Hollandsk bogkunst gennem tredive år 
HIw 
Af G.W.OVINK fe 
I il
I il 
il 

I. Almindelige bemærkninger om »National Typografi« 
Før vi gar nærmere ind på de sidste tredive års strømninger og resultater i hollandsk bogtypografi, må vi stille nogle generelle spørgsmål. Svarer begrebet »hollandsk (eller en anden national) typografi« til fundamentale H og væsentlige egenskaber ved det pågældende lands tryksager? Med andre • ord, har udtrykket »national typografi« andet end geografisk betydning? Vinder vi noget i æstetisk forståelse, hvis vi -inden for en anden kunst­art — taler om Asger Jorn som dansk maler, Karel Appel som hollandsk, Pierre Aléchinsky som belgisk, i stedet for at opfatte dem som medlem-• mer af den internationale Cobra-gruppe, et bånd de øjensynlig selv be-pj tragter som vigtigere end deres respektive statsborgerskab. 
Vi er vant til at fordele typografiske arbejder under nationale eller re­gionale overskrifter, fordi det er praktisk, og fordi brugen af landets • sprog binder det trykte arbejde til det pågældende land. Men de enkelte I formgivere i et land er forskellige af tendens, temperament og kvalitet, og det er måske vigtigere end de fælles nationale karakteristika. I 
Som væsentlige vil jeg betragte de egenskaber, som afspejler national­karakteren (hvis noget sadant findes), og de træk som er udtryk for H en usædvanlig høj eller lav almindelig standard i det pågældende lands 
formgivning. Der er andre træk, som synes vigtige, fordi vi først genkender et givet lands typografiske arbejde på dem, men som i virkeligheden ofte er af forbigående og overfladisk natur, f. eks. den fremherskende brug af visse ® 
7 

G. W. O V I N K 
EN NIEUWELENTE 1 EN EEN NIEUW GELUID. Ik wil dat dit lied klinkt als het gcEluit, i Dal ik vaak hoorde 
**4 voor een zomernacHt In een oudstadje. langs de watergracht — In huls was t donker raaar de stillestraat Verga.irdc schemer. aan de lucht blonk laat Nog licht, er vicl een gouden blanke schijn Over de gevcls in mijn raamkozijn. Dan hlies een jongen als een orgelpsjp. De klankenschudden in de lucht zoo rijp Als jonge kersen. wen een lentewind In t boschje opgaat en zijn reis begint Hij dwaald over de bruggen.op den wal Van t watcr langzaam gaande, overa! Als n jonge vogel fluitend. onbewusl Van eigen blijheid om de avondrust. En menig moc man die ziin avondmaal Nam luisterde als naar een oud verhaal. Gliralachend. eneen hånd die t venster sloot. Talmde een pooze wijl de )ongen floot. 
z.J66 wil ik dat dit lied klmkt,er iséén Die ik wél wenschte. dat mijn stem bescheen Met meer dan lachen van haar zachieoog. . . Heil heil ik voel hier handen en den weeken boog Van haren arm. Een koepel van blind licht. Mild nevelend. omgeeft mijn aangezicht. Mijn stem brandt m mij alsde geele vlam Van gas in glazen kooi. eeneikestam Breekt uit in twijgen. en jong loovcr spruit Naar buiten: Hoort, er gaat een nieuw geluid; 

S. H.De Roos: Opslag fra Gorter: Mei. Træsnit af Dirk van Gelder. Utrecht, Stichting De Roos, 1950. Tryk: Van Amerongen, Amersfoort. Skrift: Hollandsk Mediæval af S.H.De Roos. Initial rødbrunt. 245x155 mm. 
skriftsnit eller papirtyper, hvis denne brug væsentligst skyldes, at disse ting er lettilgængelige i det pågældende land. F.eks. er De Forenede Papir­fabrikkers matglittede specialtryk fremtrædende i dansk bogtryk, Scheu­felen's Werk-& Daunendruckpapiere i Tyskland; antikva-skrifterne Fri­dericus og Genzsch fra Genzsch & Heyse i Hamburg dominerede dansk bogtryk i mange år, ligesom De Roos' Hollandsk Mediaeval og Erasmus dominerede i Holland og Cochin-gruppen i Sverige under Akke Kum­llen's indflydelse. At disse skrifter er populære, skyldes delvis, at de er lette at få i disse lande på samme måde som de nævnte papirsorter, men 
HOLLANDSK BOGKUNST GENNEM TREDIVE 
EERSTE HOOFDSTUK Van het Ri)k en zijn Inwoners 
RTIKEL 1. HET KONINKRIjK DER NEDER-I ANDEN OMVAT HETGRONDGEB1ED VAN NEDERLAND, i NDONESI E, SURINAME EN DE NEDERLANDSE ANTILLER 
AR I IkF.L 2. De Grondvvet is alleen voor het Ri|kin Europa ver­bindende. voor zover niet het (egendeel daaruit biijkt, VVaar inde voigende artikelenhet Rijkwordt genoemd,wordt alleen het Rijk in Europa bedoeld. 
ARTIKEL 3. De wet kan provincien en gemeenten veremgenen splitsen en nieuwe vormen De grenzen van het Rijk. var, de provincien en van de gc­meenten kunnen door de wet uorden veranderd, 
ARIIKEL 4, Allen die zich op het grondgebied van het Rijk bi \inden, hebbengelijke aanspraak opbeschertning vanpersoon en goederen, 
1)e wet regelt de toelatingen de uitzetting vanvreemdelingen en de algemene vuorwaaiden, opwelke ten aanzien "an hun uit­levenng verdragen met vreemde Mogendhedenkunnen worden 
gesloten, 
AR 11KHL 5. leder Nederlander is tot elke landsbediening be­noembaar, 3 
Hoofdst I 
S.H.De Roos: Første tekstside af Hollands Grundlov, udgivet i anledning af dronning Juhanas kroning. Haag, Statstrykkeriet, 1948. Skrift: De Roos Antikva, af S.H.De Roos. Initial blåt. 305x210 mm. 
G. W. O V I N K 
det synes også at have betydning, at de er beslægtet med træk i de respek­tive folks mentalitet. 
Dette fører os tilbage til spørgsmålet om nationalkarakter.Det er tyde­ligt, at vi er midt i en internationaliseringsproces. Kommunikationen for­bedres hurtigt,og enhver må derfor holde sig orienteret om,hvad der sker i frontlinien i hans eget land, og blandt hans kolleger i udlandet. Dette bryder noget af den håndens og åndens rutine, som vi altfor ofte er til­bøjelige til at betegne som national tradition. I stedet for tredivernes nationalisme oplever vi efter 1945 en bevidst internationalisme, dels in­spireret af politiske idealer, dels af økonomisk nødvendighed også pa 
ike!Jor Morning in llie Bowl oj Nigh HasJl'i'i/] the Slone ihat puts ilte Stars to Fhght: And Lo! the Hunter ofthe Eafl has cau^ht The Sultans Turret ina Noosc ojLy/i/. 
n 
Dreaming when Dau n's Lejt Hand was in the Sky 
l heard a Votce within the Tavern cry, 
'Awake, my Little ones, and Jill the Cup 
Btjore Lije's Licpior in ils Cup he dry.' 


J.van Krimpen: Side af 
Omar Khayyåm: Rubåiyat. 
Amsterdam, Balkema, 1945. 
Tryk: Joh. Enschedé 
& Zonen, Haarlem. 
Skrift: 
Cancellaresca Bastarda 
af J. van Krimpen. 
192x110 mm. 


HOLLANDSK BOGKUNST GENNEM TREDIVE ÅR 
STEDEBOUW 
zamc dagciijkse rcizen vande forenseen einde kankomen. 
Deze denkbeelden zijn in Engeland eerst op bcscheiden 
schaal verwezenlijkt in de tuinsteden Letchwonh(1903) en 
Wetwyn (1920). Tijdens en na de laatste oorlog is dc ge­
dachte van decentralisatie door middel van tuinsteden in 
Engeiand ofliciecl aanvaard als een van dc pijlers van de 
economische en stedebouwkundige politiek van de rege­
ring. Zo voorziet het in opdracht van de regering reeds 
tijdens deoorlog doorAbercromhie enForshaw ontworpen 
plan voor Groni-Londen in de aanleg van een achttal 
tuinsteden in dit gebied. Bovendicn is in 1946 de New 
Towns Aet (wet op de nieuwesteden) tot stand gekomen, 
berustend op een rapport van de z.g. Reith-commissie, 
waarin de instelling is geregeld van hijzondere pubhek­
rechteliike lichamen mel de taak de stichting van nieuwe 
steden van mect af ter hand tenemen, tot het gemeentelijk 
leven ter plaatse een zodanige rijpheid heeft bereikt, dat 
het bijzondere hchaam kan terugtreden en het behecr 
verder overlatenaan eengemeentebcstuor. Ook buiten het 
gebied van Londen is de voorbereiding van dergelrjke 
nieuwe steden op gang gebraeht. 
Niet onvermeld mag blijven dat het ideaal van de tuin­
stad indc gebruikclijkezin ook bcstrijdinggevonden hceft. 
In zeer scherpc bcwoordingen treffen wij dezc bestnjding 
aan bij Le Corbusier, die aan dc tuinstad verwijt, dat zij 
tot een algenicne verspilling voert, omdat het eengezins­
huis, waarop zij berust, maar korte tijd nodig is, tot de 
kindercn het huis hebben vcrlaten, en omdat zij tot een 
oneconomische voorzicning met alle verkecrsmiddelen, 
kidingen enz. moet leiden. Hij steltals tegenideaal tegen­
over de horizontale tuinstad dc venicale tuinstad, met 
hoge woongebouwen, temidden vaneen ruime groenvoor­
ziening (zie alb. blz. 153). 
Bujten Engeland, met namc in Nederland, hceft het 
ideaal van dc tuinstad veel minder weerklank gevonden. 
FIO. 7. PLATTEGROND VAN DE 1DEAALSTAD 
VAN SPECKLE 

Het schrikbecld van de reuzenstad was hier minder klemmcnd en aan de andere kant was het hier minder gemakkclijk de ruimte te vinden waar een dergelijke stad kon worden ingericht. Wel hebben dc motieven, die deel 

BURGERLIJKE BOUWKUNDE 
uitmaken van de tuinstad-idee, onze stedebouw zeer be-1 1 invloed (eengezinshuis, open bebouwing, groen). Het 1U1 aesthelLsche en het sociale element hebben in onze mo­derne stedebouw beide een rol gespeeld. In de 'Heden­daagse stedenbouw' van J. P. Fockema Andreae (1912), het eerste werk van algemene strekking over stedebouw in ons land, komen beide elementen gehjkelijk tot hun 
recht. 

