Aktuel fortid 

Lidt om de islandske håndskrifter 
af Erik Dal 
Bogvennens overgang til tidsskriftform er motiveret med ønsket om hyppigere og i givet fald mere aktuelle henvendelser til medlemmerne, end en årbog kan præstere. Fra Svend Dahls årbogrække beholder man dog ikke blot formatet, men også blandingen af gamle og nye, æstetisk og teknisk prægede emner. Måske er det da ingen dårlig indledning at skrive nogle sider og vise nogle billeder fra en emnekreds, der i alder har få konkurrenter i Bogvennen, men som er til aktuel debat under udfoldelse af mere interesse, end boglige emner plejer at kunne påregne. Når disse linier udkommer, er Statens Museum for Kunst midt i en udstillingsperiode, der giver enhver let ad­gang til at se Islandske Håndskrifter og dansk Kultur, og en publi­kation med samme titel foreligger i boghandelen. Artiklen ville således ikke være aktuel og i sin meget summariske form knap nok berettiget, hvis den ikke fremkom nu — skæbnens ironiske trøst til en og anden, der ligesom forfatteren er både årbogven og håndskriftven! 
Mindeudstillingen i 1963 for håndskriftsamleren Arne Mag­nusson omfattede naturligvis kun håndskrifter fra hans egen mageløse samling. Udstillingen Edda og Saga for tolv år siden var ligeså alsidig som den nuværende, men langt mindre af omfang. Der har aldrig budt sig en lejlighed som nu til at se de islandske håndskrifter over en bred front, tillige med de udgaver og de videnskabelige arbejder, de digterværker og populære bøger, de malerier og skulpturer, illustrationer og kompositioner, der gennem århundreder er skabt på deres emne-og tankegrundlag. Stort set vises kun ting fra Danmark, den norrøne forsknings historisk givne centrum. Andre landes mange og lødige bidrag til at udmønte arven er udeladt; den norrøne tradition i først og fremmest tysk åndsliv ligeledes ­den er et emne for sig. Endda er udstillingen strengt selektiv. 
u nuum uuma|> pVUiVWip I W ^tgav.cnjjaufti! tumwOtenmua 
m 
v
rCla urt&kunTn ^rmaafmifinvltr 
jaraMatatnrøS ' jjufijpymafnmlf llCattnai-Winfif % amljQcffa ifedr 1 ofiauirtflBtntm'm fljiikiTritflup,! liifiapaJéoi?»jjari JT-ffipi-wuBomma'ljui'frt tiaBftmiiqH tu fjasratrntnnsai'1 
Vignetten side 6 og veiSnntttliffT \' mpat/JKjfflifc.fifii hosstående h-initial er 
mnjtft uyiafra ' iiirwls'Um» uij fi, 
hentet fra et islandsk håndskrift af den 
Jtmifgii-mmu -^ mi
gammelnorske 
m 
bibelbearbejdelse a B^avféfnn ^ is' 
Stjorn (= Guds styrelse -.(ifflipimifihp 
af verden), 

»il otatofipma -,
Arnamagnæanske 
•Ml ^ 
samling 227, folio. xt n\ 
Enhjørningen er led i •iiSamaSliD.jJr ^ 
en ægte gotisk tfttiaraperjjafi 

marginaldekoration, 
jdjftefttttPfaJf
skriften er ikke 
vtyTstmtfim
mindre ægte gotisk: høj, smal og kantet. guBTiJfteftmif ? faahia pia Omtrent naturlig 
afmimrtSaiiarøi 
størrelse. Ca. 1400. 
1965 

