Store danske Bibelsamlere 
Af VOLMER ROSENKILDE 
I tidligere Tid hørte der en Bibelsamling til ethvert velordnet Bibliotek. Den teologiske Litteratur indtog en væsentlig større Hyldeplads i Fortidens Bogsamlinger end i Dag. Men Inter­essen for at danne specielle Bibelsamlinger synes dog først at op­staa i Aarene efter 1700. Paa den Tid begynder da ogsaa de første Bibliografier over Bibeludgaver at vise sig. Den køben­havnske Præst Josias Lorck -som vi vender tilbage til -for­tæller om de to ældste Fortegnelser over Bibeltryk, og det er højst interessant, at de begge tilhører dansk Bibliografi. 
Den tidligste er CHRISTIAN KORTHOLT: De variis scripturae sacrae editionibus, der i Virkeligheden er en Samling af seks Disputatser, forsynet med et fælles Titelblad og udgivet i Kiel 1668, hvor Forfatteren var teologisk Professor. En udvidet Ud­gave kom 1686. Den næstældste skylder vi den produktive Ribe-Historiograf PEDER TERPAGER: Prodromusbibliothecæsacræ,trykt i København 1680. Det er blot et lille Skrift paa et Par Ark, og uagtet det kun er en ren Titelfortegnelse, er Lorck ikke uden Kritik overfor det. Terpager havde kun tænkt sig, at hans Ar­bejde skulde være Forløber for et større kritisk-historisk Værk, men det forblev ved hans Ungdomsarbejde. 
Aarsagen har nok været, at kort efter Aarhundredskiftet ud­kom det Værk, der gennem næsten to Hundrede Aar skulde blive den førende Bibelbibliografi, JACQUES LELONGS Bibho­theca Sacra. 
Lelong havde en højst mærkelig Skæbne i sin Opvækst. Han var født 1665 i Paris. Moderen døde tidligt, og da Faderen ind­gik nyt Ægteskab, fik en Slægtning, der var Forstander for den hellige Jomfrus Kloster i Etampes, til Opgave at opdrage ham. Men da han som tiaarig optoges i Malteserordenen, maatte han som mindreaarig rejse til Ordenens Hovedsæde paa Øen Malta for at faa sin Uddannelse. 
En Dag havde han sluttet sig til Ligfølget efter en Mand, der var dod af Pest, og man fik da den besynderlige Tanke, at han selv var blevet angrebet af Sygdommen. Han maatte isoleres, blev lukket inde i et Værelse og -Døren blev muret til! Det var en ganske unyttig Foranstaltning, den unge Lelong fejlede intet, og da en rum Tid var gaaet, aabnedes hans Fængsel igen. 
Men Oplevelsen havde bibragt Lelong et Chok, og han kom til at nære et dybt Had til det Sted, hvor han havde været udsat for saa umenneskelig en Behandling. Han søgte ogopnaaede Til­ladelse til at vende tilbage til Frankrig, og hastede saa mod Paris, hvor han de følgende Aar fuldførte sine Studier. Et Par og tyve Aar gammel indtraadte han i Præsteseminariet Notre-Dame des Vertus i Aubervilliers i Paris' Omegn og blev Semi­nariets Bibliotekar. Dermed var Lelong kommet paa den rette Plads, der baade gav ham Lejlighed til at drive egne Studier og til at tjene andre. 
Han vandt Ry for Lærdom og Dygtighed, og da Bibliotekaren for Oratoriet i Paris døde, blev han 1699 Leder af dette Biblio­tek. I 22 Aar forundtes det ham at virke her til manges Glæde og Hjælp. En lang Række betydende Værker fra hans Haand saa Lyset i disse Aar. Han arbejdede de fleste af Døgnets Timer. Men derved undergravedes hans Helbred, han paadrog sig en Brystsygdom og døde 1721 allerede som 56aarig. 
Det Værk, der i første Række har Interesse for os, Bibliotheca Sacra, er ikke alene en Liste over Bogtitler, men meddeler mange Oplysninger om historiske og bibliografiske Ejendomme­ligheder. Første Halvdel udkom i 2 Oktavbind Paris 1709 og blev med nogle Tillæg af C. F. Boerner optrykt i Leipzig og Antwerpen samme Aar. 1723 var saa det fuldstændige Værk færdigtrykt i to statelige Foliobind med 1222 dobbeltspaltede Sider. At man nu har udforsket de tidligere Biblers Historie dy­bere end paa Lelongs Tid, gør ikke hans Arbejde ringere. Han var et nødvendigt Mellemled for, at vor Tid kunde komme saa langt, som Tilfældet er. Det var for sin Tid næsten et Under­værk, og det forblev Hovedbibliografien helt op til vor Tid. Mod 18. Aarhundredes Slutning paabegyndte A. G. Masch en revideret Udgave og naaede i 5 Bøger gennem den første Part, der tryktes i Halle 1778-90 in 410. Lelongs Biograf B. Hauréau taler om ham paa smukkeste Maade: 
»De Lærde søger ikke Mængdens Beundring. Det er dem til­strækkeligt at blive anerkendt af andre Lærde. Der er nogle, der er endnu mere beskedne, der kun ønsker at være nyttige for deres Kolleger. Til dem hørte Lelong. Hvilke Arbejder er mon oftere blevet konsulteret end hans. Og hvilket Arsenal af Lær­dom er der ikke i hans Bibliothéque Sacré. Og hvem kan begive sig ind i det kolossale Omraade, der hedder den teologiske Vi­denskab, uden denne straalende Fører?« 
Der er næppe Tvivl om, at Fremkomsten af disse biblio­grafiske Arbejder har stimuleret Samlerinteresserne. I det 18. Aarhundrede opstaar en lang Række Bibelsamlinger. Over ad­skillige af dem udkom Kataloger, og i lærde Tidsskrifter ser man bemærkelsesværdige Udgaver og Eksemplarer omtalt og beskrevet. 
