Dansk tidsskrifttypografi i dag Af Eli Reimer De, som holder af god typografi, har i de sidste år kunnet glæde sig over et stigende alment behov for en bedre kvalitet, der har givet sig udslag i en smukkere og mere funktionel typografi. Denne udvikling har navnlig været glædelig, fordi den også har omfattet en række om­råder, som vi normalt henregner til hverdagens typografi. Tænk på de billige bogserier og på romanerne fra flere forlag samt på de n37e skole­bøger. Endnu er ikke alting godt -vi er kun ved begyndelsen af en god udvikling, som forhåbentlig vil fortsætte. I hvert fald føres der en kraftig propaganda for en bedre typografi, der bl.a. er udmundet i en overordentlig kraftig kritik af de forlag, som ikke rigtigt er kommet med endnu. Ikke alle har mødt behovet for en bedre typografi med forståelse, bl.a. fordi det på kort frist er mere økonomisk at lade alt fortsætte i den gamle skure, og man møder endnu typografer, bogtrykkere, for­fattere såvel som læsere, der absolut modsætter sig enhver forandring. Alligevel marcherer udviklingen frem i takt med den stigende vilje til at lave godt arbejde, og lykkeligvis medfører den større forståelse for, hvad der er god, og hvad der er dårlig typografi, en konkurrence, der i højere grad end nok så mange artikler tvinger kvaliteten i vejret. Alligevel skal denne artikel skrives som en kritik at et typografisk område, der er mindre berørt af den stigende kvalitet, på trods af, at man i de organisationer, der varetager områdets interesser, gør et stort arbejde for at få forbedringer gennemført. Det er dansk tidsskrifttypo­grafi, der her tages sigte på, og organisationen er bl.a. Foreningen at danske Ugeblade, Fagblade og Tidsskritter, der med artikler i tids­skriftet Pressen og i møder med redaktorer og producenter flere gange har søgt at skabe interesse for at igangsætte en virkelig udvikling til en bedre tidsskrifttypografi. Måske er mangelen at en direkte konkur­ 63 rence også cn årsag til den stilstand, som præger mange tidsskrifter, men idag, hvor behovet for at læse trues af andre kommunikations­midler, har enhver, der har interesse for at bringe ting frem til tryk, pligt til at tage denne konkurrence op og medvirke til at gøre typogra­fien til en læsefremmende faktor og ikke lade traditioner, som hviler på tilfældige typografiske sædvaner, gore typografien læsehæmmende og dermed forringe det trykte ords betydning. En bedre typografi kan ikke skabes uden ofre. Man ser det på blad­doden i den beslægtede avistypografi, hvor aviser, der ikke har råd til at tage konkurrencen op i udstyrsmæssig henseende med de store blade, simpelthen dor hen af mangel på læsere -og ændringen af skole­bogstypografien kunne ikke påbegyndes uden nedbrydning af de vær­dier, som den stående sats og det eksisterende klichémateriale ud­gjorde. På samme måde vil ændringen af et tidsskrift ikke kunne gen­nemføres uden ekstra udgifter, og det vil også kræve en overordentlig stor indsats af alle implicerede parter, men udgifterne behøver kun at være engangsudgifter, for så vidt tidsskriftet ligger i et prislag, der muliggør et normalt typografisk arbejde; en lang række typografiske forbedringer kan gennemføres uden forhøjelse af de løbende udgifter, men det skal ikke skjules, at udgivelsen af et levende og smukt tids­skrift kræver et større budget end et tidsskrift, hvor udseendet ingen væsentlig rolle spiller -dog er det udenfor al tvivl, at et bevidst ar­bejde for at skabe et smukt