Billigbøger før og nu Af Carl Jensen Billigbogen er et fascinerende emne . . . om mængde og mageløs mang­foldighed. Det er den umiddelbare forestilling, man gør sig, når man tager sig på at liste begrebet nærmere ind på livet. Men den er mere end det. Den er en flodbølge. Helt overraskende væltes man over ende af mængder, der latterliggør ens naive opfattelse af, at ti er mange. I tankerne remser man op, hvad der huskes på stående fod; Penguin, Pelican, Trane og Ugle, Reclam og Insel; der var også en fransk, ja, og så den amerikanske Pocket Book. Det bli'r otte. Var der flere? Nu er billige bøger og billigbøger måske ikke helt det samme -der findes også billigbøger, der er knap så billige ­men tager man det ikke så nøje, så er seriernes antal nu (d. v. s. foråret 1962) oppe på toogtredive. Og det gælder kun hjemmemarkedet. I Tysk­land er antallet langt over det dobbelte. Her nogle få nævnt i flæng blot for at puste lidt støv bort i det hjørne af hukommelsen, hvor de godt nok var stillet hen engang: Fischer-Biicherei, Goldmanns Taschenbucher, UIlstein Blicher, Rowohlts Rotations-Romane og de nye dtv (Deutseher Tasehen­bueh Verlag). Frugtbarheden er enorm. Pingvinerne føder Pelikaner, og Tranerne fø­der Ugler. Og sideløbende med de zoologiske skamløsheder mangedobles formeringen ved knopskydning. Penguin danner Penguin Classics, Penguin Shakespeare, Penguin Modern Classics, Penguin Crime, Penguin Special. RoRoRo-bøgernc danner Rowohlts Monographien, Rowohlts deutsche Enzyklopddie, Rowohlts Klassiker, Rowohlts thriller o. s. v. I Norge lyser Fakkel-boken og Lanterne-boken, og i Sverige springer Deljinerne.^iyåei­ligere eksemplar fra samme hvalart slynger sig elegant om ankeret på de svenske Aldusbokerne, og som den her bider sig selv i halen i det vel­kendte Aldus-symbol, slutter den ringen og bringer os tilbage til eventy­rets begyndelse. Billigbøger før og nu Det er mere end 450 år siden ALDUS MANUTIUS, kun et halvt århundrede efter bogtrykkunstens opfindelse, trykte og udgav billige lommeudgaver af klassikerne. Fra april 1501 og i fem år fremover udgav han hver måned en »Aldus«, der var rosværdig for netop de dyder, som gør billigbogen ros­værdig. De var håndterlige, nemme at bringe med sig, eksemplariske i de­res korrekte, videværdige indhold og billige. Hertil føjede der sig det for­trin, at de i deres kursiv-typografi var helt forbilledlige -og blev skattet derfor i hele Europa. Bogtrykkeren HEINRICH GRAN i Hagenau i Elsass giver endda så åbenlyst udtryk for sin beundring, at han forsyner den af ham trykte første udgave af Epistolae Obscurorum Virorum, der udkom i 1515, med kolofonen: »In Venetia in impressoria Aldi Manutii«. Det var dog ikke alle, der gik så groft til værks. S. H. Steinberg, der i sin bog »Five Hundred Years of Printing« (Pelican Book A 345!) har anført ovennævnte eksempel på forretningsinstinktets overlegenhed overfor forretningsmora­len, beretter videre om mere gavmilde anerkendelser af datidens gæld til Aldus. Således nævner grundlæggeren af Strasbourg Gymnasium, JOHAN­NES STURM, sine kilder til de optryk af Aldine-udgaver, som han lod udgive til brug for sine studenter 1545, med disse ord; »Vi har fulgt Aldus helt igennem, dels på grund af hans personlige sagkyndighed og dels på grund af de italienske lærdes noter«. Dengang som nu var den billige pris baseret på de faste omkostningers fordeling på et større oplag. Og med et sikkert blik for de potentielle kø­berkredse forhøjede Aldus de normale oplag på 100, 150 eller højst 500 til 1000 eksemplarer. I 1600-tallet flyttede billigbogen til Holland. Som grossist-, detail-og antikvarboghandlere, bogtrykkere og forlæggere ville det, set med vor tids øjne, have forekommet mere mærkeligt, om ELZEVIRERNE ikke også havde været billigbogs-udgivere. For 1 kr. 15 øre solgte de deres klassikere i duodez tormat over hele Europa. Og i begge ender af et tidsrum på eet etkvart århundrede blev de belønnet med samme beundring for deres bil­lige, velredigerede, håndterlige udgaver, som er udført i »den udmærkede, sunde kvalitet, der er så behagelig for øjet«. Det er Updike, der bringer citatet i sin »Printing Types«; dog ikke uden den bitre kommentar, at det i hvert fald går over hans forstand, at nogen overhovedet nogenlunde be­kvcmt har kunnet læse så kompresse sider i så monotone old style typer. Ikke desto mindre passer det udmærket til Elzevirernes skudsmål som dyg­tige forretningsfolk, at de har anvendt typer, der ikke så hurtigt blev læde­rede og slidte. At der blev trykt med for kraftig farveføring og for meget præg er ikke skriftens skyld; det er en af de evige bogtrykkersynder, som det er umuligt at komme til livs. (Obs. diverse billigbøger af 1962). Det fuldender billedet af Elzevirernes billigbøger, at de var forsynet med datidens sales-appeal; det kobberstukne titelblad. Billigbogen blev nissen, der flyttede med, når de typografiske »stjerne­stunder« skiftede nationalitet (med Frankrig som karakteristisk und­tagelse). I England blev JOHN BELL pioneren på billigbogsområdet. 