Typografien og skolebogen HENRY THEJLS I BEGYNDELSEN af 1930erne påbegyndte en gruppe af in­teresserede typografer et fagligt oplysningsarbejde i en ny­startet sammenslutning kaldet; Typografernes fagtekniske Samvirke. Det var en fagteknisk betonet, upolitisk fraktion, som snart fik tilslutning fra andre grene af de grafiske fag og som sådan fik gennemgribende indflydelse på den fagtek­niske oplysning inden for bogtrykfaget i Danmark. Fra denne fraktion udgik de første forsøg på typografisk fagteknisk oplysning, der til at begynde med kun sigtede på reklametypografien, men som senere greb om sig og kom til at omfatte bøger, forretningstryksager, tabellarisk og skema­tisk sats m. m. Blot syntes man at have glemt et område som skolebøgerne, til trods for, at det er et af vore største samlede arbejdsområder. Skolebøgerne blev henvist til debat inden for fire vægge, d. v. s. »i snævre grupper«, i mindre tidsskriftartikler, idet man i fagkredse erkendte problemet, men havde lidt van­skeligt ved at komme i kontakt med netop de kredse af skole­folk, med hvem emnet retteligt skulle diskuteres. Det ville også være utænkeligt, at skolebøgerne ikke skulle komme i søgelyset for alvor en dag, — ikke blot fordi de re­præsenterer så stort et arbejdsområde, men også fordi netop skolebøgerne inden for folkeskolen ved en bedre typografi og smukkere æstetisk udførelse kunne være medvirkende som et æstetisk opdragende element i undervisningen. HENRY THEJLS 57 Cciviihl: V. 1583; hnr om den stormende Lidenskab. — 3069 f. har man blot cn Tunge, kar. man altid »faa det sidste Ord«. — 3072. icfi rnuss: hans Lidenskab er for sta'rk, og hans Vilje ikke mere fri. Garten. Vi overværer kun Slutningen af Sammen­komsten i Marthes Have. Begge Par er allerede midt i deres Samtale. 3079. unlerhull: Faust gentager Gretchens ubehjælp­somme Udtryk »morer«. — 3081. Inkommodierl Euch nieht: Gretchen anvender et Udtryk, som hun ved horer hjemme i hofligt Samkvem. — 3089. In raschen Jahren: solange man Jung und gesund ist. — 3090. um und um: om og om igen, stadigvæk. — 3091. kommt (forældet og dialektisk) = k o m m t. — 3095. beratet Euch — ii b e r ­1 c fT t Euch es. — — in Zeiten = b c i z e i t e n. — 3097. det er en Vanesag for eder at vise Kurtoisi. — 309H. der Freuude hSufig =Frcunde in Haufen. — 3101. Kurzsinn: Tankeløshed. — 3101. Niedrig­kcil: her = Sclbsterniedrigung. — die hSchsten Gaben: Apposition til de foregaaende Subjekter. Som Pra-­dikat kan suppleres: immer unbewusst sind. Faust afbrydes af Margarete.«— 3112. spnt ~ s p ii t. — 3116 ff. se V. 2786 f. — 3122. liebe Nol: V. 2741. — 3128 i. Mærk Rimet! — 3132. erzog her = zog a u f. 3139. dnrfte = hatte notig (med zu ved Infinitiven). 3145. sorgen: tage vare paa alt. — 3147. mulig = m u n ­ler. — 3149—52. disse lire Vers er tilføjede i 1808. — 3155 f. Meph. forener Ordsproget: »Figner Herd ist Goldes wert« med Sal. Ordspr. 31,10: »Wem ein tugend­sam Weib bescheret ist, die ist viel edler denn die kost­lichsten Perlen«. — 3170. I bels — B os e s; Adj. i N., sml. V. 1378. — 3173. ihn ... niir atizuwandeln: saadan at komme over ham. — 3174. gradehin zu handeln: at gaa lil Va^rks uden Omsvob. — 317t). hier: en Haandbevæ­gelsr viser, al hun mrner i n m c i n e ru II e r z e n. Dårlig skriftvirkning. Den lidt urolige Bodoni egner sig ikke godt til spatieret sats, hvorved satsens virkning bliver endnu mere urolig. De halvfede tal er ikke halvfede nok, og ordet »Garten«., der indleder 2. afsnit, er en fæl blanding til den rene Bodoni. intetsigende. — 3060. Gewiihl: V. 1583; her om den stor­mende lidenskab. •— 3069 f. har man blot en tunge, kan man altid »fa det sidste ord«. — 3072. ich muss: hans lidenskab er for stærk, og hans vilje ikke mere fri. G ARTEN. Vi overværer kun slutningen af sammenkom­sten i Marthes have. Begge parter er allerede midt i deres samtale. 3079, unterhålt: Faust gentager Gretchens ubehjælp­somme udtryk »morer«. — 3081. Inkonmodiert Ench nicht : Gretchen anvender et udtryk, som hun ved horer hjemme i hofligt samkvem. — 3089. In rascken Jahren: solange man jung und gesund ist. — 3090. um und um: om og om igen, stadigvæk. — 3091. kommt (forældet og dialek­tisk) — kommt — 3095. beratet Euch — iiberlegt Euch es. in Zeiten — beizeiten. — 3097. det er en vanesag for eder at vise kurtoisi. — 3098. der Freunde hdufig — Freunde in Haufen. •— 3101. Kurzsirm : Tankeløshed. — 3104. Niedrigkeit: her — Selbst­erniedrigung. — die hochsten Gaben: Apposition til de foregående subjekter. Som prædikat kan suppleres; immer unbewusst sind. Faust afbrydes af Margarete. — 3112. spat — spat. — 3115 ff. se V. 2786 f. — 3122. licbe Not: V. 2741. — 3128 f. Mærk rimet! — 3132. erzog her = zog auf. 3139. durfte — hatte notig (med zu ved infinitiven). 3145. sorgen: tage vare på alt. — 3147. mutig — munter. — 3149-52. Disse fire vers er tilføjede i 1808. — 3*55 f* Meph. forener ordsproget; »Eigner Herd ist Goldes wert« med Sal. ordspr. 