tidsskrift kan betale sig. »Vore læsere ønsker ikke tidsskriftet anderledes« er en replik, som fremsættes af mange redaktører, og de kan støttes heri af de artikler og breve, som vrede læsere altid vil fremsende, når tidsskriftet præsen­teres i et nyt udstyr -men hvis ændringen virkelig er en forbedring, vil det kun være enkelte læsere, der protesterer; et velskrevet, vel­arrangeret og veltrykt tidsskrift vil altid have en tilfreds læserkreds. Men hvad er der da i Nejen med vore tidsskrifter? Dette spørgsmål kan kun besvares med en analyse og en kritik af nogle tilfældigt ud­valgte løbende tidsskrifter og fagblade. Som indledning gør forfatteren en undskyldning for, at denne kritik ikke kan undgå at ramme de fir­maer og redaktioner, som har ansvaret for de pågældende tidsskrifters og fagblades typografiske udstyr. 64 KOIUMlA\ NS KOMMI NHSKOl.i: AR OG DAGE l GYLDttNDAL De typografiske detailler behøver ikke at ensrettes i et tidsskrift -men de må afstemmes til hinanden. Det er uheldigt som her at anvende to »hoveder« i samme styrke og i arrangemen­ter, der misklæder hinanden. Da skolebøgernes forbedring er trukket frem som eksempel på den stigende kvalitet, vil det måske være rimeligt at begynde med lærernes fagblade -også fordi de henvender sig til en gruppe mennesker, der kan lide at læse boger, og som derfor vil kunne sætte pris på en smuk typografi af karakter som bogtypografi. Kobenhavns Kommuneskole, der er medlemsblad for Kobenhavns Kom­munelærerforening og Kommunelærerindeforening, er et typisk dansk tidsskrift i denne genre — det er ikke direkte grimt, enkelte detailler er endog forbilledlige — men proportionerne i forholdet mellem papir og satsformat er dårlige og giver bladet et forskåret udseende og odelæg­ger sammenhængen i opslagene. Bladet har to hoveder, et på forsiden, og et på side 3; de er forskellige i skriftvalg og typografisk form, men indeholder ensartede oplysninger; ingen af dem klæder dog bladets øvrige typografi — men virker nærmest som fremmedelementer eller levn fra tidligere typografiske udformninger af bladet. Side 3 har en form, som ses i mange tidsskrifter, men som vanskeliggør bladets om­brydning. Teksten begynder som en bred spalte, men fortsætter i et 65 FgRSTKlASSERNE i øåxcMmt kuni „FArUoinn F«fkrWi FvrMluwu" Jo flere forskellige elementer man vil bringe sammen i et tidsskrift, jo roligere må disse virke. Anvendes urolige tegninger, en stærkt varieret typografi med skråsats, forskellige skriftsnit samt uens skydning i spalterne, bliver virkningen af siderne flimrende og i værste fald kaotisk og rodet. smallere format på side 4; korrekturrettelser i det brede stykke på side 3, der vil give Here linier, vil således altid medføre omsætninger af storre tekststykker på side 4. Endvidere virker den smalle spalte gnidret i forhold til den åbne typografi i bladets øvrige spalter, bl. a. fordi samtlige små versalielinier ikke er udlignet. Skriften er Baskerville, og den står smukt på det anvendte papir. Spalterne skæmmes dog af den ekstra skydning, der konsekvent er an­vendt ved alle udgange, men som giver siderne et spættet udseende. Som man vil se, er det skæmmende i dette tidsskrift let at rette uden væsentlig udgift. En stramning af proportionerne i forholdet mellem satsformat og papirformat, et smukkere hoved på side l samt en total ændring af bladets side 3 vil kunne gøre Københavns Kommuneskole til et smukt tidsskrift. Folkeskolen fra Danmarks Lærerforening har bedre proportioner