Liber librorum Af EJNAR PHILIP Bibelens ophøjede karakter og dens enstående stilling i litteraturen er vel grunden til, at den til alle tider har øvet en særlig tiltrækning på bogens folk. Hvert land har sin lange række af bibeludgaver, og i hver af dem kan man aflæse landets kulturelle, håndværksmæssige og økonomiske stade og afhængighed af eller tilknytning til andre lande. I vor tid ligger oplaget for hele verdens produktion omkring 30 millioner eksemplarer årligt, men det siger sig selv, at kun en forsvindende del af dem fremstilles efter kunstneriske, og kun lidt flere efter håndværksmæssige synspunkter. Meget få bogkunstnere får mulighed for at give sig i kast med opgaven, for defleste bliver det et uopnåeligt mål. Amerikaneren Bruce Rogers hører til de lykkelige få, der har lavet to: The Oxford Lectern Bible fra 1931-32 og The World Bible i 1943-45. Af disse to er denførste langt densmukkeste, hvilket ikke kan undre. I den har han så at sige udtømt sin rige erfaring og sine kunstneriske intentioner og dertil pålagt sig selv en disciplin, som her er enstyrke. Den anden bibel vil blive omtalt senere, den er indeholdt i den her foreliggende samling. LIBER LIBRORUM er resultatet af et ønske om i fællesskab at markere 500 året for den første i bogtryk fremstillede bibel, Johan Gutenbergs 42-liniede. Hver af deltagerne, ialt 36 fra 15 nationer, har ladet fremstille i 1500 eksem­plarer deres forslag til bibelens typografiske udformning. Forslagene er sanv lede i sæt indeholdt i mapper, og deltagerne har samtykket i, at deres for­slag vederlagsfrit må benyttes som forbillede af enhver, der måtte ønske at fremstille en bibeludgave. Af oplaget skænkes 200 eksemplarer til kirker, videnskabelige institutioner og de store biblioteker, og 500 eksemplarer sæl­ges til en pris af 22,50 dollars. Et eventuelt overskud skænkes til professor Albert Schweitzers sygehus i Lambarena i Afrika. Komiteen har endvidere haft i tankerne den pædagogiske værdi, som ma­terialet repræsenterer, hvorfor det anbefales at benytte det til udstillinger og til undervisning. Den igangsættende komité består af Paul A. Bennet, U. S. A., Francis Meynell, England, C. Volmer Nordlunde, Danmark, Raul M. Rosarivo, Argentina, Maximilien Vox, Frankrig,Bror Zachrisson,Sverige, og Flermann Zapf, Tyskland. Primusmotoren er rektor Bror Zachrisson i Stockholm, men ideens ophavsmand er vistnok bogbindersken og skriftkunstneren Gudrun Zapf von Hesse. Af 50 indbudte fra 19 lande har 36 deltaget, og fortegnelsen kan derfor ikke være noget fuldgyldigt udtryk for eliten af nulevende bogkunstnere. Man leder forgæves efter flere kendte folk fra England, ligesom det føles som et savn, at dr. Johannes Mardersteig fra Verona og rektor Zachrisson selv ikke har ønsket at deltage. Få havde bedre forudsætninger for at løse opgaven end netop disse to. Deltagerne stod frit med hensyn til den typografiske udformning. Af prak­tiske grunde skulle formaterne holdes indenfor folio og oktav eller 33,5 og 18 cm i højden. Det har vel været underforstået, at forslagene også hvad omfanget angår skulle kunne realiseres. Der måtte ikke anvendes illustrationer. På dette punkt er enkelte gået udenfor deiøvrigt rummelige rammer, og i få eller ingen af dem føles denne frihed så velmotiveret, at det giver dem noget fortrin af betydning i sam­menligning med de andre. Bibelen rummer som bekendt med sin kapitel-og versinddeling og med parallelhenvisninger særlige typografiske problemer, som ikke alt for ofte er løst tilfredsstillende. Det kan synes en nem løsning at se bort fra vers­inddelingen, og til arbejdsbrug lader det sig heller ikke gøre, men ønsket om netop i denne bog at fjerne ethvert element, der kan hindre den ufor­styrrede tilegnelse og tværtimod gøre den så klar og tiltalende som mulig, forekommer naturligt, og der findes som bekendt adskillige eksempler på bibler, »literary editions«, der er fremstillet efter dette synspunkt. Der er naturligvis grænser for, hvor meget det er forsvarligt at forkorte bibelen, og det er derfor rimeligt at tage værkets omfang i betragtning ved en vurdering af de foreliggende forslag. Med ca. 3600 bogstaver pr. side fylder den danske udgave af det gamle og nye testamente ca. 1500 sider. Liber librorum En del af forslagene er både i omfang og udstyr uden dækning i virke­ligheden; deres ophavsmænd har, bevidst eller ubevidst, sigtet på at de­monstrere sig selv frem for at tænke opgaven igennem og vise mesterskabet i beherskelsen af virkemidlerne. Det var vel kun at vente, men det kom­promitterer ikke selve ideen. De 42 bidrag fordeler sig med 16 i folioformat, 19 i kvart og 7 i oktav. Argentina, Canada, Frankrig, Irland, Israel, Norge, Spanien og Østrig er hver repræsenteret med et forslag, Danmark og Holland har hver to, Schweiz og Sverige tre, England fire, Tyskland ni og U. S. A. elleve forslag. Tjekoslovakiet, Sovjetunionen, Kina ogAustralien har ikke ønsket at deltage. • Argentineren RAUL ROSARIVO er uden tvivl en alvorligt arbejdende bog­kunstner og en dygtig grafiker. Dog er der en ubehagelig symbolik i de ele­menter, rammer, frontispice, initialer og bomærke, som indgår i denne exal­terede typografi. Emnets ophøjethed har taget magten fra ham. I romantisk typografi fra århundredets begyndelse kunne man træffe noget lignende. Spanieren JUAN TROCHUT-BLANCHARD har ikke været i samme grad tyn­get af opgaven. Hans bidrag er præget af flothed. Man gætter på, at et købedygtigt men ikke alt for kræsent publikum er den naturlige baggrund for hans virksomhed. Det er svært at fatte, at en af empiretidens største bogtrykkere, Joachim Ibarra, var hans landsmand. Heller ikke amerikanerne tager alt for tungt på tingene. Deres lyst til at eksperimentere, til at finde på nye og overraskende virkemidler er velkendt. Indflydelsen fra magasin-typografien er åbenbar, og det overrasker ikke, at alle de illustrerede forslag, bortset fra Rosarivos, kommer herfra. FRANK T. KACMARCIK fra Minnesota har to forslag. Det første er i tvær­format, sat trespaltet med Times antikva og Neuland grotesk. Hver tredie spalte, men ikke regelmæssigt, er helt opfyldt af et lidt naivt linoleumssnit trykt i en lys brun