31,10; »Wem ein tugend­sam Weib beschefet ist, die ist viel edler denn die kost­lichsten Perlen«. — 3170. Vhels = Boses; adj. i N., srnl. V. 1378. — 3173. Hm ... nur anzuwandeln: sådan at komme over ham. •— 3174. gradehin zu handeln: at gå til 57 Her-virker skriften meget bedre. Mediævalskriften kan ovenikøbet tåle spatiering og dog have begge ben få jorden. Tallene virker nu halv jede, og mediæval-karakteren går kønnere ind i satsbilledet. Bogen er fra J. H.Schultz Forlag, og begge frøver er fra J. H.Schultz Bogtrykkeri. HENRY THEJLS 3« 18 103. lime. 1) Til decimaltal kr . .SJkr.; 2J hl: l^hl; l-iVb hl. •*Hl#hl; l^h«. 2M, hg; I^hg 2) 2.3 hl r 19 I 135 kr. + 7:. orc. 1.4 hl — 25 1 7.y).l 8» I; 2.65 kr. -r 45 orc; 1.2 m -40 cm 3) Udtryk *oin hcktolitrr. som dckahtcr. »om UUr: 0 hl i> dal I I. s hl GI. 5 dét! 2 1. 5 hl 4 dal 7 hl 2 U..I 9 I 5 hl 4 1. J dal U I; H hl 7 dul I) Hvor manK'i' liter er-2.58 hl • 42 dul; 3.5 dal U-35 I: 1,5 hl 25 dal; 4.5 dal —15 1 :.) O.UXS 7 kK 5 « -9 k« 21'. « 9) 7 k« 9 g f-8989 g il) 7.«in;. kv: 8 k« 8 ^ T 6 k« ^18 k 10) 9 kw I « ^ 7999 n n O km O in f-5 km 7 m 4-3.992 km 111 1,006 km + 2097 m H) 8kjn3m Gkinftm i 1.008kro 12) 3.500lun +3108ro l'adbarg I mirrVU lUmW« I r h«*q Sltafm II I II HO.a k« I««,-, km J».: km I I) Hvor hn)* cr jrmbanrrrj«cu Padborg Skagen? ihor nu-jjri rr rrjvn l^dliurg li.Tndcni la-ngerc end rej­vn Skogrn Kander*? 10',. time. li Til detimallul 3} kg; 2fc m 3| hl; 5jkr.; 5J kg: 2} kg; 31 kg. IJhl; 2| kr. 2) t.OTi'i kg 40 g, 2.151 kg — 119 g , 0.1 km—10 m 1.125 k« 7 • g. 1.505 kg 505 s; 0.8 km — 25 m I) t'dlryk Munkilogram, tmn hektogmm. som gram: 5 k« 8 hg 7 »las •» g: 5 kg .1 hg: K kg 5 dag 1 kw Uu 1 dag 3 g; 2 k); 10 )•. 9 hg 7 g I) Ulm: >20 cm; 0,0^15 km; 0,65 km; 4.5 dm. 2,5 km 1 il kc .>128 «; 75,5 g: 2.5 hu. 0.75 hg; 308,2 g •) 3.075 km I km 50 m f 15 m 71 3,1 C4' kg — 750 g • t 5.008 km j 5 km 75 m 8i» m 8) 1.052 k« — 375 g 9| Hvor mange m er .> > 0,075 km l.o m 9,5 dm b) 0.084 km -1.05 m • 4.5 dm 10) Ihor mnngr kg er n) 5.'<8 kg -1.8 hg f 75.3 g In 1.C7 ku • 5.3 hg 4-81.5 g 11) Omskriv til il< amalUd »»g udregn : a) 3] kg • 71 kg f 5| kg b) 8^ m 9| m f 4j m 12) I)«-lo Md.r ni en flrkantet m-irk cr hver 809 m. de to andre m«Ii r er hver 1.081 km Hvor lang er nurkens omkreds målt i meler? milt i kilometer? 105. lime. 1) Til decimaltal Ifkr . 2,^ kr.: 3jkg; 21 kg; 1 im. 1 { m; 31 hg . 2J hg; 3|W; hl. 2) 5,28 -f 7.5 + 1,72; ",13 — 0,4 —0.3; Ukg-2« 9.19 4-2,8 2.01 . 7.=.9 — 0.4 — 0.2, 3.0 kg — S K 3) S hl 23 l ? 1)1 7 ^g 9 dal GI 7 1 -^ hl 8 kg 3 g ~ " k« 8 hl 6 dxil " I hl ! 3 kg j hg = V hg 4> 4.K kg 4-730 g. 8,5 hl -i-73 dal; 7,8 m • 7,8 dm 1,8 kg—730 g. 8.5 hl — 73d*l; 7.8 m—7.8 dm 5) 7.35 hl + 13 1 S 1,1 C 1 7) 3.021 m — 1 m 6 mm i\, 5.(17 hl + 70 I 3 hl 7 I 8) 1.108 m -3m7 rtm 9) Hvor nungc hl er; a) 5,08 hl j 4.0 tlal 4-38 1 b) 7.09 hl + 3.8 dal + 46 1 10) Hvor nungi-kg « .i) 5.70 kg + 50 hg + 333 g h) 7,015 kg + 4 hg 4-43o g 11) Xir dc lo sider al en lirkanl hver er 1,016 in og de to andre hver dobbelt vi lange, hvor »tor er 54 rirknnlens omkreds. 12) Omskriv til decimaltal og udregn ii) IJ hl 8i hl r 9-A hl b) 19; kg + 9J kg + 8J kg 108. lime. 1) 5,75 kr.+ 35 ore: 6.07hl-87l; 3.2m-7dm 4.'i7 kr 4-53 orv; '2,119 bl -89 I; 5.3m —8cm 2) 8 kg 7 hg 3 g = *? kg = ? g I 3m3dm2cm= ?dm C. kg 8 dag 1 g ?kg= g Vkg 7 dag ? kg •; hg ' m 3 dm =1em 5 hg C dag =? hg ? dag 1 a dm 2 cm = . dm 3) 8 kg 8 hg; 9hg-.9ltog: 7hg —7g; 5 kg Kg 5 kg 3 hg. T hg " dag: 1 hg — 3 g. 1 kg 50 g 4 ) 93.23 hl 15 hl 8 I 19 hl 9 1 S) «»l.t9 -7,899 5) 78 20 hl • 18 hl 9 1 29 hl 5 1 9) /2.903 — 3a.38 Z Stn 9 m 74 en. -18 m 10) 4280 5 -99J6 7) 8»> 08 in — 811*1 cm — 278s» cm H) 200.12-b.88« 12) Kn vejstrækning 8 km 270 m skalgores i stand. Når halvdilen or istandgjort og 23/5 m til, hvor meget mangler der sA? 13) Omskriv til d.-cimallal og udn-go: a) 51 hl 4 li hl -0/, hl b) 71 m 05 ... 4-u... Eksempel fd vanskelig læselig regnebog-sats. 7 ekst og tal er et sammensurium og gør bogens sider lidet overskuelige. Endelig nu — efter så mange års snakken om problemet — bliver der, takket være Forening for Boghåndværk, gjort noget ved det. l il gengæld gøres det også grundigt. Måske kunne det heller ikke være gjort tidligere j et problemsom det foreliggende skal gennemgå en vis modningsproces, før det kan nytte noget at bede de interesserede parter diskutere det. Mange interessegrupper har indflydelse på skolebogen og derved på, hvad en eventuel diskussion om emnet kan fore til. Den første og mest betydningsfulde af disse er vel skolebogs­ forfatterne — hårdt trængt af forlæggerne. Med hensyn til de sidstnævnte har tiden været sagen gunstig, idet en del af vore skolebogsforlag i de senere år har fået nye og yngre ledere, som har god forstand på typografi og derfor selv kan se, at mange af de gamle skolebøger er for dårlige, er en skamplet TYPOGRAFIEN OG SKOLEBOGEN 48 l~? hg 5 hg 6 dag«?hg -? dag 5 ro 3dm 2 cm =? dm 4 m 2 rm -? cm 7 m 3dm =? cm 5 dm 2cm =? dm 8 kg-8hg; 5 kg-5hg; 9 hg -9 dag. 7 hg -7 dag; 7 hg-7 g; 3hg 3 g; 5 kg-25g; 4 kg -50g n 74 c -18 n 80.08 ro -809 cm 2785 cm 631.49-7.899 72.903 -3538 4286,5 -99.76 200.12 -6,888 En vejstrækning på 8 km 270 m