valdonega med sættemaskiner og hurtigpresser. Det er en enestaaende begiven­hed i vor tids bogtrykhistorie. 
Officina Bodoni og Stamperia Valdonega 
Medens Bodonis antikva dominerede produktionen i Montag­nola, blev flytningen til Verona et skæringspunkt i pressens 
L
\ PRIMA PERSONA VUOVA CHH KUROPA 
v itlc dai momento del rjtto m pui, fli Ci< >ri, b mat 
J rin.r ciopo i avvcr.to al t-ihino di f jh >vc 
Qutlla maltiiu Europa, chc la nottf sVrs addormenuu di 
simrrunentoe swnch««,si svegiioco.i molto wavjylio;itv­
\3nd<jsi col capo sopra b spaib di Giovccb!v ar. attiino di 
sgomcnco, stenuvaa riprendene ia memonitdelic cosec hc le 
ciano icvadutc primadel stmno,Ora per un p.X-o i-imugtna, 
a ccnclusionedel suo meditarenulirxoxiko conironra Massimo Bontempelli: 
risveglio con qutilo di ieri: quatitoc scaw piu bello trovarsi 

Viaggio d'Europa.
con ia tesu appoggtatavji collo del toroin mar/osi mare. 
71 
Officina Bodoni 1942. 
Skrift; Garamond. 
Litografier af 
Arturo Martini. 
29 X 39,8 cm. 

bocty thedemon vjicated amidst much ckm­our at the Samt's command. When the grateful Gailienus preser.ted San Zcnowith a valuable crovvn, the Saint at once broke it into small pieces which he dsstributed among the poor.Neverthelcss,a demonwho had twice offered resistance could not be allowed to go unpunished;San Zeno thcre­fore compcilcd him to carry trom Rome to Verona a large porphyrv basin, another gift ol the Empcror. This task the demon ac­complished m an instant, but in his futy he sci atched the surface of the stone; the basin, now preservcd in the hasilica, still bears the marks of the demon's claws. 
11 
Bishop San Zeno. Patron of Verona. Officina Bodoni 1946. Træsnit af 
G. Boehmer. Skrift: Zeno Antikva. 18x26 cm. 
C.VOLMER NORDLUNDE 

! 
h<rr sc\k uflcovcrcd, »Tid vo strajghtly imbraccd. bu« more-did shc wondrr fedmg tbc bullcts bacicrai her ca.«Jegac<r,atn] her scllcassarledso borly by him wbo funder a maden coumcrfamrig) vouglu to deliowcr her. bent ali }KT UJTLT to resixt hi ni. and ened oui, as her last refugc, but in vame For he had not long bid seeg? totb« hold,and beaten at hergolden gate tbea*vault bemg herce, and resisiatue feeble. bu« ilu assaiiancem red and demeand him xelle so va lianfly, chat IK proved magter oFtbe fort,and tbe vatttjuish­ed fureed 10 endure tbe wtll of rhe conquerour 
Tbiv vport ended, Mcnsola ba^nly sat downc, ;it the root of a greenc tree. and wirh a Fe)i and angrv visage. beholdtng htm, wlu> had so tinely deeeaved her qutte bcrcfr of ^peceh, ft»rton,v|y rose »p.and tak »ug in her band a dart whtch shc wontedl y carrted, hxe({ the one ende thereof m the ground. imendmg 
66 
to ca.« Her selte thcreon. and so to ende her sorrrm atid shatne at onee. But AlWan lightiy taking her by tbe arme, and compellmgher to mdownc whert 5hc wis betore, stavedthe etiectingot tins pretended tra^cdy. Atid Fast nnbracmg her !ea<t sbe should es­cape hi«), he ehcered bcr up wjth manv eomtortable 
word.v as FoUowcth 
