Bogen i offset 

AF ERIK ELLEGAARD FREDERIKSEN 
Skolebørn begynder ofte deres danske stile med Adam og Eva. Det er lige­som de gerne vil begynde med begyndelsen. På samme måde starter de fleste af bogens historikere uomtvisteligt med Gntenberg. Man kan måske synes, det virker lidt trættende. Men når ret skal være ret, har bogfremstillingen gennem mere end fem århundreder i det store og hele hvilet på de princip­per, han lagde grunden til. Det var hans støbeapparat, der muliggjorde fremstillingen af nøjagtig ens bogstaver. På simple håndpresser trak man satsen af på fugtet, håndgjort papir. Set med vore øjne gik det langsomt, men for datidens menneske betød denne mangfoldiggørelse en revolution sammenlignet med det at skulle prente hvert eneste eksemplar. 
Som vi alle véd, bragte teknikken først langt senere nye momenter ind i bogfremstillingens verden. Papiret var håndgjort til langt ind i 1700-årene, trykmaskinen blev først gjort elektrisk omkring sidste århundredskifte. Sæt­temaskinen bragte omtrent samtidig en ny revolution, og siden kom tryk­maskiner, der formåede at trykke løbende baner i rotation. Man klarede sig kort sagt i størstedelen af bogtrykkets historie med Gutenberg, håndsats og håndpresse, og først de seneste årtier har budt på virkelige nybrud. 
Sideløbende hermed skabtes i forrige århundrede en konkurrent til det højtryk, som bogtrykket rettelig bør kaldes. Alois Senefelder opfandt i slut­ningen af 1700-årene litografien, hvis princip kort beskrevet er dette, at fedt og vand skyer hinanden. Hvis man påsmører dele af en kalkholdig sandsten med fedtet kridt, vil en syreætsning påvirke de dele af stenen, som ikke er indfedtet. Hvis man siden fugter med vand, kan man påvalse farve, som lægger sig i fedtlaget, men ikke på den våde sten. Siden fandt man ud af at erstatte stenen med metalplader, der var gjort ru. Alligevel holdt ste­nen sig forbløffende længe, og det er kun få år siden, en af vore førende litografiske anstalter afskaffede de sidste stentrykspresser. 
Metalpladerne har, udover den vægtmæssige fordel, det fortrin at kunne svøbes om en cylinder, hvilket muliggør den hurtige rotationstrykning. 
Arene efter krigen har også indenfor de grafiske fag betydet en rivende udvikling på alle felter. Indenfor bogtrykket er der fremkommet nye, hur­tiggående og meget sikre trykpresser, og den såkaldte teletype har forøget kapaciteten på satsområdet. Men på intet andet felt er der gjort så store fremskridt som i plantrykmetoden. Kort kan det udtrykkes således, at høj­trykket er gået frem i hastighed, mens fladtrykket, offset, er gået frem i kva­litet. Offset er derfor en faktor i bogfremstillingen, som vi må regne med, og vi skal i det følgende forsøge at se lidt på, hvad der er sket i de sidste år, hvorledes stillingen er i dag, og hvordan fremtiden vil tegne sig. 
* 

Offset til bogfremstilling har indtil for relativt få år siden i det store og hele udelukkende været anvendt til genreproduktion. Når skole-og lære­bøger og enkelte romaner var udsolgt i første oplag, affotograferede man satsen, overførte den til offsetplader — og kørte løs. Metoden anvendes sta­dig i ikke ringe udstrækning og med forbavsende dårligt resultat. Sagen er jo den, at bogens første udgave blev tilrettelagt uden tanke på, at bogen nogensinde skulle komme i nyt oplag, der var udført i en anden reproduk­tionsmetode end højtryk. Den anvendte skrift var måske ikke særlig repro­ducérbar. Man trykte måske på uglittet papir, hvorved den blev mørk i bil­ledet, hvilket kan se udmærket ud i bogtryk; men skriften lader sig umuligt affotografere, så den fremstår perfekt, dertil er kanterne for uldne og usikre. Eller man anvendte glittet papir, hvorved skriftbilledet kom til at stå så tyndt, at seriffer og hårstreger delvis forsvinder eller bliver klattede i over­gangene, hvis ikke der vises den største omhu ved fotografering og frem­kaldning. Hertil kommer, at disse nye oplag oftest kræves fremstillet uhyre billigt, hvorfor farveholdning og farveføring fremstår yderst uegale. Det er 
for så vidt intet under, hvis offset blandt bogelskere er kommet i miskredit. Vi har oplevet tilstrækkeligt af disse halvgrå, let slørede bogsider, hvor nogle stod sort og klattede, mens andre virkede tågede og udviskede. 