En af Tidens store Bibeleksperter, Pastor JOHANN MELCHIOR GOEZE ved den under sidste Krig nedbrændte St. Catharinen Kirche i Hamburg, har i sin Verzeichnis seiner Samlung seltener und merkzviirdiger Bibeln in verschiedenen Sprachen mit kritischen und literarischen Anmerkungen, Halle 1777 4to i Fortalen givet en Oversigt over Aarhundredets betydende Bibelsamlinger, en Oversigt, der suppleres udførligt i Lorcks senere omtalte Værk. Han beklager, at trods Praksis viser en saa omfattende Interesse for Emnet, har ingen endnu taget sig for at skrive Bibeludga­vernes Historie. Det kan kun glæde enhver dansk Bogelsker, at de første Forsøg skulde komme fra Danmark, og heri finder vi Anledning til at fortælle lidt om vort Lands betydeligste tid­lige Bibelsamlinger. 
Goeze beretter, at Præsten i Husum, JOHANNES MELCHIOR KRAEFT havde haft til Hensigt at skrive et historisk Arbejde om de lutherske Bibeloversættelser, men at det ikke blev fuldført. Imidlertid har Kraffts Bibelinteresser sat sig blivende Spor i Bibliografien; allerede 1704-05 kom i Slesvig hans første Emen­danda qucedam in historia versionis Germanicæ Bibliorum Lutheri og fra 1714 til 1735 udgav han i Hamburg en Vorlduffige Anzeige und Abhandlung der Historie von der in die Deutsche Sprache ubersetzten Bibel, med flere Tillæg. 1723 offentliggjorde han et Arbejde om de to første Udgaver af Luthers nye Testamente 1522, ledsaget bl. a. af sin egen Autobiografi. Men et muligt planlagt samlet Værk naaede altsaa aldrig sin Fuldendelse. 
Krafft var Nordens første store Bibelsamler og i det hele taget ikke nogen ganske almindelig Provinspræst. Han fødtes 1673. Under nogle Studieaar i Hamburg stiftede han Bekendtskab med Christian Kortholt -der havde udgivet den føromtalte Bibel­bibliografi -og det er ikke urimeligt at antage, at Kraffts Inter­esser som Bibelsamler kan stamme herfra. 1709 kom han til Husum som Præst og Skoleinspektør og forblev her til sin Død 1751. At han ikke blot var en Stuelærd viser hans livlige Del­tagelse i Tidens teologiske Stridigheder. 
Husum-Præsten var en Samler af Format, og ikke alene Bib­liotekets Bogbestand, men ogsaa Præstegaardens Udstyr viser os Hans Velærværdighed som en højst kultiveret Mand med en selv efter vor Tids Forhold forbavsende sikker Fornemmelse for det ægte og betydelige. 
Efter hans Død solgtes det store Bibliotek 1758 ved Auktion i Husum. Det for sin Tid usædvanlig fortrinligt udarbejdede og kommenterede Katalog maa vel tænkes at være baseret paa No­tater af Ejeren selv, det er i det mindste skrevet af en Mand, der har været fuldt fortrolig med Eksemplarerne. Kataloget er trykt i Flensborg og omfatter to Bind med tilsammen 686 tættrykte Sider. Det giver ikke alene et Indtryk af Biblioteket, men lader os ogsaa faa et Kig ind i Præstegaarden. 
8? 
Desværre registreres Møblerne ikke i Kataloget, dem har En­ken vel beholdt; det havde ellers været morsomt at kunne følge ogsaa denne Side af Manden. Men paa de sidste Blade er op­taget 24 indrammede Malerier, alle Portrætter. Det er enten Teologer eller sønderjyske Berømtheder. Her er ikke mindre end to af Lucas Cranachs Malerier af Luther og Melanchton. Stør­relsen angives til 1x Alen, og paa Auktionen indbragte de henholdsvis 30 og 50 Thaier -mange Penge i 1752. At man ogsaa dengang og i Husum forstod deres Raritet fremgaar af Ka­talogets Bemærkning: »Unter den Seltenheiten der Mahlerey haben Stiicke von Lucas Cranach langstens schon einen nicht geringen Platz gewonnen: und wie betråchtlich iiber das diese beyde wegen ihres Inhalts sind, ist leicht zu ermessen.« 
Et andet bemærkelsesværdigt Maleri er et Gruppebillede af de 16 største Teologer og Reformatorer samlet omkring et Bord. Personerne angives at være omtrent i Legemsstørrelse og da Lærredets Størrelse siges at være omkring 2V4X3 Meter, skal det nok passe. Der har været store Vægge i Præstegaarden. Bil­ledet blev iøvrigt betalt med 90 Thaier, hvilket var en lille Formue. 
Overordentlig interessant havde det været at kende Samlin­gens Maleri af vor store Kartograf Johannes Mejer, der var født i Husum, og hvis Udseende vi i Dag kun kender fra et pauvert lokalt Kobberstik. 
Blandt Kraffts Bøger ses saadanne Kostbarheder som Cicero trykt af Johannes Fust i Mainz 1465, Sebastian Brants Narre­skib 1497, et illumineret og illustreret Pergamenthaandskrift om Skakspillet, udført i Briigge 1482 -man tor vel tro, at Velærvær­digheden selv har hvilet ud og fornøjet sig ved det ædle Spil efter Dagens Gerning -Originalmanuskriptet til Anton Heim­reichs vigtige nordfrisiske Krønike -nu i Det kgl. Bibliotek -, Johannes Corvins Stambog, og meget andet rart. En omfattende Luthersamling begynder med Luthers Theses i Wittenberg 1517 og indeholder iøvrigt ogsaa originale Breve fra Luthers Haand. 