skal gøres l stand. Nir halvdelen cr istand­gjort og 2375 m til, hvor meget mangler der så? Omskriv til decimal og ud­ regn: a) 5i bl + 4f bl + (yfi hl b> 7|m+6|m+An1 Samme tekstmængde få siderne, men mere overblik over regnestykkerne gennem af­deling i to spalter. Original og forbedring udført af Det Hoffensbergske Etablissement. for skole, forlag og bogtrykkerstand — j a, man bør for den sags skyld tage bogbinderen i hånden. Hvad denne stakkels hånd­værker i tidens løb har måttet finde sig i at fremstille af dår­ligt bogbinderarbejde, fordi det skulle være billigt fremfor hensigtsmæssigt, er ikke småting. Naturligvis er det forståeligt, hvis forlæggeren, der har en skolebog, som kommer ud i oplag efter oplag, udnytter den stående sats inden for rimelighedens grænse. Men det er for galt, når man ved en gennemgang af skolebøger finder eksempler, der er udkommet uændret i 30—40 år. Skriften er den samme som ved 1. oplag — altså absolut forældet, for så vidt som størsteparten af de skrifter, der fandt anvendelse fra ca. 1900—1925, forlængst er passé — ikke svarende til vor HENRY THEJLS 78 torgr for, al han kom ul al overnallc uaa Slcdcr, hvor der \ar rn Skvrtlen. Uri var all&ua endnu Ikke jlmuMlrtigl. al man havde taa­ dan ru ImlrelnlnK I Gaardenc. I U)emr var nwn bedre jned". der havde ni^n *«a »maol begyndl al brorft Kakkelovne. 95. I Fonarrnskab. Indrn Kristian 2. rejste bort. bad lian sine Venner om at bolde Kubcnhavn flrr Maane­dor. Sno haab.-de han at være tilbage igen. Men hon kom ikke. I otte Aar maatte han gaa nggcr^anK Ira Hol til Hof. inden del lykkedes hnm at (aa umiet Penge ind til en Harr og cn Flaade. Omsider kotn dog alting i Orden, og han Natte Kursen med Norge. Men Lykken var ikke med om Boid; flere Skibe gik til Hunds under Overfarten, og i Norge havde han ikke rigtig Fremgang flan begvndtr derf. r at tabe Model. Da kom cl Sendebud Ira Frederik 1. til ham og sagde, al han maalte Ina fril Lejde, der^iiu han vilde sejle ned Ul Kobenhavn og underhandle, og delle Tilbud tog Krislian 2. imod. Skibel sejlede dog Kobenhavn 79 forbi; Kongen vilde ikke modi age ham her. men i Flensborg, ned del. Men Frederik 1. havde slet ikke i Sinde ol tale med Kristian 2. Han vilde lage ham Ul Fange, og et Par Dage efter blev den ulykkelige Konge fort ind paa Sondcrhorg Slot. Saa daarligt holdt Fre­derik 1. sil Ord­ ^ I 27 Aar — lice Ul sin Dod — var Kristian 2. nii Fange. Hans Faroroder, som havde bragt denne fryg­telige Ulykke over bons Hoved, handlede temmelig mildl mod ham i Fangenskabet. Men da Frederik 1. døde, rejste Borgerne og Bønderne sig til Kamp for at faa de res gamle Konge igen. og nu blev Fængselet for Alvor hurirdl. Han blev indemuret i el Taarnkammer paa Slottei. og den eneste, som maatte være hos ham. var en gammel Soldat. Senere fik han del dog bedre. Danmark bliver et luthersk Land. 96. Vi ved, at Paverne sagde om sig selv, al de var Guds Stalholdere paa Jorden. Men meget af del, de lærte Folk at Iro. var noget, der slel ikke stod nogel om i Bibelen. De lærle. at det var bedre al bede Ul Jomfru Marie og andre Helgener end til Gud. De paa­stod. at det bedste, et Menneske kunde gore. var at forlade Fader og Moder og gaa i Kloster. Men værre end alt andet var det. al man bildle Folk ind. de kunde komme til Paven og af ham købe A/lad eller Syndsforladelse for Penge. P.undl om i Landenekunde man Iræffe Pavens Afludskrvemmerc. og Folk strøm­mede til for ol kobc sig Breve, hvori der stod, at dc nu havde Forladelse for deres Synder. Rigtignok sagde dc l.i rde Katolikker, at Aflad ikke var del samme 5om Syndsforladelse, men bare Fritagelse for Kirkens Straf. Del talte Afladnkræmmerne imidlertid ikke no­get om. naar dc skulde ud for at skaffe Penge Ul Paven. Men ved Aar 1500 levede der nede i Saksen en Munk. som dristede sig til at sige Paven, hvor galt hun bar sig ad. Det var Fattigmandssonnen ilorlen Lulhi r. .Horer du det. Pave," skrev han engang ned Ul Bom, „du er ikke den allerhelligste, men den aller­syndigstel Gid Gud riglig snart vilde omstyrte din Stol og sænke den ned » Helvedes Afgrund." Hvad Pa­ven svarede herpaa. behøver næsten ikke at siges: Dårlig billedtypograf. og for tætte og triste tekstsider. Satsbredden bør i mange tilfælde udnyttes til større illustrationer, selv om det fordyrer bogen. tids mentalitet og skønhedsopfattelse. Klicheerne er også sta­dig de samme, formentlig med randlinie, mange af dem på størrelse med julemærker og dårligt teknisk fremstillede — tænk blot på, hvor stærkt kemigrafien er gået frem siden. Og så omslaget — ofte en fornærmelse mod nutidens smag, selv skolebørns. Alene den tanke at have privilegium som for­lægger på at udgive en bestemt autoriseret skolebog, og så lade den udkomme uændret gang på gang uden overhovedet at gøre en indsats — økonomisk — for at tilpasse den til de ændrede tidsopfattelser! — Stop nu lidt, siger forlæggeren spagfærdigt — jeg har forsøgt både med nyt arrangement af omslag og typografi. Og på dette tidspunkt stikker han skolebogsforfatteren ud. Bare lade sorteper gå videre. Det kan vel