i forholdet mellem kolumne og papirformat. Satsen er trespaltet, og til 66 :• L; ^' '/,A «• ^•• To forsider fra et tidsskrift, der nylig har skiftet typografi. Bemærk i den gamle udgave, hvor blandingen af forskellige fede skriftkarakterer og af de forskellige typografiske prin­cipper gør siden spredt og usikker, og i modsætning hertil den smukke linievirkning i den forenklede typografi i den nye udgave. det specielle småstof, der bringes i en stor del af bladet, er det en god idé, men det fordrer en fast og gennemtænkt typografi helt ud i de mindste detailler. Desværre er dette ikke helt tilfældet i Folkeskolen, hvor overskrifterne tilsyneladende uden plan er udfort i symmetrisk og asymmetrisk typografi, og hvor de forskellige grotesksnit i overskrif­terne misklæder hinanden; dog er det navnlig de meget uens og tilfæl­dige skydninger i spalterne, der især er uheldige til en skrift som den anvendte Bodoni Bogskrift, og som bevirker, at billedet af siderne bli­ver flimrende og forstyrrer læsningen,og det kan da ikke være formålet med et tidsskrift, der netop henvender sig til en læserkreds, som kan lide at læse. Hojskolebladet har vel også en læseglad læserkreds; den forandring, som bladet fornylig har gennemgået, er derfor absolut en forbedring. Fra en varieret opsætning med fede overskrifter er det nu gennemfort med et ensartet overskriftsystem. Det gør stoffet mere indbydende; til gengæld er der skabt en variation ved at gennemføre en del af bladets 61 I-t helt ensartet overskriftssystem, skriftstorrelse og spalteformat gor tidsskriftet Pressen meget letla^seiigt -men virkningen fra nummer til nummer kan være lidt monoton. stof i tre-spaltet format -i modsætning til tidligere, hvor det kun var to-spaltet. Helt i stil med bladets nye typografi er hovedet ændret, og den tidligere så grimme forside virker nu indbydende og i harmoni med bladets formål. Nu er det ikke alle, der kan lide et ensartet overskriftsystem; i roret om tidsskrifternes typografi, foranlediget af en artikel af Henry Thejls i Pressen, skriver ekspeditionssekretær Kaare Prien fra Frisorfagene, at »et mere karakteristisk eksempel på gennemfort kedsommelighed end netop Pressens er vist vanskeligt at erindre«. Da det er en typo­grafisk diskussion, er det vel Pressens typografi, der tænkes på, og den er netop gennemfort med ensartet overskriftsystem. Bemærknin­gen er uretfærdig, for Pressen er et stilfærdigt, men nydeligt blad med gennemført typografi i Times og underrubrikker i bred fed Egyptienne. Men hr. Prien rorer her ved noget væsentligt i tidsskrifttypografien ­eller ved typografi i det hele taget -thi tidsskrifter, der henvender sig til mennesker, som er vant til at læse, kan gennemføres i en tydelig, Stof og Saks er et af de mest varierede tidsskrifter, der udkommer i Danmark. Hvert opslag liar sin særlige karakter, og overalt har man med tegninger, fotografiske illustrationer og afvekslende overskrift-arrangementer søgt at skabe iøjnefaldende effekter, men virkningen er gennemtænkt og helt afbalanceret. 