1777-82 udgav han under titlen »British Poets* en serie på 109 bind i et ensartet udstyr og til en ensartet pris på 6 s. Dette skete endda for næsen af en sam­menslutning af London-forlæggere, som finansierede Dr. Johnson's udgave med samme titel. Bortset fra det første bind slog sidstnævnte serie fejl. S. H.Steinberg tilskriver BelFs succes hans lidenskabelige tro på seriens værdi som opdragelsesmiddel. Johnson derimod var skeptisk overfor billig­udgaver, hvis udgivere han beskyldte for »ikke at være bedre end Robin Hood, som røvede fra de rige for at give til de fattige«. En del af årsagen må nok også ses i, at Edinburgh-forlæggeren Donald­son ved Overhusets hjælp havde fået kvalt begrebet »perpetual copy­right« i 1771. I det hele taget blev ophævede eller lempede copyright-bestemmelser også fremover et af de væsentligste skridt på vej mod bogens billiggørelse. Den 9. november 1867 blev i Tyskland vedtaget en lov, der beskyttede litterær ejendom i indtil 30 år efter forfatterens død, men samtidig med denne binding af ny litteratur frigjordes en mængde klassiske værker, der Billigbøgernes mangfoldighed kommer også til udtryk i de mange forskellige formater og proportioner, de opviser. Den originale »Pocketbook« fra U.S.A. (106x 162 mm), Le Livre de Poche fra Gallimard (110x164 mm). Lanterne boken fra Gylden­dal Norsk Forlag (118x190 mm) og Delfinboken fra Bokforlaget Aldus/Bonniers, Stockholm (110x185 mm). Billigbøger før og nu ; •-\ W 1 X U !< S J* i * \V'( ' O t il.f.M THE POCKET BOOK , Po&mcs \ \ \ % OF \ \ :i \ .Slxort i '•••. • •. ; '• ^ \ \ = ; \ • •• • •. ; i ' \ \ \ \ \ \ \ •-; " *ki fOCKIT mm tBITtW Sigurd HOEL Syndere i sommersol Bogvennen 1962-63 hidtil havde ligget fast. Halvanden måned efter denne lovs ikrafttræden forelå de første 35 numre af Reclam's »Universal-Bibliothek«. Det mest betydningsfulde for bogproduktionen i 1800-tallet -set fra et billigbogssynspunkt ihvertfald -var opkomsten af nye menneskemasser og ny papirmasse. Sideløbende med århundredets bogtryktekniske frem­bringelser som langviremaskinen (1799), stereotypien (1804), papmatricen (1829), rotationspressen (1848) o. s. v. må også nævnes jernbanernes ud­bredelse. Rejselekturen var de første bøger i bogfremstillingens historie, der blev fremstillet i den hensigt at blive smidt væk efter læsningen og blev accepteret som sådanne uden større beklagelse fra køberens side. Bogtryk­faget har således foruden sin ret til den historiske førsteplads som indu­striel masseproducent krav på at blive betragtet som de sande pionerer for noget så moderne som »The Waste Makers«. De første af disse »jernbanebiblioteker« var Archibald Constable's »Miscellany* (1827-35), John Murray's »Family Library« (1829-34), Colburn and Bentley's »Novels« (1831-54). Prisen var for det meste 6 s pr. bind, hvad der dengang var knap en femtedel af, hvad en normal skønlitterær roman kostede. »Irish Parlour Library« fra Simms and Mc Intyre (1847-63) og »Railway Library« fra George Routledge (1848-98) bragte priserne helt ned på 1 s. Der er ingen tvivl om, at det er disse seriebøger, der har været forbille­det for de kontinentale udgaver, vi almindeligvis betragter som de første billigbøger, sådan som begrebet billigbogen opfattes i dag: det lille oktav­format, det træholdige papir, den kraftige udnyttelse af sideformatet, kar­tonomslaget og renskæringen af bogblokken på de tre sider. Leipziger-bogtrykkeren BERNHARD TAUCHNITZ skaffede sig international berømmelse på den billigserie med engelske og senere amerikanske for­fattere, som han lod løbe af stablen i 1842. Udgaverne var engelsk-spro­gede, men Tauchnitz forpligtede sig til ikke at sælge sine optryk i England På omslaget slår mærkevarens »brand-image« tydeligt igennem; ikke alene inden for samme forlags forskellige serier, men også på tværs af landegrænserne. Tilsyne­ladende er de nationale traditioner på retur til fordel for en international stil med åbenlys rod i »Bauhaus«-skolen. »Stjernebøgerne«s nye omslag har lånt sine ydre attributter fra samme kilde uden forståelse af det tilgrundliggende kompositions­princip. Billigbøger før og nu Die lasterhanen Balladen und Lieder des Frangois Vilion NachdicHtung: Paul Zech (S) A Penguin Book 3- The Lost Childhood and Other Essays ni JO Wolfqanc Goethe Wilhelm Meisters Wanderjahre ZweiterTeil dtv Gesamt ausgabe 18 Penguin Grime 3'6 Little brother og Imperiet mod at