My rwcete dehght savd be pardon (i prav thee thts Outrage; For my attempr \vas Foreed by tom­maund ot tbe (»fuldesse Venus, assuriug me happiiv to enjøy cby love. Cease rhen thy pianus, be merry, and FrirødfY rceeavc bnn, who JS, and wtll he ever thine 5ith thou hast so badly deceaved me '^un­swered Mensola), poore and lii advjsed damsell, and maurer niv wtll, berett mc ot »bat l rnost esteetited. leave nowe, and let me gtx';and thtneeyes shail wu­ncs the desirc 1 have, to ende mv unbappv hfe, bv makmg my bands mmtsters ot my untimehe deatb Oli thoycc Hower oFbeauty (sad ArVncan), darest tbou impugne the vvill of tbe fiods, wbo long smce appoynted thee for me; Wilt thou shesvestub cruel­ty to thme ownc ble, seenig wnbout ibee 1 cannot live, morethan lisb wttbout vvater,man withowt ayre. or beasc wtthout pasturc: OF tins be assured. that it tbou wrong thy .selfe wtth the least ha mie. tor mv -sake, I will strangle ray selfe m thy prcscnee, Leave then this toolish thougbt. thts over rask and evtll minde, and live (at least) For my lc»ve. And trust mc (xweet bope}, thou shak finde none breath. toequaii 
67 
tilværelse for saa vidt angaar skrifterne. Gennem indkøb hos forskellige skriftstoberier erhvervede Mardersteig Pastonchi, Imprint, Poliphil, Blado, Janson, Garamond, Baskerville, Bembo, Vicenza, Paganini og Centaur -et rigt udvalg, der stilmæssigt dækker tiden fra 1400-tallet til vort aarhundrede. Fra 1943 bliver brugen af Bodoni undtagelsen, idet der sker en bemærkelsesværdig forskydning til skrifter, som har for­bindelse med renaissancen. 
Udover dette udvidedes Officina Bodonis virkefelt. Det er, som om hans stab af veltrænede sættere og trykkere gør den 
28 
Boccaccio: The Nymphs of Fiesole. Officina Bodoni 1952. 
THE NYMPHS OF FIESOLE
Skrift: Griffo 
BY GIOVANNI BOCCACCIO WITH THE WOODCI TS 
Antikva, revideret. MADE BY SARTOLOHMEO DJ GIOVANNI FOR A I OST 
QUATTROCENTO EDITION, WH1CH WERE
Træsnit af Fritz 
USED TO ll-LUSTRATE VARIOLS LATtll TEXT5 AND HAVE NOW BEEN
Kredel efter 
REASSEMBLED AND 
RECtT
Bartolomeo di 
Giovanni's illustra­tioner i en yxxrxgxxxaxxzaca:xggxy; 
London-udgave 1597. 
E DITIONES OFHC1NAC BODONI -VERONA MDCCCCLII 
intensive overvaagen af arbejdet mindre nødvendig, for Mar­dersteig retter sin opmærksomhed mod illustrerede bøger. Der er allerede i 1929 en antydning i The Officina Bodoni: »De bøger, der er udført indtil nu, er eksempler paa ren typografi, og vi har undgaaet brugen af ornamenter og illustrationer. Det er imidlertid ikke vor hensigt at vige tilbage for typogra­fiens vanskeligste problem, den illustrerede bog, for saaledes at inddrage et nyt arbejdsomraade, hvor vi vil stræbe efter at forene nye skriftsnit med træsnit, litografi og kobbertryk paa en tiltalende maade.« Begyndelsen bliver gjort allerede i denne oversigt over de første seks aars bøger. Den er illustreret af Frans Masereel med træsnit, som viser arbejdsgangen bogtrykkeriet. Efter at arbejdet paa d'Annunzio var sluttet, blev der opstillet presser til udførelse af litografi og kobber­tryk. Dermed fik kunsthistorikeren sit -ringen var sluttet. 