Bind af træ (driv­tommer?), se s. 14. Bogen er et andet håndskrift af Stjorn, 29x25 cm, AM 225, folio. Ca. 1400. 
Bilaget gengiver et opslag i Codex regius af Ældre Edda, 19x13 cm, GI. kgl. saml. 2365, 4°. Ca. 1270. Pladsen tillader ikke nærmere omtale af dette pergamenthåndskrift med romansk skrift. Kun skal trykfejlen Regiusmål for Reginsmdl med beklagelse bemærkes. Opslaget er fra Volsungedigtene og slutter med Sigurds og Fafners samtale. 
Den gamle udstillingstitel Edda og Saga var god og dårlig. God fordi den fremhævede det væsentlige, dårlig fordi den var for simplificeret. Indholdet af de middelalderlige pergamen­ter og deres yngre slægtninge på papir er nemlig meget al­sidigt, udtryk for et lille folks flersidige skaben på internationalt niveau og dets alsidige lån og tilegnelse af kulturgods fra det Europa, hvoraf Island udgjorde et led. 
Edda er allerede to ting: Ældre Edda er den enestående samling digte om oldnordisk gudetro eller om helte, især syd­germanske (Vølsunger, de tyske Nibelunger). Den meget om­
Codex regins af Ældre Edda. 
GkS 2365, 4°, Det kongelige Bibliotek. 
Regiusmdl strofe 10-26 og (fra S) Fåfnismål strofe 1-4. 

ndske ^orge norre inde­i vor 
dinge 5tam­^ensk, storie 
1965 

u Er, ? epf ocr vWp I nrivt\"é^ f?p l#v ^bt WoW.^fnj fonartba. Kt HaTT H "Botv UTTÆC. LwushftiH n Mj* <­
wSf |>v ^ Cj.1, 
TmvS ev. bv aarøb luifcv in».iiiM4 ntr-"-' Wttnf ba mw)|tat)tAknt barmf nfea. feaW bt {*frfwftuttfc alb. Da Wa 
•w ticivw. galoraSv raba 
)e^ fyWtm hvms B (cjtbi fr^. Jr&xc oWta^ ftb bti^l^a/ m^ir^^pm/hv^ar eta tw
arp i^pnvnvgor era pm W Tmfig \tom. x \piA mtnf \; VCIijm t 
r
tewr CgroSor j«ér4^ tnan^i nF r \rv VtnoV ^tnttwt vVni. Cctnvrij ten os cot^.jAfl"* 
INpIII 
cfi 
Dei b«w ,.
God Viaa Tnim-r •*** .,.«» »« J" V11 
var fo\ ter OJ 
vSkl Hv^1 jenj fyyJZyS ± sidigtJ niveai Euro] 
Ede 
samlii germi 
uWtc 
QdS et ~" 
lu at 
etUhphtx «:(J 
tnm 

W ^^tl—tL-JHHi
\)usleicf wac ep Hanwfcjttlbta, p^nav 
t«af Vv«wgi 
?vtøa fe team wa; Rcmf JF 

m 
m truttt, par ^ynré qwac titet4 tfI)«]] 
m 
lMae ttfen ^<mo<!•«§; tøflMi am fru»w bmw fcgmW alfaet 
rWlpwcf^afi6W|»t tmtj , , ttfl^ Wttpamttci itttJrt ?tjttn) par TV«rW^ ^ ^ ^ 
tadf trvA IfowAtttufeo ^T*®!^ 
va^ wp ^ 
—— W v^tnoW lam 

vartv 
norrc 
Ziivm 
i vor 
~*m3m slmm dinge Stam­ensk, storie 
1965 

Bilag til Islandske håndskrifter og dansk kultur, 1965 og til Bogvennen, februar 1965. 
F. Hendriksens Eftf. Reproduktionsatelier. Philips Bogtryk. 
N. F.S. Grundtvig må stå som exponent for romantikkens videnskabelige og digteriske inspiration fra det norrøne. Den nordiske tanke, der skulle blive ledende for ham, fik et stort udtryk, da han 1815 planlagde oversættelserne af Saxos Danmarks­kronike fra latin og Snorres Norske Kongesagaer (»Heims­kringla«) fra islandsk; begge er skrevet kort efter 1200. Det lille skrift 
SJifr« Dtwi fælgej in^ffln fer 3 mm!.
frembyder et meget tidligt og sjældent eksempel på blågrå kartonnage med tryk. Lille oktavformat. Tilhorer bibliotekar Steen Johansen. 
talte »Codex regius« heraf er den største af alle de islandske håndskriftskatte; en del af indholdet synes forfattet i Norge eller Grønland. Yngre Edda er skrevet c. 1220 af Snorre Sturlason som lærebog i skjaldenes stil-og verskunst og inde­holder bl. a. prosaberetninger om aser og jætter, endnu i vor tid børnelærdom for enhver dansk. 
Saga er mange ting. Njal, Egil og de andre gamle høvdinge skildres i de klassiske slægtssagaer (islændingesagaer). Stam­landet Norges konger var emnet for sagaer, også dansk, svensk, russisk, færøsk, orkney'sk, grønlandsk og amerikansk historie 
1965 Q 