originaludgaverne ikke udkom i Tyskland. Tauchnitz­bøgerne fortsatte med at udkomme til helt ind i 1930erne, før man ofrede deres typografiske udstyr en tanke. I begyndelsen af 30erne dukkede Albotross-bøgerne op, udgivet af HOLROYD-REECE, veltrykte på godt træfrit papir og i forbilledligt typografisk udstyr, der langt overgik, hvad den normale bogproduktion kunne opvise. Serien var tilrettelagt af GIOVANNI MARDERSTEIG, og successen blev så stor, at Holroyd-Reece i løbet af kort tid kunne opkøbe sin eneste virkelige konkurrent: Tauchnitz-bøgerne. (Hvorvidt det var den stigende konkurrence fra Albatrossen, der foran­ledigede den typografiske make-up af Tauchnitz-bøgerne, eller det var selve overgangen til den ny forlægger, der var årsagen, er den skrivende uklart). Ingen af serierne har overlevet krigen. Der forsøgtes en rekon­struktion af Tauchnitz-bøgerne i 1952, ligeledes tilrettelagt af Mardersteig, men serien var ikke levedygtig. Tilbage i 1800-tallet igen finder vi andre livskraftige kilder, der kan for­følges helt op til vore dage. I november 1867 proklamerede forlæggeren ANTON PHILIPP RECLAM i Leipzig det »til dumdristighed grænsende vove­stykke«, der fik navnet »Vniversal-Bibliothek«. For 2 silbergroschen (sva­ rende til 20 pfennig i dag) skulle det være muligt for enhver »efter egen smag og eget behov« at kunne vælge sit eget bibliotek mellem »samtlige klassiske værker i vor litteratur, der gør fordring på almen interesse og hvis omfang tillader det«. Medens Aldus var den fødte idealist og Elzevirerne de fødte forretnings­folk, så var Philipp Reclam ikke »vom Himmel gefallen«. I »Reclam. Geschichte eines Verlages« (Universal-Bibliothek nr. 8300) skildrer Dr. Annemarie Meiner hans trængsler med følgende ord: »Når man forestiller sig, at Reclams første forsøg på med de lavest mulige priser at vinde sig den størst mulige læserskare var et prisbilligt underholdningsbibliotek for den dannede læseverden — 61 bind af spændende, pikant-erotisk indhold Omslagene fra Reclam's »Universal-Bibliothek«, som de uændret blev anvendt gen­ nem de første 50 år fra 1867-1917.Til højre det nuværende omslag iAlfred Finsterers klassiske antikva-typografi, der blev påbegyndt i 1957. Nederst et sidepar, der viser det lille formats fine proportionering. Opslaget er taget fra »Reclam. Geschichte eines Verlages«, der blev udsendt i anledning af Anton Philipp Reclam's 150 ars fødselsdag i 1957. Billigbøger før og nu I.W.GOETHE DIE LEIDEN DES IUNGEN WERTHERS RECLAM drrn ittsh Btogrjphien thrtr A«»ar«m. Emtuhrmgtn ta ikrt I cKfrn. und Hifhmkrtl her***. !Mf LtterJtrhhiwiker htitptehwmc ddt -Letikmi dmttcfftt Lhxhter* von truHZ Brummer «n « Bjndc l'JUj. di« Rr..»^k<.>r. Dio l.^ika <{>«• Recbm «» der U B hrf*u»bra>i»w, Dndm in «,hr«n rfffflfhdwn H*~ i.rlK*.tuiic£m wr-.mjc VfrivcUun« jj'eidk, oh ««d*n Spf«chcn Jt^w id>ri« w,ui>r. Di* f rjinr4­wct* wnd da* A *%h>xhr Wor/rtbuifr ^horcn •*>' (hrf and Vojfmndt^­kt(t der Tetu-h^T^ttttn d« Oprrnt>u» den Cfftflden D„d d«r tf-fi jU Rollrøbud« /u-Rabftt Auch h« drn Avifiihru*$ta étr F',»*^x>nv«> nmj'OrijutaMi v, hJndtri «nd Hjyd« hiben d»e m«»si«n }W»« 'Rrctums OprrniuUrtr* (sifjt 192?) t»nd ititi »Ojft­itftrmWrrr. m?) f„,t ,|»rrn l««^h.»n^abcn «nd Leb<'fl»abf>^cr» d«r KompcmMen «nd Tfd c» *dw<-r iråføh sem, daf? «ii> l,»edcrbytb fwr Studcftrtn. d«•Kletm Kommtvi­ zu dv« totnådten mit dm h&WrH Aufli^en bort hi? und mil 1,8 Mdl. r>i R mde der Vfrt^yfTi W| <(en»ilu^:; d vrn Aud^ die 2for»d}e|»end«n Ge*ef/e l>st«rr«»cb!f »od der Sihmt-h'H.w» die jijxiniidSe V«rr^«ymR,<$iurkamde vim l*?9> die j;«pan «ur kim*tnuJu>oellert Mi>nafe*» »ft furi«cnkrt>-»«» «ark bn die ?rtten Huodert wwrdert» wu-w«r våben, dm lehende Diduer 3«fgen«?«»*»»en Die Aufnabme voo Ort girabrbeutn, vorbemdwnd bwhnenwerke /cK^entnxi­^ibt-r S^rirtktrller m den emen W j-»hten, ertol^ie n«dn wjf bei den sndcrcn He^f« o*d> einero felten l*l,in oder nad^ boben litrr»n«f«en Ck«dH»p«okjen. Zwf*tk Nei­gung und Zeuy,<ne, iUWner, Sur», W}ft>fr{ und ytx^v -indere bedeuten beme aienvand etwms mebr, mit HUfh^tn. hi* ifny-fj, F»Ux, Carl Jensen TO IH» l.K.HTHOtM TIME PASSES ,h^ Wind. and ihe t-ntl n.^ ol tl.r rlaimny v,. .,ir,f swingina hrrm«-> ' from \V~T lip^ iintr­rubbing. MiulUiog, itrmtiiu-. «ud rnirrating ih.n< th..i »u«! sjay twctity yran bctnr rm il»r qurtti-11« —'Will yoo fade? Wil Iynu prrwb? — mMtCe­ pcrbap*, had bc«n hummrd and damrd to. Imf h diaiurtwd tbe prace, ihr indiflerrnce, ihr air of ntfW. conunjjf from thr toothkas. bonørtrd, carc-uking purr intrghty. a* if ihr qur^uon inry askrd *r..rre|y woinan. waa robbt'd of mraning. vraa hk< ihc voicr ol Itrr&d thai lhr> thould aruwrr \vr rcn. un. wiikwurM, hutri.nir. |>rrsi><^ify iuKrtf. Uoddco åfxmx Nnilung It »rrmed Could brtak ihat itniigr <(>rrupt Init springiag up v» tha« m s\vr lurdicd, åtmin#. 