farve. Hans andet forslag virker mere overbevisende; det er mindre reklamepræget. Skriften, 18 pkt. Perpetua antikva, står smukt på et dejligt stykke Fabriano-papir. Formatet er ligesom det første usæd­vanligt, i9,5X32)5 cm> og teksten er anbragt som en søjle med ujævn højre­kant og med hovedlinien GENESIS, kapiteltal og marginaler trykt i en lys vissengrøn farve. På det svære papir ville bogen næppe kunne rummes i ti bind. Fremstillingsomkostningerne ville, selv efter amerikanske forhold, blive formidable. RICHARD N. MCARTHUR fra Georgia gør i en urimelig vidtløftig kolofon rede for sine overvejelser. Vi får alle detaljer om tegneren, om skriften, om papiret osv., også helt uvedkommende ting. Skriften er Goudy textur med lombardiske kapitæler. Det er vanskeligt at finde undskyldende mo­menter ved dette projekt, som i hele sit udstyr vidner om overfladiskhed og mangel på fornemmelse for opgaven. Bibliofilt snobberi trives i Amerika side om side med det ægte håndværk; her er et afskrækkende eksempel. Også JOSEPH BLUMENTHALS forslag er bibliofilt i hele sit anlæg, men på en mere tiltalende måde.Det er isamme format som det foregående, 25X33 cm, sat tospaltet med hans egen skrift Emerson, og trykt i The Spiral Press, New York. En effektfuld indledningsvignet i to farver. Guds skabende hånd i stjernetågen, er skåret af Antonio Frasconi. Blumenthal har ud­præget sans for det typografiske materiales muligheder, hans bibel er tænkt som en forkortet mindeudgave til læsning som levende litteratur i et ge­digent udstyr, og som sådan er løsningen forsvarlig. Amerikansk bogkunsts grand old man, den 86 årige BRUCE ROGERS' bidrag unddrager sig egentlig bedømmelse. Det er ikke fremstillet til lejligheden, men eren prøve af hans berømte World Bible,som blev fremstillet i 1943-45 for The World Publishing Company til minde om de faldne fra den anden verdenskrig. Rogers' evner til at udnytte det typografiske udsmyknings­materiale i friser og initialer folder sig ud i dette værk. Han har ønsket at lede tanken hen på bibelens syriske og hebraiske kilder. Indledningsfrisen gør, som en svensk anmelder skriver, et lidt vemodigt indtryk. Skriften er Goudy »New Style«, et smukt men særpræget venetiansk snit. Formatet er pompøst, 34,5X47>5 cm-Denne bibel, som er trykt i A. Colishs beskedne virksomhed i Mount Vernon, er en imponerende præstation, men hans første bibel, The Oxford Lectern Bible, er et mere helstøbt værk. To svensk-amerikanere har efter opfordring deltaget. GRANT DAHLSTROM fra Pasadena, Californien, og ALGOT RINGSTROM fra New York. Dahlstrom har benyttet Bembo kursiv i en spinklere og mere lodret udgave end den, vi er fortrolige med. Han har valgt versopstillingen med ujævn højrekant. Opsætningen er stilfærdig og kultiveret, men det er urealistisk at bruge kursiv til en bog på henved 3000 sider. Liber iibrorum JVWN-Q CGNÉSIS JINI D^N^N r\H D>N!7N N-IN RPYYN-A In thc bcginningGod crcatcd thchcavcn and dieearth. idii mn nn>n ^iNm And thc carthwas withoutform, and void; omn >3o-t7V Tvyni And darkncss wasupon thc faceof thcdcep. tD>nn '30-^y nomn o'nbN nni And thc Spiritof God movcdupon thcfacc of thcwaters. »n,iK->n>i IIN TP D>nt7N And Godsaid, Letdicrc be light:and diere waslight. iiu->D ->iKn-nN D>n!7N Nn>"i And Godsaw thc light,dmit wasgood: qvnn yii "»INH yi o>nt'N And God divided thclight fromthc darkncss. Nip Twn!?'! DI> D>n^N K^p>i And Godcalled thc lightDay, andthc darkncsshc cailcd Night. nnN oi> ipa^nn n-iv',n>i And thcevemng andthc morning werethc firstday. o>)3n -pm y>pn >n> D>n!7N idk>-i And Godsaid, Let thcrcbc afirmament in thc midstof thc waters. :o>ot7 o>o vn >n>i And let it dividcthc watersfrom thc waters. y>p^rrnN o>nt7N wy>'> And God madethc firmament, v^pi*? nnno D>Dn yi ^7n>i And divided thcwaters which wereunder thc firmament :p->n>t v>p^ tjyo n\yM •>)Dn i>m From the waterswliich were abovethc firmament!and itwas so. D>nvy v>pi^ D>nt'N Hip^ And God cailcd the firmament Hcavcn. :>3\y ov ^pi">n>^ iny->n>i And thc eveningand the morningwere the sccondday. o>Dvyn nnnn o>on iip' D>n^N ^on>i 9 And Godsaid, Let thcwaters under thchcavcn bcgathercd together :p->n>i n\y2>n nKnm thn oip^-^M Unto oneplace, andlet thc dryland appcar:and it wasso. n\y3>^ o^n^N N->p>i 10 And God cailcdthc dry landEarth; d>d> Nip o>on ntpot?"J And thcgathcring together ofthc waters calledhc Scas: :2"»U_>D D>n!3N Nn>"l And God sawthat it was good. 11 And Godsaid. yn y>ntD nwy Nvyi Nvynji Let thc carthbring forthgrass, theherb yicldingseed. >n£) n\yv >^0 >(v And thc fruit trceyiclding fruitafter his kind, :p->n>i xiNn-^v iiriyn WH Whosc seedis in itself, upon thccarth: and itwas so. rpvyhnn i. i-u GO« Ismar David, New York. Hebraisk-engelsk bibel, 25,5X33 cm­ Ringstrom har udført sit forslag på Slojdforeningens Skola i Gøteborg. Skriften er Berling antikva, lidt for stor i graden til de smalle spalter; over­skriften, kapitler og kolumnetitler er trykt i en stærk rød farve. Ringstrom er faldet for fristelsen til at anbringe et par typografiske rosetter på begge sider af ordet G E N E S1 S, de virker overflødige. En gammel bekendt fra Sverige, WILLIAM STONE fra Kalamazoo, Michi­gan, har fra sin Sequoia Press sendt et forslag, der hævder sig pænt i sel­skabet. Typografien er asymmetrisk og skriften Emerson. Titelbladets hø­vedlinie er kalligraferet. WARD RITCHIE fra Los Angeles, Californien, har lavet et bemærkelsesvær' digt forslag i et smukt, slankt førmat, 12,5X21 cm-Også han anvender en behersket asymmetrisk form; skriften er Times med verstal i tekstens grad. Satsens placering og de fint nuancerede detaljer vidner om fortrolighed med det typografiske materiale. Forslaget er realistisk, det ville give en smuk øg tiltalende bibeludgave. Tø andre amerikanske bidrag, ISMAR DAVIDS fra New York og JACK WERNER STAUFFACHERS fra Greenwood Press, San Francisco, er interes­sante. Begge er gennemført med paralleltekster, det første med hebraisk øg engelsk, det andet med engelsk og latin. Ismar David, hvis forslag er trykt i The Thistle Press, har udnyttet de muligheder, der ligger i, at hebraisk læses fra højre. Han har ladet temmelig kraftige verstal, trykt i rød farve, løbe