Ikke desto mindre er det muligt gennem et mere ideelt forarbejde, og sta­dig med anvendelse af blysats, at fremstille offset-trykte bøger, som er af kvalitet. Forudsætningen er imidlertid, at blysatsen trækkes af på såkaldt barytpapir, hvorved den fremstår sort, skarp og dermed ideel for reproduk­tion. Denne bestaar i et filmpositiv, som anvendes til endnu en fotografisk overførelse til selve offsetpladen. Hvis satsaftrækket og de to fotografiske processer er udført med største omhu, vil man have gode muligheder for et trykteknisk forsvarligt stykke arbejde. 
Det siger sig selv, at man ved planlægning at bøger må gøre sig klart alle­rede fra begyndelsen, om bøgerne skal komme i fotografiske genoptryk. Hvis dette er tilfældet, må man fremstille specielle satsaftryk, som henlægges til 
Engelske galeoner, 1588 
Dronning Klisabclhs fornemste skibe J den flåde, som 1588 slog den store, spanske armada, K.an have sel ud vom galeonernc i Matthew Bakers manuskript. Andre samtidige eller omtrent samtidige afbildninger, vi har af de berømte engelske skibe, viser mere klodvedc fartøjer, men del kan komme af, at de er tegnede af ringere kunst­nere I i billede vom skal forestiilc det i 1587 byggede admiralskib Ark Royal (304) viser en galeon med to bat­teridxk, dobbelte bakdark halvdark, skansedark og oven­
på skansedekket længst agterover et poopdtek. Balkon'en er noget nyt; Gallerift som agterfra strækker sig et st)kke frem pd hver side af skansen. 
Rigningen er stadig upraktisk, overlæsset med latiner­marrs-og bramsejl pA mesanmasten samt oucrssejl pa 
fe 
4 
bonaventura'en og står i kontrast til den enkle og effek­
tive rigning, som Matthew Baker viser (300 og^rekon­
strukiionen 302). Vi kan imidlertid gå ud fra, at de 
nucrkvicrdige latinersejl på mærs-og bramstamgeme pa 
Henry Oråce a Dieu og Ark Royal og andre store skibe 
simpelthen var paradesejl, som sjældent eller aldrig kom 
til anvendelse. De blev maske slået under, når de nye 
skibe vistes frem, men fjernedes snart med slænger ogdet 
hele ,if fornuftige kaptajner En erfaren skibsbygger som 
Matthew Baker ville ikke lage sådanne sejl og stænger 
med pa sine tegninger, men de kunstnere, som afbildede 
skibene foi at fejre sejren, var mindre nøjeregnende. 
Bakeis galeoner er lave og elegante for sin tid. Den langtrækkende galion bæres af el foroven gennembrudt knæ på stævnens forkant, et gaUonsikarg, og gations­hilledel forestiller en drage. Bakken består af et eneste d \ men ligesom Ark Royal har det her rekonstruerede skib 1302) bade halvdæk. skansedæk og poopdæk. På 
scjltegmngen (300) er begge mesaneme trukket et stykke 
Opslag fra »Skibet«, en bog fra dette efterårs produktion. Den er tegnet i Finland, forlaget ligger i Stockholm, og fremstillingen er sket i Holland. Et eksempel på, hvorledes det grafiske samarbejde er blevet internationalt. Me­
frem foran nokkens: af deres ræer, hvilket lader os aire, ensbetydende med entring, var nu blevet skåret ned. og 
at dc var forsynet med bonetter, de sodygtigc og letmansvrercde skibe egnede sig til at 
De engelske sejlende krigsskibe må betragtes som sin bekæmpe fjenden med artilleriild. Det bevidnes, også 
tids mest fremragende De høje kasteller, som havde væ-fra spansk side, al kanonerne var mere effektive end dc 
ret meget nyttige, dengang da søkampe na»ten altid var spanske. 
toden er her foto-offset med indkopierede tekster og streggengivelser. Skrif­ten står aldeles udmærket og lay-outet er levende. Den slags b(j)ger bliver der flere af i fremtiden. Desuden egner metoden sig udmærket til børnebøger. 
dette senere brug, hvorved man undgår de ovenfor omtalte hasarderede re­sultater. 