1 hat innnerner, ur dwturb tlic »wayu.g man ile «g «. wiping, •tic »rcnu-d lo tny bo** il wa$ ot>r kmg sormw Irnce wfakh, »vrrk aftrr v*rrk. m thr rmpt* rcvun, »od iToubie, howr it wa* gctuiu( up and uj bed wuvr mio iiæll thr falbng < rv* of bird*, ihipi hewning. agjm .iir *nug ifus $hc »u>d thoui, and Wded ihrm round «br btntar iu ulrncc knowu for cl'>»r on »rvcftiy ycar« R..«rd doww »he Onrr only a board iprang on ihr bndu.g; omr in ihr with vfrftiinrts lonjj. shr -tskrd. ert-aiung rniddk-of ihr night mUi .. roar. with a rupturr. and grottiiing on hrr knco uixJcr Lh« bed, dusrtr^ aftrr crnturirt »»f quir»crn' r a rock rends itarlf from ihr b.iard*. hrfnv loug »hall it endurr? but hubbied to thr cnountain and hunlcs craniung mto ihr vallry. on«­ her Irrt again, p illed bcnelf up. «iid ajf««« wilh bcr fold of thr »hawl loutrncd ar>d »witng u. and fro llirr »ideJong lerr which siippcd and turned asidr eveai Jgaio pr .a r daccnd^: and ih« 'haxltm Mavrrrd ; Irviu her own faer, and her own »omrv*, stc>od and Iqfhi bmi lo tis emn image in adorauon <*• thr bti­ gapcd «n thc glaA mnWly wUrig, and bqgut agam r-*iin *»U?, takmg up ntatt, putring do •»ti rhioa loolni4g udewavt in tbr glaM. as if, after gruiding it *»ith boow thai had rrumhrd thr shiniilr, •t>rnce *iih haml* ihai had ttood ui ihr ^asbHub. all. »hr liad hrr cx>n>oia\tonf, a» if indrrd thrre twtned carrv as direcird «o oprn all MUMJOW«. and dusl ihr aboul hrr dirge uicorrtgible hope. Viaioos of brdrnoms foy ibrrt miwt bavr brrn at ibr wash-lub. say with hrr cfuldrcn (yrt two bad been basr-bum and onc bad dnertrd l»er). at thr public-hou*r, dnukwtg: tum­ mg uvrr Bcrap> iu IKT dra^r« .Vaor ck-avagr of thr Iccrrd (tw her rye s tril 00 mxhmg dirrclly, but wilh As TH« lurtbcJ 1 Ux ihr mllrd bkr a ship NI VJ; uid dark therr mu*i 1»«VT brcn.soroe channr] in ibf dqnltf a sftdeJong fbmir liutl dqjrrratrd ihr scom and angr/ of obtrunry throujfh vthich light OKajgh bsucd to twist hrr faer gruming in ihe glaM and makr ftrr. tum­ of ihe world — »hr %ras vnilru. shr knrv* 11} 41 *hr iog to her job agr m, muruhk-out ihe old musac hall roilod from roum to rrxxn. ihr »ang Rubbing ihr glaas clutchrd ibr bamstrn and haulrd hrrsrlf upatam and •rn.p Mrauwbilr thr m«lir. ihe vbtouary. walkrd thr of ihe lung laoåu>g-gbia and k^-rmg ^drwayt at bcr beach. Mirrcd a puddir. lo>jked at a stouc, and askrd 15a '• 1 . • - Giovanni Mardersteigs typografi i Albatross-serien 1932 (Virginia Woolf: To the Lighthouse). -så først kan man fuldtud vurdere, hvordan han må have arbejdet med sig selv for at skabe U-B bindene, der vidner om den største ansvarsbe­vidsthed«. Da han i 60-års alderen havde kæmpet denne kamp til ende, havde han endnu så megen energi tilovers, at han i løbet af de følgende 28V2 år fik puttet ikke mindre end 3470 af verdenslitteraturens bedste værker ind i »Universal-Bibliothek«s beskedne, blegrøde omslag. Reclams »Universal-Bibliothek« er den ældste stadig eksisterende billig­bogsserie, kun 5 år fra 100-års jubilæet. Den har oplevet to verdenskrige, og i dem begge bogstavelig talt været ved fronten. Ved et luftangreb i 1943 blev forlagets kontorer, lagre og sætteri tilintetgjort, medens trykkeriet, som undgik flammerne, ved krigens afslutning blev demonteret og bragt til Billigbøger før og nu FORD MADOX FORD Tut (icafi of føfå Ford »as iik« t)>t ob*.Tjr< a ¥rmr*f ipaaard dx pcr«jm jrna to Sedan ; for bcion^ «> 'hr ficroK. erf Ejigt^sh f« ivon ind oudivocj it -yct b« *»s Oftlf MAty «t lii oot of bu w«^ vuurats erf rcraim'-fftcf tl>oir rn^ntherm \fooks wherc m an altnospheir o/ o&trtl talk ast­ r»gfom «ory (o»tlei ouxrageouj Mwy -b< quotr^i M/ Wr5i« w wymg iomr years ago tfui in thr southern count«-« a munbef o# toraers wt-rr conspiruig agaio« Ae fotmoJ tbr En^tih aovd iVrt was »{ Limo Crinc a( Brair Maoor, 0»- M a ^ ^ »oiglu have viåt'i his owe nifne, Hwflcr at Aldmgum, for ^ a auwt« Gtrman (4JKJ J»« bc­ tore !bc ftr« wofki w« au odd cxxnv*g*oi cflon ro tamf hu»*" **« Citizen of b« gr«wjbtfcer's ioun?fy> Tbr coft­ spwacy of (atled ^ b,g boa rajddtdvow novd ^ »o m PPy ttfKon,-*u4ij ^ la^es i'poiat o( : Cw " agaw as the Wf.jff 0{ rwr^otk »c# ftortr* and purpk ()^xrjyrta(i», Cf«nc,an Lutr&y Sttpgement rtmarkrd tn « »'uary «wke rk« Ki'. novrb begao ro date twemy fraf« ^^0­ jwjwvamæ aa^? E«gU4» critki » CTiratardan^nlv kkjowA bf h»» cauvc'I"K"S ">"g«w.c«> fegin,. Hf Js .iway.» wrijer, whetb« bc wiw «kv;Tibiiijr ih«r toniuNfii Arems;<< f ntgfi: »hn, Tir-^n« tour>ii lumwif baitc«, Vdkoni« Wjimof-., ainong a Wcit of ^otc^w aai to^plioibU-Mingen, or JU-« rrMwtiiin)! a Uieiat^ ir.o-rluit ol tltikmm wigvn -»<• d^unl «>«tt wbo ihought buwll « tip* irpr.f t« it« .»i shf rhtM. oi ihc Wind p"" NU.