8. PLATTEGROND VAN PALMA NUOVA 
De huidige stedebouw 

De moderne stedebouw is in enkcle tientallen jaren ge­
groeid van een vrijwel volledige ver^aarlozing door de 
overheid tot een tak van vaste bemoeiingen, met vele ge­
specialiseerde ambtenaren en raadslieden van gemeenten 
en grotere bestuurseenheden. Hoe is deze snelle ont­
wikkeling tot stand gekomen? Ze isgrotendeels verklaar­
baar uit de maatschappelijke voonvaarden, die wij op­
somden. 

Onze tijd is bij uitstek dynamisch, ook in de ruimte­
lijke ontwikkeling van de nederzettingen. Dc industri­
alisatie. in haar oorsprong van ouder datum, 
heeft zich in de laatste halve ecuw krachtig '

1aat5chaP­
pclijk('
ontplooid, heeft kleine stadjes en landclijke , 

acMer^ron^
dorpen uit een lange slaap gewekt en \aak 

snel doen uitgroeien tot moderne fabrieks-/Tw ^ steden. met Amcrikaanse tegenstellingen en _ chaotische tæstanden. Men zag hier als het 
StCl cbouw 
ware in korte tijd dc stedebouwkundige gebreken ont­staan, die uit een gemis aan vooruitziende leiding voort­kwamen. Er ontstond een willckeurige vermenging van bedrijven enwoningen,een verkeerscongesticin dcbinncn­stad, een moeizame aanpassing in het klein van de oude stad bij haar nieuwe functie als kern van een grote indu­stricstad. 
De industriewas niet de enigeoorzaak van concentratie van de bevolkmg, Elders brachten de mijnbouw, of de handel of desamentrekking vaneen deel van het zichsterk uitbrcidend overhcidsapparaat soortgelijkc veranderingen teweeg. 
Wijk na wijk werd in dezc tijd veclal zonder duidclijke structuur aan de bestaande stad toegevoegd, met als enig richtsnoer de winstgevende exploitatie van het bouw­
J.van Krimpen: Side af ENSIE Systematisk Leksikon. Amsterdam 1950. Tryk: Joh. Enschede & Zonen, Haarlem. Skrift: Times. 270x190 mm. 
G. W. O V I N K 
THE 

BOOK OF PSALMS 
PRINTED ACCORDING TO THE 
AUTHORISED VERSION OF 
THE HOLY BIBLE 
MDCXI 

UTRECHT MDCCCCXXXXV 11 
PSALM XV 15,16 
A PSALM OF DAVID. L/ Oil D, whoshall abidein thytabernacle?who shall dwell in thy holy hill? 
i. He that wallceth uprightly,and workethright­cousness, and speaketlithe truth inhis heart. 3 He that backbiteth not with his tongue, nor docth evil to his neighbour, nor taketh up a re­proach against his neighbour. 4 In whose eyes avile person is contemned;but he honoureth them that fear the LORD.He that sweareth to his own hurt, and changeth not. 
5. He that putteth not out his money tousury, nor taketh reward against theinnocent. Hethat docth these things shall never be moved. 
PSALM XVI _ MICHTAM OF DAVID 
1 RESERVE me, O God; for in thee do I put my trust. 2 O mysoul, thou hastsaid untotheLoRD.Thou art my Lord: my goodness extendeth notto thee; 3 But to the saints that are in the earth, and to the excellent, in whom is all my delight. 4 Their sorrows shall be multiphed that hasten after another god their drinkoffenngs of blood 
21 

J.van Krimpen: Titel og tekstside fra Davids Salmer i King James' Version. Utrecht, Stichting De Roos, 1949. Tryk: Joh.Enschedé & Zonen, Haarlem. Skrift: Romance af 
J. van Krimpen. 235 x 1 jomm. 
bogtrykområdet:mange boger,tidsskrifter og reklametryksager skal være acceptable for folk i mange andre lande og indeholder på den anden side oftemateriale,som er udvalgt eller ligefrem formgivet af udlændinge. Den yngre generation vil hellere lære af spændende resultater, opnået i udlan­det gennem eksperimenter med de visuelle udtryksmidler, end den vil arbejde for en typisk individueleller national stil,som forgængernegjorde i begyndelsen af århundredet og fremefter.Skriftstøberierog papirfabrik­ker, som tidligere havde lokal betydning, er enten gledet ud af billedet eller er blevet internationalt orienterede. 
Kort sagt,hvis der er nogle nationaleegenskaber tilbage i de forskellige 
12 
HOLLANDSK BOGKUNST GENNEM TREDIVE ÅR 
landes typogrnfiske billede, sama deskyldes enkelte pionerers eller læreres 
varige indflydelse. Og når denne indflydelse er blevet varig, skyldes det, 
at disse enkeltpersoners stil svarede til dybereliggende behov hos deres 
landsmænd. Personlig ser jeg ikke mere nogen national stil i hollandsk 
bogtryk, det skulleda være,at der mangler en og anden egenskab fra visse 
andre landes bogtryk. 
II. Hovedtræk i hollandsk typografi 
Hollandsk typografisk formgivning er moderat, fordi hollænderne ikke ynder ekstremer, skønt de nok holder af at forfølge principper til deres yderste konsekvens. Men samfundslivet i Holland er forholdsvis velafba­lanceret: forskellene er mindre udtalte end andre steder, f.eks. mellem rig og fattig, mellem arbejder og arbejdsgiver, mellem by og land, mellem 

J.KNOEF 


EEN EEUW 

NEDERLANDSK 
SCHILDEPc 
KUNST 

• van Krimpen: Omslag til n bog fra forlaget ^m. Querido, Amsterdam, iåndtegnet hvid skrift, 
(^ERJDO-AMSTERDAM
undfarven varierer inden ar pågældende serie. 
joxiSo mm. 

G. W. O V I N K 
•• .rt v'4' 

les giandes 
u*;.-"• 
. ... 



-m m* 
on peul accepter qu« loa grandes époqucs de 
l'architeclure »ont ansui^s sur un tiysléfne pur de 
struciure 
cc systøm© pur de structur© qui sat«&fait aux exigonce« in^atiables do fa raison apporte a l'osprit un© Mtisfaction. ur. ém«rv©iHem©nt, one jol©, qui suscitønt i'axprøs&ion spirituøse ot purement inlell«c1uetle d'un cysterne puf dø i'osthotiquø architecturale 
po 
ii arrive un moniert ou les acquisit ons techniques sont suffisantes pour qu'une ostholtque archilocturale putsse on na»tre: 

qu 
å ce moment 'øs evenemenls de f'époque ont éte askhe/ concluants pou' provoquo»" un nt pur de l'espril 
le corbusier, iVchitøctur« vivante, 6*27 

W.Sandberg: Opslag fra et bind af hans Experlmenta typographica, »Tektonike«. Koln, Der Spiegel, 1956. Tryk: Spin, Amsterdam. Skrift: Akzidenz Grotesk. Rød, bla, sort. Venstre sides tekst: les grandes époques. 206x143 mm. 
konservativt og radikalt, mellem det tunge norden og det livlige, ligesom lettere syden (den sidste grænse falder delvis sammen med religionsgræn­sen mellem protestanter og katolikker og med åndsslægtskab til den ger­manske eller den romanske side). Vore regeringer kan kun dannes ved koalition. Vore politiske partiprogrammer er så identiske, at det ligefrem kræver ulejlighed at få dem til at lyde forskellige.Vi lever af international handel, og vi værdsætter vore venskaber lige så meget med England som med vor største kunde og leverandør, den Tyske Forbundsrepublik, med de skandinaviske lande såvel som med Frankrig eller Italien, med vore 
14 
HOLLANDSK BOGKUNST GENNEM TREDIVE ÅR 
Benelux-partnere såvel som med U.S. A. Også vi har vore »vrede unge mænd«, men såvidt jeg ser, har de mindre at være vrede over end deres fæller i andre lande, fordi Hollands sociale og kulturelle liv mangler de skarpe sammenstød, som andre steder vækker bitterhed mod samfundet eller mod kulturfilistrene. 
Nye ideer mødes ikke på forhånd med skepsis, men får en chance i den offentlige debat. Kunsten er ikke meget dogmatisk, højst sporer man en vis uvilje mod figurativt maleri; snarere kan den kaldes eklektisk. »Man tager det gode, hvor man finder det.« Alle nutidige strømninger i kunsten er repræsenterede, om ikke just ved pionerer, så dog i hvert fald ved ele­ver, som hurtigt griber en lovende idé. Såvidt jeg forstår minder situatio­nen meget om de skandinaviske landes. 
W.Sandberg: Opslag fra museumskatalog: »Europa 1907«. Amsterdam, Stedelijk Mu­seum, 1957. Tryk: Stadsdrukkerij. Venstre side glittet papir, højre side brun kardus. 158x190 mm. 
G. W. O V I N K 
SCENE PREMlkHh. 

'Otttu n7./> /> ///ii .VctZi 
W. J.Rozendaal: Opslag med egen illustration fra Jarry: Ubu Roi. Utrecht, Stichting De Roos, 1949. Tryk: Thieme, Nijmegen. Skrift: Modern. 390x280 mm. 
III. Betingelserne for hollandsk bogkunst 
1. Organisationen. Det mest iøjnefaldende træk i hollandsk bogproduk­tion er den høje grad af organisation. Landet er lille, men det mest tæt­befolkede i verden; folk må arbejde sammen, hvis de ikkeskal støde sam­men. Men det har man også praktisk let ved, for ingen af provinsbyerne er mere end tre timers tog-eller bilkørsel fra hovedbyerne i vesten. 