I aaret 1948 tog Giovanni Mardersteig en stor beslutning. Sammen med nogle venner oprettede han Stamperia Valdo­nega, et moderne trykkeri i tilslutning til Officina Bodoni. Det var nødvendigt for at kunne udføre de mange ordrer udefra, af hvilke den største kom fra forlaget Riccardi, der vilde udgive en serie italienske klassikere. I dette bogtrykkeri realiserede Mardersteig sin idé om at overføre erfaringerne fra trykning paa haandpresse til hurtigpressen paa en effektiv maade. Han havde engang engageret en dygtig schweizisk trykker, og sagt til ham, at han først skulde arbejde ved haand­pressen: »Det blev han fornærmet over, men gik dog i gang. Efter to maaneders forløb kom han og sagde: Jeg maa bede Dem undskylde mig. Da jeg kom her, troede jeg, at jeg kunde trykke, men først nu forstaar jeg rigtigt, hvad det at trykke virkelig er.« 
For at afrunde beretningen om Mardersteigs interesse for den praktiske side af arbejdet i bogtrykkeriet, skal det nævnes, at han har faaet sine hurtigpresser konstrueret saaledes, at de kan komme ned paa fire hundrede tryk i timen for at trykkerne kan holde nøje kontrol med farveføringen, og hastigheden overstiger aldrig femten hundrede. Han samarbejder med pa­pirfabrikken Fabiano for at finde frem t i den bedst mulige konsistens for haandgjort papir. Og endelig har han beskæf­tiget sig med det vigtige problem: den sorte farve. Han var ikke tilfreds med farvefabrikkernes produkt og begyndte der­for at lede efter recepter fra tiden, før kemikerne kom til. Det viste sig, at vinstokke og vinranker havde været en integre­rende del af de gamle bogtrykkeres farve, og det raamateriale fandtes i store mængder, naar vinstokkene blev beskaaret. 
V
OILA LA MONTAGNE DEPOUILLEE des choeurs qui parcouraient ses som­mers; les pretresses, les flambeaux, les clameurs divines sont rerombesdans les val­lées; la fere se dissipe, les mysréres sonr ren­rres dans le sein des dieux. fe suis la plus jeune des bacchantes qui se sonr elevees sur le monr Cithéron. Les choeurs ne m'avaient pas encore rransporree sur les cimes, car les rires saerés écartaienr ma jeunesse er m'or­donnaienr de combler la mesure des temps qu'il faurofFrir pour enrrer dans l'action des solennires. Enfin, les HEURES, ces secreres nourrices, mais qui emploienr tanr de du­ice å nous rendre propres pour les dieux, monr placée parmi les bacchanres, er je sors aujourd'hui des premiers mysreres qui m'aienr enveloppée. 
Tandis que je recueillais les annces re­clamées pour les rites, jerais semblable aux jeunes pecheurs qui vivenr sur le bord des mers. A la cime d un rocher, ils paraissent quelque remps, les bras rendus vers les eaux ct le corps incliné, comme un dieu préc å se replonger; mais leur åme balance dans leur 
11 
M. de Guérin: Poémes en prose. Officina Bodoni 1954. Skrift: Griffo Antikva. 16,2x25 cm. 
Han begyndte at eksperimentere for at finde det rette forhold mellem linolien og trækullet fra vinrankerne, og da det lyk­kedes, fik Mardersteig en sort farve, han var tilfreds med. 
Officina Bodonis skrifter 
Hvorfor samlede Giovanni Mardersteig paa Bodonis bøger fra sine unge aar? Tilhører man hans generation og tænker paa forlagsbøgerne fra 1920'erne (de yngre kan finde dem paa bibliotekerne), forstaar man det. Maskinsatsen, der havde erobret den største del af bogproduktionen, bød bogstavelig talt ikke paa en eneste acceptabel skrift, støbningen var daar­lig, og trykresultatet blev derefter. I Bodonis bøger var tryk­ningen perfekt, skrift og typografi var en helhed, som maatte tiltrække en æstetiker. Det var derfor naturligt, at Mardersteig valgte denne skrift til sine bøger, men den skulde vel at mærke støbes fra de originale matricer. For ham var det den gang som nu, at det bedste ikke var for godt. Det er betegnende for hans sikre vurderingsevne, at størrelserne paa seksten og tyve punkt blev de foretrukne. Da Mardersteig flyttede til Verona, udvidede han som ovenfor nævnt sin skriftbeholdning betydeligt, i flere tilfælde med skrifter, der var almindeligt brugt. Dette kan næppe have været helt tilfredsstillende for en mand, der arbejdede saa selvstændigt med typografien, og der er intet overraskende i, at han ønskede at faa sine egne skrifter. Han tegnede Griffo, Zeno og Dante, men før dette afsnit af Mardersteigs virke som bogtrykker bliver omtalt, maa vi gaa lidt tilbage i tiden. 