>»a « Htnr? (.nits 5«un2 Wlf^iv tntimle.! m tkt ionj; fe«) of M« M^u mlan. Noborfy «ver www aw« »b«>' )>•»>«« "fc« f""1­ tb« h^ure bc prc^enlcd wj* Jiis* dahiom 3-aat'-tø« ­i)» figuic ol « Tocy cfluntr. joKkmw wt» bk»j w grow fat o»B tocxl jml hild «aril)' imkjvixfco! vitws 011 foluv >t a« stems 3 loog way frem tit« vcUTtcca. Hf cs'efjv3< !hc ci^ of bi) luf j linie plump ar«) a liltfc pwk. I'x.kc'l Uw wlalc hc b^d been curoiog tniJ tbc nAfiKG^ i,a«>bcr of book) wlikh mad to t>» na.w : mcmo.rv critic.^, |r»«in. wwoiogy, tuivH* Ami i*J b«f*«rll, i! øftc an sft pul ' tw umr W W d» bc«t bmac« cduoc ba-tvci h»J: »bal MmSeid. Hutl««!, CoBfat), rv«a Har<3y owtsl lo tbc Sif"* RrnfH „ well know«. »ml «1>« 1"' «« •» !if »»w«. bc bridetd thc g'ca gap. puhliÆing tbc crU Hm.« waTv CottMU, Stan, Poiuid, tb« rouac fif AoAti!. am) tbe »ngs of Braque H« bad tb« advanwgf or t.h« dtsadvamage -of btmg Uo«gl>t op »o ptc RaphadiJr cuxbrs, and akhougb b« iwdr ,1^ » tec'a t fatt w brrak av^y Lato th«-lodiao C»*ii Srrvicc. h< pu^ifd ««dil-y br bis famsly ajwat-ih »rt -M» kmd of »n w« l«ta tban aoy kind of profcvsurø lir poblwW ^K-jok at tnc S?e of Hvrr**, ind his ftr^ ftovet, The Skifting af thf F«*, tn 1892, *rbc« fw wa*. oniy mnet«n -ibrec year^ brfor« Cotw^J bacJ pubitihed Anvihtng and ociy two vcars alter thc sarial appca'3a<* of The Tragu Mm*, hag Mok )»n*i had maturcd b.s nwAoii and bis styfe, Jt wasn't, of *xAiu«ageo«». bney. thr pe^iæ^ bijfh eh< h^ik'r U••<(;<' trélkhtn Erfi'i crrøgvri v< unfv {)<« v Zimm: r 4it^ W.-;h. i>y.hdj, d»tJ $j "(ch» c-mig« j« rjntf M kiitfn Lzze l^jfctrn, wt hiu­hk-tht l>U /u ijffrt Aujjtnhbiiv, in htn-W<-jvn flejithren vlrm M«nnf Kuhnh«« >trl«hf u«J thn hc-atnrnt. «»th(s so (uhlr ticb, l>ei Srnk ^yl/ub<»«u Weib «« dir Gelitbtf,>.oÉu6«nt uh *> am 7 >> le uod vor t}cr Notwcmhgktsf ?<> l'fodj iul Ft ui; whc» '.itb hinru^ctk-n. w«idtr for vjrfr Fr^ut« »irrø Smne i« vinm j>ica-hf. von Jim oc «ubt W^HO, U*V Uffv.hu »•«•' »uf »tintra Crwtwhr hnd«R u^rd««. l>»e unfmuijhgt t»n«f Vfiéten frao >t«hf im CJryr«*^/ ?« ihrcr r»« -tjivlon^B Lfid^UBKhjit uud :fi;r w>fv«fndigtrvr«)^' Gotthard de Beauclair's typografi i et af »Insel-Bucherei«s nye illustrerede dobbelt­bind (Honoré de Balzac: Das Madchen mit den Goldaugen). håndværksmæssigt og kunstnerisk højdepunkt har været bogkunstneren GOTTHARD DE BEAUCLAIR, der i 1960 blev forlagets leder. Med ham som typografisk iscenesætter blev »Insel-Biicherei« ofte debut-scenen for nye skrifter. Det gælder Palatino og Aldus Buchschrift af Hermann Zapf, Diotima af Gudrun Zapf v. Hesse, Kumlien antikva af Akke Kumlien og Trump-Medidval af Georg Trump. Der kan endda noteres et eksempel på, at en skrift er gået den modsatte vej: fra Insel-scenen over i skriftprodukti­onen. Til Heraklit's »Urworte der Philosophie« skrev Hermann Zapf den græske tekst, da ingen eksisterende type tilfredsstillede forlagets fordringer. Skriften blev senere udgivet af D. Stempel under navnet »Heraklit«. Jubilæumsåret fejredes bl. a. ved, at serien udvidedes til at omfatte »dob­beltbind«, der muliggør, at mere omfattende tekster også får plads i denne værdsatte bogrække. Hvor Reclam's »Universal-Bibliothek« blev forbilledlig på sin idé om den bedste litteratur til den billigste pris, altid tilgængelig og serveret nøg­ternt og beskedent, blev »Insel-BUcherei« forbilledlig i sin iklædning af det udvalgte stof. Det kan have været tanken om at forene disse to syns­punkter i ét, der i 1947 fik udgiveren af Penguin Books, ALLAN LANE, til at overgive tilrettelæggelsen af forlagets billigbøger til JAN TSCHICHOLD. Penguin-serien blev startet i 1935 ud fra de betragtninger, at der var et potentielt læsepublikum, som endnu ikke var blevet nået med de indbundne og relativt billige lommeudgaver som f. eks. Dent's »Temple Classics« fra 1888, *Everyman Library* fra 1905 og -»The Worlds Classics* fra 1901, og for hvem de omslagshæftede knaldromaner var for »uhumske og for vrøvlede«. Allan Lane's idé går med hans egne ord ud på: »...for det første at udvælge bøger, som både er første klasses underholdning og også af vir­kelig god kvalitet, så der opbygges en virkelig repræsentativ liste af god mo­derne litteratur; og for det andet at holde standarden konsekvent høj, så Pingvinen med tiden kan stå som et kvalitetsstempel«. Bøgerne skulle kunne købes så let og tilfældigt som en pakke cigaretter, og prisen blev sat til en sixpence (kr. 1,50). Uafhængig af en eventuel påvirkning fra Reclam's »U-B« eller andre billigbogspionerer danner Penguin-bøgerne et naturligt led i spredningen af den kvalitet i engelsk bogtypografi, som fik sin start i