Overflade  Befolkningstal  Befolkningstal  
i kms  i 1961  pr. km2  
Holland  34.200  I I.72O.OOO  343  
Danmark  42.936  4.581.OOO  107  
Norge  323-91/  3.626.OOO  11  
Sverige  449.200  7.542.OOO  17  

HOLLANDSK BOGKUNST GENNEM TREDIVE ÅR 
Af disse grunde er alle instanser, som har med bogen at gøre, fra papir­fabrikanten til boghandlermedhjælperen,organiserede.Kun læseren er det ikke! Der samarbejdes for at fremme bogfagene, herunder forbedring af bogtilrettelæggelse, bogfremstilling. Udvælgelsen af årets 50 bedste bøger er en begivenhed; katalogerne, der hvert år er formgivet af en ny kunst­ner, drøfter årets problemer og kommenterer hver bog. Denne udvælgelse har vist sig at være mere egnet til at stimulere de mindre design-mindede forlæggere end ærespriser til enkelte formgivere eller fremragende bøger. Den har bidraget meget til at henlede alles -også læsernes-opmærksom­hed på formgivningen og dermed til at hæve det almindelige niveau. Ud­
D.Dooijes: Titel og tekstside fra Roland Holst: De dood van Cuchulainn van Mur­hevna. Utrecht, Stichting De Roos, 1951. Tryk: Lettergieterij Amsterdam. Skrift: De Roos Antikva. Rød og okker. Initialer i oldirsk ornamentstil. 260x170 mm. 
A.ROLAND HOLST 
uthifnd ZIJ ,•.!£ Iicm gsut ITA.IT <k vn-cnvfir iiumu-a, die »jn vritmWii waa-n ,n hca; mel blijttschiip lu-pen Ku luj Kig ni« ecnm-ul mmom nssi hsm vcuiwrn melhen Zij blecfttun. rn n-.n. or.iujido ;iitiwt .-cc Kirdetill zig zi] een »chip. net ptme.siiHc dat Iwtnvotr twi dc blauwc vcr.en Toen mxg^ij het mitsoiiebcwfd ri; v.cadiit /-rh hulvcrcnd om.c:i trx) harduistere lecge wMiiaj"biiiiR':i
DEDOOD 
VAN 


"IHT TANG DAARNA VV1 RO IN MA AR Vt.K laietihcid dt-/myn gebortn,die /i; Cxjnltjch noensdt CUCHULAINN Hij gioeidc op gcdiuen<ie die cc-iste ijix-n tm een ! sciux;.nt*, sverke t-n.up Hei: vcti^r.^cn r^ui een irvcn \vandaden envreu^den ontwmhein Iicm als eenoduemiwrad
VAN 	tocn njn tnoedci k-tn oefendein hel vMtendciiv.ijx-nen »aai lu) ziebsne!in bekwaamde N'.aar .-ij Jifi lu-m n. «• van zich jiaan, dan alleen ter |achi mei enkeien va« haat mt-cst veitrotiwdc
MURH EVNA 
kri)gslirtleTi Conlixli bad api nnx-det iief, raaai eeibied enon besietmie vrees watrnstetker m -/S|n jiefde dan leederlnid Te jeer \oclde a|n jeugd»di suanin descludnw van luat lii«)gf dmsicr« ncijgaambeid Ttxh was /i; Nomwijlci: «a<-h! en wee­moedrg, en »puk mel bera ovci ajnvadet Cuchulainn Maai J:IJ staardc dan inilevbminen, enIwsr wooideiisebencn maar we; mg vom bem tcajn. wanideed hi|een vraag,dan sclintie/j|op 

STICHTING.DE ROOS. 	en antwooiddc vaagcn onbcslesnd Eens was hel ^ebeurd, dai luj legen hei valte» van den avoad 
UTRECHT MCMLI 
Icmgkeerde van de jacbc i k pen.n van njn womng juderend. 

G. W. O V I N K 
Ai fL 30 I 31 I i I 	280 
David zendl grschenkrn non de om!Men van JinJti JO 26-JI 
Tocn David te Ziklag gckomcn was. zond die te Sifmoth. aan die le f sicmoa. aan die 
hij een deel van de buu .ian deoudsten van te Rachal, aan die in de Meden der Jcrah-
Juda. zijn vnenden, met de boodschap mrtlieten. aan die in de sicden der Kenie-
Hier is voor u een geschenk uit de buil. op ten, aan die icHornia. aan die te Bor-Aun, 
de vijanden de% HIRIN behaald. aan die IC aan die le Alhach.aan die tc Hebronen aan 
Bethel. aan die te Ramoth in hel 7uider-alle plaatsen waar David met zijn mannen 
land. aan die te Jattir.aan die le Aroer. aan rundgezworven had. 

Sauls dooti Jl 1-1} 
Iniuvven 41 reden de FiliMijnen tegen Ura^l /onen dood waren. scrlieten /IJ de >icden De mannen van IsraCI sloegen voor hen op en vluchtten.daarna kwamen dc Fihstijnen de vlucht en er vielen doden ophel gebergte en neMclden /ich daann Toen nu dc Filis-• Gilboa De Pilistijnen dan /aten Saul en lijnen de volgendc dag de gevneuvelden /ijn zonen op de hielen en ZIJ doodden Jo­kwamen plundcren. vonden i\) Saul en zijn nathan. Abmadab en Mjlki%ua. de zonen dne /onen liggen op het gebergte Gilboa van Saul. Zij hieuv%en /ijn hoofdaf. roofden /ijn wa-% Daarop »erd de stnjd voor Saul /waar. penruvtmg en /onden tnidcn rond m hel loen de boogichutiershem onder »chot kre­land der Fili&lijnen om de gocde mding ic gen. beefde hij /ecr voor de whutierv En mcldcn in de icmpcU hunner afgoden en Saul /eide tot zijn wapendrager Trek u* aan hel volk En ZIJ legden /ijn wapenrus-M /woard en door\leek mij daarmee. opdat ung neer in de tempel van Astarie. en /ijn dezeonbevnedenen nKt kornenen mijdoor-lijk hmgen zij aan de muur van Beth­steken en de vpol met mijdnjven Maar zijn San wapendrager vulde met. omdal hij ervoor Toendeinvkoncnvan JahcsinGilcadhoor-n terugM-hrok Daarop nam Saul het /waard den wat dc FiliNtijnen met Saulgedaan had­en itorite/Khenn Toen zijn wapendrager den. begaven alle knjgsliedcn /ich op weg. n /ag. dat Saul dood wa\.ktonie hij /ich ook hepen de gchele nacht door en haalden dc in zijn z^aardenvtierf met hem ZoMierven hjken van Saul en /ijn /onen van dc muur op die dag Saul." /ijn drte zonen en zijn van Belh Aan Daama kwamen/ij in Jabev v^apendrager. ook al zijn mannen. lege tcrug cn verbrandden /e daar ZIJ namen . lijk hun gebcenic cn bejrroevcn hel onder dc Toen de Ivraelieicn aan de ovrr/ijde van dc lamarisk te Jabes Toer vaMien /') /cven vlakte en aan de overzijdc van de Jordaan dagen lang • bcmerkten dat de mannen van Krad dc 
vluchl geiu'men hadden en dal Saul en nin 
HtT TWEEDE HOEK SAMUCL 
Durni imlxunti Jr h/thng StiiU.i thin! I 1-16 
Na de dood van Saul. loen David, lerug-cn omgekomen. maar ook Saulen zijn zoon gekcerd van hel vervlaan der Amalckieien Jonathan /ijn dood " David ZCldc lol de i^ee d igen in /ikl ig vertoefd had. kv»am longeman die hem hel bericht bracht Hoc cr op dc derde dageen man uil hel leger,bij MCCI pij. dat Saul cn /ijn /oon Jonathan Saul tandaan mel gevrhcurde kicdcrcn en dood /»in1 De ^ngeman die hem hel be-­uardc op zijn ho»>fd Tocn hij bij David richibracht leidc ik hevond mij loevallig kfeam v»icrp hij zichler aardcen bixig/ich op hel gebergte Gilboa.en zie. S.«ul kunde 
nccr op /ijn specr. /ic. de wagens en de ruiter» i En David vroeg hem Vanwaar komi gij1 drongen op hem aan loen wendde hij /ich HIJ /eide tot hem Ik ben ontkomen Mit hel om. /ag mij en ncp mij. cn ik /eide Hier 
i 	leger van Israel Da.irop vroeg David hem ben ik Daarop vroeg hij mij Wie /ijt gij ' • Wal is cr gcNchied'* Vcnel het mij Hij ant-Ik aniwoordde hem Ik ben een Amalckici woordde Hel volk is gcvluchl un dc strnd Toen /eide hij lol mij Trecd op mij toc 4 met alleen /i|n velen van hel volk gevallcn en dood mij. wani een dui/elmg hceft mij 
281 	II SAMUEL L EN 
bevangen. maar mijn leven is neg geheel David nu vroeg do jongeman die hem h i m mij Tocn tråd ik op hem toc cn dood-benchi had gebracht Vanwaar zj(l gij"7 F dc hem. want ik begreep. dat hij. HH ccn-antwo<}rddc Ik ben dc zoon vanecu v reer maal gevallcn tc zijn. loch nicl in levenzou deling, een Amalckici Daarop zcidc Dav blijven Daarop nam ik dc diadcem. die lol hem Hoc'.' Hcbt gij u met ontzicn. i om /ijn hoofd cn dc armband. die om zijn hand uit te steken om dc gezalfde des H arm was; cn deze brcng ik hier aan mijn REN om tc brengen'.' Tocn ncp David c heer van /ijn jongemannen cn gebood Tre Toen greep Davidzijn klederenen s< hcurde nadcr, stool hem ntcr Dcze sloeg hei zc. cn allerrannen die bijhem warcn. even-zodai hij stierf En David zcidc tot hei 
i 	zo. En ZIJ wceklaagdcn. weenden cn vasiten Uw bloed zij op (JW hoofd, want uw cig tot de avond over Saul. over zijn zoon Jo­mund lieefi tegen u getuigd. doordal nathan. over hel volk des HEI^N en over gezegd hcbt. ik heb dc gezalfde des HER hel huis Israels, omdat ZIJ door hel zwaard gedood " gevallcn waren. 
Davids klaag:ung over Saul en Junuihan / / 7-27 

