Bogformater og deres standardisering Af EJNAR PHILIP Spørgsmaalet kan ikke være Forening for Boghaandværks med­lemmer uvedkommende. Foreningens stifter xylograf F. Hen­driksen søgte at skabe en bred basis for dens virksomhed. Det var hans maal gennem foreningen at vække interesse for bog­haandværket i saa vide kredse af befolkningen som muligt, men først og fremmest naturligvis hos dem, der paa en eller anden maade er implicerede i bogfremstillingen. Foreningens skiftende styrelser har ikke tabt dette formaal af syne. Man kan beklage, at foreningen eller producenterne, forlæg­gerne og bogtrykkerne ikke har de samme muligheder for at vække det store publikums interesse og sans for godt haand­værk som f. eks. møbelsnedkerne, der i indbyrdes konkurrence paa kvaliteten mere end paa prisen hvert aar udstiller møbel­typer, som, fordi man ikke har skelet til publikums smag, virker befrugtende paa industrien og fremtvinger enkle, naturlige og tidssvarende møbler, der med rette beundres ude i verden. Institutionen »Aarets bedste boger« kan, hvor rimelig denne udvælgelse end er, kun i begrænset omfang virke typedannende, dertil er produktionen for mangesidet og vilkaarene for forskel­ligartede. Standardisering er et naturligt og vigtigt led i den rationali­sering, som finder sted indenfor enhver industri, og økonomisk er der ingen grund til ikke at betragte bogfremstillingen som industri. Men standardisering af formaterne er ikke alene et spørgsmaal om forenkling af produktionen. Bogen er et redskab, en brugsting, og dens værdi afhænger af, om den fungerer rig­tigt, dvs. om den praktisk og æstetisk virker saa naturlig, at man faar lyst til at læse den, ligegyldigt i hvilken skikkelse »man« optræder. Læseren er direkte omend ikke altid bevidst interes­seret i bogens udseende, i dens funktion og i dens pris. Det er ikke og kan aldrig blive et spørgsmaal, som alene angaar for­lægger og bogtrykker, og det kræver derfor ingen nærmere moti­vering, at spørgsmaalet om gennemførligheden af en standardi­sering og de praktiske og æstetiske problemer, som naturligt trænger sig paa i den forbindelse, tages op til behandling her i »Bogvennen«. Begrebet standardisering er vist for de fleste knyttet til den moderne teknik, men det er ingen ny foreteelse. Standardisering har eksisteret lige siden oldtiden. Det gyldne snit, som af Pytha­goræeme blev betragtet som det mest fuldendte størrelsesfor­hold, har som bekendt med vekslende styrke og som en uskreven lov behersket bygningskunsten langt ind i middelalderen. I en artikel »Om at opleve arkitektur« i tidsskriftet PRISMA nr. 2, 1950 skriver arkitekt, professor Steen Eiler Rasmussen: »I øje­blikket skrives der en del om, hvor stor arbejdsbesparing man kunne opnåved hjælp af fastlagte moduler og af standardiserede elementer for bygningsindustrien. I ældre tider arbejdede man aldeles selvfølgeligt med lutter standardstørrelser på mursten, på tømmer, på afstande mellem bjælker og spær, på vinduer og døre osv. Størrelserne var igen indpasset til det almindelige mål­system af fod og tommer, som man anvendte dengang, så at man fik ganske simple tal at regne med, mål, der var lette at give besked på og lette at sætte af på byggepladsen, og som var så kendte af alle, at arkitekten i forvejen kunne forestille sig deres virkning og arbejde med denne, ligesom komponisten ar­bejder med toner og tidsenheder.