ikke benægtes, at TYPOGRAFIEN OG SKOLEBOGEN gang til. Men heri tog han helt fejl. Fra nu af blev de sven­tke og daiuke fjender i 300 år, og inden Kristian 3. var kom­met hjem til Danmark, tlod dalkarlenr allerede under viben. De blev fart af ep ung adelunand, »om hed Gustav Vasa, og fra 1593 var han Svenig« konge. O). Efter lin hjemkomst til Danmark begyndte Kristian a. Vdmdn at styre landet, som han »elv ønskede og ville, og alf, hvad bo tfur der stod i h&ndfzstningen om adelsmandenes og bispernes ***** ret, brød han sig ikke det mindste om. Nu skulle alie hans »tore planer »arttes i vatrk. Han udstedte derfor den ene lov efter den anden for at rette på yiisbrug og knække dc sto­res magt. Først urnkte han på dem, der iltandedt på Danmarks kyster. De led dengang skammelig uret; thi i stedet for at hjælpe drm lå strandboerne tit på lur for at slå dem ihjel. Disse grusomheder gjorde Kristian 2. epdc på. Også bønderne ville Kristian a. hjælpe, især dem, »om D* "<"* havde det hårdest, bønderne pi Sjælland, Lolland og Fal- **ndt' iler. De var vornede, som det hed, og det betød, at de ikke måtte flytte bort fra den herremand, de hørte ind under. Men når bonden ikke kunne rejse sin vej, var han jo helt afhængig af herremanden, og mange af dem var da ogvi meget hårde ved deres bønder. Drt forbod Kristian a-, og han sagde tillige, at bonden godt måtte flytte, dersom hans husbond var for hård vrd ham. Endelig gav Kristian a. en lov om købstæderne^ i den stod der, at der i hver by skulle være folk, som var rede til at løbe med breve, og at borgerne skulle passe og holde ga- OJI«* Det var gode love, men adelsmændene og bisperne ii»3 »P' ville ikke finde sig i, at nogen tog noget fra dem, og i året 'y','k ko*ttn 1533 bestemte de jydske rider sig til at opsige Kristian 2. huldskab og troskab og til at gore hertug Frederik af Got­torp. til konge. Adelsmanden Mogens Munk påtog sig at bringe Kristian 2. opsigelsesbrevet. Han traf kongen i Vejle og talte en tid venligt med ham; men da han gik, lod han ' sin ene stridshandske blive liggende, ogi den lå brevet. Derpå skyndte Mogrna Munk sig ned til Gottorp, og skønt hertug Frederik var Kristian 2.s farbroder, var han »traks rede til at følge med til Viborg ting, hvor han kort efter blev hyl­det til kenge. Medens dette stod på, vendte Kristian a. til­bage til København, og her besluttede han sig til at flygte til Holland for at søge hjælp hos sin mægtige svoger, kejser Karl 5. Hans trofaste dronning, den blide Elisabeth, hans bom og bedste venner fulgte ham. Men mor Sighrit måtte bæres om bord i en stor kiste for at komme" levende med, så forbitrede var borgerne på hende. Nu da alting gik skævt, mente de, at hun var en troldkvinde, og at alle ulykkerne kom fra hende. 81. / far.g, iskab. Inden Kristian a. rejste bort, bad han n at holde København i fire måneder. Så hå­ære tilbage igen. Men han kom ikke. I otte år Moderne asymmetrisk opslag, hvor siderne er gjort mere læseindbydende ved afdeling og marginaltekster. Billedet har fået mere karakter. Original og forbedring: Chr. Erichsens Forlag. der findes skolebogsforfattere, som vil bestemme selv, hvor­dan typografien i deres bog skal være. De fleste forlæggere og bogtrykkere har sikkert bitre erfaringer i den retning. Det er den slags forfattere, der tror at have opfundet den spatierede sats, og som udbreder sig om halvfede skrifter med en viden, som var de efterkommere af selveste Gutenberg. Jeg har endda helt glemt at omtale den slags forfattere, der har fattet en forkærlighed for understregninger i teksten. De to her nævnte kategorier af fremhævning: Spatieret sats og understregning, er jo netop det mest utidssvarende, vi har i dag. Man vil nok undskylde det med, at det var de fremhævningsmuligheder, man havde i 1915. Men det er H E N R Y T HEJLS rede ImdeL Dc herskede der lige (Il den tid. da Columbus op­dagede Amerika. Religionen er den romerak-katolske. Nærlngavele. Den er landbrug, og der ' dyrkea især hi edt 1 lavlandene og pA Caahlient hejsletier. Hveden sis om efieriret, fir regn om vinteren og modnea pi grund af varmen tidligere end I Danmark. Spanien kin dog Ikke brødføde sig ælv. Fra de frugtbare huenaer kommer tnn. appelsiner, citroner, oltvenolie og mandler. En nor del af disse produkter udføres til andre lande. På liøisJeticmc holdes mange /dr og geder, og foruden heste bruger spanierne muldyr og crsler som trarkdyr. I Nordspanien udvindes både kul og jern og I Andalusien kobber. fndustnen er I fremgang, og der er bL a. mange v*verier I Catalonien. (Find Caulooicn på XonrO. o Dc mmdrt byer er nulenake med gsmle kirker og klo­ •' stre. De fleste steder flndes en aréna d.v.a. kampplads Hl de blodige lyrehcgtnlnger. som er en af spaniernes bedste for­lystelser. Hovedstaden Madrid (i'/i mill. indb.) er en moderne storby. Bilbao (Tiirw>) ved nordkysten udfører fem. Barealona (I1/* milL indb.) er Spa­niens vigtigste havneby Va­lencia udforer appelsiner og •åiag« vin C«, dia er flåde­havn, og Sevilla (Mvtita) har stor handel med to­bak I Cdrdova og CranAda An­des smukke