En David zong du klaaghedover Saul cn zijn /oonJonathan, cn h jgaf bevcl. dc Judcci (dit lied van) de boog le leren; zie.hel i> gcschreven in het Bock des Oprechten " 
i9 Hei sicraad. o Israél -op uw hoogten ligt hel versiagen' Hoc zijn de hclden gevallcn! 
» Vcrkondigt het niet tc Galh. boodschapt het niet op de strålen van Aikclon. opdal de dochlcrs der Filistijnen zich met verheugen, opdal de dochlcrs der onbesnedenen niet jubelen' 
2i Bcrgin van Gilboa. noch dauw. noch regen. ZJJ op u. gij velden der heffingen Want daar is weggeworpen hel schild der hclden. hel schild van Saul. met mel olie bcstrcken 
u Zondcr het bloed der verslagenen cn hel vel der hclden keerde dc boog van Jonathan mmmer terug. en ledig kwam hel /waard van Saul mel weder, 

2) Saul en Jonathan, de beniinden en licflijken, waren in leven en sterven mel gescheidcn Zij waren sneller dan årenden, sferker dan lecuwen i« Divhlersvan Israel. weentovcrSaul. dieuweeiderig kleeddein v:haiiak< die gouden sieraden hcchlte aan uw kicdcrcn 
Hoc zijn de hclden gevallcn tc midden van dc strijd' Jonathan ligt versiagen op uw hoogten 
26 Hel is mij bang om u. mijn broeder Jonathan. gij v t mij i r lief; Uw liefde was mij wonderlijkcr dan liefde van vrouwen. i? Hoc zijn de hclden gevallcn. dc knjgswapenen verlorcn gegaan! 
David wordi kiming over Juda 21-7 

Hierna vroeg David de HERI Zal ik op-Ahinoam. de Jizreélilische. en Abigail, rekken naar een van de slcdcn van Juda ? vrouw v-an de Karmeliel Nabal " Ook l De HIRI antwoordde hem Trek op Da-David zijn mannen die bij hem warc <d zcidc Waarhcen zal ik opirckken 'En mceirckken. icder mel zijn gezm. cn Mij aniwoorddc naar Hebron Tocn trok vesligden zich in dc steden van Hehrc David daarhcen mel zijn twee vrouwen Ende mannen vanJuda kwamen enzalfd 
H.Krijger: Opslag fra en stor husbibel. Amsterdam, Det Hollandske Bibelselskab, 1962. Tryk: Veenman, Wageningen. Skrift: Times. Søndagenes perikoper udgør selvstændige afsnit i den dobbeltspaltede prosatekst. Poetiske dele sat som verssats. 255x170 mm. 
vælgelsen har fundet sted siden 1948 og betyder meget for den alminde­lige standard. 
I negativ retning virker til gengæld overbelastningen af branchernes arbejdskraft og maskinpark. I Holland som andetsteds er bogproduk­tionen stadig i en overgangsfase mellem håndværk og industri. Den al­mindelige bog, som i vore dage burde produceres næsten automatisk, kræver stadig individuel omhu for detaillerne pa produktionsstadiet; sa­danne bøger fremstilles stadig i de samme firmaer, som laver bøger af høj kvalitet, helt afhængige af nøje individuel omhu, og det gør det svært for formgiverne og teknikerne at tænke og arbejde enten efter virkelig indu­
18 

HOLLANDSK BOGKUNST GENNEM TREDIVE ÅR 
strielle eller efter egentlig håndværksmæssige principper. Resultatet er, at masseproduktionen ikke er effektiv nok, og den bedste del af produktio­nen ikke god nok.En ensartet høj standard i formgivningen og udførelsen umuliggøres endvidere af hollandske bøgers lave prisniveau. Sprogområ­dets ringe størrelse og den betydelige konkurrence fra udenlandske bøger samt et stort antal nye titler i forhold til indbyggerantallet (9.000 om året) medfører, at den gennemsnitlige fortjeneste er ret lille, og forlæg­gernes prispolitik derfor forsigtig. Den kommercielle bog er billig i for­hold til, hvad den indeholder, så der kan ikke ofres meget på ekstra farver, illustrationer og gode materialer. 
2. Materiel. Hollandske leverandører af maskiner og materialer til tryk­ning er internationalt orienterede og kan levere bogproducenterne alt, 
A.Witte: Dobbelt titelblad til Jernhesten, en jernbanehistorie. Amsterdam, De Bezige Bij, 1959. Sort skrift og grå illustration på gult papir. 260x195 mm. 
G. W. O V I N K 
^ (7^j£L£CT£D rOEMS 
:T7j r 
or 
J 

loHN rL;ONNEj
\ 

) \ i \ / OX AH O«1 4 AINT PAUL."5 
A jl// 
% 
SS 
ANTti KUIRTOQUII 
> 


S.L.Hartz: Dobbelt titelblad til Donne: Selected Poems. Amsterdam, Balkema, 1945, forberedt under krigen. Kobberstik, trykt af Joh.Enschedé & Zonen, Haarlem. 190x110 mm. 
hvad de regelmæssigt har brug for. Det ekstraordinære kan naturligvis også skaffes,men da det kræver mere ulejlighed og flere penge,er det ikke dét, man først griber til. Formodentlig skal monotonien og ensartetheden blive endnu stærkere, før vi udvikler en smule mere vovemod. Ikke desto mindre er hollandske bogproducenter fuldt konkurrencedygtige med an­dre landes og modtager faktisk et betragteligt antal ordrer fra britiske, amerikanske og andre udenlandske forlæggere. 
j. Fagskoler. Vort lære-og skolesystem for bogtrykkerlærlinge fungerer ret tilfredsstillende, men uddannelsesmulighederne på det højeste plan er stadig temmelig spredte. Der savnes et sammenhængende system. Specielt er bogtilrettelæggerne endnu ikke vant til også at tænke på omkostninger og effektivitet, ligesom teknikkens og handelens folk ikke tænker nok pa 