slutningen af 1800­tallet. Privatpresserne medførte den typografiske renæssance, der bar nu­tidens typografi i sit skød, navne som FRANCIS MEYNELL og STANLEY MO-RISON fik lempet resultaterne over på det kommercielle bogtryks spor, og Allan Lane var manden, der med Tschicholds indkaldelse koblede loko­motivet til. Ideen med at lade en fremragende bogkunstner sætte sit præg på den serieproducerede bog var ikke ny. Vi havde sidst forbilledet i Mardersteigs tilrettelæggelse af Albatross-serien i 1930erne. Det vil sikkert også vise sig. Dramasatsen stiller store fordringer til typografien, når den skal bæres af billed­bogens stærkt udnyttede sider. Øverst råber det anvendte arrangement på langt mere ødsle margenforhold. (Romeo og Julie fra Hasselbalchs forlag). Nederst et eksempel på den efterhånden klassiske norm for dramasats, som Tschichold udformede til klassiker-serien fra Birkhåuser Verlag i Basel og senere omplantede til Penguin Shakespeare. (Max Frisch: Biedermann und die Brandstifter«, Suhrkamp Verlag, 1961). ROMEO OC JVLiB O, skjtmd ej Hun, «an au Ruf Hjem lur, h«r »i nu Kj«r%h«d til Cijtngjeid gtytt, 4« gjonU q dkn Aøéco Hun bi b«»s«r« geben, »agt der S^pp. nwrding^ Aber die haben nt noA atdn d«» Zeoghauswn, und kauien knmmt fur o idu JO Frage, Alle* *>»» rou Krieg xu run hat. furduhar teuer, imawr nor eme QwalitSt bitw »u».NV Zimdjbdmur? vigen Sie F.iwnkjnc; KnaliyuTrdschftut £r fi>bt Btedermttt* d** Etd* dtt $<•&*>! r freuadlich sein modtten, Herr Stedet . Fnde *u haltetu damit ir S ih Bjeota«AN!x; Spa« beivit«, m««. Freund F(«NKtNdr»rfta(u»( danke teW &,cdermatft muji plt/itUdt Uth &»ioeKMA*iN; Non. Willj, midi kunnen S«? ntcht Bodivhorn »een. Midi mdn! Aber tdi mvd *feon sjds sdu auf den Humor der l-eutf alk haben soviel HUJP< Fmvwtvc: M<»n mu6 d.e R*ht«gm Imdcn Srammrixih arw« Beispiei die selie« »dum Sodom und C gUttW a« das Cxw m d«t Menvdhen AJ«B*W AICT Rorseo vtl f»ve ham Svar. Ghe Svar paa n Brev kan Eoltv«. wttrde noch Fenjtercfcr« tlfinen f »seaiwg dØnrt afre 7* flitMfawaw: Danke »fi hm Trtppffth* AhNkj Herr BiedetTfi<»m»? Herr fi»edermannJ $ch«n wteder die Pol«« AN«*.; Herr Birdrftuann! F tsoinixc:Weno da» kein Belizeittaat AHu* J Hrrr Biedermartn ~ U«*otnw*xw. IA koamw­ d »nr noti) geHuft* Hrrr f tvenring, mdgen Svi Ctm* f tiitNaiW; Caro? ; Cans, f.i, C ans i < »rNai?*c; leh' % Bum kmann; Cefitlh m»r Ka»tin DsrNKJfNt;: Und Rotkriut darv? IlirøfRHAXKj .}.t Wa» i di nj.ml»d> hal^e «3«en wul l<>«f Meine Fra« «nd ieckungiivorlagc war. Miide, aber geisti^ vdilig llcrr é^ificr »clbit, hat cr an den VerhAndiungcn te»lgcju>mmca. Das ihen an ef c* sichetlewt harte. Das wat aber keine matxiMischcGcschahte, sandtrxi gut«derbc naUomde WeJtgesehicbte untcr dem Gesichnpun^tc des notigen KAfnpfcs get'tfl Ruf5land. Al*er dann scblkfilkhim Schlo.'J­wOft alic Huten seiner Bered^mkcir gcgen den Kfieg lau­»cil liel'., widrrsptach das rsvar »ciner ersten Rede, ^ ar aber so grandios ab Ternjvramencscrguii, daH kb, den cr nkder­rcdeic, dalie« mon hdtes Vcrcnugcn an dem Natutvorgaft,^ bartc, dc«.^ Opkrkb warde. I r hatte soausagen zwei UcJi­poUtixcn, eio« scbulmi&ge und einc achtige. Zu scincr rkbtigen Wcltpoiitik gehOne die Rede, die er aul dem Jenacr Paneiuc uber die Marokkopolitik gehalten har. Dies« lag in gewisscm Sinæ auf der Lime scinctletzren Ah­sfimmung. I nd nun »st cr also zu l^ndc, ist daliingceangen, xvk *ir •»'le es tun werden. Es gcht ein ganaer Marin, «n Mcnwb, der im Kampfc Fe i ude erwerhen mulitc, detn aber im Todc kerner gram ist. iun gralks .Sftiek su/ialct und parkmenta­risekter Gcscbichte endigt mit ihm. Jmt ut koner rncbr da, aut dem Bismarck* iholl gcruht bat! lange Zcil Ouncen t£i6 i Xim.-ncr die liiitter Itatnarcks uml BcbcU ncbcn. il(i»ndcr, åarn in hcKlcn lebtc scgensSurlich unti ijf>ch zu­Mjnrocn^ehoiig .lic tkruBcbc RochsgrondiineMci«. IVr • TotUcmd rfc! butKcilicliai Ctztthxiufu gchortt ^ui Gc­Mmtc-fscheinunj; dtr bisman:l.ischcn uoH Mthbitnureli­5s>,en kommt, dali sic cine* ihrtr Grolien »tark und ^ehnlicb gedenken mihsca, und uenn dies iJber Ikrge und l'Ktsse hinweg und «ogar iibet Grenzscbraxiken, doeh aber imjcrbalb der Grenzen des grolkn deutschen Vaterlandes gcichlcht, so wk iuer, dal') an norddeutschcr Surre desscn ickrlich gedaehr werde, der in Ostcfrckh geicbt und xc­dichret hat, 50 gcht {icn.'or, daU zxiueilcn cine deursehc Volks^Iiedsrhafr wie cincn Ruf zu sich dringen t'uhlr, ciner andcren edelste Kraft aa stth au ziehen, nicht ånders -&i« tn ,67 ning til Tauchnitz, der var bogtrykker-forlægger og Reclam, der var for­lægger-bogtrykker, og begge således selvforsynende både den ene og den anden vej -lever Allan Lane op til den glorværdige tradition for engelske forlæggeres inspirerende