Af JOHS. E. TANG KRISTENSEN 
Det kan falde i en bibliotekars lod — foruden den gængse litterære,æste­tiske vurdering, han må anstille overfor boger — også at måtte udtale sig om bogers værd udfra synspunkterne ælde og sjældenhed. Han kan også blive stillet overfor den opgave at give gode råd eller være behjæl­pelig med at ordne eller realisere bogsamlinger af storre eller mindre 
omfang og betydning. For mig har det altid være forbundet med stor spænding at gå på jagt i ukendte reoler eller dukke ned i kister og kasser fyldt med gamle bøger 
— thi muligheden for de helt gode fund kan være til stede. 
Det sker desværre nu sjældnere og sjældnere, at ubemærkede gamle bogsamlinger kommer til syne, og for mig er det kun sket én gang, at jeg er blevet stillet overfor noget virkelig særpræget og interessant. 
I januar 1948 henvendte enken efter postmester AXEL FABRICIUS i Nørresundby sig til mig og spurgte, om jeg ikke kunne tænke mig at være hende behjælpelig med at realisere hendes afdode mands bogsam­ling. Enken skulle fraflytte embedsboligen, og realisationen skulle ske hurtigt. Der var derfor ikke lang betænkningstid, jeg sagde ja og gik i gang med arbejdet. 
De sager, jeg skulle gennemgå, var ikke opstillet på hylder, men ned­ladt i skuffer og kister. Grunden til denne opbevaringsmåde var, at ind­holdet var en blanding af boger, billeder og andre tryk af vidt forskellig art og format. Alt var omhyggeligt nedlagt ovenpå hinanden, så det fyldte mindst muligt. Sagerne havde, så vidt man kunne se, ikke været berort i mange år, og efter enkens udsagn havde det da også været sam­lerens mening forst at begynde at sysle med disse sager, når han som pensionist fik god tid. Dette forundtes ham dog ikke, idet han dode den 
26. november 1947, et år for han skulle talde for aldersgrænsen. 
Det var forbundet med stor spænding at dukke ned i disse gemmer, og der kom da også sjældne, særprægede og interessante ting for dagens lys. Her var gamle sjældne boger, håndkolorerede bornebøger og forste­udgaver af H. C. Andersen, St. St. Blicher m.fl.; her var folkebøger og 
N. B. Kousgaard og hustru som forlovede. 
skillingsviser i stort tal, danske og udenlandske kolorerede kistebilleder, gamle sjældne aviser og teaterplakater, billeder i kobbertryk, litografi og olietryk, morsomme kuriositeter med meget mere. 
De fleste af disse ting blev solgt til offentlige samlinger, museer, pri­vate med særlige interesser og et enkelt antikvariat, så man kan vist sige, at de blev så nogenlunde placeret på rette sted. 
Af samlingens originaludgaver af Blicher erhvervede jeg nogle få styk­ker, og de gav anledning til, at jeg efterhånden fik interesse for at få at vide, hvem de i tidens lob havde tilhort — altså kort og godt undersøge deres vandringer, og de gav videre stødet til, at jeg begyndte at søge op­lysninger om og klarlægge visse forhold vedrorende to af Blichers for­læggere i Randers — forhold, som mangelfuldt eller fejlagtigt er belyst i den litteratur, der er skrevet af Blicherforskere. 
I mine undersøgelser havde jeg Fabricius' samling som helhed at holde mig til og desuden postmesterens store selvbiografi i manuskript, som efter hans død blev overgivet Nørresundby kommunebibliotek. 
Denne selvbiografi, som er egenartet og kulturhistorisk værdifuld, bringer ikke blot hans egen biografi, men omtaler udforligt mange af de mennesker, han har været i beroring med, ligesom den fremlægger et stort kulturhistorisk materiale fra de mange egne af landet, hvor han og hans kone og deres familie har levet. Biografien er ledsaget af en broget samling lokalhistoriske billeder i form af håndkolorerede prospektkort og fotografier, ligesom den indeholder originale gamle dokumenter, at­tester, lejlighedsonsker, trykte lejlighedsvers og en masse avisudklip om små og store begivenheder. 
Hvad der særlig slog mig ved gennemgang af Fabricius-samlingen var de mange boger, tryk og billeder, der havde tilknytning til købstaden Randers omkring 1830—40rne, og noget andet, der tiltrak min opmærk­somhed, var de blyantsnotater i bogerne, der angav disses tilstand og antikvariske priser. Nogle steder var tilfojet med blyant N.B.K., og i en enkelt bog fandtes denne tilskrift »Hr. Postexpedient A. Fabricius med hjertelig Tak gives denne Bog i Juli 1910 fra ARILD KOUSGAARD i Vejle.« 
Lignende notater om pris og tilstand, foretaget med samme hånd, kendte jeg i forvejen fra min fars og min egen bogsamling. De er skre­vet af den kendte københavnske antikvarboghandler NIELS BROCK KOUSGAARD. 
De to her nævnte N. B. og A. B. Kousgaard var brodre. Jeg har haft kendskab til dem fra min barndom i Vejle. Især har jeg kendt Arild Kous­gaard godt, der var bosat i Vejle, idet han bestyrede en filial af bro­derens forretning her. Arild Kousgaard og min far var gode venner. Min far erhvervede da også af og til bøger fra den Køusgaardske sam­ling i Vejle, og senere da han var enken behjælpelig med at få bog­samlingen realiseret, blev den resterende del, som var vanskeligst at af­sætte, anbragt på loftet i mit hjem »Mindebo« ved Vejle. 