HOLLANDSK BOGKUNST GENNEM TREDIVE ÅR 
tilrettelægningen. Dette problem er ikke specielt hollandsk. Som i andre 
lande kommer nogle af de bedste bogtilrettelæggere fra litteraturens eller 
videnskabens rækker. Det er folk, som tilegner sig den nødvendige kund­
skab ved at gå lige på som autodidakter, fordi deres kærlighed til gode 
bøger og en medfødt begavelse fører dem til at beherske, hvad der er 
nødvendigt for at lave gode ting effektivt. De har det store fortrin frem­
for tilrettelæggere med væsentlig kunstnerisk og teknisk baggrund, at de 
ved, hvordan tekster behandles. Det er et beklageligt faktum, at mange andre bogtilrettelæggere ikke har den almindelige kulturelle og litterære baggrund, der er nødvendig for at omskabe forfatternes ofte meget man­gelfulde manuskripter til omhyggeligt og letlæseligt bogarbejde. 
4. Bøger uden for de normale forlag. Et betydeligt antal bøger, som er vigtige fra formgiversynspunkt, publiceres ikke kommercielt, men som 
i.Salden: Forlagsbind f blåt lærred med guldtryk, laag, Stols, 1947. J JX150 mm. 
2 1 
BESCHRIJVING VAN 
78 	Pagina ) van: Bernardus Bauhusius, Epi­grammala Plantijn. Antwerpen 1616. 
AmuerJom, Umwruleinhihlårtheeå. j'oBv 
TITII iiiNAaDi|»AVHvsii|éSocieuic II5V |IPICKAM-MATVM |SILICTOIVM I Lltftl V. |(vi^iirt;| ANTVEtFIÆ, |11 OinciKA PLAN TIMANA, |Apud Viduam & hliot lo. Morctl.|M.DC.IVI. 
COLLATII. ti*. A—E". 60 ff.. pp (/1»—iié(<). Pagina 47 vcrkeerii g« paginecrd al* 74. 
INHOUD.AI' nul Air hLå*o Au afINAIDI IAVMYSII| é SoCtTUtC llJV |IPICtAMMATVM |SlllCTOlVM|IIBfl 1. Fio» PI.NIS. Eir cfNSviA (JJ ti Aug. I6M). En* SVMMA PftlVlllCII. Fir NGMI Eli*. BLPUFF 
AANTIIPNfNCIN. (i)Voor hel gedrukte ontwerp zte 79. (i) Zk deaantekeningen bij 79. (j) Z»e p.i». 
m. 117. iit. 
ANALTSI. Druk-bindcntlgnaiuur. custodc letter cunief. romein. swashleiter. Ontwerp Initiaal, pagi­nering. 
79 Gcdrukt ontwerp voor pagina j van: Bernardus Bauhusius, Epiflrammata Plan­tijn, Antwerpen 1616. 
A*i*rrprn Mmrym Fij*'i* Morttwi. Atck ni. p i*) en taj 
AANTlKtNINCIN. (i) Zie voor de druk naar dit ontwerp "TI. (i) Bi) \ergeliiking met 78blijlt. dat voor de druk toch een oplouing Rekoien is uaanan geen ontwerp I« overgelevervl (l) De dne ged ruk te ont­werpen vtaan naa%( elkaar op é^n \cl papier Dit stuk werd echter lafer ingeU">nden Jn een groot recuell en kon d4ardnor nic* als e^n geheel voor reproductie worden op^enomen. Ook tråden bi) de opname ver­tekemngen op. (4) Dat aan het uiterli)k van dit boek)e bifzond.-re zorg^erd hesteed. kan mede hlnken uit het felt. dat de tiirlpagma voor de tueede druk werd gemaakt naar een tekening van P P. Rubens. (l)Zie p.».u. tit. 111. ns. 
AKat TSI . Druk. Letter:curslef. romein.»washletter. Ontwerp gedrukt ontwerp. geschreven ontwerp. 
80 Tekening voor de gegraveerde titel­pagina van: G. A. Bredero, Alle de spelen. Pieter van Vl aesberge, Rotterdam I6J2. 
Ltuien frenienkahtiwl Jer Rykamvrrutfil In ij:. porief ) 
AANTIKININCLN. (t) tekening is van Willem Bu>tewech. (1) Voor de druk zie 81. (0 Zie p. ao, ni. IIJ. 
AN AITSI. Ontwerp ontwerp voor eengegraveerde titelpagina. 
LtTiiATUtJi. Dit ontwerp wordt in een historisch overricht over de tllustratie in de zcventiende eeuw genoemd In E. de la Fontalne Verwey. Dr illuiiratie von letifrkunjifff wrrkn m Jf jchtiienJf mv, Amsterdam I«m. 
p.14. Zie over Buytewech E. Haverkamp Be^emann. Tillfm fiuyirmfch, ^msterdam i9»*fproefs€hrifl Utrecht), en I G. van Gelder. *Deetsen van Uillem Buytenwech', in. OuJ Hollaid 41. aflevering 1-6. i«n. p.4«-ri. 
DE AFBEELDINGEN 
Gegraveerde titelpagina van: G.A. Bre-81 
dero. Alle de spelen Pieter van Waesberge, 
Rotterdam 16:2. Unger, Bibliøgraphie Bre­
der00, B. 
AimlrrJam UHivrruleit\bibliolhetk. 1491O1J 
GECIAV(EIDE TITEL. Alle de Spelen |VAN |Ctr­
hrard Adrtaenu |BHEDEHO, |Antrrdammtr I By hrtrr van 
Yaeibfrgt lol Raller Jam 
Con AT11 4* **. A—>S*. 160 ff . ongepagineerd zZ is 
gemerkt; Z. 
INHOUD V: gegra\trrJe Hlel hv blarro h: blanco 'v 
Aende E.F Hooch-Achtbare. Wijseendezcer|Voorsie­
mgc Heeren. myneHeeren de|IOICEIMEESTEIEN|ENDE j 
AADEN | Der Wi)dtberoemder coor-rrADT |AMSTELIE-
DAM I (doer Samuri Cmer). *4v: Samen der Spelen van 
den inhoudtdeses Boecx.Air c.A. BREDEIOOS|CIIANf. \ 
Cp éMft Spmicf | ^el fan Dftfcerfn. |(Jetft (Vl^peelt 
t'AMSTELLEDAM SonbagW |oooi Hftmié, 't 3afT ,612­
boct) eetél qebrucf! |oifr Oarm na bat 't flrtpeelt ii. 
Kufnei)| TOT TOTTEPDAM. | By Pieter van Waesbergen 
Boeckverkooper. , Anno 1611. U' G. A BaEDEioos 
|Xtrur-épc!|t?an |IODD'IICI |(?ni>e j ALfHON$vs. [ Op 
de regel De vrundm mogrn kyvrn Maar marlm WryndrnbUprn 
(ytrder ah rerilt nul). Anno 1612. Sir: C. A. B*f 
PEIOOS1 Cwt-flffctte|LVCELLE.|CP bft tDOCTt;|SCHTN 
BFD1IECHT. ! (wrrdrr ali emir lilel) iCir c. A. BIEDEIOOS 
| TOoortje, 1 ©aat in hl) |TEIENHI |IVNVCMVM |hceft 

! Op't VVoort i Oflrétftt, fanøfécl)ipn 
j (rrrder ah emunul) iNv c. A. iirDEaoosl 3paan#ctjen 
^rabanbet, I IEIOLIMO.| petit op bemMf Tuplécb«1 
ACAOEMIE, |Cp bet »wotl:|Al sictmen de luy men 
kenvse met ! (*rrder ah erruenul). aXir; C. A. BtEDEloosJ 
IIVCHTPN «!l#I?cnbe| JJoc. rDmenéonbet3oftiq!)et)t. 
! TrnWolenafT. l?n^ben Cuacf^aloet.|(verJer aheeriif 
nul) i7v c. A BBFOEROOS! Jlluft)t,|VAN |$TMEN|conber 
Soetirbet)!.|(*erJfr ah eenienul). )Bv c. A BIEDEIOOS 
ELVCHT |¥an 1 Xen fRfulcnoct I Cerymt in i Jaer i€iy j 
(xrrdrr ah eertu nul) >Dy c A. BIEDEBOOS [ Hlucbt, i 
^anben , MOOCHOVTTSCMEN | CuacfSalDCt. ) (verder alf 
emu nul). jFtr: c. A. BBFnFioos ] ^fbrTbut)t#cbo Wtl* 
men,|?ll# té Pet^cbetiben ©rieoen,éoo in enbupten 
Siiim, oocf bet X'oi Dan |MICKDOM en ABMOEDE | Ende 
vele dergeli)cke sinrnckeghedichtselen ] meer. byhem 
bevchreven [ (ve*der ah eerue wel). jR4» £lKf*toicf)ten ( 
Cort taf^tetDcn beé aatbigben enbeoetmaerben ^oeet# 
I CSBBBANT APBIAENSZ. |BBEt/EBODE.|(w/I«el) vSav: FINIS. 
AANTEIENINCES. (I) Naar 80 gegraveerd door ) 
van de Velde. (J) Volgens }. H. W. Unger. C Az Bre­
drroc eene hithotfrapbie. Haarlem iMa. p 4. is het getal 
}\ voor de lee(ti)d van de auteur fout en zou er jv 
moetenstAan. (>) Degraveur heeftde tekeningnauu­
keung gevolgd; hi) vergat echterde ultstekende hoek 
van het voelstuk. op de tekening aan de rechterzijde 
onderaan. (4) Zie pJI, j). w. 40. 110.111 
ANALTSE. Druk: plaatdruk. lllustratie. gravure. 
Ontwerp gegraveerde titelpagma. 
Kaart van Straat Magellaens, opgedra-g] gen aan Constanti|n Huygens, uit het 
tweede deel van: I Tcvnneel des aerdnicx. 
186 

Fh.Kurpershoek: Bogomslag med træsnit. Amsterdam, Querido, 1960. 235x150 mm. 
Verberne: Side af W. Gs. Hellinga m.fl.: Kopij en Druk,et historisk-bibliografisk atlas .idgivet af Den Hollandske Bogtrykkerforening ved dens 50 års jubilæum 1962. Tryk: foh.Enschedé & Zonen, Haarlem. Skrift: Spektrum. Et mønster på omhyggeligt sats­
irbejde i et videnskabeligt værk. 296x197 mm. 
G. W. O V I N K 
Exulrmirftiolofif tn Kutiil 
en fcuMt 
Votgcn» een intcrvKw in l * bnérmt v*n 10 Aug 1946 reageerde A'beit Cunm. d»c ook in om Itnd «U e****enrialiu wordc bescJv'in* d, op de VIug. oi hij tidizelf ook loe de »anhangen van her cxnten­lialnmc rekent. aldu* fc^wfeniialoic' Camui i'et­daffe. 'Dfta-k cbmei-U*. me du-il.'cela ny fert nen. Let journalnte« veulem que |E KJI» eiutrn­
oah«re. er comme ih ne *avent p*i ce que c c«, 
rim ne peut détromper.' 
Nu heeft het wcltswaar /ip hekonng re \crrKmen, 
dar dc wcrcld zich wecr eens heeft vergist. maar 
intcre\ianrer is. het toch te weten, waardoor een 
dergelijk nusveretand ootytut. W'ant w« voor dc 
Fraiise joumilhten mivschien gcldr -onbekend­
hcid met het VTCLNCI — JFCLDT daaroni nog nier voor 
dc velc andere publicisten. f)c iriociti)l<hcjd. on« tc 
bepalen, war met dc na^ni cxfttcnrulrtme kan wor­
den aingeduid is op de eer>tc plaa& gecchapen 
dm^x de cztsrennahsten zelf Sartre bekUigt /icher 
over. dat her existentialismc een mode is gcworden, 
nxUi men zelf* schilden en musici tot existenba­
list verklaarr. H'-t is echrer nict tc vcrwonderen. 
dat, aU men ielf kliner en filosofie onder eenruum 
noemt. anderen nog ictx verdcr g-an. 
Maar ook afgerten hiervan u de verwamog groot. 
Zo ei>t de tot het kitholicisnie bekcerdc Gabriel 
Mttcci het vadcnchap voor zichop van het Fransc 

etistentialisnic, hijuSjst Sarrre af ak verregenwoor­digrr van Heidegger en noemt Kierkegaard Mc maltre mcontcsté de rexistefttialisne. VVanneer men nu aanneemt, dat de CkatennefiluMific een wereldbe^chouumg wemt te zijn, en hieraan valt toch wel met tc rwijfelen. dan komr Gabriel Mar­cel ab exmentuilist bijrijn afuijdngen zelf wel het zwaLvtc tc staan. Hee katholtrtsme is immers zelf een. nog u-el binnrn *trikte dogma's afgcslorm, wereldbeschou^ mg.die geen ruimte but voorook maar emg^zim afwi|kemie opvattingcn. Dit katho­

