^4/KNUD HENDRIKSEN Den, der har set Niels Skovgaard — den hoje, statelige Mand, næsten en Apostelskikkelse — glemmer det ikke. I Viborg Domkirke har Bro­deren Joakim malet ham som Johannes Doberen prædikende for Folket, og han har yderligere tegnet ham som en af de Skriftkloge i et ikke be­nyttet Billede til Grundtvigs Gendigtning af den gamle Dagvise »Den signede Dag«. Billedet viser Kristus som tolvaarig i Templet, omgivet af de Skriftkloge; yderst tilvenstre staar en Mand foroverbøjet, lyttende, og netop saadan mindes jeg Niels Skovgaard. Ved Nordslesvigs Genforening med Danmark efter den første Ver­denskrig udgav daværende Bibliotekar Svend Dahl og Arkivar Axel Linvald et to-Binds Værk om Sønderjylland. Til første Bind havde Joakim Skovgaard efter Svend Dahls Opfordring tegnet Titelbilledet — den mærkelige og storladne Komposition med Gud Herren paa sin Trone, og Grundtvigs Digt under: »Højt over Sol, paa sin Konningestol, om end Skyerne brast, sidder kjærlig og fast han, som vogtede Danmark saa længe«. Men hvordan skulde Titelbilledet til andet Bind være? At anmode den store Kunstner om at tegne det, var vanskeligt; thi vel var Joakim Skovgaard en saare elskelig og — navnlig hvor det gjaldt Sønderjyl­land — meget hjælpsom Mand, men han var tillige overbebyrdet med Arbejde. Saa skete det imidlertid, at jeg en Dag, da Niels Skovgaard var paa vort Værksted, viste ham Broderens Tegning til første Bind og gjorde ham opmærksom paa, hvor smukt det vilde være, om de to Kunstner-Brødre udførte hver sit Titelblad. Niels Skovgaard var dog ikke særlig stemt derfor. Da jeg var kommet mig lidt efter den Skuffelse, gik jeg atter ind i Kontoret, hvor Skovgaard stadig talte med min Far, og viste ham den ypperlige Tegning, jeg ejede af hans mærkelige Skulp­tur Magnus den Godes Sten i Skibelund Krat, og foreslog ham at fo­tografere den. Jeg vilde da sende ham en udklippet Kopi etter Teg­ningen, og Skovgaard behøvede da kun at tegne et Tandskab omkring. Han gik ind paa Tanken og udforte Tegningen med Digteren Thor Langes magtfulde Digt under. Verset staar indhugget med kraftig Skrift paa Magnus-Stenens Bagside: »Magnus tvende Rigers Pryd, unde Gud Din Kongesjæl, at se Nordens Grænsepæl atter rykket frem mod Syd«. Nøjagtigt det, der skete i det minderige Aar 1920. I Aaret 1897, da vi udforte Ætsningerne til Rolandskvadet, oplevede jeg som lille Læredreng ret Niels Skovgaards mægtige Evner som Skildrer af de gamle franske og danske Heltesagn. Alt i 1887 og 1892­93 havde han udfort de ypperlige Billeder til Poul Martin Mollers »Skt. Laurentius« og Folkevisen »Thorbens Datter og hendes Fader-Bane« for »Foreningen Fremtiden«, men dette var for min Billedmagertid. Ja, en Del af Billederne til Skt. Laurentius er endda udfort i Træsnit, den gamle fornemme og saa krævende Billedgengivelse. Da min Far i 1934 overlod mig sin Virken i »Foreningen Fremtiden«, fulgte den Tanke med, at man skulde formaa Niels Skovgaard til at tegne Billeder til B. S. Ingemanns navnkundige Holger Danske Sange. Jeg forelagde forsigtigt Ideen for Skovgaard, men han rystede paa Hovedet; Opgaven syntes ham for stor og krævende. Dog, han vilde forsoge. Kort efter meldte han Pas. Men, fortalte han. Digteren Valde­mar Rordam havde stærkt og livfuldt genfortalt Regnar Lodbrogs Saga — den