Jeg véd derfor så nogenlunde, hvad slags litteratur de Køusgaardske samlinger indeholdt, øg da den Fabriciusske samling havde noget af samme indholdspræg — på nær religiøs litteratur — tror jeg at kunne sige, at Fabricius-samlingen vel før største parten — måske den hele — stammer fra de Køusgaardske samlinger. Når man derefter af postmester Fabricius' selvbiografi, hvor de to brødre Kousgaard ofres flere siders omtale, får at vide, at Fabricius var nær ven med dem øg kom meget hos dem, bliver man klar over, at sagerne må være erhvervet direktefra deres samlinger. 
fra ^fbrcéfcconfoiret i SScilé* 
-Hf rt SBrft) fra ^IfnéCoi^, ffmul mlbt unbci' dampen, ben 9be ?fpril 1848. 
ffptcr frd alle kanter; mange af oove crc falbnc. 55 lette SDieblit brage be ®anf?e feirenbc inb t oor S?t), tncbforenbe uf)in-c mange fanger. Cprprsfanetne cte i cn bing tagne mb. 3([Ie ©anfjfinbebe l^aie fra SJinbuerne meb be» fccd Sorflitber. sprinbfen af (Btucfsborgå Slot ffaaer i li;3 Sue." 
SStilt, ben lOfcc Xprit 1848. 
Flyveblad fra C. J. Kousgaards samling. 
Vi er nu nået så vidt, at vi véd, at Blicherudgaverne og de ting, der iøvrigt har relation til Randers, er kommet fra de Kousgaardske samlin­ger; men spørgsmålet er — hvordan er de kommet der? 
For at finde ud af det, må vi først se lidt på brødrene Kousgaards liv og virke. De fødtes i Vindelev skole et par mil nord for Vejle, Niels Brock Kousgaard den 31. august 1838 og Arild Brøchner Kousgaard den 17. juni 1849. Faderen Christen Jensen Kousgaard (f. 1802, d.i Vejle 
5. juli 1885) var lærer i Vindelev 1836—1871. Han stammede fra Skjern, og hans forældre og bedsteforældre hørte til brødremenigheden dér. Moderen Hansine Cathrine Wedege Caroe var en sonnedatter af etatsråd, borgmester Johan Frederik Carøe i Randers.1) Hendes moder var en datter af sognepræst i Spentrup Hans Pedersen Brøchner (f. 1720, d. 1780) og Mette Marie Sørensdatter Wedege af Randers (f. 1740, d. 1799). Mette Marie Sorensdatter blev 2. gang gift med eftermanden i embedet Peter Daniel Blicher, St. St. Blichers farbroder.2) 
En anden af Hans Pedersen Brøchners døtre, Anne Marie Brøchner 
(f. 1775, d. 1845), blev gift med St. St. Blichers anden farbroder Niels Gudme Blicher, præst i Gauerslund og Vinding (f. 1755, d. 1832)3), o^ en son Arild Brøchner (f. 1779, d. 1846) blev sognepræst i Kollerup-Vindelev. Efter ham, moderens morbroder, blev Arild Brøchner Kous­gaard opkaldt. Niels Brock Kousgaard er opkaldt efter en anden af mode­rens slægtninge, den bekendte grosserer og legatstifter Niels Brock.4) 
Fra faderen, der iovrigt i tre år havde været huslærer hos den for­nævnte pastor Niels Gudme Blicher i Gauerslund og Vinding, har sik­kert begge brødrene Kousgaard arvet den store interesse for bøger, antikviteter og lignende, og begge var de velbevandrede i og kendte med den danske litteratur. Lærer C. J. Kousgaard havde således et efter datidens forhold meget betydeligt bibliotek og fulgte med et vågent øje, hvad der rørte sig i tiden. Dette fremgik tydeligt af hans efterladenska­ber, blandt hvilke fandtes en større samling aviser indeholdende be­retninger om vigtige politiske og historiske begivenheder såvel i ind­land som udland, endvidere talrige i krigsårene 1848—50 og 1864 udkomne såkaldte skillingsblade, løbesedler o.m.a. Desuden en virkelig omfattende bøgsamling — hovedsagelig af religiøs og kirkehistorisk indhold — øg endelig en ikke ringe og velvalgt del af den i hans tid udkomne skønlitteratur. En mængde af disse bøger, aviser, småtryk 
o.l. var meget gamle og store rariteter.5) 
Jeg opbevarer i min bogsamling enkelte bøger, der har været i C. J. Kous^aards besiddelse, blandt andet Hans Kristian Rask: Morskabslæs­ning for den Danske Almue 1839—1846, som ifølge Kousgaards tilskrift har tilhørt teologen magister Jacob Christian Lindberg, samt Den danske Bondeven 1837 udgivet af C. L. Borresen, som ved en tilskrift viser, at C. J. Kousgaard var leder af læseselskabet for skolelærere i Norvang-Torrild herreder. Som ung lærer i Vinding skole syd for Vejle var han almindelig benyttet af befolkningen som forfatter af testimonier o. 1. En samling af sådanne er i min besiddelse. C. J. Kousgaard har efter alt at dømme været en mand, der ragede op over flertallet af sine kaldsfæller 
i åndelig henseende. 
I ung alder kom Niels Brock Kousgaard i landvæsenslære hos proprie­
tær Wiinholt på Roved mølle mellem Århus og Randers. Dér blev han 
kendt med digteren FR. SNEEDORFF-BIRCH, som boede hos VC iinholt. 
Bekendtskabet har uden tvivl udviklet og højnet hans litterære interesse. 
Til minde om det gav Fr. Sneedorff-Birch sin unge ven som julcga\c i 
1856 sit eget eksemplar af Just Mathias Thiele: Danske Folkesagn. I IL 
1819—23 (i min besiddelse). 
• : : •• 
boghandler Niels Schmidt, Kanders. Efter maleri i Byhistorisk arkiv i Kanders. 
Da litteraturen har interesseret Kousgaard mere end landbruget, for­lod han dette og fik plads som lærling hos boghandler N. SCHMIDT i Randers, som iovrigt var en af Blichers forlæggere.6) 
Den 1. september 1858 fik han følgende lærebevis: 
Foreviseren heraf Niels Brock Kousgaard har idag udstaaet den bestemte Læretid af 3 Aar i min Bog Papir Kunst og Musikhandel. Han har i bemeldte Tid faaet en god Leilighed til at lære at kjende denne Handel i alle dens forskellige Brancher, og jeg haaber at han ved Fliid vil blive en ligesaa duelig Tiener, som han har været mig en troe og hengiven Lærling, hvorfor jeg onsker ham en lykkelig Fremtid. 