indflydelse på og højnelse af bogproduktionen. Rauri McLean gør resultatet op med følgende bemærkning: »Den bedste litteratur blev tilbudt det brede publikum i det mest sophisticatede og om­hyggeligt formgivne dress -og blev solgt«. Billigbogs-eksperimentet er hermed et overstået stadium, og vi vil lede forgæves efter originale islæt i den flodbølge, der nu skyller hen over os. Der er forbilleder, som lover økonomisk rygdækning, hvad enten man vælger at lægge sig på klassikerne eller den moderne litteratur, på poesi eller drama, populær-videnskab eller knap så populær videnskab, røver­historie eller bibelhistorie, og hvad enten man iklæder sit valg dagblads­typografi i ugebladsomslag eller »Edition de luxe«-typografi i liebhaver­bind. Og de, der rækker efter ambitionernes syltetøjskrukker, vil vide, at også den hylde kan nås ved at stå op på billigbogen. Laurbærkransen og ridderslaget har deres plads i dens historie side om side med den økono­miske succes. Der er ikke noget at sige til, at en så succes-rig forhistorie frister til efter­følgelse. Men der er vel heller ikke noget at sige til, at efterfølgerne frister til en nærmere prøvelse af deres evner til at efterligne gode forbilleder. Som antydet i begyndelsen af artiklen er mængden enorm og overskue­ligheden ringe. En sammenligning vanskeliggøres yderligere af, at mange danske billigbogs-serier ofte påviser større forskelle på langs ad serierne end på tværs af dem. Det er således ikke muligt at opstille et skema over den enkelte series tekniske data og dermed udlede en norm for serien som helhed. Der er visse træk ved billigbøgerne, som holder sig konstante både på langs og på tværs-også af landegrænserne. Det gælder format, hefteme­tode, papir, omslagets efterbehandling og ofte omslagets grafiske udform­ning, og det farvede snit. Generelt hører prisen også med til de kon­stante elementer. Dette er en naturlig følge af bestræbelserne på at give billigbogen ka­rakter af »mærkevare«. Ensartetheden i format og omslagets typicering, det træholdige papir, heftemetode og renskæring former mærkevare-embal­lagen. Og her støder vi på en af de tekniske fremskridts paradoksale følge­sygdomme. Medens salget af en mængde letforgængelige forbrugsgoder er betinget af emballagens re-use-værdi, må bogen ofre sin oprindelige og naturlige egenskab som konserverende emballage for uforgængeligt ind­hold. Billigbogens tilgængelighed betinges af dens forgængelighed. Enhedsprisen er et yderligere mærkevare-karakteristikon. Symbolsk er den oprindelig fastsat til prisen på en pakke »Players«, og den får ikke mindre symbolsk værdi her i landet, fordi vi har en høj tobaksbeskatning. Den nominelle merværdi ville finde et veldædigt arbejdsområde, hvis den blev sat ind på at afhjælpe nogle af de tekniske følgesygdomme. Pudsigt nok virker det stærkt træholdige papir ikke som nogen væsent­ lig gene, hverken for brugsværdien eller for æstetikken, selv om et bedre stykke papir altid ville være et plus. Det bekræfter en sammenligning mel­ lem de gamle Albatrosser og de nuværende Pingviner. Den største ulempe Billigbøger før og nu ..NLL .Jr , M -/ , -..^.V^W«« <5"»5 !y MV'Wi* tvr .•'» ht***™ lU-i M»ad b« Und wif hak-a »ovvd Vwtrrøo* a^tn^d«*, da*liu Pmnef hfi Ui«5Bw3«ttmgie» Art w«4«M&jh tii-» D. (>Wy vmmtt* Tvvmhitr ««f «i» T«UJ«t 0«,^ krujtf 4«-> ^.tpf «a Sof* AU/ AitW ha«« new Meum aa» dtr* TisÆe ff"' ' «oi meuuff, «n eh»ten nw-z <«** eriéifm xu kåm^x. mm & heide Giuppcn g&æn€«>3>xkf ZM&pidu? jk^ mfrbto ttt^u cinKdRtA »ia. IT«jfy -Si« wfc*«, dadi noch. 4«& %u «te bcto ictwc« Zut&matstmv mit Vvmumm VMxsnxnf -, vwmag JUAJ *0 wVcmta, »-&t Sie in dw Pwtoers^ift r.n k'ifttfen Da& <» ten «{»«a mvmmtmtt 8«rb«r«g Karnidn k'-'RRfe, hanøttøt iåx, wid hi) lån audi fdtm&tvfX, «i&S «» lafo» I1;. |>.,B..„ mo4 Nw TÆS bæi i* m»r OTWIII«, «md <1« W& sxi AW fN^wuiKikoflrø bc#eK)in«3j,» «VV'A*r?» 4ie Dciftj^y «N«. AttKur aatodidi, Mif« Pr&ftey }jrfn &c }a akfet 5hw «iji6­ »«n Augca vwg««, li^ry, mtukx* ilreKt e-Wb ^Ues iua Arrftur • , A« Tttr redrte »tch Artfeur t«>d mit €f««» }>«&«« :*aKf <*41 xiiiimwm SÅwt^ hob tm« eiittrig« llaivJ ^N««, ds» » i, Kh e> wcirø hdr«ø^ »KttsRj^ ^oag, jawøbJ. Machcn SiUv «g>€r &r€» R^-irø Hmry ( ^t*ro waren B«r»wy ncwfe W»8* Delancy bssH«« fu 'W« Maa kdantc «o^k Mgssn. <åj£ Baif*y »twg^-pfoewn rtki? -Wls d«» >xwtn seuve n^jnwie Art ist ik^dc h&h«i ifer Vrfi^itct) em w« »(«g ««f fSr eaat^< u& vorskiittg mtt !^«cr. 7a# Zixt wtrtxa k«« a«i ~ »«6 kl? woracf —, vf^iadxt ft(cht Wtsna Sx A' •'' ' ' 'i batten,. ^ Si« Ww«vfe, watt Ihtm. fin. (in « £cWjo Msmn. Iw Augeakiidt wiutxkt mass *« vjstteitJwv Spater fathdi —» bdv«^ Mther mn, Deftkrø §•« an fragik Mtwnague.