Naar Giambattista Bodoni havde skaaret en skrift, kunde han senere finde paa at skære nye stempler til enkelte bog­staver, men han gjorde det ikke altid lige omhyggeligt. Det var netop et af disse skriftsnit, Mardersteig havde faaet, og 
Boccaccio: Trattatello in Laude di Dante. Officina Bodoni 1955. Skrift; Dante Antikva. 12x19 cm. 
S
OLONE, IL CUI PETTO UNO UMANO TEMPIO DI DIVINA 
SAPIENZIA FU REPUTATO, E 
le cui sacratissime leggi sono ancora alli pre­
senti uomini chiara testimonianza della an­
tica giustizia, era, secondo che dicono alcu­
ni, spesse volte usato di dire ogni republica, 
si come noi, andare e stare sopra due piedi; 
de' quali, con matura gravitå, affermava es­
sere il destro il non lasciare alcuno difetto 
commesso impunito, e il sinistro ogni ben 
fatto remunerare; aggiugnendo che, qualun­
que delle due cose giå dette per vizio o per 
nigligenzia si sottraeva, o meno che bene si servava, senza niuno dubbio quella repu­blica, che 1 faceva, convenire andare scian­cata: e se per isciagura si peccasse in arnen­due, quasi certissimo avea, quella non potere stare in alcun modo. 
Mossi adunque piu cosi egregii come an­tichi popoli da questa laudevole sentenzia e apertissimamente vera, alcuna volta di deitå, altra di marmorea statua, e sovente di ce­lebre sepultura, e tal fiata di triunfale arco, e quando di laurea corona secondo i me­riti precedenti onoravano i valorosi; le pene, per opposito, a' colpevoli date non euro di 
11 
verso molto se ne serve Ptolomeo nel 90 capitulo de la prima direcrione del suo "Almegesto", a demostra­re la quantita de lecorde degli archi del cerchio,com­mo similmente aperto se demostra sopra la predicta 9' de 13°geometrice. 
Del suo nono effectosopra gli altriexcessivo. Capitu­lo XVIII. 
S
E nel cerchio se formi el peutagono equilatero e a 
li suoi doi propinqui anguli se subtenda doi linee recte mosse da li termini de li suoi lad, de necessitå quelle fra loro se divideranno seccndo la nostra pro­pordone, e cadauna de le lor magior parti, sempre sira el lato del dicto pentagono. C Vcrbi gratia, sia el pentagono .abede, e da li extremi .c. et .a. se tiri la corda .ac. la qual subtende a l'angolo .b.; e da li ex­tremi .b. et .e. se tiri l'altra corda .be. qual subtenda a l'angolo .a. Dico che queste doi linee .ac. et .be. se dividano fra loro nel ponto .£secondo la proportione havente el mezzo e doi extremi, e la magior parte de cadauna fia lato de dicto pentagono, aponto. Onde, de la linea .ac. la magior parte fia .cf. [231.] e la ma­gior de la linea .be. fia .ef.; e ognuna de queste sem­pre fia equale al lato del pentagono detto. E da li mathematici dicte doi linee, per altro nome se chia­mano corde de l'angolo pentagonico. C Commo se le dicte corde ognuna fosse 10, perché siraimo equali 
38 
De Divina Proportione di Luca Pacioli. Officina Bodoni 1956. Skrift: Bembo Antikva. Overskriften og bogstaverne i cirklen i rød farve. 20 X 28 cm. 
da han opdagede, at der var foretaget korrektioner, ønskede 
han at faa dem udskiftet med de originale bogstaver, der 
fandtes i første-udgaverne. Da det selvsagt var en meget van­
skelig opgave at skære nye stempler, bad han Stanley Morison 
om raad, og denne henviste ham til stempelskæreren Charles 
Malin i Paris, der rejste til Verona i 1929. Opholdet her førte 
til et nært venskab og adskillige aars ideelt samarbejde. 