Bibelsamlingen indleder Auktionskataloget med 338 Numre. Den ældste Udgave er paa Latin og trykt af Koberger i Niirn­berg 1475, men iøvrigt støder man baade paa Luthers Septem­ber-og December-Testamente 1522. Det er mere end man gør i vort kongelige Bibliotek i Dag-i det mindste kun i maltrakteret Stand -og det til Trods for, at denne Samling gennem Aarhund­reder har optaget i sig det bedste og betydeligste af, hvad der har været fremme af Boger i Danmark. 
I sine »Historiske Efterretninger om det store kongelige Bi­bliotek« har E. C. Werlauff (1844) en Notits om Kraffts Bibel­samling i Forbindelse med det Holsteinske Bibliotek paa Ledre­borg: »indlemmedes deri den af Consistorialraad Kraft i Husum efterladte Bibelsamling af 670 Nummere«. Der er heri det rig­tige, at Grev J. L. Holstein -bl. a. Medlem af Missionskollegiet og første Direktør for Waisenhuset-afkøbte Boet Bibelsamlingen som en Helhed, endnu inden den kom til Auktion. Men Wer­lauffs Tal kan vistnok ikke være rigtigt. Det Holstein-Ledreborg­ske Bibliotek solgtes paa Auktion i København 1803-12, og i det utroligt slet affattede Katalogs Hovedbind 1812 forekommer kun omkring 500 Bibler ialt. Hvilket altsaa er væsentligt mindre, end man iflg. Werlauff skulde have erhvervet alene efter Krafft. Og da Grev J. L. Holstein selv var Bibelsamler, maa vi indtil videre antage, at Kraffts Samling ikke har omfattet flere Udgaver end registreret i Auktionskataloget. Men selv dette taget i Betragt­ning er det ogsaa et storartet Resultat. 
Og gennem vort Bekendtskab med Bibliotekets Bogbestand og Væggenes Maleriudsmykning tør vi tænke os, at Pastor Krafft har været en Mand med store kulturelle Interesser og en højt udviklet Smag. Den lille Provinsbys Præstegaardsliv skal nok have adskilt sig fra Flertallets. 
En anden anselig Bibelsamler paa den Tid var Pastor D. E. HAUBER. Han fødtes 1695 i Wurtemberg og kom 1746 til Dan­mark som Præst ved Set. Petri Kirke, hvor han forblev til sin Død 1765. Han betegnes som en af Tidens første Lærde og mest 
= ===5i==i=====i===iiS55=5i=5ii=========i5?==iii= =jfeMa^» 
(TiéVlUct 17^3 
Pastor Dr. theol. D. E. Hauber. Stik efter Joh. Hørners Maleri 1761 
oplyste Teologer. Haubers boglige Interesser viser sig ikke alene derved, at han var en produktiv Forfatter, men han var ogsaa en stor Bogsamler og kyndig Bogkender. En i 9de Bind af Ddnische Bibliothec 1747 indført anonym Afhandling, Entwurf einer histo­rischen Nachricht von denen Ddnischen geistlichen Liedern und Ge­sang-Biichem, antages at være af ham. 
Allerede under Opholdet i Tyskland begyndte han at samle Bibler, især paa plattysk Sprog. Senere udvikledes Bibelsamlin­gen til at omfatte Udgaver baade paa højtysk og fremmedeSprog, og ved hans Død ejede han 600 Bibler paa 30 forskellige Sprog; de solgtes ved Auktion sammen med det øvrige Bibliotek 1766. 
I det 18. Aarhundredes sidste Halvdel skulde Danmark for en Tid blive Ejer af ikke alene vort Lands største, men gennem lange Tider Verdens mest omfattende Bibelsamling. Det er værd her at notere, at de danske Bogsamlere netop paa den Tid ikke blot saa absolut taaler Sammenligning med Udlandets, men flere hørte ogsaa internationalt til de førende; det gælder først og fremmest Grev Otto Thott til Gaunø, men ogsaa f. Eks. Pastor Josias Lorck. 
LORCK var født i Flensborg 1723. Efter et Studieophold i Halle 1742-43 blev han 1744 indskrevet ved Københavns Uni­versitet og Aaret efter tysk Kapellan ved Vor Frelsers Kirke. Da det baade for den danske og den tyske Menighed var meget generende at have Kirkefællesskab, søgte Lorck at interessere en Række fremstaaende Mænd for at medvirke til at skaffe den tyske Menighed egen Kirke. Det lykkedes. Myndighederne støt­tede ham, der indsamledes Midler Landet over og blev givet Til­ladelse til Afholdelse af et Par Lotterier for at skaffe Penge. Det sidste affødte iøvrigt, at Kirken undertiden kom til at nyde den ikke særlig flatterende Betegnelse Lotterikirken. Planer og Teg­ninger blev udarbejdet af Amalienborgs Bygmester, Arkitekten Nikolai Eigtved, mens selve Byggearbejdet efter Eigtveds Død 1754 lededes af dennes Svigersøn G. D. Anthon, der ogsaa har faaet Æren for det skønne Spir, Kirken fik i 1769. Bygningen indviedes 1759 og fik Navn af Frederikskirken eller Frederiks tyske Kirke -nu Christianskirken -og da Lorck havde været Sjælen i Foretagendets Gennemførelse, var det en Selvfølge, at han nu blev Stedets første Præst. Her blev han til sin Død 1785. 
Josias Lorck har været en meget virksom og socialt interesse­ret Mand, fik rejst et Opfostringshus for Piger -der en Tid havde hele 120 Elever -udgav Traktater, var Medarbejder ved Biischings Nachrichten von dem Zustande der Wissenschaften und Kiinste in den ddnischen Reichen und Låndern, hvis Fortsættelse han endda selv redigerede, og udgav de for vor Kirkehistorie vigtige Beytrdge zu der neuesten Kirchengeschichte in den kgl.Dd­nischen Reichen und Ldndern, 1-2, 1756-62. 