kommer på tale. Højest som lærd bedrift og litteraturværk rangerer Snorres norske kongekrønike til 1177, kaldet Heims­kringla. Storst og meget blandet er samlingshåndskriftet Flatø­bogen fra c. 1390: »en kolossal, historisk ordnet encyklopædi til hele det stornorske riges historie«. Men der findes også yngre sagaer med førklassiske emner, f. eks. om Regnar Lod­brog eller Rolf Krake, og heri rummes mange internationale sagn-og eventyrmotiver (fornaldarsagaer). Efterklassiske em­ner hentedes fra høvisk europæisk litteratur; Karl den Store, Trojasagnene, Tristan og Isolde har bevæget nordboernes så­velsom alle andre folks hjerter. De yngste »sagaer« ligger mel­lem romanen og folkebogen i karakter. 
Men Edda og Saga er kun højdepunkterne i digtningen. Der findes anden digtning. På oldgermanske versprincipper bygger foruden Ældre Edda også den højintellektuelle skjalde­digtning, og fra 14. århundrede opstår fortællende rimede digte, ofte skabt over bestående prosa: rimur; dertil kommer en religiøs digtning. 
I prosaen findes foruden den historiske kongesaga også ren faglitteratur: nøgterne gamle historieværker, der let kunne på­vise slægternes tilknytning til landnamstiden, udvandringen fra Norge efter Harald Hårfagers samling af dette land i 872; ypperlige arbejder på så adskilte felter som lydlære og kalender­videnskab; fristatstidens lov Grågås, dens ofte afskrevne afløser Jonsbok (fra tiden efter fristatens ophør 1262) m.m. Og endelig må det holdes for øje, at Island var en del af det katolske Europa og har sin solide portion af mere eller mindre frit oversatte legender, prædikener, kirkelige sagaer. Ikke mindst den kirkelige og den juridiske litteratur var af naturlige grunde stærkt norskpræget; men den allernyeste fremstilling af emnet lægger overalt stærk vægt på at vise også kongesagaer og endog slægtssagaer som led i det europæiske kulturmønsters talløse krydsende påvirkninger. 
Den samlede islandske overlevering tegner billedet af et folk 
N. M. Petersens Historiske Fortællinger om Islændernes Færd hjemme og ude, 1839 ff., blev den klassiske sagaudgave. Et af dens bind i 2. udg. 1862 er det morsomste af vore »norrøne« pragtbind. Are den Frode's Landnamabok betegner islandsk historieskrivnings begyndelse. 
med begavelser, enkelte gange geniale begavelser, på flere områder, med kontakter til alle andre nordsølande og tydelige bølgeslag fra internationale strømninger. 
Kulturpåvirkninger og stilepoker afspejler sig i stort og i småt. Har man ingen bevaret arkitektur til at aflæse den i, kan man se den i skrifttrækkene. Selv den helt ukyndige vil ved synet af et islandsk håndskrift fra 12. århundrede over for et fra 14, århundrede se den forskel, vi plejer at regne for den mest iøjnefaldende i middelalderkirker: en bred og forholdsvis rund romansk stil afløses af en oprindelig nordfransk »gotisk« med stærkt fremtrædende lodrette linier, iøvrigt brudte og spidse træk. De kyndige kan belære os især om bølger af på­virkning fra Norge og, bag disse, fra England, hvor højmiddel­alderens »karolingiske minuskel« brødes med den irske insulær­
1965 
11 
skrift. To insulære tegn lever den dag i dag i islandsk ortografi -og i danske skolebørns første engelskbøger: j3 og 5 reguleret til at betegne den ustemte og den stemte lyd, der i engelsk ortografi falder sammen i th. Senere udvikledes i islandsk som i anden nordeuropæisk skrift en nygotisk kursiv, trods snirkler lettere at skrive end den stive og stejle bogskrift. I de nygotiske papirhåndskrifter bortfaldt efterhånden de mange forkortelser, der sparede arbejde (og pergament) for gamle tiders skrivere, men ikke just for deres senere læsere. 