byg­nings verker.der 85 I Granåda ligger slottet Alhambra med den berømte løvegérd. Den suerke klippefæstning og flådehavn Gibraltar (•libraitir) ejes af englcnderne. Find l Abik* Spanik Marokko og Canaritke Øer. Portugal. (90 000 km* med 8Vi miU. indb) Flod cm og Kap Roca (Europas vestligste punkt). I Portugal er der forholdsvis mere Overflade og næringsveje. lavland end i Spanien, og kli­maet er både mildere og mere regnfuldt Men jorden er ikke godt udnyttet, og der må bL a. indføres hvede og industrivarer. Der udføres iser vin, tardiner og kork. Kork er barken af den stedsegrønne kork-eg, der vokser på bjærgskråningeme. Portugiserne er et romansk folk. 0 ^Hovedstaden Lissabon (Lisboa) ('/« milL indb.) har en god naturlig havn. Oporto udfører portvin. Flod de portugisiske besiddelser Ajortrnt, Madeira, Angola og Porlugitisk Øtlafrika. Italien. (310.000 km* med 46 raill. indb.) Rod grsenselsndene, AdrialUke Hav, lonuka Hav og Tyrrhentka Hav saml •erne SUillen og Sardinien Italien kan deles i Alpelandet. Posletten, Apenninerhalvøen og oeme. Alpelandet omslutter hele Norditalien som en stor —*>C an C ' bue, der når fra Frankrig dl Balkanhalvøen. De mange dale, der gennemstrømmes af rivende floder, horer til de skønneste egne i verden og er ttet befolket. Ved foden af Alperne ligger de smukke søer Logo Maggiore (msdjoret, LagO di Como Og Lago dl Garda. (Lsgo betyder sal p m Poslenen ligger mellem Alperne og Apenninerne og 0* C cn' er den frugibarcsie del af Italien. Den lave slette af­vandes af Po og Adlya (»jirswi, der er omgivet af diger ligesom flo­derne 1 Holland. Dårlig typografisk udformning af opslag. Billedet klemt og upraktisk beskåret, fordi der skal sattes på smalt format. Siderubrikkerne dårligt udformet med understregning og de midtstillede rubrikker inkonsekvente. jo også netop derfor, at typografien skal gøres tidssvarende i vore skolebøger. Det er rigtigt, at den tids skrifter ikke havde vor tids fremhævningsmuligheder, bl. a. manglede man kapitæler, og skulle man fremhæve i teksten udover een variation (kursiv eller halvfed), måtte man bruge spa­tiering eller understregning. Men derfor er der da ingen grund til stadig at bruge disse hæslige muligheder i dag, da vore sættemaskiner giver os smukke fremhævningsmulig­heder i flere trin. På alle områder går man ind for nødvendigheden af rig­tigt og tidssvarende værktøj. Hvorfor skal man så ikke give lærerne og børnene så fortrinligt og første klasses værktøj, som overhovedet kan fremstilles — nemlig gode skolebøger? TYPOGRAFIEN OG SKOLEBOGEN rede landet. De herskede der lige tilden ud, da Columbusopdagede Amerika. Religionen er den romeisk-kalol&ke. Næringsveje. Den vigtigste narrings«] rrlandbrug, og der dyrkes iwcr hvede i lavlandene og på Castiliens højsletter. Hveden sis om efteråret, får regn om vinteren og modnes på grund af varmen tid­ligere end i Danmark. Spanien kan dog ikke brødfodesig seh. Fra de frugtbare huertaer kommer vin, appelsiner, ritroner, olivenolie og mandler. En stor del af disse produkter udfores til andre lande. På højsletterne boldes mange får og geder, og foruden heste bruger spanierne muldyr og asier som trxkdyr. I Nordspanien udvindes både kul og):tn. Italien kan deles i Alpelandet, Posletlen, Apcnmnerhalvøen og Alpelandet. Alpelandet omslutter hele Norditalien som en stor bue, der når fra Frankrig til Balkanhalvoen. De mange dale, der gennemstrømmes af rivende floder, hører til de skønneste egne i verden og er tæt befolket. Ved foden af Alperne ligger desmukke søer Lago Maggtore (ma­ djore), Lago di Comoog Lago di Garda. (Lago betyder sø). Posletlen. Posletten ligger mellem Alperne og A pen nineme og cr den frugtbareste dd af Italien. Den lave slette afvandes af Po og ADIGE {aditsje), dercr omgivet af diger ligesom floderne iHolland. Falg Fo og den, bifloder, Posletten har engang været et hav, men cr blevet udfyldt af dynd fra floderne. På kortet kan man se,at de danneret stortdelta, og det 85 Bedre billedstørrelse. Siderubrikkerne bedre i kontakt med fornuften og rubrikarran­gementet mere konsekvent gennemført. Skriftvirkningen er ligeledes tilpasset tiden. For­bedringen er udført af faktor Kai Pelt, Egmont H. Petersen, Kgl. Hof-Bogtrykkeri. Det er i det hele taget forbløffende, hvor lidt det er lyk­kedes funktionalismen at påvirke vore skolebøger. Et af de områder, hvor den nye typografi har tilført bogen en virkelig tidssvarende kolorit — nemlig billedtypografien — synes skole­bogen overhovedet ikke at have observeret. Der fortsættes troligt med de gamle klicheer — fuldkommen latterligt repro­duceret i de mærkværdigste størrelsesforhold: En kæmpehøj reproduceret i stor frimærkestørrelse — og længere henne i bogen den lille havfrue som halvsides kliché og lignende. Hvis man gennemgår skolebøgerne i Statens pædagogi­ske Studiesamling, bliver man også klar over, at det har stået skralt til med respekten for satsreglerne hos datidens ( 19 i o— 20) beregningssættere. Satsen var ujævn og sjusket udsluttet. HENRY THEJLS 42 2.V4 hor. uy. comc, 1(11 Han* f*r v*rtf ude jt »padifrt, Ja