Bibelsamlervirksomheden begyndte i 1753. Da han senere udgav Die Bibelgeschichte in einigen Beytrdgen erldutert, 1-2, Kopenhagen und Leipzig 1779-83, indledte han med at give en Skildring dels af de eksisterende Bibelsamlinger, dels af sit eget Værk. Den første store samlede Erhvervelse skete i 1757, da den føromtalte Pastor Hauber -med hvem Lorck havde selskabelig Omgang -gjorde opmærksom paa, at Biblerne efter General­superintendent Hassel i Wolfenbiittel skulde afhændes som en Helhed. Hauber har maaske ikke kunnet magte det økonomisk selv, og Lorck købte de 351 Udgaver for 400 Thaier. 
Men ellers søgte Lorck Forbindelser Europa rundt for at for­
øge sin Samling, benyttede Gesandtskaber, Boghandlere og 
Auktioner. Som sine bedste Indkøbssteder nævner han -for­
uden Danmark -England, Holland, Tyskland og Sverige. Paa 
smuk Maade giver han Udtryk for sine Følelser som Samler. 
»Ich kann diesen kurzbeschriebenen Gang meines Bibelsammlens nicht verlassen, ohne noch etwas vertraulich von meinem Herzen und dem Ver­håltniss desselben dagegen zu sagen. Was die Empfindungen meines Herzens betrifft, so kann ich nicht leugnen, dass ich diesen meinen Bibel­schatz lieb habe; das ist ja auch wohl eine schuldige Pflicht, und unterhålt den Trieb im weitern Sammlen. Das wird mir auch keiner verdenken, son­dern wer irgend ein Sammier ist, wer sonderlich ein Bibelfreund ist, und wer das menschliche Herz kennet, wird es sich vielmehr von mir denken. 
Ja, ich muss gestehen, dass dieser Schatz mir unter allem Leblosen, was ich besitze, das Liebste ist; und da mir sonst die Welt seit manchen Jahren immer kleiner und gleichgiiltiger geworden, so ist mir dasselbe ein Band, das mich an dieses Leben bindet und dasselbe oft versiisset... 
Es sey ein Band, aber keine Fesseln. Aus der Liebe entspringet Ver­gniigen. Und da kann ich wieder nicht leugnen, dass ich mich freue, so oft ich eine oder mehrere, besonders merkwiirdige Bibeln, die ich lange ge­kannt und zu haben gewiinschet habe, oder die ich niemals zu erlangen gedacht hatte, fur meine Sammlung bekomme. Denn es ist doch eine Ver­mehrung eines mir lieben Vorraths; eine Erreichung meiner Absichten und Wunsche; ein angenehmer Beweis von dem mitwirkenden Segen Gottes; und ein brauchbares Mittel meine Kenntnisse zu vermehren oder an­schauend zu machen. Aber auch hier wunsche ich, dass meine Freude nicht tåndelhaft und nicht eitel, und nicht enthusiastisch, sondern gemåssigt und mit dem schuldigen Dank gegen die gottliche Vorsicht begleitet seyn moge. 
Denn unser Vergnugen an dem, was uns lieb ist, soli billig in eine Hoch­achtung iibergehen, und der brauche ich mich wohl am wenigsten zu schamen. Fordert die Bibel in sich unsre Hochachtung auf, so kann ich nicht leugnen, dass ich manche in meine Hånde fallende Bibel mit vieler Ehrfurcht empfangen und in meine Sammlung aufgenommen habe. Ja, ich bin oft von dem biossen Anblick dieser Sammlung in dem Geist meines Gemiiths geruhret worden, und, wenn ich entweder gebeugt oder heiter unter meinen Bibeln gewandelt bin, nicht nur mit Ehrfurcht erfiillet, son­dern auch erheitert und zu Gott aufgezogen worden. Oft ist mir diese Gegend eine ausgesuchte und bequeme State gewesen, wenn ich mit dem grossen Gott und Heiland unter so vielen Zeugen seiner kostlichen Wahr­heiten vertraut oder in angelegentlichen Fallen habe reden wTollen. Doch was sage ich oft ? Es ist nur allzu selten und allzu matt geschehen.« 
Han var passioneret Bogsamler. Da den udmærkede Bogken­der og Udgiver af en Række Skrifter af boghistorisk og biblio­grafisk Art S. J. Baumgarten i Halle dode, blev hans store Bibel­samling paa omkring 1650 Udgaver solgt ved Auktion 1765. Lorck manglede heraf 700 og erhvervede næsten de 350. Aaret efter holdtesBogauktion i Kobenhavn over PastorHaubersBiblio­tek. De to Præster var ofte modtes i fælles Interessefor Bibler, nu forøgede Lorck sin Samling med 100 Numre efter HaubersDød. 
Lorck syslede ofte med den Tanke at udgive en historisk Bib­liografi over sin Samling, men hvornaar skulde han begynde Ud­givelsen, Samlingen var jo stadig i Vækst, og endnu manglede saa meget. I Stedet valgte han da først at udsende en Forteg­nelse over de vigtigste af de Udgaver, han manglede og ønskede sig. Det var i 1773. Det blev til en Bog paa 100 Sider, omfat­tende 2081 Udgaver. Fortegnelsen var trykt i 300 Eksemplarer, som han sendte ud, hvor der kunde være Haab om at finde de attraaede Skatte. Og noget Resultat af det fik han ogsaa; efter 5 Aars Forløb kunde han slette 215 af Listens Udgaver; nu stod de i hans Reoler. 
Lorcks eget Eksemplar af hans trykte Desiderataliste eksiste­rer endnu og er ikke gaaet med, da han -som senere omtalt ­solgte Samlingen til Udlandet, men findes i Det kgl. Bibliotek. 