Randers 1. Septb. 1858 N. Schmidt7) 
Flittig og interesseret, som han var, forblev han her også efter endt læretid. Han var meget afholdt hos boghandler Schmidt som af mange i Randers, hvor han iovrigt befandt sig godt. Her kobte han mange boger til den af ham anlagte bogsamling. Bogerne sendte han hjem til Vindelev skole, for at faderen kunne opbevare dem dér. Fritiden hk han ellers til at gå med jagt langs Gudenåen og med besog hos moderens familie i Randers-egnen. 
For at lære andre forhold at kende tik han i 1861 plads som medhjælper hos boL:handler Meyer i Stubbekobing. Her var han, indtil han i 1863 rejste til Kobenhavn, hvor han etablerede sig som antikvar i Rosenborg­gade nr. 3. Samme ar begyndte han her sin forlagsvirksomhed, og den fortsattes til hans dod i 1913. 
I 1866 flvttede han ind i Xorregade 36 hos kammerherre Bardenfleth, herefter til Xorregade 41 og senere til Studiestræde. Samtidig med at han havde hovedforretning og kontor i Kobenhavn, oprettede han 18~4 en filial i Vejle, og hertil flyttede N. B. Kousgaard og hans kone samt den yngre broder Arild, der i en årrække havde hjulpet til i Kobenhavn. 
X. B. Kousgaard kunne dog i længden ikke finde sig i det evindelige rejseri mellem Kobenhavn og \ ejle og flyttede i 1883 for stedse tilbage til hovedstaden, medens Arild Kousgaard forblev i \ ejle som bestyrer af boghandelen dér. 
Det var mest gudelige boger, Kousgaard udgav, især ordrette optryk af gamle danske udgaver, som han vidste, at de gammeltroende, ægte lutherske kristne gerne ville læse. Markedet for disse boger var begræn­set, os han havde gennemgående tab på dem. Af disse boger må særlig nævnes dr. Skat Rordams illustrerede folioudgave af Luthers Huspostille og Scrivers Sjæle Skat i 5 dele oversat af Vilhelm Beck. Kousgaard udgav dog også mange boger af ikke-gudelig karakter.s) 
Han opkobte tillige rundt om i landet restoplag og overtog som oftest samtidig forlagsretten. Således kobte han i 1882 sin gamle læremester i Randers boghandler X. Schmidts forlag, hvorved han blandt andet er­tos; restoplagene af og forlagsretten til de af Schmidt udgivne Blicher­boger, såsom Trækfuglene og E Bindstouw. Denne sidste bog udsendte Kousgaard i 1885 i 6. oplag. 
Pi bogaoknoner og hos antLLvarer i Kobenhavn var Kousgaard en stadig og ivrig kober, og han erhvervede sig herved en vældig bogsam­ling med mange gamle og sjældne boger.9) Hvor mange bind den har indeholdt er ikke let at sige, men forfatteren og boghandleren Andreas Dolieris ansLir den til godt 2~.000 bd.10 
Om postmester Fabricius kendskab til brodrene Kousgaard får man 
c: tvende indtryk gennem de billeder, han har tegnet af dem i sin selv­biogratL Han har nok lært den yngre broder A. B. Kousgaard at kende 
—c— ^ine ocsog i < ejle hos svigerfaderen snedkermester Ivar Jensen i Kirkegade. Den ældre broder N. B. Kousgaard har han forst tort D—og senere lært personlig at kende, da han blev ansat ved post­
væsenet i Kobenhavn. Om Niels Brock Kousgaard fortæller han: »Lige fra det tidspunkt, at toget zn Kobenhavn dl Jylland kl. 12 nat var blevet etableret, kunne man hver aften piden gamle hovedbanegård se en lille sværbvgeet, ældre m-tnc noget torpustet og stormende skvnde sig gennem reisegodsekspe­ditionen og haste hen mod den i togetindrangerede postvogn, hvor han i brevkassen nedlagde i det mindste et brev. Man kunne da være aldeles sikker på, at det var lige ved afgangstid. Denne —:—d -ar rorlagsboghandler N. B. Kousgaard, os' den ovenfor skildrede scene havde gentaget sig en menneskealder igennem, kun med den forskel, at for 12-toget blev etableret, så man det samme optrin ved aftentoget til Jylland, der da gik ved 8-tiden. Brevet var adresseret til han> i -ejle boende eneste broder, med hvem ban daglig gennem manee år havde korresponderet, og lige sa bestemt modtog N. B. Kousgaard hver formiddag med toget fra Jylland et brev fra broderen. Med denne mand er vi kommet en del i bernring, og af oe til er vi ---Drnmet i hinandens hjem, men oftereer jesr kommet der qua mine littera­turinteresser, og besoget kunne da trække langt ud, da Kousgaard næsten altid havde noget interessant at fremvise, ligesom han, der fortalte sodt, tillige, nar humoret var tiIfredsstillende, kunne fortælle livligt og fomoje­ligt om bekendte og beromte mænd indenfor litteraturens verden, oe ikke få af disse fra vor litteraturs guldalder og senere tid havde han per­sonlig kendt. Fra sin barndom kunne han således tvdeligt huske digteren St. St. Blicher på besog hos forældrene i Vindelev skole (moderen var som for nævnt i slægt med Blicher , ligeledes erindrede han bestemt rygterne om det mystiske slaveopror i Rendsborg og slavernes op­march gennem Slesvig og Sydjylland samt hele den ravage og panik. 