han kom tilbace 05 horif. hvad der var »kel, »acdr han. af Jet var det tene iluddcr 't* ventrde pi. Jt Tom .kulle komme hjem. Men han l«»m ikkej han vtndi^ aldng lilbace. tn eller anden forulle ham. at drengrn var cict hl tav (33) 'i'ti find. vay [Jrn njMte aiorgen kom herren Imidlertid og tagdc. al det cjorde ham mecel ondt for drengen, men den virkelige lyv var blevet fundet. Det var han* egen tjener; hun »aa-le ogvS. at alle lyve burde hvnge«. I.an \kulle unge for. at han« tjener blev luengt. "SM ihtr.V, lote. take. make. betomr I brgyndeUen var Beity meget ulykkelig. oirvimbeUl hun icnkte paa »in uble bror. og hver gjng hun log den kaue frem, han havde lavei til hend< \pekuleredc hun pi. nm hjn endnu var i live. eller hvad der rar Mcvrf af hun 11end et far dode uden nogentinde at te tin ennte wn •gen. (62 I) 237 leach. read Blandt de Ung. der var i katten, var der en ab<. i hvilken Tora havde larrt hende at brt« Hun elikede den bog. tk»ni der ikke var nogen tmukke 2>8 go. buy. thinl Om or tdagen gik hun til teltkabef. og hun hutkedr det hele tit Uv igennem May« far havde netop k*bt en ny bid. og i Medet lor at have et teltlab h)emine. tejlede lun hornene ned ad floden. De fik chokoladen l det fri. hyjJ Betly tynln var henrivende. (30 IV). JC9 give. tay. gel. fktty gav M^y ct elfenben« ftngerbol. May tagde. det var netop, hvad (*-den ting) hun hjvde ontket »ig Hun fik mjnge andre gaver, en ny kjole. en dejlig dukke og en »ii.uk riog. Hun »agde. hun ville ontke. det var hendrt fodteltdag hver dag. 2fti hear. gel. buy Meden* Jeg gik pi gaden forleden dag. harte Jeg pludtelig rn el/er anden ribe »IV du tiore' Er det dig? Goddag! Jeg ter. du har fiel e: nvt vrt tøj. Sikken et dejligt »ti H*or har du kobl det (brug datid) Sc. hvor gammeh og lurvel mit t*j er!« (33, 9) Kl '. lell. Jeg mi g blev nogef /orhatwt. dog »agde teg »Goddag, gamle dreng Dit vlei ikke gammelt meget godt ud. .JH og lurvet; deft) »er Men ug mig. hvonUn han del ' da er I byfen) l dag og hvordan har du det ?-(42. 33. 9). -"i mT Æir&Tr ,ik'rid ""•• ^ ^^ tb-^ give. buy. tcll, keep. »Kan L)e ikke give mig et godt rid? Jeg kable nogle brugte mobler I ortJagt. og nu. da jeg har fiet dem ( det) hjem. ser jeg. at jeg ikke har plads li! dem ( det). Hvad skaJ jeg gurc? De !iar i udens lob rld; ,ie m,g ,k*,, jeK "e,BC e,lcr beho!de dm?«(fl)rM sell. keep, say, .D« ct virkelig v.niktllgt il sige H... Ku vir Drm ville tee «lge de mobler. )•* llke br.J m.g „m, »t beholde de andre . -.Fik De de oplyiningcr. De b.d om?. -.NJh. f,k ,kke J a,„st opl^mng.r, »om jeg Kavde ventet; men en oplysning var meget vigtig.«.-(11). -Sk'* put. gel, give. »Hvor har du lagt de eo pennysiykker, du fik af den gamle dame?« — 'Jeg stak dem i lommen Jeg har 9 d nu Far gav mig en dag 2H d og mor har flere gange givet mig d. Alle de penge, jeg fir, putter jeg i mm iparebctte.« (9) ^ r Fj'erdc år (IV. mellem). 266-365. 2W. corae, burn, becomc. I ose 'idemorgen kom en ven af mig op ul mig og fortalte, at eo meget »tor fsanini: var hr*ndt »Hvad skal der blive af rr^ndenc og deres koner og bom?« udbrod han, »de har mistet alt. hvad de ciedc « — »Det er sandelig dirllge nyheder,« tagde jeg. (25. 62 l) '^•1 »end. »ee, run. »Naiuriigvis, sidanne nyheder er ikke behagelige; men mange menne­sker har lovet .>t hj*lp< dem, og selv kongen har lovet al sende penge De skulle have set hornene. Ét barn lob rmkring med en kniv et andet med to knive, et tredje med en sak*. (7 11. H, 12) 2«^ lie, thmk, run. teli. /j *\)CX haV<: 1TI f^rbgt ud.« udbred Jeg. — »Det gjorde (del), jeg li og larnkte pi de Makkels kvinder og bom hele natten. (De) fletie af kvinderne lob omkring, gracdende og skrigende Det var hxslirt tiger Jeg Dem c (6 a. 8). hor brede huler gpr teksten •vanskelig at læse. Det store mellemslag få højresiden gør virkningen noget inkonsekvent. Det store ophold efter punktum, som var den tids skik, gav i forvejen huller i satsen, og det går igen i dag i de forelig­gende uændrede optryk, der stadig forekommer, ligesom de store indrykninger — ofte på 2 og 3 gevierter — var uskønne. Tekstsiderne er på mange af skolebøgerne for kompakte og tungtlæste (se f. eks. fig. s. 40) — satsformaterne for brede og margenernefor små,så bøgerne ofte virker forskåret (f.eks. fig. s. 44). En god regel siger, at en letlæst linie ikke bør inde­holde mere end 55—60 bogstaver, og hvis ikke skolebørn skal have linien serveret letlæselig, hvem skal så? Ikke desto min­dre har mange af vor tids skolebøger helt op til 90—100 en­heder i linien. Hvorfor har vore skolebogsforfattere og -for­læggere ikke taget det med i deres beregninger, når de plan­lagde en skolebog? TYPOGRAFIEN OG SKOLEBOGEN 2^6 Ihink. lote, take, mak*, bcenmi. I bcgyndciien var Detly meget ul/kkdif. nirsoniheljt hun ta-nktc på sin tabte bror. og hver gang hun to* den kawe (rem, han havde lavet til hende, tpckulerede hun p5. om han endnu var i live, eller hvad der var blu cl af ham Hendes far dode uden nogensinde at se sin eneste wn igen. (62 I). 