som en rygrad ned imellem de tø spalter, og de to tekster følges vers for vers. Det ser meget bestikkende ud, men virker uroligt. De to så før­skelligartede skriftsnit, en hebraisk, som David selv har tegnet, øg Monotype Bembo klæder ikke rigtig hinanden. Overskriften GENESIS i en flot hebraisk og latinsk skrift røber den drevne kalligraf. I modsætning til dette forslag er Jack Werner Stauffachers præget af op­højet ro og monumentalitet. Formatet er næsten kvadratisk, 24X26,5 cm, og teksten er sat med 12 pkt. Janson i tø spalter med rigelig afstand imellem. Især den latinske tekst med de få øver-øg underlængder ser godt ud. Teksterne er ikke forsynet med versangivelser, øg her er det utvivlsomt en fejl. Det er et af de smukkeste forslag i samlingen. Canadieren CARL DAIR fra Ontariø har sat sit forslag med Palatino kur­siv for, som han siger i kolofonen, at genkalde siderne i Aldus' kursiv-bøger. Ideen er ikke god. Så smuk den er, leder skriften ikke tanken hen på Aldus. Liber librorum LIBER GENESIS C H A P T E R I. 1N the beginningGod created thc heaven& the carth. And thcearth vvas w tthouc form, and voidj & darkness was uponthe face of thedccp.AndthcSpiritofGod movedupon rhe face of the waters. And Godsaid,Let therc be light: &there was light.And God saw the light, that it was good: and God divided the light from the darkness. And God called the light Uay,and the darkness he cailed Night, And the evening and the morning wetc thefirst day. And Godsaid, Let therebe3 firmament in themidst ofthe waters, &let it divide thc watersfrom the waters. And God made thc firmament, and divided the waters which were under the firmament from the waters which were a­bove the firmament: & it was so.And God cailed the firmament Heaven.And theeve­ning & the morning were the second day. And God said. Let the waters under the heaven begatheredtogether untooneplace, and let the dry land appear: and it was so. And Godcalled thedry landEarth;and the gathering together of the waters called he Seast &Godsaw thatit wasgood. And God said, Lettheearth bringforth grass,theherb yieldingseed,& thefruit treeyielding fruit after his kind, whoseseed is in itself, upon theearth:&it wasso.And theearthbrought forth grass, andherb yieldingseed after his kind, &the tree yielding fruit, whoseseed c A P u T i. Is principio creavit Deuscælum etterram. Terra autem erat inanis et vacua, et tene­brse erant super faciem abyssi: et Spiritus Dei ferebatur super aquas. Dixitque Deus: Fiat lux. Et fecta cst lux. Et vidit Deus lu­cem quodesset bona:et divisit luccm aten­ebris. Appcllavkque lucem Diem, et ten­ebras Noctem: factumque est vespere et mane,dies unus.DixitquoqueDeus:Fiat fir­mamentum in medio aquarum: et dividat aquas abaquis. Etfecit Deus firmamentum, divisitque aquasquæ erant sub firmamento, ab hisquae erantsuper firmamentum. Et fac­tum estita.Vocavitquc Deus firmamentum, Cælum:et factumest vespere etmane,dies secundus. Dixit vero Deus: Congregentur aquæquæ subcælosum,in locumunum:et appareat arida.Et factum estita. Et vocavit Deus aridam, Terram, congregationesque aquarum appellavit Maria. Et vidit Deus quod esset bonum. Et ait: Germinet terra herbam virentem, et facientem semen, et lignura pomifcrum faciens frucmm iuxta genus suum, cuius semen in semetipso sit super terram. Et factum est ita. Et protu­lit terra herbam virentem, et facientemse­men iuxta genus suum, lignumque faciens fructum, et habens unumquodque semen­tem secundumspeciem suam.Etvidit Deus quod essetbonum. Etfactum est vespere et mane, diestertius. Dixitautem Deus; Fiant cm- Jack Werner Stauffacher, San Francisco. Engelsk-latinsk bibel, 24X26,5 Griffo, der tegnede Aldus-kursiven, var en dygtig håndværker uden kunst' neriske pretentioner, Hermann Zapf, der har tegnet Palatino, er en eminent dygtig skrifttegner og kalligraf, men netop det præger skriften. Med en lidt for raffineret, kalligraferet hovedlinie, meget store kapiteltal og asymmetrisk opstilling virker dette forslag temmelig anstrengt. HEKRI FRIEDLAEKDER fra Jerusalem har sendt et bidrag helt gennemfart hebraisk i et smukt snit. Formatet er 12^21,5 cm, og han har benyttet versopstilling med marginaler i rodt. Det hele virker fint og stilfaerdigt. Italieneren ALBERTO TALLONE har sin virksomhed i Paris. Herfra har han sendt et bidrag holdt i en meget behersket og meget traditionel stil, sat med hans egen >caractere romainc. De meget generøse margener og den raffi­ nerede titel rober, at skaberen er specialist i >éditions de luxe«. Både skrift og opsætning leder tanken hen på hans berømte landsmand Bodoni. FRIEDERICH NEUGEBAUER fra Goisen i Ostrig har i sit udkast alene ladet >]g 2* hensynet ril funktionen. Bibelen ska. kunne .aeses, ocså af svase ejne, derfor er formatet stort, 18X29,5 cm, og skriften tilsvarende stor, 12 pkr. Garamond med rigelig skydning. Xeueebauer har gennemfert vers­ opstillingen med 10 pkt. verstal holdt frit 1 venstre s:de og med teksthen­ visninger trykt i smudsiggul farve i de brede ydermargener for ikke at for­ styrre læsningen. Forslaget må nodvendigvis virke uroligt med de meget -må over-og undermargener, men den konsekvens, hvormed problemerne er sogt lost, aftvinger respekt. 1LIN .TSCHICHOLD, som er bosat i Basel, har, som venteligt, sendt et smukt bidrag. Formatet er i5X24 cm og skriften er Monotype Van Dijck. Denne bibel er alene beregnet til læsning i hjemmet, og alt, hvad der kan gribe rorsryrrende ind, er derfor fjernet. Der er ingen adskillelse imellem kapit­.eme, kun et tal i margenen markerer overgangen; satsbehandlingen må betegnes som forbilledlig. Også tyskeren M\x C\FIISCHS to bidrag, indsendt fra Benv-Bumpliz i Schweitr, viser en typograf, der behersker sit fag til fuldkommenhed. Det ene er sat tospaltet med Perpetua med den smukke Ivse Columna til over­skrift og kapiteltal og med skriftens notetal til markering af versene. Hans andet bidrag er en lommeudgave trykt på let tonet bibeltryk. Formatet, cm, er stærkt udnyttet og verstallene er anbragt i vdermargenerne. Skriften er Monotype Baskerville med 6 pkt. verstal. Titelopbvgningen, kapiteloverskrifter og kolumnetitler med versindhold afbalancerer hin­anden fint