der blev i Vejleegnen i den anledning. Med liv og humor kunne han også fortælle episoder fra krigene 1848—50 og 1864, ligesom han, der var ikke så lidt af en original, havde et udpræget kendskab til københavn­ske originaler ned gennem tiderne, og han var rig på anekdoter om dem, 
N. B. Kousgaard var en meget interessant mand at besøge, og da jeg hørte til de få, der fik adgang til det allerhelligste for at læse hans herlig­heder, kunne man have meget udbytte og fornøjelse af at aflægge ham en visit. Som regel havde han altid »forfærdelig travlt«, det vil sige, at han fartede fra Herodes til Pilatus om alt muligt mellem himmel og jord, og der <;ik sjældent en dag hen, uden at han, der først stod op ved mid­dagstid, eftersom han almindeligvis gerne gik i seng ved 2—3 tiden om natten, kunne ses med så stærk fart på, som hans dårlige ben ville tillade, bevæge sig i en af den indre bys gader. Ofte var hans travlhed forår­saget af vekslers fornyelse eller startning af lån etc. Skønt værende bog­handler var han tillige i stor stil bogsamler, og hvad han fik opsnuset af sjældenheder i den henseende, solgte han absolut ikke igen, selv om erhvervelsen af disse havde kostet ham aldrig så meget, og selv om han kunne tjene ganske artigt ved at afhænde dem til liebhavere. Nej,så skulle det i hvert fald knibe ham stærkt, for han skilte sig af med sådanne. 
N. B. Kousgaard var en passioneret avislæser, og man kunnedaglig se ham i en af restaurationerne »Himmerig«, »Helvede« eller »Skærsilden«, hvor han ved en kop kaffe ivrigt studerede de udkomne blade. Som han var en kendt mand på disse kafeer, var han iovrigt kendt med alverdens mennesker og på hat med usædvanlig mange. 
Efter hans hustru Ane Marie Kousgaards død i 1911 så vi af og til 
N. B. Kousgaard, der gerne pr. sporvogn arriverede ud til os i Rahbeks Alle, hvor han som regel i løbet af aftenen skulle fuldende det traditio­nelle brev til broderen. 
Hans »travlhed« vedvarede til det sidste. Han var stærkt forkølet og havde hovedpine få dage, før han døde. Men han havde, som han sagde, absolut ingen tid til at lægge sig i sengen, da der var meget at udrette for 
ham netop i de dage. Resultatet var, at han fik lungebetændelse og måtte tilkalde en læge, der beordrede ham til sengs. Menom natten den 14. april 1913 kom døden 
— midt i travlheden. Samtlige hans ejendele gik til auktionsbordet. Der blev holdt tre store 
bogauktioner alene over hans bøger, og de var meget søgte af bogsamlere og liebhavere og forøvrigt meget omtalte i dagspressen. Til trods tor. 
at meget gik i høje priser, blev der dogikke fuld dækning for hans kredi­torer«.11) — Såvidt Fabricius' erindringer. 
Om den yngre broder Arild Brøchner Kousgaard skal der også siges lidt. Han arbejdede i den ældre broders tjeneste fra 1867 — man må måske snarere sige, at de arbejdede sammen, og det må siges, at mellem dem var altid det smukkeste forhold. I 1883 blev han bestyrer af den af broderen oprettede filial i Vejle, og han levede her til sin død. 
Fra min barndom husker jeg tydeligt boghandelen på forstesalen i Havnegade 21. Her kom jeg ofte sammen med mine forældre; min far og Kousgaard varsom før nævnt gode venner og havde tit noget at tale om. Jeg husker de små stuer med det sparsomme møblement og den tik­kende bornholmer. I dagligstuen, hvor der var fremlagt lidt nyere reli­giøs litteratur, foregik ekspeditionen. Her kom folk fra landet — i væ­sentlig grad »de stærke jyder« fra Øster Snede nord for Vejle. Her gjorde de deres indkøb af religiøs litteratur, og her fik de den årlige almanak. Bogstuen med de antikvariske boger var der ikke adgang til for frem­mede — heller ikke for min far. Skulle en eller anden bog findes, hen­tede Kousgaard den derindefra, men han lukkede altid døren efter sig, både når han gik ind, og når han gik ud. 
A. B. Kousgaard var et hjertensgodt menneske, han var stærkt kriste­ligt interesseret, og skønt hans hørelse var yderst slet, deltog han flittigt i missionsmøder og lignende sammenkomster. Hans litterære synsmåder var naturligvis præget af hans religiøse stade. Hans bedste og nærmeste venner fandtes sikkert blandt »de stærke jyder«.12) 
A. B. Kousgaard følte sig altfor afhængig af den ældre broder til trods for, at en mindre kapital, som han disponerede over ved sit bryllup til­lige med det Brock-Bredalske brudeudstyrslegat, som var tildelt ham ved den lejlighed, overgik til broderens forretning i Kobenhavn, ganske vist som lån, men et lån, der aldrig blev tilbagebetalt. A. B. Kousgaard nærede en så stor og beundrende kærlighed til broderen, at han sikkert aldrig har krævet ham for disse beløb, selvom han havde god brug derfor. Han og hans hustru Cathrine Marie, født Johnsen, var begge yderst nøjsomme og led hellere savn end anmodede broderen om, hvad der tilkom dem. 
A. B. Kousgaard døde i Vejle den 27. marts 1918.13) 
Vi har nu hørt, at N. B. Kousgaard i sine unge dage under opholdet i Randers opkøbte bøger til sin bogsamling, og at han senere hen købte boghandler N. Schmidts forlag og derved kom i besiddelse af restopla­gene af de af boghandleren udgivne Blicher-bøger. Der kan derfor ikke være tvivl om, at de boger, tryk og billeder med tilknytning til Randers by omkring 1830—40rne, som fandtes i Fabricius-samlingen, stammer fra disse opkob. 
Når vi herefter skal beskæftige os lidt med to af Blichers forlæggere i Randers, så har en af de Blicherudgaver, jeg erhvervede fra denne sam­ling, givet direkte anledning hertil. 