A.Bornkamp: Opslag fra Diels: Het ongerijmde. Amsterdam, De Bezige Bij, 1952. Tryk: Mouton, Haag. Skrift: Janson og Reiner Script. 200x120 mm. 
prestigepublikationer eller bibliofiludgaver. I disse tilfælde betyder form­givningens og trykningens kvalitet mere end omkostningen. Disse bøger udgør en livsvigtig del af helheden og bidrager meget til at hæve gennem­snitskvaliteten, men man kan ikke glæde sig rigtig over dem, hvis de ikke påvirker den kommercielle bog, eller værre endnu: hvis de ender med at blive den eneste kategori af bøger, der virkelig er udført ordentligt, som en kompensation for stort set grimme kommercielle bøger. Man vil erindre den uheldige situation i Frankrig, hvor den almindelige bog modstod selv de beskedneste kvalitetskrav, medens luksusudgaver florerede i en usund atmosfære af snobberi og spekulation, indtil bogklubberne skabte bag­grund for god tilrettelægning også af masseoplag. 
På dette punkt er jeg, når jeg betragter Holland, hverken tilfreds eller pessimistisk. Ikke få formgivere har vakt opmærksomhed om deres navn i ikke-kommercielle publikationer og har derigennem fået opgaver for de professionelle forlæggere, med mulighed for at arbejde på et lige så højt æstetisk og teknisk niveau. 
HOLLANDSK BOGKUNST GENNEM TREDIVE ÅR 
Holland har ikke mange bibliofiludgaver og nu kun én aktiv klub.Dens medlemstal er begrænset til 175.Det er »Stichting De Roos«,opkaldt efter pioneren for moderne hollandsk bogtilrettelægning og skriftsnit. Klubben ledes af C.Leeflang og C.J.Asselbergs og fremstiller et par bøger om året under medvirken af forskellige designere, illustratorer og trykkere. Siden Anden Verdenskrig har de skabt nogle af Hollands smukkeste bøger, en­ten illustreret eller i ren typografi. Andre bibliofile klubbers eller forlæg­geres produktion er lille og af ringe indflydelse. 
Den Hollandske Bogtrykkerforening og Kemigrafisk Selskab har i mange år udgivet et fælles julenummer af deres tidsskrifter. Kvaliteten i emnevalg, tilrettelægning, trykning og illustrering har vakt beundring i vide kredse af professionelle og ikke-professionelle i ind-og udland. Denne årlige publikation har gjort meget til at inspirere og stimulere fag­fæller. Blandt denne artikels billeder vises s. 23 en smuk videnskabelig bog, publiceret af Bogtrykkerforeningen til dennes 50-års jubilæum. Det 
VI. Kempers: Opslag med egen illustration fra en bibel. Amsterdam, Det Hollandske Bibelselskab, 1960. Tryk: \eenman, Wagemngen. Skrift:Monophoto-Times. 245x190 mm. 
25 
G. W. O V I N K 
— • 
M.Kempcrs: Opslag fra rederiet Vinke & Co.s jubilæumsbog. Amsterdam 1960. Tryk: Meyer, Wormerveer. Skrift: Times. 302x243 mm. 
er vigtigt, at de grafiske fag selv gang på gang minder både typograferne og det læsende publikum om det smukke bogtryks kulturelle betydning, og det samme gør boghandlernes organisation, idet den støtter udvælgel­sen af de 50 bedste bøger. Når fagenes egne folk er aktivt engagerede i at forbedre tingenes tilstand, behøver man ikke de ikke-professionelles støtteaktioner,som let kan forringe offentlighedens respekt for bogfagene som sådanne. 
Endelig skal nævnes, at enkelte trykkere og leverandører regelmæssigt eller lejlighedsvis udsender smukt udførte mindre bøger. 
IV. Arven fra pionererne 
Et godt gennemsnitsniveau opretholdes ikke ved nogle få ledende skik­

kelsers toppræstationer, men ved den dygtighed og idealisme, som hun­dreder af forlæggere og bogtrykkere i alle afskygninger udviser. Disse 

HOLLANDSK BOGKUNST GENNEM TREDIVE ÅR 
må på deres side inspireres af lederne generation for generation. Af så­danne har vi haft adskillige. Den første var S.H.De Roos, som startede sin karriere som formgiver og skrifttegner i århundredets første år, og som blev en skikkelse af international betydning.Han var »the grand old man« i hollandsk bogkunst, og meget af hvad der udrettes i dag, har han grundlagt.Hans skriftsnit og typografiske arbejde for »LettergieterijAm­sterdam« nåede ud til ethvert trykkeri i Holland. 
I de tredive år mellem 1912 og 1942 udgik megen indflydelse -både synlig og usynlig -fra J. F.van Royen, en ledende embedsmand i Hol­lands post-ogtelegrafvæsen.Som høj embedsmand med brændende kunst­sans satte han sine organisatoriske evner ind, når statsmagten og de deko­
VI.Kempers: Opslag med egen illustration fra Balzac: L'éiixir de longue vie. Utrecht, kichting De Roos, 1955. Bogtryk: Meyer, Wormerveer. Litografi: Koornstra, Amster­dam. Skrift: Fed Goudy. Gråligrød og grøn. 260x185 mm. 
ANS »in »omptueuxpal«« de Ferrari, p^r ur , tolré« <1'hiver, don Bdvkiéro u j princc de ta maisoo iTEHc. A ccite *-poqu. p était un mervdlleux »pectade qued roymie«riche*«e« o»i 1m poiivsancr d\in jeJjenei 
pouvttient seules ordonncr.Assi^s autourd une table érbtrée 
par dM hvam*»parfomtø, tept Ummt* écJMngcai«mtde cl. propos, parmi dadlmimbles chc<s-d c*uvr* dont U« marbrt* hh w dctachaient «ir d*> parois en stue n 
ontr^M richea tapis dc Turquit. Vétuc*dt ^tin, ttinc. 
bur­gée« de pierrer«os qui brillatettr rnoin^ queleuT> raiem des passionséncTpqucj». rn^is diversescc 
27 

G. W. O V I N K 
rative kunster havde brug for hinanden; desuden ledede han et privat trykkeri (som De Roos og Lucien Pissarro tegnede skrifter til), og dette trykkeri spillede den samme rolle i Holland som Doves Press og Ashen­dene Press i England eller Cranach Presse og Bremer Presse i Tyskland. 
Jan van Krimpen er lidt yngre end de to nævnte og begyndte som til­rettelægger under Første Verdenskrig. Han fik virkelig indflydelse efter at være bleven knyttet til huset Enschedé i Haarlem. Hans stil som til­rettelægger er mere streng og sober end De Roos', mere på linie med Stan­ley Morisons teori og praksis, og den kan stadig spores i mange af vor tids hollandske bøger. De fleste af vore trykkere bruger Monotype og finder van Krimpens stil velegnet for denne teknik, acceptabel for et interna­tionalt publikum og sund i sine indre principper. 
H.Barvelink: Opslag fra Willems m. fl.: Nederland wordt groter. Amsterdam, De Bezige Bij, 1963.Tryk: Hooiberg, Epe; Mouton, Haag; Rotogravure, Leiden.Skrift: Monotype Grotesque 215. Billeder, kort og statistik redegør yderst vellykket for Hollands over­befolkning og industrialisering. 300x230 mm.
=^=sssammmmBSS
i 
Jts
Zft >F 
De vierde stad. TI hel fuiden des lands? 

HOLLANDSK BOGKUNST GENNEM TREDIVE ÅR 
Mellem de to verdenskrige fremstilledes mange smukke bøger af to bog-Tykkere og forlæggereaf udsøgt litterær smag,Charles Nypelsog Alexan­ler Stols.De fulgte De Roos' og vanKrimpens almindelige linie og bidrog il at sætte normen for efterkrigstidens bogproduktion. 
Uden for den egentlige bog, men-som det skulle vise sig-af ikke ringe )etydning for den, studeredes kombinationen af fotografi og typografi til eklameformål i 1920-og -3orne af Piet Zwart, Paul Schuitema og G. Gljan. Deres ideer var sideløbende med Bauhaus', men uafhængige deraf >g på mange måder selvstændige. Mange af vor tids fremtrædende form­iivere og lærere er uddannet af disse tre.Deres kraftige stil viste sig særlig nvendelig for bøger, som væsentligt er baseret på fotografier, og som lere skal betragtes end læses. 
Di-WINDMOLENS Dl I GTSTAAN HEBBCN 
73 ? isndair. Wwlxijde 
14^ Koo$ ;ian tie Z; 
163 Z^A»<!j;k 
. Elffers: idholdsfortegnelse 
Boorsma: uizend Zaanse molens. )rlag og tryk: Meyer, ormerveer, 1950. Lrift: Perpetua. 9x198 mm. 
z9 


G. W. O V I N K 
Trykkeren Hendrik Werkman var af samme generation, men han ar­bejdede alene og næsten ukendt. Han forsøgte sig med ekspressionistisk typografi og udviklede sin egen grafiske kunst: tryk med enkle stencils, typer og en håndvalse. Ligesom van Royen og mange andre bogtrykkere mistede han livet under den tyske besættelse, og hans arbejder blev først rigtig kendt efter hans død, takket være dr. Willem Sandberg, den da­værende direktør for Amsterdams bymuseum. Werkman har påvirket megen nutidig hollandsk typografi. Sandberg selv havde været aktiv som free lance typograf siden slutningen af tyverne,men blev en af de førende skikkelser i efterkrigstidens bogtryk med bogen »Experimenta typogra­phica« (hemmeligt fremstillet under krigen) og med sine museumskatalo­ger og plakater, som han tegnede efter at være bleven museumsdirektør. 
V. Vor tidstilrettelæggere 
Fremfor at nævne alle vore betydeligste tilrettelæggere her vil jeg prøve på at beskrive hovedlinierne i bogtypografien, sådan som den fremtræder gennem de sidste tyve år. Visse kunstnere med malerisk sans, åndsbeslæg­tede elever eller beundrere af De Roos, fortsætter hans linie -stadigvæk sobert, men mere farverigt og bevæget end van Krimpen-traditionen. De spænder fra det blide og sarte til det ligefrem barske; blandt dem er Dick Dooijes, chef for Lettergieterij Amsterdam's formgivningsafdeling, Henk Krijger, Aldert Witte, Johan van Eikeren og Wim van der Salm. Andre følger Jan van Krimpen, Stanley Morison og Jan Tschicholds senere ar­bejder, har mere sans for ordet og undgår den altfor personlige, udtryks­fulde typografi til fordel for den »usynlige« typografi (»typographie pure«). De bruger udelukkende klassiske skriftsnit i ret små grader uden anvendelse af ornamenter og farver, med traditionelle sideproportioner og traditionel billedplacering. Blandt dem er Jan van Krimpens efter­følger Sem Hartz, sønnen Huib van Krimpen,Suzanne Heynemann,Hel­mut Salden, Reinold Kuipers, Fons van der Linden, Bernard van Bercum, Piet Cossée, J.Vermeulen, Theo Kurpershoek, der også er en habil træ­skærer og kalligraf, og Alexander Verberne, som arbejdede i en ganske anden og eksperimenterende stil, da han stod for Philips'husavis »Range«. 
En tredie gruppe kommer fra reklameverdenen og behandler bøger som et afbalanceret system af tonværdier. De skaber et brændpunkt på hver side, og om dette grupperer de tekst, titel, initial, illustration osv. i fri 