Trykket har intet Titelblad. Lorcks Haandeksemplar er gen­nemskudt med hvide Blade og indbundet i et jævnt Helskind­bind. Paa første trykte Side viser Suhms egenhændigt antegnede Navn, at Bogen siden har været i hans Eje, hvorved den sammen med Suhms øvrige Bibliotek paa omkring 100.000 Bind kom til Det kgl. Bibliotek 1796 ved Ejerens storladne Donation mod en Pension, der for den aldrende Donator kun fik praktisk Betyd­ning et Par Aar. Suhm døde 7. September 1798 og hans anden Hustru som 34-aarig 7. Februar 1799. 
Paa Haandeksemplarets indsatte hvide Blade har Lorck til­føjet mangfoldige Oplysninger om andre Udgaver, som han senere har faaet Øje paa og ønsket sig, ligesom han har skrevet litterære Henvisninger, etc. Ogsaa de trykte Sider har han flit­tigt annoteret, har tilføjet, hvor Eksemplarer findes eller har været til Salg, og hvad de har kostet. Et Sted noterer han, at Suhm har erhvervet en af de eftertragtede Udgaver i Weimar for 16 Groschen. Har han selv faaet en af de opførte Versioner, bliver den streget, og det tilføjes hvor han har faaet den, enkelte Steder ogsaa hvad han har maattet betale. Undertiden ser man en beklagende Tilføjelse -»doch fehlt das letzte Blatt« eller »aber sehr wurmstichig«. Hans Notater er overalt paa tysk Sprog. 
I den trykte Desiderataliste indleder han med at ønske sig Komplutenserpolyglotten. Den hebræiske Afdeling begynder med den første samlede hebræiske Udgave af det gamle Testa­mente, Jødernes Helbibel, trykt i Soncino 1488, øg Brescia­trykket fra 1494, der har øpnaaet en særlig Berømmelse, førdi det var dette Tryk, Luther benyttede, da han øversatte Biblen til Tysk. Den mellemliggende Udgave fra Neapel 1492 har Lørck ikke kendt. Blandt de latinske Udgaver er den første Fust øg Schøffers Psalterium latinum 1457, den første Bøg, der er førsynet med Tryksted, Tilblivelsesaar øg Bøgtrykkernavn. In­gen af de her nævnte Tryk fandtes døg blandt den senere ind­samlede Høst. Op til Aar 1500 anfører han 88 latinske Udgaver, hvøraf de 7 streges i Førtegnelsen, førdi han efterhaanden er­hverver dem. Danske Udgaver førekømmer ikke i Førtegnelsen. 
Paa Bindets Friblade har Lørck indføjet, hvør mange af de øpførte Udgaver han Aar før Aar har førøget Samlingen med øg hvørfra, samt hvilken Udgift Erhvervelsen har paaført ham. Det ses, at han i mangføldige Tilfælde har mødtaget Bibeludgaver søm Gave. Denne Førtegnelse er paabegyndt i 1773 -det Aar, Førtegnelsen blev trykt -øg førtsætter til efter 1782; de senere Indførsler er ikke dateret. 
Endelig i 1779 vøvede Lørck at øffentliggøre første Bind af Die Bibelgeschichte in einigen Beytrågen erlåutert, Køpenhagen und Leipzig (hvør Værket er trykt) 1779, øg andet Bind fulgte i 1783. Han var meget betænkelig ved Sagen: 
»Je mehr ich den weiten Umfang dicses Bibelfaches, das unzahlige Kleine, das dahinein schlåget, das Dunkle und Ungewisse, das darin herrschet, die Irrthiimer und Fehltritte, welche viele wiirdige Miinner begangen haben, kennen lernte; desto mehr ward ich davon zuriickgehalten.« 
Men det gik nu meget gødt. Værket har Værdi den Dag i Dag. I Virkeligheden havde Lørck Talent baade søm Bøgsamler øg søm Bøghistøriker. Han siger øm Biblen søm Samlerøbjekt: 
»Ich will nichts von ihrem wichtigen und gottlichen Inhalt sagen; denn vvenn ich auf diesen allein sehe, so habe ich an einer einzigen Bibel genug, und folglich fållt die schwache Einwendung weg, die aus diesem Grunde 
SPECIMEN I. 
BIBLIA POLYGLOTTA. 
[. l^iLiliii iacra multiplici lingua primo Compluri do inan­•*-dato & fumtibus Cardinalis Ximenii, viri foar utatis vere rcvereiidiiritni lex tomis imprcdå, primum jure me­ritoque occupant locum. E bibliotliecis li, Fabricii iSc R«imavi diflilbuti^ jn meam coliettionem veneiunt pars 1. II. & III. Vereris Teflanicnti una cum Vocabu­lario. Sed defunt proh dolor! pars quarra Vet. Ted. continens Prophetas dc anno .... item Novum TeHainentum Græce & LatiNe utiniin mihi contingerer, hifce dnobus tomis ullibi inveni­endis dcfcclum exemplaris mei explete ! 
3-Plahni iéptem poenitcnuales Hebr, Laf. & Germ. n )o3nne Bofchenftein. 4to slvg. Vtndtl. 
Jonas Propheta in quatuor orbis Jinguis per Seb Munde­rum in cjusdtm inftitntione Hebr. Bnjil. ap I roben.^ Oc>. Plalterinm Hebr. Græc. &L«r. Lipfia. Oå. . Jonas Propheta & Pfalmus I, trilinguis c. fch. Artopoei. Oct. Hujil. • -
Jonas i5c Pfalmi XV. ttium linguarum, Artopoei. 0£V. Genefeos tria capita Hebr. Gnvc, Lat. per Artopoeum. 
oa. Bnjil. .... 