Det er St. St. Blichers lille bog »Sommerrejse i Sverrig Aar 1836«, der udkom på forfatterens forlag og blev trykt hos J. M. Elmenhoff i Ran­ders 1840. Bogen er indbundet i et stærkt læsekredsbind med skindryg og -hjorner og marmoreret papir på siderne. På det ene forsatsblad »spej­let« er fastklæbet en gul seddel, hvorpå er trykt: »No ....i N. Schmidts Leiebibliothek i Randers. Denne bog bedes snarest muligt, efter Afbenyt­telsen, tilbageleveret i Bogladen i uskadt Stand«. 
Numret, der står in blanco, ses på en lille seddel på bogryggen og er 
339. Under den indvendige seddel står skrevet med blæk »Solgt af N. Schmidt« og herunder er med blyant skrevet et stort C. 
Denne boghandler N. Schmidt er identisk med N. B. Kousgaards lære­mester, og bogen, som sikkert er udrangeret af boghandelens læsekreds som ikke meget læst, hvilket eksemplaret, der er næsten som nyt, viser, er kobt afN. B. Kousgaard, måske sammen med andre udrangerede boger. Tilskriften er foretaget med N. Schmidts egen hånd, som blandt andet kendes fra Kousgaards lærebevis. Det store C er skrevet af N. B. Kous­gaard og betyder »Complet«. 
St. St. Blichers biograf JEPPE AAKJÆR har i sit bredt anlagte arbejde St. St. Blichers Livstragedie I—III, 1903—04, givet denne boghandler 
N. Schmidt æren for at være forlægger til forsteudgaverne af »Trækfug­lene« 1838 og »E Bindstouw« 1842.14) Johannes Norvig har i sin store bog Steen Steensen Blicher. Hans liv og værker (1943) fulgt Aakjær, og det samme har Jorgen Berthelsen i sin Blicher-bibliografi (1933) gjort. 
Aakjær og de, der har fulgt ham, har her taget fejl. Det tilkommer ikke boghandler N. Schmidt æren forste gang at have udgivet »Trækfug­lene« og »E Bindstouw«, men den foregående indehaver af boghandelen, farbroderen JOHANFREDERIK SMITH. Fejlen er opstået ved, at manhar op­fattet Smith og N. Schmidt som én og samme person uden at spekulere nærmere over forskelligheden i navnenes stavemåde. Den fælles person har herved fået navnet N. Smith, en fejl der også går igen i St. St. Blichers Samlede Værker. 
•;.:N 
.M 
<5^ 
'H N. Si 
i' t i f h i 1) U o t h t li 
i Haniitrs. 
Denne BOK bedes snarest 
muligt, efter Afbenyttelsen, tilbage-
S leveret i Bogladen i uskadt Stand. 
Gul seddel indklæbet i bøger Jra N. Schmidts L,eiebibliothek. 
Johan Frederik Smith fodtes i Randers den 12. november 1802 som son af skibsbygger Niels Pedersen Smidt (bemærk også denne stavemåde af navnet) og Ane Marie Togring. Han blev exam. jur. i 1827, hvorefter han flere år var fuldmægtig og senere bogholder på byfogedkontoret i Randers. 
Han gik imidlertid over til boghandlervirksomheden, idet han 1834 eller 1835 overtog Schack Mathias Cramers (dod 4. nov. 1834) boghandel i Randers. Forretningens art var almindelig sortimentsboghandel, men efter at Smith var kommet i forbindelse med og begyndt at samarbejde med digteren St. St. Blicher, udviklede der sig heraf efterhånden en for­lagsvirksomhed.15) 
Blicher var ved forflyttelsen i 1825 fra det ensomtbeliggende pastorat Torning-Lysgaard til Spentrup-Gassum kommet i nærheden at en driftig by, som fra 1810 havde fået både et blad og et dertilhorende bogtrykkeri. 
og her hos disses indehavere, forst SØREN WISSING ELMENHOFF og efter dennes dod 1837 sonnen JOACKIM MARTIN ELMENHOFF, mødte han fra første færd en åben dør og en imodekommenhed, hvad enten han kom som bidragyder med artikler og digte eller blot med bøn om personlig og søm oftest økonomisk støtte. J. M. ElmenhofF var med til at stoppe den bebudede offentlige auktion i 1839, da Blicher var i restance med skat­ter og afgifter. Blichers stadige fristed i Randers var øg blev den statelige øg endnu velbevarede bindingsværksbygning i Nørregade. Her blev mange af Blichers bøger trykt, og herfra udsendtes Nordlyset i 12 bind med St. St. Blicher og J. M. Elmenhoff som udgivere.16) 
Gennem bogtrykker Elmenhoff er Blicher sikkert kommet i forbin­delse med den nye boghandler Johan Frederik Smith, og allerede i juni 1837 et par år efter hansovertagelse af boghandelen udsendtehan Blichers bog »Efteraarserindringer fra en Sommerrejse i Sverrig i Aaret 1836«, også kaldet »Svithiod«, som der står på smudstitelen, trykt hos J. M. El­menhoff. Det er en ganske kont trykt lille bog, forsynet med blåt omslag, 
Aret efter, i august 1838, udsendte han »Trækfuglene«, trykt hos J. M. Elmenhoff — også en nydelig lille bog, enten i gult eller blåt omslag. Den kostede 2 mark 4 sk. og på skrivepapir 3 mark 4 sk. Samme år frem­kom søm en slags skillingsvisetryk — også af Blicher øg trykt hos Elmen­hoff— »En ganske ny Vise om en Kroermand og hans Søn«. 
Den sidste bøg, Johan Frederik Smith udgav for Blicher, inden han afstod bøghandelen, var »E Bindstouw«, der udkom året 1842, en for­dringsløs lille tryksag på dårligt papir i sedezførmat. Omslaget er det sædvanlige blå papir, dog påtrykt forfatternavn og titel i en noget origi­nal indramning. Skønt oplaget sikkert ikke har været særlig stort, blev et nyt oplag ikke nødvendigt før adskillige år efter Blichers død. 
Der gjordes en del fra udgiverens side før at få bøgen solgt, idet han gentagne gange reklamerede for værket på bagsiden af Randers Avis. Bekendtgørelsen lod således: 
Fra Pressen i Randers er udkommen 
E Bindstouw 
Fortællinger og Digte i jydske Mundarter 
af 
St. St. Blicher. 