i inder-og ydermargen. Satsbehandlingen og kclumneplacerin­gen er så gennemarbejdet, at man her synes at have for sig den ideelle los­ning på en krævende opgave. Dette Max Caflischs andet bibel-forslag kunne man onske at se virkeliggjort, det fortjener det 1 hej grad. hiber librorum DIEBIBEL Die Gcschichtsbuchcr mitden Lchrbiichern,dieProphetcn undApokryphcn sowiedas NcueTcstament, deutsch nadhder Ubcrtragungvon MartinLuther A Das erstebuch mose M ANFANGSCHUFFGOTT HIMELVND ERDEN/VND DIE ERDE WAR WUEST VND LEER VND ESWAR FINSTERAUFF DERTIEFFE/VND DER GEIST GOTTES SCHWEBETAUFF DEMWASSER/VND GOTTSPRACH/ESWERDE LIECHT / VND ESWARDLIECHT/VND GOTTSAHE / DAS DAS LIECHT GUTWAR/ DASCHEIDET GOTT DAS LIECHTVOM FINSTER NIS/VND NENNETDAS LIECHTTAG/VND DIE FINSTERNIS NACHT/DAWARD AUSABEND VND MORGEN DER ERSTE TAG/VNDGOTTSPRACH/ESWERDE EINE FESTEZWISCHEN DEN WASSERN /VNDDIE SEYEIN VNTERSCHEIDUNG ZWI SCHEN DENWASSERN/DA MACHETGOTT DIE FESTE/VND SCHEIDET DAS WASSER VNTER DERFESTEN / VONDEM WASSER VBER DER FESTEN /VND ES GESCHACH ALSOVND GOTT NENNETDIE FESTEN HIMEL/DAWARD AUSABEND VND MORGEN DER ANDERETAG /VND GOTTSPRACH /ES SAMLESICH DASWASSERVNTERDEM HIMEL/ANSONDER Erstcs buch mose I Richard von Sichousky, Hamburg. Tysk bibel, 23^32 cm. Ejnar Philip n gel lolkn licli mchrcn auf drr Rrdc! Und e» \s*ard Abcml und ward Morgen; rin funflrrTag. u Und GoU iprnrli Dir Erdc bringe hervor lebrnde Wcscn: Vich, kri« hende1icrr und WiJd drs Fcldrs, rin jrglichcs nach -s vincr Art 1 L'nd ^rvluih Con machlc alledie vcrschirde­nrn Arien dm Wildcs und dm Virh* und allm drv.cn, was auf dem Lrdbodru krirchl. Und Gott sah, daOm gut war. *6 L'nd Gott sprach fji*srt uru Mrnvlirn machen nach ururrra Uildr, um åhnlkh: diesollen hcmclien iiber die Fische im Mcer und die V6gcl dr» Himmels. UIKT dai \'ich und alles Wild des l eldr* und uber allei Krtrehende, das auf drr Erdc aieh regt. u Und Goll tclmf den Mrnsclien nath feinrm Bilde, naeh dem Bildr Gotim «chuf er ihn; aU Mann und Weibfcbuf er lir. L'nd Gott »cgnete »ir und sprach zu ihnen: Srid frurhtbar und meh­ret euch und fullel die Erdr und maclirt tie euch unterUin, und hemcltei aber dir Fache im Merr und die Vogel da Himmel*, to iiher da« Vieh und alle Tiere, die auf der Erde tiich regen! Und Gott vpraeh: Sirhe. ich gebeeuch alle* Kram, das Samen imgi, auf drr ganren Erde, und alle Baume, an denen s.i menhaI lige t* I-rurhie »iwi; v^i'l eur--Speisc «ein. Aber allen Tierender Er­dr und allen Vflgrln dc* Himmels und ollem, wn jich regt auf 'irr Erdr, w.n l^rbrnMidem in sich hat, gebe irh all« Grås und v Kraut rur Nahrunr; Und es geschahalm. Und Gottsah alln an. was er grmarht lutte, und siehe, et war sehr gut. Und m ward Abenil und wartl Morgen:der sethste Tag. i j AU'> wwdri, voilendet der Himmel und die Erdr mit ihrem » gnnven Hc-r. Und Gott volirndeteamsiebenicnTageseinWerk, das er gemacht hatte, und cr ruhic am sirbenten Tage von all » winem Wrrkc, das rr ecmaeht kitte. L'nd Goll segnete den sir­bentrn Tag und heiligte »hn, denn an ihm hal Gott geruht von all srmcm Wrrkc, dat ergrschalfen und vollbraeht hat. 4 Die* ist die Entsiehung drs Himmels und der Erde, absie ge­schatten wurden. Ein* jtukrt Et :åhlmrg ro* dn St Mop/ung • Dat PaiaJus » /ur Zeit, d.» GoU der Hrrr Erdr und Himmel maehie -næh gabes aber kein Ge»iriiu<~hde* Fcldes auf Frdcn und noehwuchs kem Kraut auf dem Feldr; denn Goll drr Hrrr hatte ooch nirht regnen Ussen auf die Erde, und cs war kein Mensch da, drn Bo­ 4 den zu bebaucn; cin Wawerschwall aljer brach hervor aus der » l'.rde und irankle allrn Land -da bildele Goll dm Hrrr den Mewchrn au« Erdc vom Ackerhuden und hauehte ihm Lebens odem in die Nasr; to ward dm Mensch ein Irbendm Wcsen. • Dann pflanrtr GoU der Hrrr einen Garum m Eden gegen Osten und seiaie den Menschen dårein, drn cr gebildct hatte. 3,0-3.5) DAS eRSTE BUOlt MOSE Und Gott der Hcrr licB allrrlei Baume aus der Erde wachsen, <* lieblich anzusehen und gut /u csvrn, und den Baum des Lebens mitten im Garten, und den Baum der Erkenntnisdes Guten und des Btisen. Ei cnUtpringt aber ein Strom in Eden, den Garten zu 10 bewasurn: von da aus teilt er sich in vier Arme: der erste beiQt n Pison. das ist der. welcher das ganze Land Hawila umflieBt, wo da* Gold ist, und das Gold jencs Landm ist kusilich. Da findel ia man auch ll Mannin hciBen;denn vom Mannist sie genommen.» Darura verlaBt der Mann Vater und Mutter und 34 hångt seinem Weibean.und sie werdenein Lcib.Und diebeiden, as der Mensch und semWeib. waren narktund schåmtensich nicht. Drr Sunden/all 3. Die Schlange aber war Intitjer als alle Tiere des Feldes.die 1 Goll dm Herr gemacht hatte, und sie sprach zum Wcibe: Gott hat wohl gar gesagt «Ihr durft von keinem Baume des Gartens essen!-Da sprach das Weib zurSchlange: Wir durfen e*sen von a den Frtichtcn der B.iume im Garten; nur von den FrQchten des 3 Baumen mitten im Ganen hat Goll gesagt: «Esset nicht davon; rQhrri sie auch nicht an, daB ihr nicht sterhet!« Da sprach die 4 Schlange rum Wcibe: Mit nichten werdet ihr sterben; sondmn 1 Ma.x Caflisch, Frankfurt. Tysk-græsk bihel, 19X27,5 cm. HORST ERICH WOLTER fra Leipzig er ikke nær så sikker. Hans forslag er tospaltet folio, sat med Poliphilus med Blado kursiv til kapiteloverskrifter. Smukke skrifter, men i for små grader til det store format. Forslaget skæm­mes af nogle kraftige gotiske kapiteltal og temmelig smagløse initialer, som vist skal give det hele et præg af alder og værdighed. Det virker ikke overbevisende. JOSEF KAUFER fra Meisterschule i Munchen har til overflod søgt at give sin folio-bibel monumentalitet. Skriften er 14 pkt. Trump-Mediåval, og teksten er sat rundløbende med store ophold, hvor den autoriserede udgave har ny linie. Særlige stykker er fremhævet i en ubehagelig blåligrød farve. Det hele, også kolofonens korsformede opstilling, virker smagløst. Langt mere lødigt og overbevisende virker hamburgeren RICHARD VON SICHOWSKYS bidrag. Han har alene villet lave en monumental bog, et Liber librorum I.BUCH MOSE-TENEXIZ -I AM ANFANG SCHUF GOTT HIMMEL JL UND ERDE. 2 Unddie Erde warwiist undleer, und eswar finsterauf der Tiefe, undder GeistGottes sdiwebte auf dem Wasser. 