Mere iøjnefaldende end skriften er bogudsmykningen med de­korerede initialer, efterhånden med hele scener indtegnet i disse og i bladets rande. Love prydes med imponerende konge­billeder, bibeloversættelser giver plastiske scener nok, og en slags naturhistorie, Physiologus, kan dårligt undvære billeder. Mindre almindeligt er det, at sagaerne illumineres, som det er sket i Flatøbogen med dens farvesikre og skønt komponerede, realistiske initialscener og dens ægte gotiske marginalfigurer fra plante-, dyre-og menneske-, og som det synes: drømme­verdenen. Man må vogte sig for at søge særislandske træk i alt dette, også illuminationskunsten er en udlober af det fælles­europæiske; men nu og da dukker den umiskendelige islandske virkelighed op, især når lovbøger prydes med retsceremonier, arbejdsscener, antydninger af landskaber. Og i nyere tid træf­fes mærkelige og farvestrålende skildringer af mytologiske sce­ner eller sagnhelte, opfattet og gengivet i norrøn bonde­renaissance. 
Var end mange værker blevet til uden for Island, så var den egentlige håndskrifttilvirkning islandsk arbejde. Sten og planter gav råstof til blæk og farver, og husdyrene gav skind til pergamentet, fjer til at skære penne af og horn til at dyppe dem i. Århundreders røg, smuds og slid gør det vanskeligt at skønne over pergamentets oprindelige farve. Men en ret be­tydelig værdi har det repræsenteret — det viser ikke blot for­kortelser, men også huller og reparerede flænger, der har 
Til 1941-udgaven af Nordiske Myter og Sagn ved Vilh, Grønbech tegnede Ernst Hansen bl.a. Thors mislykkede fiskeri efter Midgårdsormen. Skitsen tilhorer kunstneren; tilhojre ses repro­duktion fra bogen. 13 år senere fandt man i Hørdum kirke i Thy en billedsten fra oldtiden, der med påfaldende beslægtet komposition viser Thor og Hymer i båden og slyngninger af uhyret på stenens beskadigede nedre del. Om stenen se Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1955. 
skæmmet bladene før man skrev på dem, men ikke gjort dem kassable. Navne som »Mør-skind«, »Runken-skind« siger intet om pågældende bøgers indhold, men nok om deres tilstand. 
Papir nævnes på Island 1423, 50 år senere end i Skandinavien. Senmiddelalderen og den nyere tid skrev sin egen litteratur på papir og kopierede de gamle skindbøger, ofte meget tydeligt og med færre forkortelser. At pergamenterne fra da af sad løst 
-kasseredes, eller brugtes til andre formål -kan beklages, men ikke kritiseres. Sådan skete det overalt i Europa, ikke mindst da bogtrykket vandt indpas, og sådan vil det i en ikke fjern fremtid ofte gå bøger trykt med »krøllede bogstaver« ­der er forsvundet af vore børns læsebøger, som skriftlæsnings­prøverne var af vore egne. 
Hjemmearbejde var også bogbindene. Pergamentlæggene kan være syet ind i skind -håndskriftet Gråskinna er benævnt efter den gråsæl, hvis hår endnu pletvis er bevaret, mens Eirspenill har haft metalspænder. En nøgen og funktionel bindtype er træbindet, uden overtræk på siden, der kan have et udskåret ornament, eller på ryggen, der viser snorene og trådene. Se­nere dækkes den naturligvis, og man får helbind; træplader bruges på den træløse ø endnu op i det 19. århundrede. 
Fra ca. 1600 begynder så islandske håndskrifter at vandre til Danmark, delvis også til Sverige og flere andre lande. Den første norrøne inspirationsbolge skyller via Skandinavien ud­over Europa. Sproglige hjælpemidler og dansk oversættelse savnes hårdt, men en del nås da ved islandsk hjælp, og den nye erkendelse knyttes sammen med runernes første udforsk­ning og med studiet af Saxo, hvis sagnkongerække underkendes i lyset af islandske vidnesbyrd. Ligesom runernes hemmelig­heder giver Eddaens ælde og indre højhed de gamle nyheder et skær af mystik. Men studiets fremme, der især er knyttet til Frederik 11Is navn, har en anden side, fjern fra stuelærdom og kuriositetstrang: Både Danmark og Sverige henter våben 