HOLLANDSK BOGKUNST GENNEM TREDIVE ÅR 
lynamisk balance med stadigt henblik på den modstående og den fore­nende eller følgende side. På den måde bliver bogen mere en spændende, risuel påvirkning end et sammenhængende råstof for det læsende og op­attende intellekt.Traditionen som sådan lader sådanne formgivere falde, nen selvfølgelig sker det, at de betragter netop den som den bedste måde t få banket teksten ind i uinteresserede og uerfarne hoveder. 
Denne gruppe omfatter de fleste af de bogtilrettelæggere, som mest ska­er illustrerede bøger. Vi kan ikke nævne alle navne, men må fremhæve 
Treumann: Opslag fra Det Hollandske Post-og Telegrafvæsens jubilæumsbog. Haag, atstrykkeriet, 1954. Foto: Gas Corthuys. 265x255 mm. 
ick Elffers,som har ydet en pionerindsats på dette område; han har med 
arste fantasi udnyttet mulighederne for klichetryk i slående farvekom­nationer eller f.eks. 1 pseudo-tredimensionale virkninger ved tryk med 
)sitive og negative klicheer, som ikke holder register. Endvidere Mart 
empers og Hans Barvelink, der begge i lang tid arbejdede i Lettergie­nj Amsterdam's formgivningsatelier, Han de Vries, Jurriaan Schrofer 

; Benno Wissing. 
To tilrettelæggere tiltrækker sig opmærksomhed ved at have drevet for­
klingen til det ydersteog ved næsten udelukkende at bruge grotesk eller 

3i 


G. W. OV I N K 
til nød Times: Otto Treumann i hans næsten fanatiske soberhed, som be­synderligt nok aldrig bliver tør, og Wim Crouwel, hvis forenkling nær­mest virker luksuøs og raffineret. 
De tre nævnte gruppers fællestræk er fornemmelsen for bogen som en udelelig helhed. Hvad enten den holdes strengt i én stil eller er kontrast­rig, er den et væsen, hvis enkelt-elementer må forstås i deres indbyrdes relationer. Det er også en grundsætning for dem alle, at midlerne skal afpasses efter formålet. Kun få lægger sig fast på enten symmetri eller asymmetri, antikva eller grotesk, statisk eller dynamisk balance; de kan give udtryk for deres smag ved at afslå opgaver, som ikke passer ind i deres stil, men som regel løser de hver opgaveefter dens natur. Den yngre generation har endnu færre fordomme og principper end de, der nu er et halvt hundrede år. De unge bruger alle mulige midler: kunstgreb med film; Cancellaresca eller anden kalligrafi; spatierede kapitæler af klas­siske skriftsnit; eller kompositioner bestående af uspatierede grotesk­minuskier. 
Det felt, hvor de især kan boltre sig, er smudsomslaget; forlæggerne er desværre tilbøjelige til at gøre bogens indre så sobert som muligt (de kal­der det purisme, men det er for prisens skyld!) og at slå sig løs i farve og bevægelse på omslaget. 
VI. Forskellige bogkategorier /. Bibler. Ca. Vs af den hollandske befolkning er bekendende kristne, så produktionen af nye bibler både for protestanterog katolikker er anselig. 
En vigtig illustreret udgave, nye oversættelser og børneudgaver er ud­kommet i velovervejet, moderne typografisk dragt. 
2. Litteratur. Nye bøger af kendte forfattere, som kan forvente det for­nødne salg, bliver nu ofte udsendt som billigbøger med det samme. Andre romaner lider stadig under folks tilbøjelighed til at sætte prisen i forbin­delse med bogens dimensioner, hvilket forfører forlæggeren til at vælge oppustet format og featherweight papir. -Illustrerede romaner er blevet sjældne; illustratorerne vil ikke fortælle for anden gang, hvad forfatteren klart har fortalt een gang. Når så megen kunstnerisk evne ofres på bog­omslagene, kan det netop skyldes, at disse kan give udløsning for trangen 
HOLLANDSK BOGKUNST GENNEM TREDIVE ÅR 
til at visualisere en tekst. Illustrationen kan samle helebogen i ét udtryks­fuldt billede. 
j. Leksika. Der fremstilles mange leksika i Holland. De forudsætter er­farne og veludrustede bogtrykkere, som heldigvis også findes; god typo­grafi er så væsentlig for sådanne værker, at man ofrer dem al fornøden 
opmærksomhed. 

4.Videnskabelige og populær-videnskabelige boger og lærebøger.Sådanne bøger forudsætter ikke blot gode videnskabelige bogtrykkerier, men også 
H.de Vnes: Opslag fra Schierbeek: De andere namen. Amsterdam,De Bezige Bij, 1952. Tryk. Ellerman Harms, Amsterdam. Skrift: Gill Sans og Bodoni. Skriftvalg og sats­billede følger tekstens rytme og stemning. 200x135 mm. 
1,4 oh no I iaw just the same onc fcefor« 
vcrtel zei een engelsman die alles het lelfde wu 
wat ik ond Ihis view too 

ug in de en zijn vrouw droeg een inmense stupide slup 
rode poort dorre ogen 
van Granada wc must sce it zel zij berispend 

de vrouw stond stil de jlimlach droeg de zeven tuinen der sultansop de lippen sultanes dansten rond in de palm van haar hand binnen de mond van de leeuw 
de leeuw stond open begon zich aan haar te vreten de vrouw verdween zienderogen van de aarde er hep eendeining door het vrouwen verblijf de wijze muren fluisterden zij zelden een lied 
de vrouw luisterde terwljl zij verdween in de bek 1 i de lecuw 
zij xei niets zij bleef staan 
de verblijven der vrouw 1 zonden waarschu er onutond vuurwerk li snkele pilaren de leeuw vrat door 
de ruimte maakte een z> i links de sala de los Embajado t enkele consuls los met hppen vol bedorven 

bloemen 
de vrouw stond stil in deschaduw > 


i haar dienende huid 
o Yusef zij xuchtte? of was dit het gebed om het kind dat niet kwam want zij stond stil in onmenselijkeontvangenis onbevlekt door de leeuwen de consuls de consuls zag ik sterven onder de uiutralingen 
*lj had genade zij werden geplaatst stuk voor »tuk als sinnasappel boom binnen dit Alcazar 
op de patiode los Arrayanes waar nu vissen in de vijver zwemmen: goudvissen het fluisteren in deslaapzalen der lang gestorven vrouwen blljft 
deze vrouw stierf ook niet in de muil der leeuw want zij bleef als licht nog e 
als accent van buiten zich zelf zijn wij 
ztj werd gerocpen: 
Marie Louise venez ici Jl faut te montrer enco 
beaucoup des choses 
Venez! 
zou deze vrouw wcten waarom zij haar tante volgde? 
de maan in dc mond der dinpen laat voor het oog der mensen op aarde vele \lxcgers op en zeodt vcrsiersclen uit hoog boven dc steden in hel gezang der nauwe oplupende stegen of over de poeztas of over nooit betreden ijsschot­een en over allen die zich gelukLig of ongelukkig wanen en zij vatten aan in de etem en slagen ommet de hand en ichoppen hoog met dcvoet en betreden bet bol zonJer te wcten waarom en de diugen komen open tc liggen en gaan een eigen Icven leiden en rien dc mensin dc ogen en zeggen geen woord rnaar levcn onder hun banden voeten en blikken vandaan tot icts dat nooit in zuike combinaties gezicn was en onder geen tclefoonnet te vangen iets van een kelen vol rozenkrans of »ienras vol mecuw of alpentoppen voor dat zij zich te groot of te klein dachten en hetontstond uit de tlilte der cellen uit de duuternis ver in dc gewricbten door de febeenbeenderen heen van doden en levenden en hoogboven de graven als eennicuwc wereld waaraan het oognog 
nooit i* uitgekeken en die vlak dtie milimeter hangt boven ieder 1 
33 


G. W. O V I N K 
omhyggelig manuskript-gennemgang, overlegen behandling af noter, ta­beller, henvisninger, registre osv. samt klare illustrationer. Forfatterne i denne gruppe kommer ofte for sent med deres manuskripter og/eller leve­rer deres materiale i ganske utilstrækkelig form. Det er derfor ofte tids­faktoren, som spolerer de gode hensigter, hvis forlæggeren virkelig havde sådanne, og hvis han ellers ville ofre noget på tilrettelægningen inden for en bogkategori, hvor emnet og forfatterens behandling betyder mere for salget end i andre grupper. Mange videnskabelige forlæggere i Holland betragter dog god tilrettelægning som nødvendig for at opretholde deres renommé. 
Skoleboger. I denne kategori har det længe været et dogme, at prisen ikke tillader ordentlig formgivning, og at ordentlig formgivning iøvrigt er ligegyldig for en skolebogs sukces. Denne opfattelse viger gradvis for forståelsen af, at god tilrettelægning er en nødvendig og selvfølgelig del af anstændig bogpublikation. 
B. letswaart: Bogomslag. Amsterdam, Querido, 1960. 210x135 mm. 