Dette lille Skrift (50 Sider i Sedez) koster hæftet 24 Sk. og faaes her i Randers hos 
D. Hrr. Boghandlere Smith, Kjeldsen og Jacobsen. Om kort Tid vil det ogsaa kunne faaes i Bogladerne i Hovedstaden og i de fleste Provinsstæder.17) 
® r It f « g11n 

^aturconcert 
(Steen Steenfen ^lic^er. 
•OO 
3;ri)Jt, paa SSogljanbler ©mitf)g govlag, t)oé S. SK. Glnunfjoff. 
Titelblad til originaludgaven af Trækfuglene. boghandler Johan Frederik Smith, Kanders. 
(Fotografi i familieeje) 
Af en forlagsliste i en senere Blicher-udgaveses, at Smith også overtog oplaget af »Sommerrejse i Sverrig i Aaret 1836«, som Blicher i følge titelbladet oprindelig selv var forlægger til. 
Originaludgaverne af Trækfuglene og E Bindstouw — disse to perler i dansk digtning — er i dag de udgaver af Blicher, der betales med de højeste antikvariske priser. »En Kroermand og hans Søn« er derimod et af de vanskeligste Blichertryk at få fat på. 
Johan Frederik Smith blev 1836 premierløjtnant i Randers borgervæb­ning og var 1841—43 revisor i Randers Amts Husholdningsselskab. Den 1. juli 1843 overdrog han forretningen til sin brodersøn Niels Schmidt og købte landejendommen Frederiksdal en halv mil syd for 
(C ptnt»|touu); 

^ovtccUingcv oc\ i ^ui^avtcv 
-«f 
s5t» ^licftev. 
a n ^ c r <5. ^rr)tt I}o6 S. 5)^ (S l nu n f; o ff* 
1842. 
Titelblad til originaludgaven af E Bindstouw. 
Randers, solgte den igen 1856 og flyttede til København, hvor han ejede fem forskellige ejendomme. 
Johan F. Smith blev 1834 gift med Henriette Tommesen, født den 23. april 1806 i Friisenborg godsforvalterbolig ved Hammel som datter af godsinspektør og derefter birkedommer på Friisenborg kommerceråd Jens Lassen Tommesen (f. 1777, d. 1839) og Mettine Elisabeth Griiner 
(f. 	1773, d. 1832). Deres son var SOPHUS LAURITS HENRIK CHRISTIAN JULIUS BIRKET SMITH, født 1838 i Randers og død 1919 i København. Han var overbibliotekar ved Universitetsbiblioteket fra 1880 til 1909 og blev æresdoktor ved Københavns universitet. 
En søster til Henriette Tommesen hed Juliane (kaldet Julie) Tomme­sen (f. 1809, død ugift, uvist hvornår)18). Hende har Blicher truffet i det Smithske hjem og blandt andet dediceret »Trækfuglene«.19) 
Overtageren af forretningen, brodersønnen NIELS SCHMIDT, blev født i Randers den 9. maj 1818. Faderen var snedkermester Nicolai Schmidt (død d. 13. februar 1843 i Randers) og moderen Benedicte Maria Feilberg (død d. 7. januar 1871 i Randers). 
Niels Schmidt blev antaget som lærling hos farbroderen d. 1. april 1832 — altså 14 år gammel, og efter endt læretid var han medhjælper hos samme, til han d. 1. juli 1843 overtog dennes forretning.20) Han lod foretage forskellige udvidelser, således at forretningen kom til at frem­træde som sortimentsboghandel, kunst-, musik-og papirhandel, lejebib­liotek og forlag. Også lokalemæssigt blev der foretaget visseforbedrin­ger i den gamle ejendom Torvegade 16.21) 
Niels Schmidt fortsatte med at være forlægger for Blicher, skønt det vel undertiden kunne være en tvivlsom forretning. Selvom det ikke var store beløb, der dengang betaltes forfatterne, skulle pengene dog ind, og Blicher skulle gerne have sine honorarer som forskud. Herom vidner følgende brev fra Blicher til Niels Schmidt — forøvrigt det eneste beva­rede mellem Blicher og de to Randers-forlæggere:22) 
Til N. Schmidt 
S. T. Hrr. Boghandler N. Schmidt i Randers. Som Forskud paa fremtidigt Honorar for mine til Dem afgivne Digtsamlinger i Vin­terbestilling 1842—43 1ste og 2den Deel har jeg modtaget 30 skriver Tredive Rigs­bankdaler; og overlader jeg til Dem, hvad De fremtidigen kunde see Dem istand til at give mig derover. Jeg renoncerer herved paa nogen som helst Fordring fra min Side 
ærbødigst 
S. S. Blicher 
Spentrup 28de August 1843. 

Omslag til 2. udgave af Trækfuglene, 1864. 
Et lille hefte på 15 sider »Himmelbiergfesten 1843. Taler og Digt­ninge, som ere forfattede og vorde fremsagte af St. St. Blicher«, trykt af 
J. M, ElmenhofF, udsendtes i juli 1843, men der angives ikke noget om, at det er forlagt af N. Schmidt. At han dog må have været udgiveren og har haft udgiverretten, viser en forlagsliste fra ham fra 1865, hvori angives, at 2. oplag i smukt omslag er på lager til en pris af 12 sk. 
I 1844 udsendtes de to samlinger »Min Vinterbestilling i 1842—43«, der udkom i samme udstyr som »Samlede Noveller« I—V 1833—36, og indgik som 6. og 7. del af denne novellesamling. 
Endnu en ting udkom på N. Schmidts forlag inden Blichers dod. Det var »Digte i jydsk Mundart. Satte i Musik af N. Cpr. Simonsen, Koben­havn 1846. 1. Hefte«. Det indeholder digtene Bjergmandsbruden, Mads Doss, Owli og Faawal Marri og blev på grund af noderne trykt i Koben­havn hos J. D. Qvist. Det er et smukt trykt hefte i tværformat med titel­blad i tidens smag. Der kom kun det samme. Simonsen satte også melodi til »Jvden« og »Havet bruser«, og disse melodier blev optaget i 2. udgave af dette musikhefte (1904). 