Pehtateucluis Hebræo-Chaldseo Perfico-Arabkus in tres de­fcriptus columnas. Conjlantinopoli in donio Eliefer Beråb Gerfon Soncinatis, Folio, anno Vt/D i-c-5306. len ­t). Pentateuchus Hebraicus, Chaldsj*us, Hifpanicus & Bai­barogræens tiipiici diftinclus colmnna. ibiJ, ap, eund. fe* cundum le Longium anno i. e. 312. feu fed fecLindum W'olfKum. anno '• e-307' ^eu IO. Jefaias Propheta Hebr. c. translationibus cbaid. giirc. la^. germ. per Dvaconitem, in Folio. I.ipfæ ap. Rhamba -• 
XI. 	Pfalteriumftavidis ^odeni. tnodo per cuiulem.„ l ol, telterg't • .jLmf • »f* .uof »i* "f* ­
12, 	Evangelia annivcifaria i4ebr. *græc, lat." & germ. pcv Clajurn. Od. ffaMo eSkfa+WK. vine lf7yjJuJLjtrrfc/ri 
mc ef fl A 2 ' '13. 
•h l*i u** M CVf i,*• i" 
Annus. 
1517­
1514. 
i 520. 
1524. tttur ^ 
'533^ 
'543 

1545­
1546. 
issi'-hty fy 
1547-^ (unl^r fa
yfoCf 
i f 
^J7 
p-ipgMwny r ''C,9V / 
"i *"* 
Første Side efter Forordet i Lorcks Haandeksemplar af hans Desiderataliste 1773. Tilføjelserne er skrevet af Lorck selv. 
mannigmal iiber und gegen das Bibelsammlen gemacht wird. Sondern ich betrachte es nur als BUCH. Und da ist kein andres, iiber welches die gott­liche segensvolle Regierung sich so mannigfaltig, so herrlich und so kenn­bar ausgebreitet hat, als iiber dieses. Ist es dann wohl zu viel, wenn man ihren Wegen nachspiiret und auf ihre Werke Acht hat, und sich also mit dem Buch auf alle mogliche Weise beschåftiget, fur welches sich der gott­liche Urheber desselben selber so sehr interessiret ? 
Die Bibel ist nicht nur haufiger als irgend ein andres Buch in viele todte und lebende Sprachen iibersetzet; sie ist nicht nur in ihren Grundsprachen und in diesen Uebersetzungen oft und auf mannigfaltige Weise gedruckt worden; sondern diese Uebersetzungen und Ausgaben sind auch oft mit so vielen merkwiirdigen Umstiinden begleitet, dass die Bibelgeschichte ein sehr wichtiges Theil der Kirchengeschichte ausmachet. 
Und wenn einer nur alle merkwurdige Bibelausgaben sammlen wollte und sammlen konnte, so wiirde es schon eine gute Bibliothek ausmachen. Hierauf haben sich die meisten Biicher-und Bibelsammler eingeschrånkt und auch wohl einschranken miissen. Aber wie viele auch von denen, die sich daran haben geniigen lassen, haben so viel zusammengebracht, dass es eine Sammlung heissen kann? Wie es aber in andern Sammlungen zu seyn pfleget, dass man alles, auch das Gangbare und Kleinscheinende, das dahin gehoret, mitnimmt; so bringet es auch der Begriff einer Bibelsamm­lung mit sich, dass man nicht allein die merkwiirdigen, nicht allein die seltenen, sondern auch die bekannten und gangbaren mit suchet und auf­nimmt, weil die doch zum Ganzen gehoren. .. 
Es ist wahr, man kann aus andern Biichem und Nachrichten eine Bibel­historie zusammentragen; aber so bleiben es gemeiniglich nur Wieder­holungen dessen, was andere schon gesaget haben, und sehr oft auch Wiederholungen mancher Irrthiimer; selten entstehen auf diesem Wege neue Entdeckungen oder neue Untersuchungen. Aber von Augenzeugen zu lernen, oder selbst ein Augenzeuge zu seyn, giebt diesem ehrwiirdigen Theil der Biicherkenntniss manche Aufklarung, manche Gewissheit und Er­weitrung.« 
Efter at have omtalt, hvilke fremmede Bibelsamlinger han 
kender, naar Lorck frem til at tale om sin egen. 
Bibelsamlingen var opstillet adskilt fra hans øvrige Bibliotek, i et af Husets bedste Rum paa 9x9 Alen, Da Lorck saaledes opgiver Maalet paa sin Bibelstube og kalder den et af Husets bedste Rum, har det været fristende at undersøge, om den mu­ligt skulde eksistere endnu. Den gjorde det indtil 1944. 
Det af Lorck beboede Hus i Lille Kongensgade -nu Wildersgade -paa Christians­havn, hvor han opbevarede sin Bibelsamling. 
I Tilslutning til Frederikskirkens Opførelse blev der ogsaa bygget en Bolig til Kirkens Præst, den laa i Christianshavns Lille Kongensgade 103. Gaden var ellers fortrinsvis benyttet som en Slags Baggade baade for Strandgade og Overgaden neden Vandet, det var de store Kobmandsgaardes Pakhuse, der laa her, hvor Vareballer fra Kanalens Skibe blev fragtet op. Alen det var altsaa Lorcks Adresse gennem hans sidste 27 Aar, og her holdtes efter hans Død Auktionen over hans Bibliotek. Præstegaarden blev 1837 solgt til Borgerdydskolen, der ændrede og udvidede Huset; bl. a. blev det forhøjet med en Etage. 1893 overgik Lo­kalerne til Den Classenske Legatskole. Bygningen var fredet, men i 1944 blev den udslettet under Luftangrebet paa Burmei­ster & Wains Værft, der iøvrigt nu benytter Grunden. Tilbage staar kun at nævne, at Gaden i 1859 ændrede Navn til Wilders­gade -for at undgaa Forveksling med den indre Bys Lille Kongensgade -og Lorcks tidligere Embedsbolig fik Nr. 5 i Gaden. 
I Præstegaardens Bibelstube stod Bøgerne paa 29 Reoler, hver med 7 Hylder. Men ak -som det gaar alle Bogsamlere -»es werden bald mehrere Facher nothig seyn«, nogle Steder har han allerede Bøgerne i to Rækker paa hver Hylde. Indenfor hvert Sprog er Udgaverne opstillet i kronologisk Orden. Et udførligt Katalog i to Foliobind var hans daglige Arbejdsmateriale. 