257 ttach, read Blandt de ling. der var 1 kassen, var der en abf. i hvilken Tom havde laert hende al Ixie, Hun elikede den bog, skont der ikke var nogen smukke billeder i den, som der cr i vort-abc'er Ja, den havde kun et blad med bogitiveme og nogle tal. (30 III). 258 go. buy ihink. Om onsdagen gik hun til selskabet, og hun huskede det hele sil liv igennem. Mayi far havde netop kubt en ny bid, og i stedet for at have et selskab hjemme, sejlede ban barnen; ned ad floden De fik >hokoladcn i det fri. hvad Betty syntes var henrivende. (30 IV). 259 K'1*"* S'"'- Betty gav May et elfenbens fingerbel May sagde, det var netop, hvad (= den ting) hun havde onsket sii( Hun fik mange andre gaver, en ny kjolt. en dejlig dukke og en smuk rin* Hun sagde, hun ville ohske. del var hendes fødselsdag hver dag. 260 hcar. get. buy. Medens jeg gik på gaden forleden dag. horle jrg pludselig en eller anden ribe Ih. du store! Er del dig' Goddag! Jeg ser. du har (Jet et nyt sxt ti»j. Sikken et dejligt sæt! Hvor har du kobl del (brug datid). Se, hvor gammelt og lurvet mil l«j cr!. (33, 9). 261 say, lell. Jeg må sige, jeg blev noget lorbuvset: dog iagde jeg: »God­dug. gamle dren« Di' l«j cr slet ikke gammelt og lurvet; dc(t) sei tnegel godt ud. Men sig mig. hvordan kan det være du er 1 by(en) i dag. og hvordan har du det?« (42, 33, 9). 42 262 say, fert. •Hvor du sige at mit tøj sir meget godt ud. Jeg feler (mig) som ' fattig tigger, når jeg har det på. Mor sagde i man­dag. at det var gyseligt: men jeg har ikke r3d til al fi et nyt SJCI. så jeg ml klare mig med det gamle.« (9). 263 g'1''' buy. sell. keep. -Kan De ikke give mig cl godt råd' Jeg kubte nogle brugte mabler i onsdags, og nu da jeg har fået dem (= del) hjem, ser jeg. at jeg ikke lur plads til dem (= del). Hvad skal jeg gøre? De har 1 tidens løb givet mig mange gode råd. Big mig nu. skal jeg szlgc eller beholde dem?« (11). 264 wW. keep,say. »Det er virkelig vanskeligt al sige. Hvis jeg var Dem ville jeg sxlge de møbler, jeg ikke brød mig om, og beholde de an­tlre « — »Pik De de oplysninger, De bad om?« — »Nåh. jeg fik ikke så mange oplysninger, som jeg havde ventet; roen en op­lysning var meget vigtig.« (11) 265 I«*. e've­ »Hvor har du lagt de to pennystykker. du fik af den gamle dame?« — -Jeg stak dem i lommen Jeg har 9 d. nu Far gav mig en dag 21/» i-, og mor har flere gange givet mig Vi d. Alle de penge, jrg får, putler jejf i min sparebøsse.« (9). Fjerde år (IV. mellem) 266-365 266 come. bum, btcome, lose. Julemorgen kom en ven af mig op fil mig og fortalte, at en meget itor bygning var brændt -Hvad skal der blive af m*n­deie og deres koner og bom?« udbrød han »de har mistet alt. hvad de ejede.« — -Det er sandelig dårlige nyheder,« sagde jeg. (25, 62 I). 267 iend, see, run. »Naturligvis, sådanne nyheder cr ikke behagelige; men mange •nennesker har lovet at hjælpe dem, og selv kongen har lovet at 43 På det mindre fa-pirjormat er opnået bedre læselighed og mere oversigt. De større ninnre øger oversigten. Forbedringen udført af Klug Sørensen, O. C. Olsen & Co.'s Bogtrykkeri. Tekstsidernes altfor kompakte virkning er en anden uhyg­gelig tendens. Meningen kan vel kun have været at spare sider og derved papir og trykforme — sætningen er praktisk talt den samme udgift. Vi kan dog som skatteborgere, der er med til at betale skolebøgernes fremstilling, beklageligvis ikke se med sympati på disse sparebestræbelser. Det er lige­som at lave dårlig mad, der er så udelikat, at den ikke bliver spist. Vi har ingen fornøjelse af at spare sådan ved fremstil­lingen af vore skolebøger, at der skal overvindelse til hos vore børn for at få dem til at læse. Skrifterne er tiden ligeledes løbet fra. Århundredskiftets skrifter her i Danmark blev benyttet til håndsatte skolebøger helt op imod 1925—30, fra hvilket tidspunkt de historiske snit først rigtig slog igennem på sættemaskinerne. HENRY THEJLS l-Ol\TÆLLINGi:i\ FHA DK FHUi liVANGEUER JESUS l dig og for at forkynde dig dette glædesbudskab. Og se, du skal blive stum indtil den dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine ord." Folket, som stod udenfor og ventede på Zakarias, undrede sig imidlertid over, at han blev så længe borte Men da han endelig kom ud, viste han ved tegn, at han ikke kunne tale, og da forstod de, at han måtte have haft et syn i templet. Og da hans tjenestedage i Jerusalem var til ende, vendte han til­bage til sit hjem. 96 Bebudelsen Seks måneder derefter jSfndte Herren Gabriel til den lille by u 1, »e-ja Mazareth i Galilcea* Herrtoede en ung jomfru ved navn Mafia, der var trolovet med tømmermanden Josef. De var begge af Da­vidt slægt. Og engelen kom ind til hende og sagde: „HU være dig, du be­nådede! Herren er med dig, du velsignede blandt kvinder!" Maria blev forfærdet over denne hilsen, og engelen sagde da til hende: „Frygt ikke, Maria! Thi du har fundet nåde hos Gud. Og se, du skal få en son, og du skal give ham navnet Jesus. Man skal være stor og kaldes den Højestes son. Og Gud skal give ham Davids, hans faders, trone, og der skal ikke være ende på hans konge­dømme." Men Maria spurgte forbavset, hvorledes dette skulle gå til, da hun ikke var gift, og engelen svarede: „Den hellige And skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig; der­for skal også det hellige, som fødes, kaldes Guds son. Og se Elisa­beth, din slægtning, skal også i sin høje alder fode en søn, thi intet vil være umuligt for Gud." Da svarede Maria :„Se, jeg er Herrens tjenerinde ; mig ske efter dit ord !'