havde han Lyst at tegne til. Om Søndagen tog jeg da til Bir­kerød og gik ad Farum til, til Rørdams Hus, traf Digteren og fortalte ham om Skovgaards Ønske. Rordam overlod mig gerne sit Manuskript, Skovgaard tegnede, og i Løbet af et halvt Aars Tid kunde vi i Billed­mageriet gaa i Gang med at fremstille Ætsningerne. Dog, ikke alle. Det første Billede var en Frise,forestillende Harald Hildetand under Braa­vallaslaget. Den gamle Krigerkonge stod i sin Stridsvogn, men Vog­nen var tegnet som simple Træplanker, og da Odin jo havde Planer om at lade Kongen fare til Valhalla under Slaget, fandt jeg Vognen for meget lig en Kærre. Skovgaard tegnede venligt om, en pragtfuld, stærkt ornamenteret Stridsvogn fra Vikingetiden. I Vognen bag den HØJT OVGR-SOL-£&£3£USU£D PAA-SIR -KORR1RGESTOLjiZJ OSK? •er?D-SKYGRRe-BRASTE SIDDGR-KÆRLIG-OG•FASTsrø HAI?;SOOT-VOCTeDE-D1'\RMARK SAA-LÆRGE-eSasaSSySJÆtøQ Joakim Skovgaards Titelhillede til første Bind af »Sønderjyllands, 1919. mAGr?yS/TV£l?De-RlGeRS-PRYDy ZIYIDC GZ1D-DI1?• KOHGGSJÆL AT S£ • nORD£KS • GRÆ12S€PÆL ATTeR • RYKKeT-FRCm • WOD • SYD. Niels Skovgaards Titelbillede til andet Bind af »Sønderjylland«, 1919. Regnar løfter Thora Rorgarhjort for sine Mænd. (Efter Regnar Lodbrogs Saga. 1935) Ivars Kamp med Troldkoen Sihylja. (Efter Regnar Lodbrogs Saga. 1935) Ivar bares paa Skjold. (Efter Regnar Lodbrogs Saga. 1935) gamle Konge staar Odin forklædt som Kongens Koresvend med loftet Kolle, parat til at give Harald Hildetand Dodshugget for hurtigt at fore den gamle Kæmpe til Valhalla. Blandt de egentlige Billeder; Regnar Lodbrog og hansSonners Kampe og Bedrifter, er der Tegninger, som kan tælles blandt Niels Skovgaards bedste, saaledes Regnar, der lofter Thora Borgarhjort for sine Mænd, og den fantastiske Scene, hvor Sonnen Ivar Benlos midt under Slagets Tummel angriber Troldkoen Sibylja. Men jeg savnede et Billede af Hærføreren Ivar Benlos, der bæres paa Skjold af sine tro Mænd. Og Skovgaard tegnede en udmærket Frise: Ivar siddende paa sit Skjold; han har lige afskudt en Pil fra sin stærke Bue, men den anden Arm var loftet og Haanden knyttet, som truede han i afmægtig Vrede ad Fjenden. Sagaen fortæller, at hans Hær var ved at flygte, men ved Ivars op­flammende og stærke Ord lykkedes det ham at standse Folkenes Flugt og vende Slaget til Sejr for sig og sine Mænd. Men den knyttede Haand? Jeg sendte Skovgaard Tegningen tilbagt og bad ham rette Haanden. Og denne Gang blev Kunstneren let irrite­ret og skrev: »Ingen af os véd, hvad det var, Ivar gjorde; men jeg har nu givet Haanden en nok saa god Drejning, og dermed maa De lade Dem noje.« Og det gjorde jeg med Glæde, for nu var det en Talers Haand — Feltherren, der talte til sin vigende Hær. Ingemanns »Holger Danske Sange« blev i 1945 udgivet i Udvalg af Flensteds Forlag i Odense og med Billeder af en ung, ret umoden Kejser Karl finder Rolands Lig i Kløften ved Koneeval. (Hidtil ikke offentliggjort Tegning) Tegner, Da tænkte jeg atter paa »Fremtiden«s gamle Plan og spurgte Niels Skovgaards Son, Arkitekten Hans Georg Skovgaard, om der ikke blandt Faderens efterladte Tegninger — han dode 1938 — fandtes For­sog og Udkast til enkelte af Sangene, og Sonnerne fandt adskillige Ud­kast. Til Digtet om det berømmelige Slag ved Ronceval havde han tegnet Kejseren, der finder