69 Svi rifvs folkepension rejser lonkrav Ira Innkiion.irerne En sammenstilling af forskellige skriftgrader i spaltesatsen, indbyggede uncialer, iøjne­faldende rubrikker og stærkt varieret billedstof, som det anvendes i Arbejdsgiveren, stiller store krav til arrangementet -og det kan aldrig gennemføres tilfældigt. men læsefremmende form uden store typografiske variationer -at det af den grund ikke behover at være kedeligt, vil være nemt at bevise. Derimod bor tidsskrifter, der henvender sig til mennesker, som kun sjældent læser og i hvert fald fortrinsvis læser underholdende læsestof, gennemføres i en varieret typografi, således at bladet ikke alene kan læses, men også give udbytte ved blot at ses, og at dette også kan gores med bibeholdelse af kvalitet er f. eks. tidsskriftet Stof og Saks et bevis for. At det ikke kan gennemføres uden økonomiske ofre, må være klart for enhver. Det skaber intet liv og giver ingen virkelig variation, hvis overskrifterne sættes op med tilfældige forskellige skrifttyper og i tilfældige arrangementer. Jo mere man søger at variere et tidsskrift, desto mere omtanke og omhu vil arrangementet kræve for at få de mange detailler til at klinge sammen i en harmoni. De fleste mennesker kan dog lide et varieret opsat tidsskrift, og hvis man ønsker et tidsskrift læst i størst muligt omfang, vil en underhol­ 70 Til et ungdommeligt skoleblad eller danseskolens program vil anvendelsen af en sådan skriveskrift være forsvarlig, men til præsteforeningens alvorlige drøftelse af bibelteologiske emner virker en sådan »smart« typografi helt forkert. dende og varieret form absolut virke befordrende på budskabets ud­bredelse. Arbejdsgiveren er et tydeligt eksempel herpå. Tidligere ud­kom det i en stilfærdig typografi, men idag fremkommer det i et meget varieret udstyr til stor glæde for foreningens medlemmer. Såvel Stof og Saks som Arbejdsgiveren henvender sig til et bredt udsnit af befolkningen, og den anvendte typografi kan vel karakterise­res som populær. Blandt t3rpografer, bogtrykkere og også redaktører er der en udbredt forkærlighed for en sådan populær (eller »smart«) typografi, og det medfører, at man ofte forsøger at indfore en »smart« typografi uden tanke på sammenhængen med bladets øvrige typografi og undertiden også i tidsskrifter, hvor en sådan typografi ikke hører hjemme. Se f. eks. hovedet på Præsteforeningens Blad, det er et typisk eksempel på »smart« typografi, der er helt malplaceret i forhold til bladets indhold -at det desuden er usædvanlig dårligt tegnet og at 71 Eli Reimer TEKNISK TIDENDE UDGIVET AF TEKNISK SKOLEFORENING PEOtGERET Af DIREKTØR BARNER-ftASMUSSEN KO6ENHAVN ISERESTAURANTER OG CAFETERIAS t DANMARK Donsfc. Kery Når de samme annoncer med kæmpebogstaver udbasunerer det samme firmanavn i nummer efter nummer i et tidsskrift og anbringes på de sider, der skulle være forbeholdt læsestof, er der ikke store muligheder for at skabe et varieret og levende tidsskrift. skrifter som forretningsorganer, hvor teksten blot danner det grå »ingenmandsland« mellem det størst mulige antal annoncer -men i tidsskrifter, hvor teksten skrives for at have betydning for en gruppe læsere -kan man først påregne, at denne får virkelig værdi, når den er sat og trykt i pagt med de gode traditioner i det typografiske håndværk. I ovenstående er navnlig omtalt tidsskrifternes ydre form, men i den typografiske detaille og i skriftvalget er billedet det samme -enkelte tidsskrifter viser en udmærket kvalitet, hvor en velproportioneret skrift i en velplejet typografi gør dem til en fornøjelse at læse, men hvis man gennemblader et almindeligt udvalg af danske tidsskrifter, vil man forbløffes over, hvad der egentlig bydes den store læserskare, som skal hente faglig oplysning i de mange spalter tekst. Nu skal man være for­sigtig med at tale om dårlige skrifter kontra gode -enhver skrift har sin karakter og i den typografiske behandling kan denne komme til ud­tryk på en fordelagtig måde, men de kan ikke alle behandles som den samme surdejg. Nogle skrifter kræver en kompres virkning -andre skal have mere skydning -men de fleste skrifter mister deres karakter. 