En anden forudsætning er tiet rigtige skriftvalg. Den enkle hemmelighed er her, at intet punkt i skriften må forekomme for tyndt. Det enkelte bog­stav skal have en forholdsvis stærk farvevirkning i sig selv, idet det under aftrækning på barytpapiret skal stå klart og uden den kvæskekant (itutrykte kant), tier ellers er karakteristisk for bogtryk. Den til offset-reproduktion velegnede skrift må altså i sigselv kunne stå klart på papiret, når den — som englænderne siger — kun får »a kiss impression«. 
Der findes i dag kun et fåtal af skrifter, som i virkeligheden egner sig til dette formål, men med offsets og dybtryks stadigt større indtrængen på tryk­området vil der komme flere til. Adskillige skrifttegnere har allerede forsøgt sig — flere med vellykkede residtater. Disse er kommet til verden, fordi vi i dag står overfor den fuldbyrdede kendsgerning, at sats kan fremstilles ad fotomekanisk vej. Herved undgås et af de mest usikre elementer i reproduk­tionsgangen: korrekturaftrækning. Man er i dag i stand til direkte at udføre det nødvendige filmpositiv-og filmnegativmateriale, der står skarpt i alle kanter og perfekt lader sig overføre til offsetpladen. Endnu er sådanne ma­skiner sjældne, men de er begyndelsen til en ny udvikling, som i løbet af få år vil tage rivende fart. 1 nogen tid fremover vil man også af økonomiske grunde oftest foretrække den gode gamle blysats som udgangspunkt. Men aftrækningen vil sikkert komme til at foregå direkte på film eller tyndt pa­pir, hvorved en mellemfotografering spares, og skarpheden forøges. Denne sidste metode er endda allerede praksis mange steder i dag. 
Når offset-negativet er udført fra den rette skrift, og den enten er opsat direkte fra fotosættemaskinen eller på omhyggelig måde er aftrukket i prø­vetrykspressen, og når fotograferingen har taget de nødvendige hensyn til skriftkarakteren, så har man et udgangspunkt for selve offset-trykket, der kan fremvise endog udmærkede resultater. 
Også på pladeområdet er der sket store ændringer. De kornede zinkplader med maksimal vandbærende overflade erstattes nu mere og mere af dybt­ætsede plader i aluminium, der har glattere overflader og kortere reproduk­tionstid. 
Ved trykprocessen kræves naturligvis samme påpasselighed med farvelø­
ringen som ved bogtryk, ja ofte større, da farveholdningen har mere tilbøje­
lighed til forandringer i offset. 
Det vil være forkert ikke at påpege, at offset-farven desværre endnu ikke 
hoiietiefs fmc profiler. En håbk^hed bemægtiger sig 
Hn, <icn oven'ældende føtehc uf at sKulle placere sig 
sdv. 

Jå går lyst å iant ågruijnes pu gatnm.ijlt vis., 
Scjlejide, sørgmodige sky. 
Jegdrages ostpA, hvorfor vcxJ jeg ikke. 
Måne, og nu igen stjernehimlen som en udbredt silke­dug. 

Sol på tjære; det sorte er djieveJen* guld 
Hvis man påtrænger sig Gud, fjerner han ^ig. 
Krakkcrijn. Gnorrts. Sjynclyng. Korrinj Korrahorru­na, KraVkchans. 
Nogen siger: Do i nat. Men du mi» med stjghed si^e. Nc], vil opleve solopgangen 
Einstein: Vejen tii fred ligger i Oandhh lære -Tinder krigen var Gandhi min moralske støtte. 
Mit maleri er trang til identificering, et stort forlan­gende og etendnu større b'ib 
Hjertets uskyld fik med dansk mentalitet det fineste udtryk i Eekersbergskolen. 
58 
Fisse former for tegning lader sig dårligt reproducere i bogtryk. Her er det en Oluf Høst blyantillustration, der slet ikke kommer til sin ret. Tonerne virker klattede. Her ville offset-gengivelse have været den eneste rette me­tode til at fremkalde alle de vigtige nuancer. 
har opnået samme intensitet som bogtrykkets, når dette er bedst. Alligevel tør man vove at påstå, at offset i dag set fra et skriftreproduktionsteknisk synspunkt ikke alene kan udføres forsvarligt, men fuldgodt kan stå mål med bogtrykket, forudsat naturligvis, at spillets før omtalte regler overholdes. Og det er at forudse, at fremtiden vil bringe mere koncentrerede farver, som yderligere vil gøre forskellene mellem højtryk og plantryk minimale. 