3 UndGottsprach:EswerdeLicht!und esward Licht. 4 Und Gott sah, dafi das Licht gut war. Da schied Gott das Licht von der Finsternis,5 und nannte das Licht Tag und die Finsternis Nacht. Da ward aus Abend und Morgen der ersteTag. 6 Und Gott sprach: Es werde eine Feste zwischen den Wassern, und die sei ein Unterschied zwischen den Wassern. 7 Da machte Gott die Feste und schied das Wasser unter der Feste von dem Wasser iiber der Feste. Und es geschah also. 8 Und Gott nannte die Feste Himmel. Da ward aus Abend und Morgen der andereTag. 9 Und Gott sprach: Es sammie sich das Wasser un= ter dem Himmel an besondere Orter, dafi man das Trockene sehe. Und es geschah also. 10 Und Gott nannte das Trockene Erde, und die Sanimlung der Wasser nannte er Meer. Und Gott sah, dafi es gut war.11 Und Gott sprach;Es lasse dieErde aufgehen Gras und Kraut, das sich besame, und fruchtbare Båume, da ein jeglicher nach seinerArt Frucht trage, und habe seinen eigenen Samen bei sich selbst auf Erden. Undes geschah also.12 Und dieErde liefiauf= gehen Grasund Kraut, das sich besamte,ein jegliches nach seinerArt,und Baume,dieda Fruchttrugen,und ihren eigenen Samen bei sich selbst hatten, ein jeg= licher nach seiner Art.Und Gott sah,dafi es gutwar. 13 Da ward ausAbend und Morgen der dritte Tag. 'Ev doxo E7toir)oev69EO? TOV OUQO-I vov Kai TI^V -ynv. 2 r) &é yfj i^v ååga-2 TO? Kai dKaTaOKEuaaroi;, Kai CK6-TO? inavui Tfj? djiuooou'Kai TVCUUO SeoO tneipégeTO énavw TOO CSATOQ. 3 Kai EITTEV O 8E6I; rEvr]9r|TU) tpu«;. 3 Kai ÉyévETO 4 Kai EISEV 6 SEO? 4 TO (ptoi; 6TI KaAov. Kai SIEXIOQIAEV 6 Stog dvd pÉoov TOO tpioTog Kai Avet HÉoov TOO OKOTOUC;' 5 Kai ÉKOXEOEV 5 å sæi;TO tpax; RJPÉQAV KO'I TO OKOTOI; ÉKOAEOE VUKTQ. Kai EYÉVETO éaTiroa Kai éycvETO TTQIOI, nyiÉQa pla. 6 Kai EITIEV 6 SEOC; FEvijSiiTio GTEOÉ-6 a)|ja tv (JÉOIFI TOU u&aTO?, Kai EOTCO StaxcoQiCov åvd IIÉOOV CbaTO? Kai ufeaTO«;. Kai ÉyÉvETO OUTCOI;. 7 Kai 7 ETIOLRIOEV O 8EO? T6 OTEQETUNA-Kai BIEXIOGIOEV 6 9E6G åva pÉaov TOO u&aTO? o pv imøKaTu) TOU OTEQECO­paTO?, Kai dvd JJ^OOV TOU ii&aTO«; TOU ÉTTDVAI TOU (TTEOEUU;£XTOC-8 Kai 8 ÉKDAEOEV 6 SEOI; T6 GTEPÉIUPA ou­oavov Kai EI&EV 6 SEOC; OTI KaA6v. Kai ÉyÉvETO tcmÉna Kai iytvtxo NEUJI, rmÉpa JiEUTEQa. 9 Kai EtTtEv 6 SEOI; luvax^HTto TO 9 USUIQ TO UKOKttTai TOU ougavou El? cnjvaycoyrjv plav, Kai otpSriTto r] ^r]­gd. Kai ÉyÉvETO OUTIUI;-Kai ouvi^xSl T6 u&iog TO unoKdTu) TOO ougavoOEI? Ta? auvaycoyd? auTuiv, Kai uitp­9r) i5] 5r](_)d. 10 Kai ÉKaAEoev 6 SEO? 1 Trjv £r)edv yfjv Kai Td oucrcri|jaTa TU)V u&dTtov ÉKOAEOE SaAdooac' Kai EI&EV 6 SEO? OTI KaAov. 11Kai EITIEV 1 6 SEO? BAaoTqodTu) rj yfj ^OTOvrivXÉØTOU OTIEIQOV OTTÉQpa KaTd yévo? Kai Ka9' åjioioTriTa,Kai ^uAov Kao­mnov TIOIOUV KapTtov, ou T6 antQ­ jja auTouÉv aiiTU) KaTdy£vo?É7ilTfi? yfj?. Kai ÉyÉvETO OUTIU?. 12 Kai il,-1 NVEYKEV i5] yfj poTdvpv XOØTOU OHEI-QO\ ANTQPA KOTO yivoc, Kai Ka9' 6ii0i0TriT0, Kai JuAov KdøTupov no­louv Kapnåv, ou TO cmégjia auTou év aiiTijj KaTd yévo? ETII Tfj? yfj?. 13 Kai EI&EV 6 9EO? OTI KaAov. Kai 1 ÉyÉvETO éaittna Kai éytvtTO ngioi, R)HÉGA TGITRI. Inscriptio: yÉVEci? Koopou. I. 4 ibtv, item i&ev vv. 8, 10, 13,18, 21. 10 øuOTEgaTa. 11 K. y. EI? opoiåTnTa ETtl Tfj?. Hermann Zapf, Frankfurt. Tysk-græsk bibel, i9X27i5 cm. minde om Gutenbergs første bibel, og han har derfor benyttet Luthers originale gammeltyske tekst. Et overdimensioneret A bringer den ellers smukke forside ud af balance, det tager luven fra den meget vellykkede titellinie, som Ursula Wallberg har tegnet. GOTTHARD DE BEAUCLAIR og HERMANN ZAPF, som begge er knyttet til støberiet D. Stempel i Frankfurt, har begge været meget flittige. Den første har tre forslag: et i lille oktav og to i kvartformat. Den lille bibel er sat med Janson i asymmetrisk typografi, klar og letlæselig, men ikke så fin som Max Caflischs. Den ene kvartbibel, en »Haus-und Altarbibel«, er sat i 12 pkt. Aldus, meget monumental men lidt stram i stilen. Den anden, en »Ar­beitsbibel«, er sat tospaltet i 9 pkt. Aldus med en lys antikva til overskrifter og kapiteltal og i en fint gennemarbejdet typografi. Hermann Zapf har ligeledes tre forslag, et i kvart, et i lille folio og et i stort folio-format. Kvart-bibelen er sat med en stor grad, 14 pkt., af hans egen Palatino, i en kraftigt virkende typografi. Den store folio er sat på latin med Diotima, som hans kone Gudrun Zapf von Hesse har tegnet. Skriften er smuk, og den latinske tekst klæder den, men som et yderligere raffine­ment er den trykt i en gråsort farve, der giver det hele et lidt støvet ud­seende. Den lille folio-bibel er udført med græsk og tysk paralleltekst, den tyske sat med Aldus og den græske med hans egen Heraklit. Den græske burde have haft lidt større linieafstand, men bortset herfra er dette forslag langt det smukkeste og interessanteste. Havde Zapf kun sendt dette ind, havde man ikke været i tvivl om, at man stod overfor en fremragende ty­pograf og skriftkunstner. De to kendte hollandske bogkunstnere og skrifttegnere S. H. DE ROOS og JAN VAN KRIMPEN har indsendt hver et bidrag. De Rooses er sat med hans Libra-uncialskrift, som giver det et tungt, næsten middelalderligt præg, me­get smukt, men også meget fremmedartet. Van Krimpens folio-bibel er sat tospaltet med hans skrift Spectrum og fremstillet hos Johs. Enschedé en Zonen i Haarlem i et tryk, som man sjældent ser så fuldkomment. Der er en beundringsværdig enkel og streng monumentalitet over dette virkelig fremragende arbejde. Der er fire forslag fra England. ALAN DODSON har lavet en sober og til­forladelig tospaltetoktav-bibel, sat med Monotype Plantin og trykt hos Lund Humphries & Co. H. P. R. FINBERG fra The Chiswick Press har lavet en lidt Liber librorum HETEERSTE BOECK MOSIS ' GENAEMT GENESIS HET EER.STE CAPITTEL NDEN BEGINNE SCHIEP GOD T DEN HEMEL , ENDE DE AERDE. 'De Aerdenu was woest ende ledich,ende ende datse zijn tot teeckenen ende tot gesette duysiernisse was op den afgront; ende de tyden, ende totdagen,ende jaren.15Ende datsy Geest Godtssweefde opde Wateren.'Ende zijn tot Lichten in het Uytspansel des hemels, Godt seyde:Daer zy Licht: endedåer wert om licht te geven op der aerde:ende het was Licht. 