* Da forlod engelen hende, og Maria stod op og drog til Elisabeth, og hun blev hos hende i tre måneder. Johannes' fødsel Nogen tid efter fod te Elisabeth en son, således som engelen havde Lk t, ,7-66 forudsagt, og otte dage derefter skulle bamet have navn. Slægt og venner var forsamlede og foreslog, at han skulle hedde Zakarias som sin fader, men Elisabeth svarede : „Nej, han skal hedde Johan­ nes." Dette vakte forbavselse hos alle, thi således hed ingen i slæg­ ten. Man gjorde derefter tegn til Zakarias for at høre hans mening. Han fik da en tavle bg skrev på den: „Johannes er hans navn." Og straks løstes hans tunge, og han priste Gud Men det skete i de dage, at kejser Augustus gav befaling til, at alverden skulle skrives i mandtal. Og enhver drog til sin by for at 97 Den uheldige virkning af en omfangsrig rubrik er nu bortelimineret. Noget er flyttet helt op og derved adskilt fra det, som det skal være hovedoverskrift for, og det helt underordnede er blevet trukket ud i margenen. Forbedringen udført af bogtrykker Vald. Pedersen. vendigt at anvende typografiens rubriksystem for at gøre barnet opmærksom på, at rubrikkens 5. linie, der er sat med kursiv små og store bogstaver, er underrubrik til 3. og 4. linie, der er sat med spatieret antikva, som igen er underrubrik til rubrikkens 2. linie, der er sat med halvfed, og som er under­rubrik til rubrikkens 1. linie, som er sat med versaler, og denne er ikke engang udlignet. Det er for pædagogisk dår­ligt. Og så er disse omfattende rubrikker igen sat med meget små liniemellemrum for at spare plads. I stedet for, at ru­briksystemet skal skabe klarhed og give hurtig orientering, bliver det til en trættende og besværlig læsning. TYPOGRAFIEN OG SKOLEBOGEN 08 09 bcr t,who standa u-llh loweredhetd und ryes tightlyacrewed up, his arms slrelchrd tliffly by his sides, his hånd* light ly ctulching Iht edgvs of his funic. Cently Stanhopø placts his hundt on Hibbvr^l't shoulders. Hlbbvrl ilarlt s viol cntly and yl\et a hille cry. Ue openv his tyet and ilares yacanlly /n/o Slanhope's face SI o nh op e 1* smihng. Stanhope. Good man. Hibbert. i I«kcJ ihc w«y nou stuck that. Hibbffl (hoaetely) Why diiin't you shoot? 10 Stanhope: Si«> Kere. olJ chap—and MC «t through [Hibbert stands Irembling, Irying to speak Suddenly he breaks dovn and crles. Stanhope iakes his hond from his »hnulders and lur ns avay. Hibbert Stanhope! I'vc tried1 ike heil—I swear 1 have. n Evcr since I camc out hcrc I'vc haicd aud loathed il. Evcry juund up iherc mako mc all—cold and sick. I'm diffcrcnt to—to thc othert—\ou don't underarand. It"* got vrorw and worse. and no^ l can'l hcar lt any longer. Hl ncver go up thou ttcpa again—into thc lin nith thc men looking at me and knovkifK I'd rather die herc IH* Is filting on Stan­hope* bed. a drop of thls. o!d Hibbrrt No thanks. 3> Stanhope Go on Drink it. [H'bberl lakes ih, mi/g and drinks SI anhopv *//» Jrtwn bestde 111 bbe r i and puts an arm round hi* shouUer I kno« what "'-u feet Hibbert I'*c known all along Hlhbert llow can you knoW? Stanhvpe Bvenu^c I icel thc same--cxjctly ihc %amc! C\cr> iiitlc nols« up thcrc make« mc fccl—Ju»i as you fecl. WSv didn'i y-a tcll me inatead ot talking abnut neuralgu? Wc all feel 'ike NOU do aomctimcv il you only knc>* I hale .ind ioathi it al' SonK-tintf. I Icel I couhl ju^t he down on thb bed and pretend I v%a% paralytcd or »umething—and couion't movc—and just lie thcre till 1 died—or was dragged away. Hibbert: I can't bear to go up into those awful trcnchcs again Stanhope When arc you due to go on? Hibbert Quite soon At four. Stanhope Shall we go on together? Wc know how we both fcel now. .Shall wc sce 'i wc can Mick it together? Hibbert. I can't—— 10 Stonhof>e SuppOMng I said / can't—supposing wc all sav wc can't »hat would huppt-n then? Hibbett I don't carc. W hat ilocs it malter? It's all so— ao bcftstly—nolning matters Stanhope Supposinjj thc worst happened-supposing wc u were knockcd ritjht our Think of all thi chap* who'vc gone •lread> It can't bc vcr> loncly there—with all those fellows. Somctimcs I think it's lonelicr liere. (//«? pauses.) [Hibbert is silting quiellx non. his eyes roving vacantly in front of him ?• Just fto und have a quiet ror Then well go out together Hibbert Do pleasc let me go. Stanhope SUnhope If vou •vent .-nd left Osbomc and Trotter and Raleigh and all those men up Iherc to do your work—could you ever look a man straigbt in thc face again—in all your _• hfe? (Thtre is .ulence again) You may be wounded. Then you can go home and feel proud—and if you're killed you— you won't have to stand this heil any more-I miiiht have fircd just now If I ha il you would have becn dead now. But \ou'rc