Stjernernes fald over jorden ved Ragnarok, og dragen Nidhug med de dødes lig er emnet for et af de mange forarbejder til Sigurd Vasegaards Vølvens Spaadom, 1957. En senere udførelse var forenklet: en enkelt ruin­gavl, færre stjerner, større drage (gengivet i bogen Islandske Håndskrifter og dansk Kultur, side65). Motivet er ikke benyttet i den færdige bog. Orig. højde 190 mm. Den kgl. Kobberstiksamling. 
i det norrøne arsenal, våben til den kappestrid om landenes og dynastiernes ælde og storhed, der føres med ikke mindre kraft end de mere håndgribelige militære og økonomiske kampe; unægtelig kunne begge parter ved islændinges hjælp finde højst generende trumfkort hos Snorre og andetsteds. 
Den formidable samler Arne Magnussons virke, indtil han 1730 testamenterede sine samlinger og sin formue til en urørlig stiftelse under universitetets tilsyn, sluttede i en videnskabeligt mindre aktiv periode. 1il gengæld skulle virkeliggørelsen af hans ønske om samlingens udnyttelse falde sammen med den anden norrøne inspirationsbølge. 
Men nu i 1770erne var tiden moden på alle måder, og vi kan ikke engang følge med i omrids, men må henvise til Is­landske Håndskrifter og dansk Kultur. Forromantik og siden romantik er på vej. De skatte, forskerne løfter, gribes af dig­terne og, lidt mere tøvende, af malerne, så kongerækken af forskernavne, hvoraf mange islandske, kansuppleres med navne som Ewald, Oehlenschlåger, Hauch og Hertz eller Abildgaard, Eckersberg, Freund og Constantin Hansen. Fremfor alle Grundtvig, i hvis efterklang de nordiske motiver banaliseres, indtil Henrik Ibsen og senere Johannes V. Jensen tager affære i barskere toner end Lorenz Frølich-Niels Skovgaard-linien i billedkunsten. 1 vor tid berører mænd som Martin A. Hansen og Thorkild Bjørnvig emnekredsen; vore grafikere følger trop. Og ligesom Vølvens Spådom, forrest i Codex regius af Ældre Edda, hæver sig profetisk ved den norrøne litteraturs begyn­delse, stærkere og dunklere lysende end alt hvad der følger, skabes i vor tid billedværket over alle i denne tradition: Sigurd Vasegaards træsnit til vølvens syner af verdens tilblivelse, liv, fald og genfødelse. 
Udstillingen Islandske Håndskrifter og dansk Kultur er arrangeret af Den ar­namagnæanske Kommission, Det kongelige Bibliotek og Statens Museum for Kunst. Publikationen af samme navn indeholder fem kapitler om ud­stillingens emner: håndskrifterne (af Kåre Olsen ogJon Helgason) og deres betydning for dansk videnskab, (Chr. Westergård-Nielsen), digtning (Mo­gens Brøndsted) og kunst (Hanne Westergaard). Bogens billeder er forskel­lige fra denne artikels, bortset fra bilaget og fra udstillingens bomærke, en­hjørningen. Som ikke-specialist havde jeg ikke kunnet skrive dette bidrag uden at være medarrangør af udstillingen og redaktør af bogen. En anden helt ny bog har jeg ved forf.s velvilje kunnet bruge i korrektur: Hans Bekker-Nielsen, Thorkil Damsgaard Olsen og Ole Widding: Norrøn fortælle­kunst, 1965. En ny og særdeles god genfortælling af oldtidssagnene og rede­gørelse for deres baggrund giver Anders Bæksted:Guder og helte i norden, 1963. løvrigt skal henvises til Bibliotekscentralens nye vejledning Hvad står der i de islandske håndskrifter? (4 sider, haves på folkebibliotekerne). Den løbende håndskriftdebat vil jeg helst holde uden for denne orientering, men da ikke alle læsere kan tænkes at vide, at jeg er medlem af Håndskriftkomiteen af 1964 og således medudgiver af pjecen Fakta om de islandske håndskrifter, 
3. oplag 1965, bor dette være nævnt.