Samlingen omfattede paa dette Tidspunkt 4676 Bind, foruden en Afdeling Litteratur om Bibler og Bibelsamlinger paa 316 Bind. Omkring 50 Sprog og Dialekter var repræsenteret. Selv regnede Lorck med, at der fandtes mellem 10 og 12000 Bibel­udgaver Verden over. 
Det ældste Tryk, han ejede, var en latinsk Udgave fra Vene­dig, trykt 1475 af Franciscus de Hailbron og Nicolaus de Frank­fordia, og han beklager sig over, at uagtet han har haft flere af de tidligereTryk paa sin Ønskeliste, er det ikke lykkedes at hjem­føre dem. Flere af hans Lutherbibler var med egenhændige Til­skrifter af Luther, Bugenhagen, Melanchton og andre af Refor­mationstidens store Teologer. 
Lorck er i sin Bibelgeschichte allerede inde paa Spørgsmaalet om, hvad der skal blive af hans Samling. Han har kun samlet til sin egen Glæde og har ikke gjort sig Tanker om Bøgernes fremtidige Skæbne. Men Skade vilde det naturligvås være, om Biblioteket skulde splittes, for »nicht immer alle Umstånden zu­sammentreffen, eine Sammlung dieser Art zu machen«. Nej, han havde i Sandhed naaet et enestaaende Resultat. 
Bibelsamlingen var allerede en af Hovedstadens Seværdig­heder, vort Fædrenelands Ziir, hedder det i en lidt senere Om­tale, og blandt Bogfolk var Lorck internationalt kendt. Hans Bibelgeschichte gjorde naturligvis ham og hans Samling yder­mere kendte. 
Den paa denne Tid regerende Hertug af Wurtemberg, Carl Eugen, der levede 1728-93, havde 1765 grundlagt et Lands­bibliotek i Ludwigsburg, og herunder ogsaa en Bibelsamling. Grundlaget var den fremragende tyske Bibliograf Georg Wolf­gang Panzers Samling af 1645 Bibeludgaver, som Hertugen havde købt som en Helhed. Han fortsatte Bibelsamlingen, ogsaa efter at Landsbiblioteket 1775 var flyttet til Stuttgart, og i Be­gyndelsen af Vinteren 1784 kom han til Kobenhavn, uden Følge, som Samtiden noterer sig. 
I den danske Hovedstad havde han Forbindelse med de lærde Kredse, besøgte bl. a. Suhm og saa hans Bibliotek, og han ud­trykte Ønske om at bivaane en offentlig Disputationsakt. Hvor­dan man indfriede Ønsket, har den af dansk Bogvæsen saa højt fortjente Professor Rasmus Nyerup skildret i sin Autobiografi: 
»At Hertugens Ønske kunde gaae i Opfyldelse, skyldes davæ­rende Rector Magnificus, Professor A. Kali, hvis Snildhed i en snæver Vending fandt paa følgende Maade Udvej. Jeg var netop i Aaret 1783 bleven færdig med et latinsk Skrift Spicilegium Bihliographicum, 192 S. 8vo foruden Fortalen. Da det angik et af Hans Højfyrstelige Durchlauchtighed særdeles yndet Emne, nemlig Palæotyplitteraturen, lod Kali Titelbladet til Bogen om­trykke, saa det kom til at hede: Spicilegium Bibliographicum. . . præside Academice h. a. Rectore Magnifico, pro summis in Philo­logia honorihus publice tuebitur Erasmus Nyerup, etc.« 
Paa denne Maade blev Nyerup Magister; i Virkeligheden var Bogen en Samling af Disputatser om nogle af Det kgl. Biblioteks Inkunabler, som Nyerup allerede tidligere havde holdt paa Borchs Kollegium. Og som Opponenter optraadte hans gamle Lærere fra Kollegiet. Da der saaledes alt tidligere havde været afholdt Generalprøve paa det hele, var man sikker paa, at der ikke kunde ske Uheld under Hans Durchlauchtigheds høje Nær­værelse. Og Nyerup slap billigt til sin Magistergrad. 
Man gjorde, hvad man kunde for at amusere Hertugen. I Berlingske Tidende læses under den 13. Februar: »Den aerosta­
tiske Maskine, med hvilken Hr. Myhlenstedt i Søndags 8te Dage gjorde et privat Forsøg i Charlottenborg Sal, blev i Gaar i de kongelige Herskabers, og Hs. Durchlauchtighed den hid ankom­ne Hertug af Wiiitembergs, samt næsten alle denne Stads Indvaaneres Paasyn, sendt i Luften. . .« 
Men Hensigten med Hertugens Københavnsrejse var en for dansk Bogvæsen langt alvorligere: han vilde forhandle med Lorck om Køb af hele Bibelsamlingen. 
Og det lykkedes. Hvilke Bevæggrunde Lorck har haft til at sælge vides desværre ikke. Men det har tiltalt ham, at Samlingen kunde bevares som en Helhed, det ses af hans tidligere Udta­lelser. Maaske har økonomiske Forhold spillet ind -han havde allerede 1781 ved Auktion solgt hele sin Samling af nordisk Lit­teratur -og maaske har han begyndt at føle Alderen og villet beskikke sit Bo. Han var ganske vist kun 61 Aar, men det var en meget højere Alder dengang end nu. Han døde iøvrigt ogsaa Aaret efter. 
Hertugen betalte Biblerne med 8000 Daler; endvidere skulde Lorck eller hans eventuelle Enke have en aarlig Pension af 100 Daler. Det sidste blev ikke nogen stor Udgift for Hertugen, alle­rede 1787 døde ogsaa Enken. 