Da Bodoni-stemplerne var færdige, fortsatte Malin med Mardersteigs tegninger til Griffo, der var baseret paa skriften i Aldus Manutius' udgave af Bembo: De Aetna, hvortil Griffo havde skaaret stemplerne. Det var forøvrigt Stanley Morison, der foreslog Mardersteig denne skrift, der tidligere havde været ham ukendt. Han blev straks indtaget i den:»Jeg husker, hvordan jeg var som himmelfalden, da jeg første gang sad med De Aetna i haanden.« 
I forordet til udstillingskataloget 1962 skriver han: »Ingen anden antikva har haft en tilsvarende indflydelse. Dens meget elegante formgivning, der først blev efterlignet af Garamond, har tjent som grundlag for et stort antal alfabeter, der blev skaaret i forskellige lande.« Han fortsætter: »Charles Malin har bevidst og med troskab holdt sig til originalen for at be­vare dens sjældne elegance og skønhed i den moderne gen­givelse... For kursivens vedkommende har vi ladet os inspi­rere af en af Griffos senere kursiver, sandsynligvis skaaret i Fanø 1507 til Soncino.« Griffo blev brugt første gang i 1939 til Due episodi della vita di Felice Felicianø. 
I samme katalog skriver Mardersteig om den næste skrift, Zeno: »Inspirationen til dens form skyldes det kostelige Missale Romanum, som blev skrevet til pave Sixtus IV i 1520 af Ludovico degli Arrighi, kaldet Vicentino, der den gang var skriver af pavebreve ved det romerske pavehøf. Det drejer sig ikke øm en nøjagtig efterligning, men om en grundlæggende orientering... I løbet af de forskellige faser ved fremstillingen indtil den definitive støbning... er alfabetet blevet en ny­
G.VOLMER NORDLUNDE 

La liitt-ra sopradicta « ymfflførc-^n sccondo J'ordiJif del O , •<" dentn> e di fuora la **. panc comc "vtuucdi Ma t-J n btsogna a quoia UtMfa agranduc el qviadto ' , oers« la panc del S-ct ouf la crocc c (irmau. rtra el ct»»i«pa«o fiju i quel'ajtra ,mcc del Q. E per quct nnvio uwru*-a fomuA-la coda Infenojv, a I4 qualc »ndif pratica vole qiuuito r«onc A uokr formår la Imera S fa iiui tonéj vn« si»pra r.>itn> c antlj «-on pnivha, in^trfiuundo i) di »otti.« «• di »opn» U x*. p^rte. L. tirj la di **-»tro piii fuor* the qmlla dt sopra e fala ivugjorc, c nura bene. 
skabelse, og der er ikke meget tilbage af forlægget.« Skriften fik sit navn efter det første tryk fra 1937, San Zeno, Vescovo, Patrono di Verona, men de to venner arbejdede videre med skriften, der blev vist i sin endelige form i en udgave af De fire Evangelier, der blev udsendt i 1962 med træsnit af Bruno Bramanti. Mardersteig skriver med rette: »Det tager lang tid at modne en skrift.« 
Medens Griffo og Zeno kun blev støbt som haandsats, fik Monotype Corporation tilladelse til at fremstille matricer til den næste skrift, der fik navnet Dante, hvortil haandsatsen ogsaa er forbeholdt Officina Bodoni. Mardersteig skriver: »Ogsaa i dette tilfælde blev de bedste alfabetformer, der skab­tes i den første humanismes betydningsfulde periode, under­søgt i ønsket om at forene den højeste læselighed med en har­monisk form ved at tegne et forholdsvis stort øje. Jeg er min stempelskærer meget taknemmelig, fordi han ikke tabte taal­modigheden med at skære saa mange stempler om og om igen, 
Felice Feliciano Veronese: Alphabetum Romanum. Officina Bodoni 1960. Skrift: Dante Antikva. Hånd­kolorerede initialer. Farven skifter fra bogstav til bogstav som i manuskriptet fra ca. 1460. Det første forsog på at konstruere de klassiske romerske inskriptioners bogstaver inden for en cirkel og et kvadrat. 15,5 x22,5 cm. 