4Ende Godt sach het Licht. dat het alsoo. ,6Godt dan maeckte die twee groote goet was: ende Godt maeckte scheydinge Lichten: datgroote licht tot heerschappye des tusschen het Licht, ende tusschen de duyster-daegs, ende dat kleyne Licht tot heerschappye nisse. 5EndeGodtnoemdehet LichtDach.ende des nachts; oock deSterren. "EndeGodt stel­de Duysternisse noemde hy Nacht: Doe was't dese in het Uytspansel des hemels, om lichtte avont geweest, ende't was morgen geweest, geven op der aerde.,sEnde omte heerschen in de eerste Dach. den dach.endein de nacht,endeomscheydinge 6 EndeGodt seyde: Daer zyeen Uytspanselin te maken tusschen het licht, ende tusschende het middender Wateren;ende datmake schey-duysternisse:ende Godt sachdat het goet was. dinge tusschen Wateren, endeWateren. 7Ende "Doe was'tavont geweest,ende't was morgen Godt maeckte dat Uytspansel, ende maeckte geweest, de vierde dach. 10Ende Godt seyde; scheydinge tusschen de wateren, die onder't Dat dewaterenovervloedichlick voortbrengen Uytspansel zijn, endetusschen de wateren die een gewemelvan levendigezielen:ende hetge­boven't Uytspansel zijn: ende het was alsoo. vogelte vliege bovend'aerde, inhet Uytspansel 'Ende Godt noemde het Uytspansel, Hemel: des hemels.11 EndeGodt schiepde grooteWal­doe was't avont geweest, ende't was morgen visschen: ende allelevende wremelende ziele, geweest, de tweede dach. welcke de wateren overvloedichlick voort­ 9 EndeGodt seyde: Datde waterenvan onder brachten, nae haren aert; ende allegevleugelt den Hemel in eene plaetse vergadert worden, gevogelte nae sijnen aert: ende Godt sach dat ende dathet droogegesien worde:ende hetwas hetgoet was.11Ende Godtsegendese.seggende: alsoo.10 EndeGodt noemdehet drooge, Aerde, Zijt vruchtbaer,ende vermenichvuldiget,ende ende devergaderinge der wateren noemdehy, vervullet de wateren inde Zeen: ende het ge­Zeen: endeGodt sachdat het goet was. "Ende vogelte vermenichvuldigeop der aerde.nDoe Godt seyde: Dat de aerde uytschiete gras-was't avont geweest, ende't was morgen ge­scheutkens, kruyt zaet-zaeyende, vruchtbaer weest, de vijfste dach. geboomte, dragende vrucht nae sijnen aert, 14 EndeGodtseyde: D'aerdebrengelevendige welkes zaet daer in zy op der aerde: ende het Zielen voort, nae haren aert, Vee, ende kruy­was alsoo. ,JEnde de aerde hracht voort gras-pende, ende wilt Gedierte der aerdenae sijnen scheutkens,cruyt zaetzaeyendenaesijnen aert, aert:ende het wasalsoo.15Ende Godtmaeckte ende vruchtdragende geboomte, welckes zaet het wiltgedierteder aerde,naesijnen aert,ende daer in was, nae sijnen aert: ende Godt sach het vee na sijnen aert, ende al het kruypende dat het goet was. ''Doe was't avont geweest, gedierte desaerdbodems nae sijnen aert:ende ende't was morgen geweest, de derde dach. Godt sach dat het goet was. 14 EndeGodtseyde: DatterLichten zijn in het l6Ende Godt seyde: Laet ons Menschen Uytspansel des hemels, om scheydinge tema-maken, nae onsen beelde, nae onse gelijcke­ken tusschendendach,ende tusschendenacht; nisse; ende dat sy heerschappye hebben over Jan van Krimpen, Haarlem. Hollandsk bibel, 21,5X33)5 crn­ THE HOLYBIBLE Containing the OLD AND NEW TESTAMENTS Translated out of the Original Tongues and with the former Translations diligently compared and revised by I lis Majesty's special Command ApfxniUed to be read in Churches LONDON AND EDINBURGH The GutenbergOuincentenary Edition M CM LV Hans Schmoller, London. Engelsk bibel, titlen, 20,5 X33 cm­ Liber librorum Chapters 2 to 4 shouldcst nol ent? / And ihe man said, The \vo­raan vvhom thou gavest to be with me, she gave me of thctree, and I did eat./ And the LORD God said unto thc woman, What is this that thou hast done? And the woman said, The serpent be­guiled me, andI did eat./ And thcLORD God said unto the serpent, Because thou hast done this, thou art cursed above all cattle, and above evcry bcast of thc ticld; upon thy belly shah thou go, and dust shak thou cat all thc days of thy lifc: / And I will put enmity between thee and thc wo­man, and between thy seed and her seed; it shall bruise thy head, and thou shalt bruise his heel. / Unto the woman hc said, I will greatly multiply thy sorrow and thy conccption; in sorrow thou shalt bring forth children; and thy desire shall be to thy husband, and he shall rule over thee. / And untoAdam he said.Because thou hast heark­encd unto the voice of thy wife, and hast eaten of the trec, of which I commanded thee, saying, Thou shalt not eat of it: curscd is the ground for thy sake; in sorrow shalt thou eat of it all thc davs of thy lifc; / Thornsalso and thistles shall it bring forth to thee; and thoushalt eat the herbof thc field; / In thc sw eatof thy face shalt thou eat bread, till thou return unto the ground; for out of it w ast thou taken: for dust thou art,and unto dust shalt thou return. / And Adam cailed his vsife's name Eve; because she was the mother of all livlng. / Unto Adam also and to his wife did the LORD God makc coats of skins, and clothed them. ([22 24 And thc LORD God said, Behold, thc man is become as one of us, to know good and evil:and now,lest he putforth his hand,and take also of thetree of lifc,and eat, andlive for evert / Thereforc thc LORD God sent him forth from the garden of Eden,to till thcground from whencehc was taken. / So he drovc out the man; and he placed at thc east of the garden of Eden Cheru­bims, and a flaniing sword which turned every way, to keep thcway of thc tree of life. CHAPTER \ A ND Adam knew Eve his wife; and she con­jLX-ceived, and bareCain.and said, I havegotten a man from thc LORD. / And she again bare his brother Abel. And Abel was a keeper of sheep, but Cain was a tillcr of the ground. / And in proccss of time it cameto pass, that Cainbrought of the fruit of the ground an oflering unto the LORD. / AndAbel, healso brought ofthc firstlings of his flock and of the fat thercof. And the LORD had rcspcct unto Abel and to his oflering: / But unto Cain and to hisoflering hc had not respcct. And Cain was very wroth, and his countenance fell. / And the LORD said unto Cain, Why art thou wroth?and why is thycountenance fallen?