Bogtrykket har naturligvis ikke ligget stille overfor den udvikling, ollset har været inde i. 1 laboratorier verden over har store maskinfirmaer forsøgt at finde bogtrykkets svar på de spørgsmål, som den farlige konkurrent op­stiller. På et vist tidspunkt var man pessimistisk nok til at tro, at bogtryk en skønne dag ville være passé. Falske profeter mente at turde spå død over 
r^m 
K Ull i KSPRIS 
N Ir bjurkru bir t'iknn 
Och (fr.iurn m^iun. 
N'ér lallon b&r knkou 
Och tepm «*iiron,
Njr mtrJI bli « k.»r 
Och ckm bhr palni,
N Ar palmtrB bli bukar 
Och bokvu blir al in: 

Njir »Ilt varl omr>jli|tl fir, 
tnikjli^it k«n bli. 
Då ^koil ork vir kårlck 
»in vaD'kbch**! m 
/a^ fw«# 
LEK OCH ALLVAR 
Frftn fnprn bftggenoch tark« romtfu orh finu bjArkrnoch granna ekt n, 
»E. OJIJ bldd«n 
Mrn dy»tra praiMiti
orb -kumma tallen 
tM-b rinjra enen 
«rh Maokar« tno^an. 
•le. alla, fArfrru b<VHo. 
.4. T. fitfløtttrdt 
Offset indebærer muligheden for, at kunstneren selv kan udskille sine farver og tegne direkte på pladen. Denne proces gør arbejdet niere originalt og er naturligvis også langt billigere. Men det kræver til gengæld,at grafikeren vir­kelig kan sil håndværk. Her vises et opslag fra en af Kaj Beckmanns dejlige svenske børnebøger. 
den bogtrykker, som ikke i tide forstod at indrette sig en større eller mindre offset-afdeling. 
Men ingeniører og videnskabsmænd har fundet nye veje — også for bog­trykket. 1 dag står man med maskiner til Dow-ætsning af zinkclicheen, som muliggør ikke alene perfekt overføring af skriftnegativet til pladen, men også så tynde plader, at de lader sig svøbe om valser ligesom offsetpladen. Og hermed bringes omkostningerne ved højtryksrotationens forberedelse ned på et yderst rimeligt niveau. 
Bogtrykket vil altså i fremtiden kunne benytte samme negativmateriale som offset og dybtryk. Trykformen består i begge tilfælde af homogene pla­der, og tilretningstiden, som bogtrykket har kæmpet så hårdt for at ned­bringe, er reduceret til et minimum, sammenlignet med tidligere. 
Alligevel vil ethvert større bogtrykkeri med fordel kunne indrette sig en offset-afdeling, både til trykning af bøger og reklamer. Særlig til flerfarvet billedtryk er offset særdeles velegnet, og man kan i en sådan virksomhed 
Et kig ind i montageafdelingen på en moderne offsetanstalt. På lysbordet sammenklæbes filmpositiver, som kan overføres direkte til offsetpladeti. 
disponere tryksagen, så den udføres i netop den reproduktionsform, som er den mest fordelagtige, såvel teknisk som prismæssigt og æstetisk. Et ideal vil i fremtiden være at trykke illustrationerne i offset eller måske i arkdybtryk, men fortsat teksten i bogtryk. Denne form for dobbeltproduktion vil imid­lertid være en utopi for de allerfleste bøger. 
# 
Det er en kendt sag, at offset i reglen har sin store prismæssige fordel, når det gælder forholdsvis store oplag. Et lille land som Danmark skulle derfor tilsyneladende have færre muligheder for at se altfor mange offset-trykte bøger i den nærmeste fremtid. Men forlæggerne i forskellige lande er i de seneste år kommet ind på at fremstille farveplancher, der udføres på pulje­basis i eet land, hvorefter de enkelte nationers forlag aftager forudbestilte portioner. Enten foreligger der fra begyndelsen en tekst, skrevet af en inter­national kapacitet på området, eller hvert nationalt forlag sørger for egen forfatter, som også skriver de nødvendige billedtekster. Disse kan enten ud­skiftes i den oprindelige trykgang, eller de kan indtrykkes lokalt. 
Naturligvis nedbringes omkostningerne for sådanne billedværker ganske betydeligt, og man kan her ofre de helt store anstrengelser på en fuldstæn­dig perfekt gengivelse. Vi i de små lande må være taknemmelige over at kunne modtage sådanne deloplag. Enten var vi henvist til ringere resulta­ter, eller bøgerne ville være blevet så dyre, at enhver udgivelse på forhånd var umuliggjort. 