Om de Reaktioner, Salget fremkaldte i Danmark, haves ikke megen Viden. Den store Bogmand Bolle Willum Luxdorph, hvis Dagbøger ellers undertiden kan være saa fornøjelige, at man kan kalde ham en lille dansk Pepys, bemærker lakonisk, at »Lorck sælger til Hertugen« og tilføjer Betingelserne. I Køben­havns lærde Efterretninger, hvor man ellers nok turde vente Af­hændelsen omtalt, nævnes den først senere paa Aaret i Forbin­delse med en Anmeldelse af Lorcks Bibelgeschichte, og man be­klager, at Danmarks Ziir er gaaet udenlands. Berlingske Tidende var ganske tavs. Rasmus Nyerup nævner Salget i sit Levneds­brev og fortsætter: »Da jeg 1821 i Stuttgard besaae det kongl. Bibliothek, vakte det just ikke den behageligste Følelse, her at gjensee den sjeldne Skat, som, hvis Moldenhawer dengang 
store danske bibelsamlere ioi 
havde været Bibliothekar, visselig ikke var gaaet forloren for Dannemark.« Og det har Nyerup sikkert Ret i. 
Den Samling, Hertug Carl Eugen erhvervede, var paa 5156 Udgaver. Et fantastisk Resultat tilvejebragt af en enkelt Mand. Det ældste Tryk var stadig den før omtalte latinske Udgave fra Venedig 1475, og den tidligste paa et levende Sprog var en tysksproget Augsburger-Udgave fra 1477. 
Den danske Afdeling var paa 116 Numre, og man forstaar, at det navnlig maa have smertet Nyerup at se denne i et tysk Bibliotek. Gaar man det 16. Aarhundrede igennem, er her fak­tisk alt, hvad der kan komme ind under danske Bibeltryk. Chri­stiem Pedersens Jærtegnspostil 1518, Christiern Ils Nye Testa­mente 1524, Vormordsens Davids Psalter 1528, af Christiern Pedersen alle hans Bibelarbejder fra Antwerpen: Nye Testa­mente 1529 og 1531, samt Davids Psalter 1531. Og saa frem­deles. Dog ikke Hans Tausens gamle Testamente 1535 og Tide­mands Dommernes Bog 1539. Men ét maa man glæde sig over: At Samlingen har overlevet ogsaa den seneste Krigs Ødelæggel­ser og stadig staar i Landesbibliothek i Stuttgart. 
Lorck havde selv arbejdet paa et Katalog over Samlingen med en Udgivelse for Øje. Nu blev det fuldført af Professor J. G. C. Adler og udkom 1787 i Altona i fem Dele in 4to. Samme Aar ægtede Adler Lorcks Datter Dorothea Marie. Om hende haves iøvrigt et haandgribeligt Minde den Dag i Dag, nemlig en Sølv­kande, som Lorck og hans Hustru skænkede Frederikskirken i Anledning af Datterens Daab. 
Det var ikke alene paa Bibelomraadet, Lorck var Samler. Han havde 5000 Kobberstik -Prospekter, Portrætter og Kort -og yderligere et Bibliotek paa 20000 Bind. Og ogsaa dette Biblio­tek var en Samling af Kvalitet. Som nævnt solgte han i 1781 hele den nordiske Afdeling paa 3404 Numre ved Auktion. At det netop blev denne Part, der blev afhændet først, maa have haft en Aarsag. Det er næsten utænkeligt, at det skulde være den, der stod Lorcks Hjerte fjernest. Hans Forfatterskab viser jo, at han var meget interesseret i den nationale Historie og Kirkehistorie. Men saafremt han skulde bruge Penge, var det naturligvis den, der med størst Fordel lod sig realisere i Køben­havn. Mon ikke der paa den Tid er sket et eller andet i Lorcks Liv, der har gjort det nødvendigt for ham at realisere af sit Bo ? 
For det var virkelig en dejlig Samling. At her var hele den med Lorck selv samtidige Litteratur, var ikke saa mærkeligt, f. Eks. alle Thurahs Topografier fra Vitruvius og nedefter, men her var ogsaa baade Pariserudgaven 1514 og Trykket fra Basel 1534 af Saxo, Krantz' nordiske Historie i den tyske Oversæt­telse fra 1545, Hvitfeldts Danmarkskrønike i Folioudgaven 1652 og flere af Bindene i den første Kvartudgave, Lyscanders Slægte­bog 1622 og Resens Bearbejdelse af hans Frederik den Andens Krønike 1680, Svånings Refutatio 1560, Corfitz Ulfeldts Æres Forsvar 1652, Flyveskrifter fra Svenskekrigen 1658-60, Hans Thomesens Sørgetale over Christian III 1560 med egenhændig Dedikation til Chytræus, Jacob Zieglers Schondia i det første Tryk fra 1532, Anders Sørensen Vedels Adam af Bremen-Ud­gave 1579, Poul Helgesens Svar til Kong Gustav 1528, en stor Samling af Niels Hemmingsens og Brodrene Palladius' Skrifter, Peder Sørensens Idea medicinæ 1571, Ravns Heptachordum Da­nicum 1646, Biskop Olaus Magnus' nordiske Kulturhistorie i første Udgave fra Rom 1555 -og iøvrigt ogsaa de andre Folio­udgaver-Hans Michelsens Comoedier 1724, og meget andet rart. 
Nogle Bibeldubletter og en Samling Lutherskrifter skilte han sig af med ved samme Lejlighed. 
Og efter hans Død solgtes saa Resten af Biblioteket, den uden­landske Del, i tre store Auktioner 1785-87. Her var ikke mindre end 250 Inkunabler, en Samling smukke Tryk fra Aldus' og Elzevierernes Officiner, Missalehaandskrifter paa Pergament, og saa videre. Ogsaa denne Gang var der flere Bibeldubletter ­hvoriblandt Christian Ils Nye Testamente 1524 -og Dubletter af den nordiske Samling. Auktionen sluttede med Salg af 45 Reoler -saa var der ryddet ud.