* • Ocr arc}-? føwScSe. Ab« er veistMhS tah «feen »ki>t nthry; z« An^u* Mfiri « te5ri;«sn.> • Alw:» ,7;^ xiA zjktzf tridvt'f mif», esr. Er feat« setne «}>>o j.R fa fijtnd »flsJ gsn^ 4c» K«5»3>« ew w«si^ v<>rf>t4v« ;,!, *«f Apf^, , /«_. "Mf fccfe kwlt. l> (j>ser-genren skyer intet middel for at fa det til at løbe koldt ned ad ryggen på læseren. Den tyske RoRoRo-thriller trykkes på svovlgult papir og afbryder på en yderst nervepirrende made handlingsforløbet med annoncer, som i deres tekst optager forfatterens trad for at sla et par moraliserende knuder på den. (Julian Seymons: Schnitzeljagd, Rowohlt, 1961). ved den nye bogtype er den deformering, den udsættes for ved blot een gang læsning. Og årsagen er at søge i hæftemetoden eller limningen, som det rettere bør kaldes. Det mest deprimerende ved denne kendsgerning er, at det er det eneste omrade indenfor bogfremstillingen, hvor en ny pro­duktionsmetode er taget i brug. For at skjule det uheldige i situationen fø­res begrebet »paper-backs« frem i ha-stemt public-relationstil som noget, der kommer læserne ved. Her i landet er vi imidlertid yderst fortrolige med paper-back'en under betegnelsen »den hæftede omslagsbog« som alterna­tivet til den indbundne forlagsbog (cloth-case'n -hvis det kan friste nogen). Det nye i sagen er, at den hæftede omslagsbog, hvor arkene syes Bogvennen 1962-63 Her i landet fik billigbogs-renæssancen sin start for ti år siden med forlagsboghandler Lars M. Olsens påbegyndelse af Fremads Folkebibliotek, hvor de reelle billigbogstræk var det store oplag og den billige pris. I form og udstyr er serien den dag i dag en tro kopi af den traditionelle bog. sammen med tråd, har fået en konkurrent i den limede omslagsbog, hvor de enkelte blade limes sammen som på en notesblok. Den limede omslags­bog vil altid optræde beskåret på de tre sider, hvorimod den hæftede har muligheder for både -og. Alle tre typer er at finde mellem de danske billigbøger, så det er let at konstatere, hvor forvandlingen til løsblad-sy­stemet hurtigst finder sted. En anden ulempe, som den renskårne bog inde­bærer, er de store skære-og registertolerancer. Tilsyneladende er de tek­nisk betingede, da de er at finde i selv de mest velrenommerede udgaver, men tolerancer på 4-5 mm, hvor margenforholdene i forvejen er yderst knebne, er for meget af det gode selv for en billig penge. »Es kommt auf den halben Millimeter an«, sagde Anton Kippenberg om »Insel-Bucherei«s udførelse. Og dette gjaldt ikke blot satsspejlets propor­tioner og dets forhold til papirformatet, det gjaldt helt ud i torholdet mel­lem skriftgrad, linieafstand og linielængde. Billigbøger før og nu De variable træk i de danske billigbøger kommer netop til udtryk i de fem væsentlige typografiske faktorer; skriftkarakteren, skriftgraden, skyd­ ningen, satsformatet og sideudnyttelsen. Det lyder forjættende, når det bli­ ver sagt med ord. Som et typisk »Insel«-træk. Men øjet fortæller, at varia­ tionernes udnyttelse ikke så ofte bliver båret af trangen til at lade dem være tonen, der »gør« musikken, som trangen til at lade dem være trækbælgen på harmonikaen. Der er mange eksempler på anvendelse af for lille skrift med for stor skydning og på for stor skrift i forhold til sideudnyttelsen. Det skulle være muligt i begge tilfælde at opnå større harmoni i proportione­ ringen uden at ændre på sidens bogstavantal og dermed på sideantallet. Maskinsatsen er i mange tilfælde ringe. Måske oftere i materiel hense­ende end i typografisk forstand. Den rå maskinsats anvendes direkte som den forlader maskinen med kapiteltal og overskrift adskilt indbyrdes og fra satskolumnen med en blind linie på den anvendte keglehøjde. Ved om­brydningen klares diverse »horeunger« ved ekstra mellemslag ved udgangs­linierne, så enhver form for register går fløjten. Versallinier, der ikke er udlignet, er ingen sjældenhed. Matricer, der hopper, maskinsats, der læg­ger sig, og læderet sats sammen med en dårlig farveføring giver indtryk af, at en stor del af den danske billigbogsfremstilling er »rush«-produktion, og at også fidus-kavalleriet har sadlet op for at ride på billigbogsbølgen. Det er meget få af de hjemlige billigbogsserier, der tåler sammenligning med f. eks. Penguin Books eller de nye tyske »dtv«-bøger. Kvaliteten herfra -og endda mere til -finder vi først i de serier, der ligger uden for cigaret-prisklassen. Her fortjener Berlingske Leksikon Bib­liotek, Gyldendals Kvantebøger og Uglebøger, Radioens Søndagsuniversitet fra Munksgaards forlag og Spectrums aktuelle at blive nævnt. Men det er i grunden en anden historie. Billige bøger er ikke det samme som billigbø­ger. I begge tilfælde kan læseren trøstigt kaste sig ud i »bølgen« under de­visen fra Reclam-anernes våbenskjold; »vagtsom uden frygt«.