/ If thou doest well, shalt thou not be accepted? and if thou doest not well, sin lieth at the door. And unto thee shall bc his desire,and thou shalt rule over him. / Ajid Cain talkcd with Abel his brother: and it came to pass, when they were in the field, that Cain rose up against Abel his bro­ther, and slew him. ([9 15 And the LORD said unto Cain, Where is Abel thy brother? And he said. I know not; Am I my brother's keeper? / And he said, What hast thou done?the voiceof thy brother's bloodcrieth unto me from the ground. / And now art thou cursed from thc carth, which hath opened her mouth to receive thy brother's blood from thy hand; / When thou tillest the ground,it shall not henceforth yield unto thee her strcngth; a fugi­tive and a vagabond shalt thou be in the earth. / And Cain said unto the LORD, My punishment is greater than Ican bear. /Behold, thou hastdriven me out this day from the face of the earth; and from thy face shall I be hid; and I shall be a fu­gitive and a vagabond in the earth; and it shall come to pass, that evcryone that findeth me shall slay me. / And thc LORD said untohim,Thereforc whosocvcr slaycthCain, vengeanceshall be taken on him sevcnfold. And the LORD set a mark upon Cain, lest any finding him should kill him. f[l6-18 And Cain went out from the presence of the LORD, and dweltin the land of Nod, on thc east of Eden. / And Cain knew his wife; and she conceived, and bareEnoch: and hebuilded a city, and called the name of the city, after the nameof his son,Enoch. / And untoEnoch was born Irad: and Irad begat Mehujael: and Mehujael begat Methusael: and Methusael begat Lamcch. ([19 24 And Lamcch took unto him twowives: the name of the one was Adah, and thc name of the othcr Zillah. / And Adah bare Jabal: he was thc father ofsuch as dwell in tents,and of suchas have cattlc. / And his brother's name was Jubal; he> was the father of all such as handle the harp and organ. /And Zillah,she alsobare Tubal-cain, an instructcr of every artificer in brass and iron: and the sister of Tubal-cain was Naamah. / And Lamcch said unto his wives, Adah and Zillah, 3 Hans Schmoller, London. Engelsk bibel, tekstside, 20,5 X33 cm­ for bibliofil stor kvart-bibel, sat med Perpetua med indledningen gennem­ført i versaler i en tung blå stregramme. BERTHOLD WOLPES folio-bibel sva­rer hverken hvad skriften, Pegasus, eller opsætningen angår til vor høje forestilling om engelsk bogtryk. Det gør derimod HANS SCHMOLLERS skønne folio-bibel. Schmoller arbejdede en årrække hos Oliver Simon i The Curwen Press, indtil han overtog Jan Tschicholds stilling som typografisk tilrette­lægger ved Penguin Books Ltd. Hans bibel er sat tospaltet med Bulmer og med Bell antikva til titel og overskrifter. Begge skrifter smukke kopier efter snit fra 1790og 1788, og både i detaljerne og i helheden erforslaget fuldendt. Titlen er med sin vekslen mellem versallinier og linier, sat i store og små bogstaver, så fint afbalanceret, at den virker både ved sin monumentalitet og sin menneskelighed. Der er intet stift og påtaget højtideligt ved den, heller ikke ved den lange og traditionelle tilegnelse, som er sat med kursiv på fuldt format. Versinddelingen er ved hvert afsnits begyndelse markeret med et alineategn og tallene, f. eks. 9-13, kolumnetitlerne er sat i en stor grad kursiv. Der er muligvis andre englændere, som kunne gøre Hans Schmoller rangen stridig, men de har ikke deltaget; vi kan kun glæde os over, at vi her har et forslag, der er så helt i pagt med de bedste engelske traditioner, og håbe, at det må blive realiseret. Prøven er trykt hos R. &. R. Clark i Edinburg. Og så er vi på hjemmebane. Fra Danmark har bogtrykker C. VOLMER NORDLUNDE og konsulent VIGGO NAAE deltaget, og begge forslag hævder sig pænt i selskabet. Nordlundes er det enkleste, en læsebibel uden verstal. Den er sat med Perpetua på fuldt format med kolumnetitler i kapitæler. Typografien er gennemarbejdet og sober, som man kunne vente det. For­matet er 14X23 cm. Viggo Naae har benyttet Caslon til sit forslag, der ersat tospaltet. Versene er, for at få en fast og sluttet tekstspalte, sat rundløbende med skråstreger som skilletegn og verstallene i skriftens grad i margenerne. Naae har brudt teksten om, så at kapitlerne står på fuldt format, det giver en lidt uheldig skævhed, når det foregående kapitels afslutning ikke har lige mange linier i begge spalter, men bortset herfra er typografien fuld af nydelige detaljer. Simon Gullander i Skjern har trykt forslaget, hvis format er 18,5X cm. Også den unge nordmand KJELL ARMAND JOHANSEN viser, at han beher­sker typografien. Hans bibel, som er sat med Baskerville, på fuldt format Liber librorum Første Mosebog alle vildtlevende Dyr paa Jorden og alt 27 Kryb, der kryber paa Jorden!1 / OgGud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Bil­lede skabte han det, som Mand og Kvin­28 de skabte han dem; / og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: 'Bliv frugt­bare oj* mangfoldigeog opfyld Jorden,gør eder til Herre over den og hersk over Ha­vets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr, der rører sig paa 29 Jorden !* / Gud sagde fremdeles:'Jeg giver eder alle Urter paa hele Jorden, som bærer Frø, og alle Træer, som bærer Frugt med Kærne: de skal være eder til Føde; / men 30 alle Jordens Dyr og alle Himmelens Fugle og alt, hvad der kryber paa Jorden,og som har Livsaande, giver jeg alle grønne Urter til Føde.' Ogsaaledes skete det. /Og Gud 31 saa alt, hvad han havde gjort, og se, det var saare godt. Og det blev Aften, og det blev Morgen, sjette Dag. II. KAPITEL Mennesket i Edens Have Saaledes fuldendtes Himmelen og Jorden 2 med al deres Hær. / Paa den syvende Dag fuldendte Gud det Værk, han havde ud­ ført, og han hvilede paa den syvende Dag 3 efter det Værk, han havde udført; /og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den, thi paa den hvilede han efter hele sit Værk, det. Gud havde skabt og udført. / 4 Det er Himmelens og Jordens Skabelses­ historie. Da Gud Herren gjorde Jord og 5 Himmel — / dengang fandtes endnu ingen af Markens Buske paa Jorden, og endnu var ingen af MarkensUrter spiret frem, thi Gud Herren havde ikke ladetdet regne paa Jorden, og der var ingen Mennesker til at 6 dyrke Agerjorden, / men enTaagevældede