Efter Blichers dod udkom folgende nye oplag af hans boger hos bog­handler N. Schmidt. 
E Bindstouw 2. opl. 1853 pris 24 sk. 
— 3. -1853 -24 sk. 
4. -1863 -24 sk. 
5. -1875 -75 øre Trækfuglene 2. -1864 -24 sk. (med det morsomme fugleomslag) 
En ganske ny Vise om en Kroermand og hans Søn 
2. opl. 1865 pris 8 sk. 
Himmelbiergfesten 1843 
2. opl. 1865 -12 sk. 
Det havde været onskeligt, om forholdet mellem Blicher og hans to 
Randers-forlæggere kunne have været klarlagt bedre gennem brevveks­
ling og dokumenter. 
Jeppe Aakjær har i »Livstragedien« givet N. B. Kousgaard i nogen 
grad skylden for, at det ikke er lykkedes. Han skriver sådan: »Når vi 
endnu, hvad E Bindstouw og adskillige andre af Blichers senere værker 
angår, er nodt til at bevæge os på gisningernes usikre vej, da tillader vi 
©t. -St. SJifctjer. 
i /tlufik uf 
•O. (»i'. Simonfcn. 
Omslag til Blichers Digte i jydsk Mundart. 1846. 
os at tro, at det i en ikke ringe grad skyldes den omstændighed, at en enkelt mand, nemlig hr. boghandler N. B. Kousgaard, der er i besiddelse af en række sikkert ganske værdifulde Blicherpapirer, har nægtet os en­hver adgang til disse dokumenter. Hr. Kousgaard kobte i sin tid af bog­handler N. Smith [forkert stavet] i Randers alle dennes forlagsartikler, deriblandt E Bindstouw og endnu en række mindre Blicherværker, og der er heller næppe nogen tvivl om, at han ved samme lejlighed overlodes de breve og dokumenter, som Blicher til forskellige tider havde vekslet med sin forlægger. At hr. Kousgaard har en hel del Blicherbreve, har han aldrig forsøgt at nægte, vi må kun ikke se dem. Vi kan ikke skonne ret­tere, end at en sådan vægring er temmelig umotiveret; Blicher tilhorer nationen og ikke bare hr. Kousgaard og hans industrielle formål«.23) 
Det er hårde ord og en bitter anklage, men man kan vist i dag sige, at Kousgaard ikke havde nogen skyld i det, Aakjær anklager ham for. Så vidt mig bekendt, fandtes i Kousgaards efterladenskaber hverken breve eller dokumenter fra N. Schmidts forlag. Og hvorfor skulle han have fået papirerne, da boghandelen fortsatte efter Kousgaards overta­gelse af forlaget ? Mest troligt er det, at forlagskorrespondancen er gået til grunde ved boghandelens ophævelse i 1889. 
I 1866 kobte N. Schmidt M. P. Foghs bog-og stentrykkeri og fik bor­gerskab som bog-og stentrykker d. 21. marts 1866.24) De senere oplag af Trækfuglene, E Bindstouw, Himmelbiergfesten 1843 og En ganske ny Vise om en Kroermand og hans Son er trykt i dette trykkeri. 
Fra stentrykkeriet er udgået forskellige litografiske tryk af købstaden Randers på Blichers tid, og eksemplarer heraf fandtes både i Fabricius­samlingen og i efterladenskaberne efter A. B. Kousgaard i Vejle. Et håndkoloreret tryk tegnet efter naturen af R. H. Kruse, på sten af 
C. Plotz, og et mage til, dog ikke farvelagt, stammende fra Kousgaard i Vejle, har jeg i min samling. Andre sådanne tryk er overladt central­biblioteket i Randers, som vist har givet dem videre til Randers byhi­storiske arkiv. 
En ganske særlig interesse har 5 ark brevpapir — også fra Fabricius­samlingen — af forskellig farve, der som »hoveder« har forskellige sir­ligt tegnede gadebilleder fra Randers udfort i litografi c. 1850. I arkenes overste venstre hjorne står med blindtryk N. B. Kousgaard, Randers, hvilket altså vil sige, at det er noget af Kousgaards private brevpapir fra Randerstiden. Billederne, der måske er tegnet af maleren RASMUS H. KRUSE, kendt som fremstiller af andre Randersbilleder, er så detailleret udført, at man må gå ud fra, at de giver helt troværdige billeder af Ran­ders' gader for 100 år siden. Enkelte forretningsskilteafslører den forret­ningsdrivendes navn, hvilket har lettet bestemmelsen af nogle af bille­derne. Under billederne er trykt litografens navn »N. W. Seip« og »N. Schmidts Forlag, Randers«. 
Disse 5 billeder er af betydelig byhistorisk interesse, fordi det er den ældste samling Randersgadebilleder, der findes, men det for os særlig interessante er, at på det ene af disse, som forestiller Torvegade, ses det Schmidtske hus med boghandelen midt i billedet.25) Her er Blicher kom­met, og herfra er »Trækfuglene« og »E Bindstouw« solgt. 
Den store konkurrence i boghandelen, som gjorde sig kendelig sidst i 60erne, bevirkede for ham en tilbagegang i forretningen.26) Han blev vist af denne grund i 1869 slettet som rabatberettiget boghandler, måtte sælge sit bogtrykkeri c. 1875, og ejendommen Vestergade 16 overtoges af svigerfaderen godsejer Anders Pind til Tustrup. Forlaget solgtes i 1882 til N. B. Kousgaard i København. 
Torvegade i Kanders med den Schmidtske boghandel. 
Brevpapir-))hovede« litograferet af N.W.Seip og udgivet af N. Schmidts forlag. 