6 orr DANftM ro«CA« il Henning Ipsen • Charles Biiudclairc R.itnct Marit Rilke Krank J-cfcr l'er Dorph-Petersen Thorkild Bjomvig JtfrKcn Gustava Brandt n Ks N i N & I PS K V Huset i skolen -u.i i.l .ic.lrt mtnr •) 4« c« MykSbf »rj fra alfdr tt*!' I JwjjvmfcJ-rn ad r« px*l • rnrr. I.tui blev rn vnal u Ff. (mK kik­ n . vur drt cJIctj Atn i-MMt vci iffwA ui rtr -••Ip.vrcn Jtr havJ« ^ 'c« >•:» den urU* »let. fian hur-V -i »luTyt in o« tffj. men i l'<»iU bavtir ha« 1»< • ««. at ()krtin^m .icr «.ir cn ••»umji Rr > s k •>.* -Iiiu rt ••• >. • .1 hu» h>-«lc ktnfjer lan^ u* »g ««»• s>(h hr« h»»» . pmr' lif «i j>^ vaj u«f|'<>rpé «li' liing ri |»3r k1 . le. blc*r dbr «iiprfc«rr in.k. 1 bjitéemc .i' k' j' ; 1 k IV i.«»fe»lr • ,f..-tiAr \* «rhk. < nrA ,*.k, .^.iro WU rrx tn*p|i% Man 'otTdc bimkn I ^ «' bai^i pi. UtCfl »j r-n r*iod k •>» vtyic » g Hm-'c* tmjjr« l-vuir forkid Jc HokI« » )!4r baf«J«. « igrlf hw -V« pi fitfKic v*' r »tU. «lv brntj^ •> . 1 h« n.it* n onvl var M.xir >/% »' tyMødr 1/ > fj »tf »tTnktr ^ U«Jai Jrtr« Forside og tekstside fra tidsskriftet Bazar. Bemærk, hvor den beherskede asymmetri i om­slaget går tint sammen med den strenge og enkle symmetri på tekstsiden. når de sættes op med ordmellemrum på en halvgeviert ogderover -sat­sen bliver los og den læsefremmende vandrette linievirkning forsvin­der. Når dertil kommer, at satsen efter behov skydes forskelligt og har varierende ekstra mellemrum efter udgangslinier, vil virkningen blive katastrofal og absolut hæmmende for læsningen-og det kan vel aldrig være meningen. Enkelte tidsskrifter skifter tekstskrift midt i bladet, uden hensyn til, om skrifterne klæder hinanden, og i valg af overskrift­typen tager man næsten aldrig hensyn til sammenspillet imellem denne og tekstskriften, og hvor der anvendes versaler, er disse kun sjældent udlignede. Det har været et af formålene med denne artikel at fastslå, at jo mere varieret man ønsker et tidsskrift, i desto hojere grad må dette tilrette­lægges -intet kan overlades til tilfældigheder. Det kunne i denne for­bindelse være fristende at analysere den underholdende ugepresse, hvor man ganske bevidst tilrettelægger hvert opslag, og hvor specielle lay­out-folk bestræber sig for at skabe de variationer og iøjnefaldende effek­ Det umådelige Kt-digeret af Klaus Rifhjer# og mådehold TORBENBRDSTROM Villy Sorenstn farhj mwt (r»fc > {5 *:j, oj »i"*« rrycrc *l»^oa»| fcv«r«r MuuUtC ek*W»J»kT p<» ^afOK,' «i kåd.»n f éfl btdf jgc «»sU.««:n fr.HJ'--in hpwnOiro? tot de (tosttfc at&dxc i dldre oj »> o iuv-^g« towr tom s^xK«»)0l»1nv i»j» n>-> rrf^htxl over fi-t d« trvrmnKd? eikr r psjkc Sch ) ting. b*or *& »wn^c Krikwr b«ihj» ultJt*!åehj' tK-d Jt Lsr.Jtr Itjw ^ 4ttnfc»( M&fkerr t3 OK KlerfMiine« Oj a mcr<. awMoctct 1 ^chsucmiij» «k ^ppnnwnUr^n «ki <•%*'» W',> ^åf den trwmjjk 4i rUktscr jf ant-i-^ipn Ti tJamke r*"^* sm A utkcndics|>i En»krev Tootnftiu*iei tki. >i> sjttWem iki >v4n»kc tw&vmL IA' itTwfc>, tn«. ^ kJUojpoo« Man fkit furh; ^tur tuxmiowig t rocnitrm ur< >}>^tA 4i?tnin? am cotb ej; h% tint om 4« vklu««Je( •* on«c t n^Uirro f)tf fjrn)«« «JRté vfnokfcj untkrtnl^ti tntt Je^-tyffck pn?*.. M« xfcfttjwnt* har ikki» h'mn J bnwkllijc takrnWr h^ihjtoy­ mk-Sk»»nt dft ^kwHc vart <.n Æsrts for cl h«1 tnxt «H m