Alligevel har vi oplevet billigbogsserier udført på denne basis, hvor plan­cherne er alt for små til at tilfredsstille selv den mindre kræsne. Og med det tekniske har det også kunnet knibe. 1 det store og hele må det dog siges, at vort bogmarked har fået tilført helt utroligt smukke bøger, hvis billed­plancher umuligt ville være kommet til verden,dersom et enkelt forlag skulle have påtaget sig opgaven. 
Denne form indebærer dog det minus, at mange af disse værker får en ret tilfældig tekst. Lokale skribenter står pludselig overfor den opgave at skulle skrive akkompagnement til et billedudvalg, som de ikke har ansvaret for. Og en samvittighedsløs forlægger øver måske pres for at få teksten skre­vet bare som en undskyldning tor at udgive bogen. Herved bliver billederne det væsentlige, og teksten — ja, den læser folk jo nok ikke alligevel. 
Oftest falder billedvalget i disse værker på et internationalt plan. Og det 
betyder, at man måske kan komme til at spænde ben for mere lokale, na­
tionale anstrengelser. Vi kan meget vel blive overfodrede med disse verdens­
• Uf FOIK! 
ILLUSTRERET FLORA 
V»!hc)m og MorUr« Lange 
Bjrifn 
Tre indbindinger, hvis overtrceksmateriale er påtrykt i offset. Den engelske til venstre og den danske til iiøjre er gengivet i fotoreproduktion, mens mon­stret på den tyske i midten kunne klares i en stregoptagelse. På offset-linen, neolit og andre grove materialer er plantryk den eneste mulighed. 
berømte maleres universelt-kendte værker, mens nutidige nationale kunst­
nere ikke kan få deres værker tilsvarende publiceret. Og hvis de udgives, må reproduktionerne af økonomiske grunde måske blive utilfredsstillende for et publikum, der er blevet forvænt med mere perfekte gengivelser, hvad der naturligvis må give salgsmæssige konsekvenser. Det kan på langt sigt vel nok betyde en forfærdende ensretning af folks viden og smag. Men natur­ligvis indebærer pulje-ordningen alligevel så mange fordele, at dette minus kun er fremdraget for at vise, at intet fremskridt nogensinde er ufejlbarligt. Og der hersker ingen tvivl om, at vi fremover vil opleve en sand flod af offset-og dybtrykte kunstbøger og rejsebøger, geografiske, naturhistoriske og arkæologiske værker med strålende farvereproduktioner. 
Et af de områder, som offset-trykket vil komme til at indvirke på, vil blive skole-og lærebøger. Farverne vil også her vinde indpas, og store op­lag, selv i et lille land som Danmark, vil gøre priserne rimelige og bringe den stærkt illustrerede bog i hænderne på mange. 
# 
Offset er efter den seneste udvikling blevet en faktor, der vil vinde mere og mere indpas i bogfremstillingen. Fotosatsen vil indenfor et overskueligt åremål blive en almindelig ting, og det er helt givet, at denne lettest kan applikeres på offsetplader. Vi går desuden mod færdigpræparerede plader med kort eksponeringstid og uendelig levetid, og for større oplag går vi fra arkrotation mod rulle-rotation. Samtidig vil der blive indført elektronisk styret farve-og pasningskontrol. Farverne vil som nævnt blive højkoncen­trerede og med momentan tørring. På alle disse felter arbejdes der med stor intensitet, og med den fart, udviklingen har haft blot i de sidste ti år, tør man spå, at de næste fem til ti år vil forbedre offset's kvalitet og muligheder. 
For dem, der måtte beklage denne udvikling, kan det dog fastslås, at høj­trykket aldrig vil forsvinde. Det vil stadig kunne hævde sig til de mindre oplag, som oftest vil være fremherskende i vort begrænsede sprogområde. Og lige meget hvor strålende korrekt offset kommer til at virke — skær tekst vil altid stå mest karakterfuldt i højtryk. Alligevel skal vi forsøge at møde den ny tids forandrede metoder fordomsfrit og med tillid. William Morris svor stadig til håndsatsen og troede, at den var det eneste saliggørende, men allerede den følgende generation beviste med Stanley Morison og Francis Meynell, at bøger udmærket lod sig kvalitetsfremstille med maskiner til så­vel sætning som trykning. Vi står overfor en revolution af endnu større ræk­kevidde end den tids. Og det, der i dag på visse punkter kan synes mangel­fuldt, vil blive perfekt i morgen. Uen, der søger kvaliteten, skal ikke spørge om metoder, men vurdere resultaterne, og fagenes folk skal kende deres be­søgelsestid.