Tidlos nutid: Giovanni Mardersteig 
FELICE FELICIANO 
VERONESE 

ALPHABETUM 
f thuil by Cifvanni tøjrJerstei# 
EDITION ES OFFICIN'AE ttOOONI
VERONA 
indtil mit ideal var naaet... Efter otte aars arbejde i lykkelig forstaaelse kunde den definitive støbning endelig tages i brug til sætningen af Boccaccios lille afhandling om Dantes liv... Fra denne bog har skriften faaet sit navn.« Bogen udkom 1954 under titlen Boccaccio: Trattatello di Dante. 
Charles Malin døde i 1959. Giovanni Mardersteig giver ham det eftermæle, at han en dag vil blive regnet blandt de store stempelskærere i bogtrykkets historie. Sikkert er det, at de to mænds samarbejde er resulteret i fremkomsten af tre skrifter, der er enestaaende i vor tids bogtrykhistorie. Skønt Monotype Corporations udgave af Dante er svagere end haandsatsen, kan denne syntese af den italienske renaissances tidligere skrifter regnes for at være blandt de bedste i vor tid 
-selv om det naturligvis er klogt at tage samme forbehold som Mardersteig har gjort: »Tiden vil vise det.« Dante bliver hans sidste skrift: »Nu er Malin død, og denne del af min virksomhed har dermed faaet sin afslutning.« 
Giovanni Mardersteigs indstilling til bogtrykket 
Naar man gennemgaar en samvittighedsfuld bogtrykkers pro­duktion, fornemmer man, at den trods al variation er præget af en grundlæggende indstilling til haandværket. Man kan nogenlunde slutte sig til den, men billedet bliver klarere, naar bogtrykkeren selv fortæller om sit arbejde, saaledes som Mar­dersteig har gjort det. 
I forordet til The Offieina Bodoni skriver han: »Det er ikke vor hensigt at frembringe noget helt nyt. Det vilde være en dumdristig tanke og ligefrem uden al sund fornuft, naar man tænker paa, at alle muligheder var udtømt allerede halv­treds aar efter bogtrykkerkunstens opfindelse. . . For os, de sene arvinger, er der kun nogle faa variationer tilbage inden for de snævre grænser, der er afstukket af den traditionelle typografiske skrift.« Og videre: »Bogens bestanddele er fem: tekst, skrift, farve, papir og bind. Af disse fem bestanddele at skabe en sammenhængende og fornuftig helhed, der ikke er underkastet moden, men hvis værdi er holdbar og tidløs; at skabe bogen, der — saa vidt det er muligt for menneskeskabt arbejde -er upaavirket af luner og tilfældigheder og værdig det ædle arvegods, vi forvalter og er ansvarlige for: Det er 
vor ærgerrighed.« 
Dette var begrænsningen, Mardersteig satte for Offieina 
Bodonis typografi, men inden for den arbejdede han frit. Det 
kan forekomme at være en umulig opgave, naar man vælger 
Bodoni Antikva til hovedskrift. Tekstsiderne maatte ligne Bo­
donis, for skriften bestemmer typografien, men for titlernes 
vedkommende er begrænsningen ikke absolut: »Saaledes fjer­
ner vore titelblade sig radikalt og med overlæg fra de berømte 
fra den store mesters haand.« Mardersteig kom eksperimentet 
nærmest, da han lod sig friste til at sætte Goethes: Das romisehe 
Carneval med Bodonis kalligrafiske kursiv, men det var ogsaa 
den eneste gang, han faldt for fristelsen. Senere blev skriften 
anvendt til enkelte linier, f. eks. personnavne i skuespil, og der 
The Holy Gospel according to Matthew, Mark, Luke and John. Officina Bodoni 1962. Skrift: Zeno Antikva. Træsnit af Bruno Bramanti efter Bartolomeo di Giovanni's træsnit fra 1495. 20,5X 30,5 cm. 