HOLLANDSK BOGKUNST GENNEM TREDIVE ÅR 
SHE LEARNED FROM HER DAUGHTER S LESSON 
The oiher Jay Molly camc rushing in from school looking as pleased as Pi'nch. 'Look .Mummy,' shecncd, 'we've had adrawmg lesson and I drawed jouV 
praiscd her effort and then said; But why have you put all ihose dots in Vlummy's hair?' 'Thosc aren't dots, Mummy -those are your little while pccks" she rcplicd. Molly'syoung cyes had seen what!had prefended for so 
ong NOT tosee. 
\l my chcmist's I came right out wiih it. Tve got dandruff, badly,' I said. 
Can you help?' The assistont was very sympathetic. 'Of course,' she said. 
Have you tried this? It keeps my hair lovely.' 'LoxeneMedicated Shampoo,' 

read. 'Allright, Til try it.' Xfter the first wash in Loxene my hair looked younger, prettier than ever and not a speck of dandruff. I was thrilled to bits. could tell that Molly noticed the difference But children are funny! She aid 'Your hair is lovely, Mummy, but it's got shines in it and I can't draw hines!' .oxtNE MEDICATED SHAMPOO -takes goodcare of thefamily's hair! 
me qucstiuns to bc an.s»ered Where was Mollycoming from?Was she in a hurry?? What had she been doing alschool'? Why was she'pleased as Punch'? Did Molly know the irregular verbs? What had Molly put m Mummy's hair? Why? Had Mummy not seen thesedots in her hair? Why did Molly's mother go tothe chemist's? Why was theassistant very sympathetic? What did Molly's mother buy at thechemist's? Why? Why was Mummy 'thrilled to bits?' Why did Molly say that Mummy'shair was lovely? What could Molly not draw? 
'X 
28 IT COSTS HIM £ 450 TO GET TO WORK 
The muyor1 of theImy Ilalian town of Schmgnano said today: My journcy 
from home tothe office isthe longcst ofany mayor in theworld.' Nobody is 
likely lo argue2. The distance between the mayor's home and his office is 

more than 5,000miles. 
And by the time his four-year mayorol2 term ends he expects to have spent 
more than £ 20,000 intravelling expenses alone. 
The office of the mayor, Aurelio Gcbbi, is m Schnignanos townhall. But 


J. Kuiper: Opslag med egne illustrationer fra Juursema-De Zilwa: Learn English from 
your paper. Haag, Van Goor, 1962. Tryk: Geuze, Dordrecht. Skrift: Times. Et originalt skolebogslayout. 216x146 mm. 
6. 
Børnebøger. Også på dettefelt lægger vanskelige kommercielle forhold tilsyneladende uoverstigelige hindringer i vejen for bedre illustrationer og bedre fremstilling. Jury'en for de 50 bedste bøger klagede så længe, og prisniveauet forbedredes såvidt,at der skete nogen fremgang,men børne­bøger hører stadig til de mørkere punkter i hollandsk bogproduktion, 

7. 
Illustrerede bøger. Vi har en håndfuld ypperlige fotografer og typo­grafer, som ved, hvordan man skal tilrettelægge en bog med mange foto­grafier.Det kommer museums-og udstillingskataloger til gode.Alle større hollandske museer har i dag en højstandard i tilrettelægning og trykning 


35 


G. W. O V I N K 
af deres kataloger og andre publikationer. På samme niveau ligger de mange bøger om hollandske byer og landskaber, om arkitektur og inden­dørsarkitektur etc. Foruden bogtryk bruges arkdybtryk, ofte med for­træffeligt resultat; offset er endnu ikke konkurrencedygtigt på dette felt. Kunstneriske illustrationer florerer ikke i Holland uden for den humori­stisketegnekunst. Professionelle illustratorer er dødsensangste for at virke enten for triste eller for smarte, så de går ofte ud i karikaturen, til et for­enklet groft tegnsprog, eller til dristige eksperimenter. Resultaterne vir­ker sjældent som overbevisende, selvstændig, kunstnerisk skaben; snarere synes man at følge en øjeblikkelig mode. 
K.Beunis: 
Omslag til billigbog. 
Amsterdam, De Bezige Bij, 
1960. 
178x102 mm. 



HOLLANDSK BOGKUNST GENNEM TREDIVE ÅR 
F. Westendorp: Illustration til gavebog fra Den Hollandske Boghandlerforening. Amsterdam 1954. 

W.Bijmoer: 
Illustration til Schmidt: 
Cabaretliedjes. 
Amsterdam, 
Arbeiderspers, 1952. 

8. 
Billigbøger. Disses kvalitet er stort set ikke ringere end i andre lande, sommetider bedre. Undertiden frembyder de ypperlige omslag. Ved siden af almindelige kartonomslag er de bøjelige kartonbind efter systemet In­tegral, opfundet af den hollandske bogbinder d'Huy, meget populære. 

9. 
]uhilæumsskrifter etc. Mange firmaer og institutioner prøver at styrke deres prestige ved at benytte et jubilæum, en ny fabriksbygning eller en anden lejlighed som påskud til at producere en ødsel publikation, som direkte eller indirekteskildrer deres formål, metoder og indre forhold for et publikum, som »ikke anede, at det hele gik sådan til«. Da mange som 


G. W, O V I N K 
Dan zullen zij hun zwaarden tot plocgscliaren omsmcden cn hun sporen tot snoeimessen 
D. Elffers: To opslag med egen illustration fra Esajas' Bog. Amsterdam, De Bezige Bij, 1964. Offsettryk: De Jong, Hilversum, med sats fra Hooiberg, Epe. Skrift: Bembo. 
sagt er virtuose i at kombinere ord og billeder, er bøger af denne art ble­vet ret iøjnefaldende i hollandsk bogproduktion. 
VII. Slutbemærkninger Som helhed er hollandsk bogtilrettelægningog bogproduktion mere blom­strende, end den har været det 1 århundreder. Antallet af gode boger er 
virkelig højt for et så lille land, især når man tager de mange og friske ideer i betragtning-samt prisniveauet. Udadlelige bøger er sjældne, men 
38 

HOLLANDSK BOGKUNST GENNEM TREDIVE Å 
commftxtaar: 

sprckcn (Gen. 1 : 2), en hel is hct bnd tkr vergetclheid. Almct al isdc sjeool dc wcrcld, waar Jahvvchniet is-al is zc mct buitenzijn be^cik! -cn waar dc communic mct hcm voorgocd is afgcbrokcn. Is ccn kecr op de aardc dc cxistcnticlc commumcatie mctJah­wch afgcbrokcn -en dat is hier hct geval: Israel kent mct, ziet mct, hoort mct. vcr­staat mct cn Godroept indc woestijn! -dan is hct levcn in de sjeool in feite al begon­nen, dat wil zeggen: dan is er gcen leven 
Dc Torah.-Dit alles moctgebeuren, omdat Israel mct kent, of (ånders gezegd) omdat hct volk de Torah van zijn God heeft ver­worpen. Torah is in dc Statcnvertaling, cn in dc regel ock in dc Nicuwe Vcrtaiing, mct wet vertaald, cn dat is uiterst mis-Icidcnd. DcTorah, dc Weisung (M.Buher) kan mct ineen Codex iuns,m een Wctbock uorden nagcslagcn en is dusgeen wet indc zin van onzc rechtsstclsels; hij wordt uit dc hånd van Jahwch ontvangen in de cxistcn­ticlc commumcatie van hct luistcren en 'kennen', in de verbondenheid mct hcm, die laat zien wat wij doen -en wat ons te dc^cn staat. Niet uit de gchoorzaamheid aan de bepahngen van ccn Wctbock, maar u;t de verbondenheid mct Jahwch ontstaat hct recht, dat hcm verhoogt. 
Jes. 5 : 1-7. Over dc wijze, waarop de profeten hun woord hebbcn gebracht, is nog niet alles bekend. Er is in de mecste fragmenten een cadans djc doet vermoeden, dit hun woord iets van een recitaticf moct hebbcn gehad. Soms maken de 'zieners* gebruik van inhrt volk levende licdercn, zoals ook de Psalm­dichters hebbcn gedaan (b.v. Psalm 22) en zingen dan, door de citer begcleid, hun profetic. Licdjeszangers!Bij voorkeur opdc grote feesten, die heel Juda in de tempel samcnbrcngcn. en die ontmoeting mct 
Jahwch, 'heiliging' en kermis inéén zijn. Hct hed van dc wijngaard is duidclijk, de 
symbolick doorzichtig genoeg. Hct is hct 
lied van een man. die door zijn 'wijngaard* 
in de stcck is gclaten; zij hecft een ånder 
verkoren! Maar hct is hct lied van jahwch 
cn Israel. . . Het lied cindigt bijdc do< 
lk wi] van niijn gcliefdc zingen, hct hed van inijn beminde over zijn wijngaard. Mijn gcliefde had een wijngaard op een vruchtbare hclling; hij spittc hcm om, zuiverde hcm van stenen, beplanttc hem met edele wijnstokken, bouwdc er een torcn in en hakte er ook een perskuip in uit. En hij verwachtte, dat dc wijngaard druivcn zou voortbrcngcn, maar hij bracht afval voort. 
Ik wil van mijn geliefde ziiu 

Kombinationen af billigbogspris, expressiv typografi og illustrering og videnskabelige kommentarer til et bibelsk skrift må kaldes bemærkelsesværdig. 200x125 mm. 
den almindelige standard er over gennemsnittet. De der kender proble­merne indefra, krydser fingrene og håber inderligt, at denne tingenes til­stand må vare nogen tid, men det vil næsten være for godt til at være sandt. Imidlertid må det indrømmes,at de hollandske bog-og bogtrykfag er vågne; de er til stadighed opmærksomme på faren for det altfor glatte, det rentud behagesyge. Fremtiden vil væsentligt afhænge af,hvordan man skaffer arbejdskraft, af prisniveauet og af den almindelige velstand. 
Oversat efter forfatterens engelske manuskript. 
39