op af Jorden og vandede hele Agerjordens 7 Flade — / da dannedeGud Herren Menne­ sket af Agerjordens Muld og blæste Livs­ aande i hans Næsebor, saa at Mennesket 8 blev et levende Væsen. / Derpaa plantede Gud Herren en Have i Fden ude mod Øst, og dersatte han Mennesket, som han havde 9 dannet; /og Gud Herren lodaf Agerjorden fremvokse alleSlagsTræer, en Frydat skue og gode til Føde, desuden Livets Træ,der stod midt i Haven, ogTræet til Kundskab 10 om godt og ondt. / Der udsprang en Flod i Eden til at vande Haven,og udenfor delte 2 den sig i fire Hovedstrømme. / Den ene 1 I hedder Pisjon; den U5ber omkring Landet Havila, hvor der findes Guld / (og Guldet 12 i det Land er godt), Bdellium og Sjoham­sten. / Den anden Flod hedderGihon; den 13 løber omkring Landet Kusj. / Den tredje 14 Flod hedder Hiddekel; den løber østen om Assyrien. Den fjerde flod er Frat. / Der-15 paa tog Gud Herren Adam og satte ham i Edens Have til at dyrke og vogte den. / Men Gud Herrenbød Adam:'Af alleTræer 16 i Haven har du lov at spise, /kun af Træet 1 7 til Kundskab om godtog ondtmaa du ikke spise; den Dagdu spiser deraf, skal du vis­selig dø!'/ Derpaa sagdeGud Herren:'Det 18 er ikke godt for Mennesket at være ene; jeg vil gøre ham en Medhjælp, som passer til ham!4 / Og Gud Herren dannede af 19 Agerjorden alle Markens Dyr og Himme­ lens Fugle og førte dem hen til Adam for at se, hvad han vilde kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskellige levende Væ­ sener, det skulde værederes Navn. / Adam 20 gav da alt Kvæget, alle Himmelens Fugle og alle Markens Dyr Navne — men til sig selv fandt Adam ingen Medhjælp, der pas­ sede til ham. / Saa lod Gud Herren Dvale 21 falde over Adam, og da han var sovet ind, tog han et af hans Ribben og lukkede med Viggo Naae, København. Dansk bibel, 18,5 X2^ cm. 1.21 2.4 FØRSTE MOSE BO K i) melhvclvingen! Og Gud skapte de store sjødyr og alt levende som rører seg, som det vrimler av i vannet, hvert etter sitt slag, og alle vingede fugler, hver etter sitt slag. Og Gud så at det var godt. Og Gud velsignet dem og sa: Vær fruktbare og bli mange og oppfyll ts vannet i havet, og fuglene skal bli tallrike på jorden! Og det ble M aften, og det ble morgen, femte dag. Og Gud sa: Jorden la fremgå levende vesener,hvert ettersitt slag,fe, krypogville dyr, hvertetter »5 sitt slag! Og det ble så. Og Gud gjordede ville dyr, hvert etter sitt slag. og feet ettersitt slag ogalt jordens kryp,hvert ettersitt slag.Og »6 Gud så at det var godt. Og Gud sa: La oss gjøre mennesker i vårt billede, etter vår lignelse, og de skal råde over fiskene i havet og over fuglene under himmelen og over feet og over all jorden og over alt kryp som rører seg på jorden, §7 Og Gud skapte mennesket i sitt billede,i Gudsbilledeskapte han t8 det: til mann ogkvinne skapte han dem.Og Gud velsignet dem og sa til dem: Vær fruktbare og bli mange og oppfyll jorden og legg den under eder, og råd over fiskene i havet ogover fuglene under 19 himmelen og over hvert dyr som rører seg på jorden! Og Gud sa: Se. jeg gir eder alle urter som sår seg,alle som finnes på jorden, og jo alle trxrmed frukt somsår seg;deskal væretil fødefor eder.Ogalle dyr på jorden ogalle fugler underhimmelen ogalt somrører seg på jorden, alt som det er livsånde i, gir jegalle grønne urter å ete. Og ji det ble så.Og Gud så på alt det han hadde gjort, ogse, det varsåre godt. Og det ble aften,og det ble morgen,sjette dag. i\ Salm. 35.6 101,26. Hcbr. 11,3-3V: Salm. 53.9-14V: Salm.104.19-27V: 1. Kor. 11,7 2.KAPITEL KUNNSKAPENS TRE I EDENS HAVE 1 t Å BLE himmelen og jorden med hele sin hær fullendt. Og Gud fullendte på den syvende dag det verk som han hadde gjo". og han hvilte på den syvende dag fra all den gjerning j som han hadde gjort.Og Gud velsignet den syvendedag oghelliget den; for på den hvilte han fra all sin gjerning, densom Gud gjorde 4 da han skapte. Dette er himmelens og jordens historie, da de ble skapt, den tid da Gud Herren gjorde jord og himmel. 0 Kjell Armand Johansen, Sarpsborg. Norsk bibel, 17X27 cm. Liber librorum og med verstallene i en lille grad i den brede ydermargen, er både funk­tionelt og æstetisk blandt de bedste i samlingen. Formatet er i7X27 cm-Sverige er repræsenteret med tre bidrag, af hvilke funktionalisten ANDERS BILLOWS nok vil afstedkomme mest diskussion. Det er et næsten kvadratisk sa,: i 1:1:6 læseapparat, 19,5 X20 cm' spalter med spaltestreger imellem, og kun skriften, Warren Chappels smukke og letlæselige, men stærkt kalligra­fisk prægede Trajanus, kan forhindre, at tanken ledes hen på aviskronik. Det er svært at gennemføre en smuk, kneben sats i så smalt et format, og det er heller ikke lykkedes helt her. JOHAN W. HILLBOM, der er knyttet til Almqvist & Wiksell i Uppsala, er ikke så sikker. Hans i og for sig nydelige forslag ødelægges i nogen grad af tegnede lombardiske kapitæler i titellinierne og en lidt forvirret due på første side. Ankermanden i svensk bogtryk, KARL ERIC FORSBERG, har leveret et både smukt og interessant bidrag. Formatet er folio og skriften er hans egen Ber­ling antikva og den nye titelskrift Carolus. Berling er vi fortrolige med fra hans store og dejlige Rembrandt-bibel, Carolus viser til fulde hans mester­skab som kalligraf. Den er bred, klar og karakterfuld. Bibelen er sat på fuldt format med kapiteloverskrifter og linietællere i en smuk gammelrød farve. Satsen er anbragt utraditionelt med lige brede margener på de tre sider. Man kan synes, at Forsbergs første bibel ligesom Bruce Rogers' er den smuk­keste, men også dette forslag viser, at Sverige i ham har en bogkunstner, som kan måle sig med de største. • Totalindtrykket af så mange og forskelligartede forslag må blive forvir­rende, de mange forskellige formater bidrager hertil, men samler man dem i ensartede grupper og iøvrigt fordyber sig i enkeltheder, finder man meget at glæde sig over. Adskillige forslag virker alene ved deres fremmedartede farverigdom, andre netop ved deres enkle og simple løsning. Nogle, som f. eks. Max Caflischs lille oktav, Hermann Zapfs græsk-tyske og Jan van Krimpens og Hans Schmollers folio-bibler vil man vende tilbage til, glæde sig over og beundresom de kunstværker, de er.