Tidløs nutid: Giovanni Mardersteig 
MATTHAEUS 
in practorium, congregavcrunt ad cum universam cohortcm. Etcxucntcs cum, chlamydcm coccineam circumdcdcrunt ci;ct plcctcntcscoronam dcspinis, posucrunt super caput cius, ct arundincm in dcx­tcra cius. Et gcnu flcxo antc cum, illudcbant ci, di­
jra.' "ang jeg m 
ccntcs: Ave, rex ludaeorum. Et expucntcs in cum, accepcrunt arundincm, et percuticbant caput eius. Et postquam illuscrunt ci, cxucruntcum chlamyde, et induerunt cum vestimentis eius, ctduxcrunt cum ut crucifigcrent. Exeuntcs autem invenerunt homi­nem Cyrenaeum, nomine Simoncm; hunc anga­navcrunt ut tollcrct crucem cius. Et vencrunt in locum, qui diciturGolgotha, quod est Calvariaclo­cus. Et dcdcrunt ci vinum biberc cum fcllc mistum. Et cum gustasset, noluit bibcre. Postquam autcm 
124 
tager den sig godt ud. Da Bodoni-perioden sluttede og nye skrifter kom til, bliver det klart, hvor dygtigt Mardersteig varierer sin typografi. Denne afstandtagen fra at dyrke en bestemt stil og hans evne til at indstille sig paa den givne tekst, adskiller Officina Bodoni fra de fleste andre privat­
presser. Man finder den samme selvstændige indstilling til den mo­derne teknik, selv om han bevarer haandpressen, fordi tryk­ning med den giver det bedste resultat: »Trykning paa haand­presse er grundlaget for al trykning. Her er bogtrykkeren helt i stand til at kontrollere hver detalje — farven, styrken af tryk­ket osv. Det gode resultat opnaas, naar man kender de mange 
C.VOLMER NORDLUNDE 

Tnuchnit^ Edition 
COLLECTTOM OF BRITISH AND AMERICAN 
ENGL1SH 
SHORT STORIES 

TAUCHNITZ  
Stuttgart  
CONTENTS  
H. E. Bates  
SUGAR  FOR  THE HORSE  7  
Margaret Botiham  
THE CASINO  19  
A.J. Crown  
THE PROVOST'S TALT  53  
Rtijs Davies  
THE TRIP TO LONDON  57  
Elisabeth Goudge  
• THE HOUR  BEFORE DAWN  73  
Graham G reene  
THE HINT OR  AN LX PLANATI ON  97  
James HUton  
TW1LIGHT OF THE W1SJ  117  
Mary Lavin  
A WOMAN 1 RUND  133  
Bruce Marshall  
OL'R LADY OF TUE SNOW  159  
W, Somerset Maugham  
THE TAIPAN  173  
William Sansom  
VARIOUS TEMPTAL IONS  187  
P. G. Wodehouse  
JEEVES AND THE  IMPENDING DOOM  21 5  

ENGLISH 
SHORT STORIES 

h 
hl. H. Bates • Margaret Bonham 
A. J. Croran • Rbyj Davies • Elisabeth Coudge 
Graham Gnene • James Hilton • Mary I^avin 
Bruce Mor s hall • William Sansom 

W. Somerset Maugham 
P. G. Wodebouse 
TAUCHNITZ STUTTGART 
RHYS DAVIES 
shonc down on him from an odour of carnations. But already her imminent dcparture was draining him of such colour and vitality as she had shcd on him Ln thc cab. He wiltcd and mumbledr 'I shan't cat till that supper tomorrow night!' 
'Till tomorrow, thenl*she purrcd from the gliding 
Therc was noone of interestto her in thecarriage: three women and the husband — no doubt of it — of one of them.She shut them outof her gaze relent­lessly, though all were interested in the splendour of her settling to the joumey, the dazzling glow of her presence, thc profusion of her trinkets and parcels. Here was thc good healthy middle-class heart of a country, well-off and assured, the daughter of a suc­cessful civilization. She was a nation in herself. Be­fore the train was well out of the station she was eating, brought for her by a laden ship triumphantly cleaving the seas of the world, a rosy Empire applc. 