Niels Schmidt døde d. 8. juni 1889 i Randers,stentrykkeriet overdroges til sønnen GEORG VILHELM SCHMIDT (f. 7. februar 1856), og sortiments­boghandelen ophævedes. 
Niels Schmidt blev d. 5. juli 1844 i Hørning kirke gift med Gjertrud Ane Marie Pind, født d. 6. december 1823 på Tved vejrmølle ved Ran­ders, dod d. 27. januar 1888 i Randers, datter af godsejer Anders Pind, ejer af Tved vejrmølle, senere Tustrup i Hørning, øg Karen Margrethe Møller. 
En søster til Niels Schmidt Ane Marie Schmidt, f. d. 19. maj 1823, øg en brøder P. J. Schmidt blev begge oplært i bøghandelen. Brøderen ned­satte sig i Kobenhavn, og søsteren var medhjælper hos ham fra d. 1. oktober 1851 til sin dod d. 24. december 1891.27) 
Søm afslutning på denne artikel skal nævnes endnu en bøg tra Fabri­cius' samling, nemlig et eksemplar af Nordlyset 2. bind 1827 i blåt kar­dusomslag.28) 
Det stærke slid, bogen bærer præg af, og den skødesløse måde, den er beskåret på — sandsynligvis med en lommekniv — hvorved snittet er blevet ujævnt og buet, viser, at den har været en udpræget brugsbog — et arbejdseksemplar. 
Midt på titelbladet lidt ud mod højre kant er med blæk og samtidig skrift skrevet Blicher. At det må være St. St. Blichers egen hånd, kan der vist ikke være tvivl om. Det eneste, der varierer fra hans gængse skrive­måde, er en krusedulle øverst i B-et, som kan være fremkommet ved, at han har prøvet pennen. At Blicher altid skrev St. St. eller S. S. Blicher, som nøgle vil påstå, holder ikke stik. På mindre meddelelser ses ofte kun skrevet Blicher. Hans navnetræk er iøvrigt meget varierende — vel af­hængig af omstændigheder og tid. 
Man har undret sig meget over aldrig at have truffet på bøger, søm man kunne sige, har tilhørt digteren. 1 fortegnelsen i auktionsprotokøl­len før Nørhald herred øver de genstande, der blev solgt ved auktion efter Blichers død d. 3. juli 1848, nævnes ikke bøger, — men en bogreol. Det er dog let at se, at ikke nær alt er blevet solgt. Måske har han givet børnene noget, og enken Ernestine, der fik lov at sidde i uskiftet bo, har vel også beholdt en del.29) 
En digters kald kræver læsning, øg vi véd, at Blichers læsning har været stør øg vidtspændende. Der kan derfor ikke være tvivl om, at han har haft en bogsamling, selvom den måske ikke har været overvæl­dende stør. Når man derfor ikke træffer på digterens bøger — og gået til grunde kan de vel ikke alle være — må grunden være, at han ikke har haft interesse før eller villet ulejlige sig med at forsyne dem med navn. 
Når man derfor står overfor den her nævnte bog, må man vist førmode, at den har stået blandt de andre årgange af Nordlyset på digterens ar­bejdshylde i Spentrup præstegård. En ting, der også tyder på, at det har været Blichers arbejdseksemplar, er, at den eneste af hans novel­ler, der skulle findes deri, nemlig Røverstuen, er fjernet — måske til brug som manuskript for en novellesamling, og bogens mærkværdige opskæringsmåde — kunne den måske ikke også minde om den lidt uordentlige digter? 
Koter 
1. 	Antiquitetstidende 1915, nr. 20. 
2. S. V. Wiberg: Dansk Præstehistorie. 1870—71, III, s. 167. 
3. S. V. Wiberg; Dansk Præstehistorie. 1870—71, I, s. 426. 
4. 	Antiquitetstidende 1915, nr. 20. 
5. 	Axel Fabricius' erindringer. Manuskript i Nørresundby ogSundby-Hvorup kom­muners biblioteker. 
6. 	Antiquitetstidende 1915, nr. 20. 
7. 	Andreas Dolleris; Den danske Provindsboghandels Historie fra omtrent 1800— 1915. 1916, s. 39. 
8. 	Antiquitetstidende 1915, nr. 20. 
9. 	Antiquitetstidende 1915, nr. 21. — K. F. Plesner: Danske bogsamlere i det nit­tende århundrede. 1957, s. 146—147. 
10. Vejle Amts Folkeblad 1913, nr. 85. 
11. Axel Fabricius' erindringer. 
12. Vejle Amts Folkeblad 1918, nr. 73. 
13. Axel Fabricius' erindringer. 
14. Jeppe Aakjær: St. St. Blichers Livstragedie. 1903—04, II, s. 208, 211. 
15. Andreas Dolleris: Danmarks Boghandlere 1837—1892. 1912, I, s. 322. 
16. Randers købstads historie red. af Povl v. Spreckelsen. 1952, II, s. 560. 
17. Randers Avis 23. juli 1842. 
18. Andreas Dolleris: Danmarks Boghandlere 1837—1892. 1912, I, s. 322—23. 
19. St. St. Blichers Samlede Skrifter. 1920—-34, XXXIII, s. 77. 
20. Andreas Dolleris: Danmarks Boghandlere 1837—1892. 1912, I, s. 302. 
21. Nordisk Boghandlertidende årg. 23. 1889, nr. 54. 
22. St. St. Blichers Samlede Skrifter. 1920—34, XXXII, s. 149. 
23. Jeppe Aakjær: St. St. Blichers Livstragedie. 1903—04, II, s. 201. 
24. Andreas Dolleris: Danmarks Boghandlere 1837—1892. 1912, I, s. 302. 
25. Fra Randers Amt 1954, s. 60—62. 
26. Nordisk Boghandlertidende årg. 23. 1889, nr. 54. 
27. Andreas Dolleris: Danmarks Boghandlere 1837—1892. 1912, I, s. 302—303. 
28. I Jobs. E. Tang Kristensens besiddelse. 
29. Sprog og Kultur 1932, I, s. 158—162.