Rolands Lig. Forræderen Gavalon har lokket Kejser Carolus' Bagtrop, ført af Kej­serens Søstersøn, den berømte Sagnhelt Roland, ind i Kløften ved Ronceval i Pyrenæerne. Kejseren med Holger Danske og den øvrige all! Kejser Karl og Ho/ger Danske ved de tolv Jævningers Kister. (Hidtil ikke offentliggjort Tegning) Hær er draget uden om Kløften. Roland kalder tre Gange i sit Horn Olifant, og Kejseren kommer til Undsætning, men for sent. De er alle dode, og ved Synet af Rolands Lig segner Kejseren om, medens Holger stivnet sværger Hævn. Hojt oppe i Fjeldet skimtes de bortlistende Maurere, som har været beskæftiget med at nedstyrte Stene og Klippe­blokke. I en anden Tegning til Ingemanns Digt ser man Gravkapellet med de tolv »Jævninger«s Kister og med Kejseren og Holger i deres stumme Sorg: De tolv Jævningers Jordefærd Faner vifted over Skjolde I det store Gravkapel. Der laae mine Venner kolde; Til de Helte, troe og bolde, Sagde jeg et tungt Farvel. Geert ei leged meer med Landse; Han var stum, som lystigst loe; Han, som sang i Vaabendandse — Han, som fløi mod Jomfrukrandse De var Alle bragt til Ro. Flyve Ørne over Strande, Tænker jeg paa eders Dyst, Ørne fra Bedriftens Lande! Roland med den brustne Pande! Øliver med knuste Bryst! Er det mærkeligt, at man efter Læsningen af dette skønne Digt kom­mer til at tænke paa vore egne faldne Helte, der efter Tyskernes mis­lykkede og taabelige Overfald paa Danmark 1940 var indsatte i danne­brogsvobte Kister i Holmens Kirkes lange Gravkapel, Niels Juels og Tordenskjolds Kapel? Saae man det, var det, som om Ingemanns Ord blev til Virkelighed. Holger Danske siger: »Naar Livet blomstrer i Danskens Sind, Og Sangen paa Folkets Tunge, Fuldklar jeg træder i Livet ind, mens Skjaldene om mig sjunge«. »Du veed det, Landsmand, Jeg er ei død, med Kraft jeg kommer tilbage, Jeg er Din fuldtroe Hjælper i Nod, paa Dannemarks gamle Dage«. At Niels Skovgaard — denne tilsyneladende saa alvorlige Mand — ogsaa ejede en sjælden Indlevelse i folkelig Psyke og dermed Evnen til at give vore gamle Sagn og Eventyr et gnistrende humorfyldt Liv, vil forhaabentlig fremgaa af de vedføjede Gengivelser. Det var atter »Foreningen Fremtiden« og igen min Far, der fik Skovgaard i Gang Illustration fra Eventyret »Vildering Kongesøn og Miseri Mø«. med denne betydelige Opgave. Men let gik det ikke med at løse den. Den tungt arbejdende og meget selvkritiske Kunstner udførte Tegning efter Tegning over det samme Emne, inden han var nøgenlunde til­freds, ja, engang sagde han til mig: »Det koster mig ofte lige saa meget Arbejde og Tid at udføre saadan en lille Tegning som at male et Billede til 600 Kr.!« Naar han ikke gav op, var det sikkert, fordi han havdesaa stærk en Tillid til øg Sympati for F. Hendriksens Bøgarbejder, at han trods alt var rede til at løse de ofte meget krævende Opgaver. Ved min Fars Død skrev Niels Skovgaard til mig, at naar han gerne arbejdede med paa hans Ideer, var det, fordi han følte, at der altid laa gode øg uselviske Motiver bag min Fars Bestræbelser. Illustration fra 'Eventyret »Lad Kælling-Søn«. $ 19ti Illustration fra Eventyret »Den tykke Kat«. De tre her gengivne Hilleder stammer fra »Danske Sagn og Eventyr fra Folkemunde«. Ved Axel Olrik. Udgivet af Foreningen »Fremtiden«. 1.-3. Samling, 1913-23, 4.Samling 1929.