Presently she took from her handbag a folded newspaper bought in the London hotel. It had been published in her native city. And she read again: 
DISAPPEARANCE OF LOCAL MAN 
Concern has been expressed at the disappearance oj Mr. James Wa/te, of Plill Avenue, vho has not been seen or heard of for tao monibs. Hts wife, Mrs. Hilda Waite, fe ars he has lost his memory and states that her husband, a highly respected member of a City firm, suffered from a slight nervous berakdown some months ago, due to over­
70 
smaa tricks, som man møjsommeligt maa finde frem til. Det 
kan naturligvis se ud, som om haandpressen har overlevet 
sig selv, men det er ikke tilfældet. Ingen kan blive en god 
trykker, hvis han ikke kan arbejde ved haandpressen. Hvis 
jeg idag skulde undervise paa en skole, vilde jeg begynde med 
begyndelsen.« 
Giovanni Mardersteig behersker sit haandværk, men det er for ham ikke et maal -det er et middel: »Bogen er og vil stadig være grundlaget for vor kultur, og den skal fremstilles af mennesker, som forstaar, hvad bogen virkelig er. Først naar haandværk og tekst smelter sammen, skabes der bøger som lever -ikke alene i tid og eftertid, men de bliver tillige en levende oplevelse fra menneske til menneske. Det er be­grundelsen for det gode haandværk. I sig selv er dette jo intet, hvis indholdet er værdiløst.« 
Mardersteig er saa heldig, at han med sine omfattende litte­rære kundskaber selv kunde lægge en plan for sine publika­tioner, hvis forfattere er valgt blandt de bedste i forskellige lande og til forskellige tider. At planen var klar, fremgaar af forordet fra 1929: »I det korte tidsrum paa fem aar har tryk­keriet endnu ikke haft mulighed for at udtrykke den idé, der præger dets produktion; først i tidens løb faar man at se, hvilken forbindelse der er mellem de værker, der idag synes løsrevne eller tilfældige, og dem der kommer. En dag haaber vi at være kommet saa vidt, at der er skabt en fast ramme, hvor alle de blandt fortidens store aander, der har præget en epoke eller i det mindste har medvirket til at forme den, skal være repræsenteret.« 
Man kan ikke sammenfatte Giovanni Mardersteigs virke bedre, end ved at citere slutningen paa en samtale, Erik Ellegaard 
I begyndelsen af 1950erne bad forlaget Tauchnitz i Stuttgart Giovanni Mardersteig om at tilrettelægge en billigbogsserie af engelske og amerikan­ske forfattere. På omslaget er titellinierne trykt i rodt. Beskåret 11x18 cm. 
Tre bind fra Officina Bodonis bogbinderi. På kassetten til den midterste bog ses kanten af en ramme, der blev tegnet af skriveren Felice Feliciano i 1475 til De adventu Christi. Den blev trykt på bogens sider, og i det åbne rum er teksten dels skrevet, dels trykt. 
Frederiksen havde med ham i Stockholm 1963:»Den, der kom­mer med en litterær ballast, kan paa en maade bedre forene form og indhold. I hvert fald har ingen anden ting i mit liv spillet saa stor en rolle som bogen. Og livet i bogens tjeneste 
giver een ydmyghed. Jeg har kun været en fløjtespiller i livets 
store orkester.« 
LITTERATUR 
The Officina Bodoni. The Operation of a Hand-press during the first six years of its vvork. Editiones Officinae Bodoni. At the sign of the Pegasus. Paris. New York. 1929. 
Den moderne Munk i sin Celle. Dr. Hans Mardersteig i Verona. Af Erik Elle­gaard Frederiksen. Interview i De grafiske Fag nr. 10. Oktober 1961. Artiklens citater uden henvisning er fra dette interview. 
Officina Bodoni, Verona. Catalogus van de boeken op de handpers gedrukt. 1954. Forord af Luc Indestege. Udgivet til udstilling i Antwerpen 1954. 
Hans Schmoller: A Gentleman of Verona. The Penrose Annual. Volume 52. London 1958. 
Valter Falk: Typographicus i staden Verona. Giovanni Mardersteig och Of­ficina Bodoni. Biblis 1962. Utgiven av Foreningen for Bokhantverk -Kungl. Bibliotekets vånner, Stockholm. 1962.