« At bogens formater og størrelsesforhold har været underkastet tilsvarende love, faar vi bekræftet i de gamle formatbetegnelser paa det haandlavede papir. Papirmaskinen blev som bekendt op­fundet omkring aar 1800, og i løbet af det 19. aarhundrede for­trængte det maskinfremstillede papir saa at sige helt den tidligere fremstillingsmaade (som baade var langsommelig og kostbar, fordi man som raastof kun kunde anvende linnedaffald), men EJNAR PHILIP før 1800 fremstilledes alt papir i haanden i de saakaldte bøtter. Papirformaterne var bestemt af længden paa sigtens to sider, og forholdet imellem disse er temmelig kvadratisk og forbavsende ensartet. Ligesom skriftstørrelserne betegnedes formaterne ved navne, af hvilke f. eks. Imperial, Royal og Median, som bruges endnu i dag, er blandt de ældste officielle, dvs. fra omkring 1300. En meget stor gruppe udgør vandmærkebetegnelserne, f. eks. de engelske: Post, Crown, Eagle, Hand, Foolscap osv. Post (post­hornet) gaar tilbage til 1314, medens man første gang er stødt paa Foolscap (narrehuen) i Rhinprovinserne omkring 1540. Lige­som skriftstørrelserne varierede fra støberi til støberi, svingede papirformaterne fra mølle til mølle, formatnavnene dækkede alt­saa ikke over absolutte størrelser, men udsvingene var ikke store. Det er ikke utænkeligt, at de tidligste haandpresser, som f. eks. har været anvendt til bloktryk tidligt i det 15. aarhundrede, i virkeligheden var papirpresser, og at haandpressernes formater er overtaget fra disse. Raaformaternes forhold imellem højde og bredde svingedeomkring 1:1,25, hvilket uansetformatet giver de klassiske smalle folio og oktav, 1:1,59 og det brede kvartformat. Et bredt gennemsnit, som f. eks. de i Stanley Morisons »Four Centuries of Fine Printing« reproducerede bøger, kan naturlig­vis ikke give noget billede paa standardisering, men en opmaaling af de 210 bøger, som er trykt før aar 1800, bekræfter den praksis, som har været gældende for papirfremstillingen. 80 bøger i de smaa formater, under 9 X 15 cm, har i gennemsnit forholdet 1:1,7, altsaa lidt smallere end det gyldne snit. 107 bøger i oktav­formaterne, indtil 16 X 24 cm, har i gennemsnit det gyldne snits forhold, 1 :i,6, og resten, 23 bøger, kunde groft inddeles i brede kvart og smalle folio. Giver disse tal saaledes ikke billedet paa nogen egentlig stan­dardisering i moderne forstand, kan bogtrykkets historie dog fremvise adskillige eksempler paa standardisering. Allerede før Gutenbergs opfindelse var formaterne i store træk standardise­rede. Ikke blot den store mængde af religiøs litteratur: missaler. BOGFORMATER OG DERES STANDARDISERING 6? tr iyrjvM E L EC I A VI. f Ocduf aminti* non uu chsnffimtndflr*, Hcc,fi firtt'uclu.diffi-nHl.fre potrs. D cuc (nim liruit.ncc fr rmhi ehtnor éltrr, Ku txbi mt tctsiufichor urU fuit. 1 erjt ufaadcopcpule trfhtus,kt ejfrt Vcn?iiilno'*fdmcr. Qjpq.eft in chkru animi tit>i andtr amters: Ccgixfui tfl ijh^uem(vlu ipff.utro. N il iucttUliA.mwn confaiiS tftm: PtfhriljMfydilj&Tmlftt ttgrnijtruU-C wq, epru:rrjl,jm,ftcrtt\ (jrndyujd haitfam, Excrpty .tjHod mt tordidit .hmKera­l J fUffiføføjif«, fucrcu'fUUU: Coiifhcq.fortm foffct (trrnn fuo. S eJ nus nu wf avtm nimtrtmfiti trJxtdni' Omntbon* dduiuni utilitatu itrr. 5 lutmaiunfctui tamtnhocuiturcmHtndo: Seu ratio fi'umnifitrre mJJd tutlct: T u umtne nc'oiiuft iun[hjfontlon^> Pdrs defodcry maxima ftne mi, S U tuner:cr fKjuas jrnt ttligrdtti uireit jHmprorwhU rxfere ucari: Kemtu p fifhsreddere Mtrd ueU Qj*/ep nonitx fhni-.dlium^no longuSdhfrn, ' Q^Hétrefhburlfdrux hic ep m/ht a rr*loms. E L£G I A VII. n Ade filufatum fkhfo ferdrjfx PerhiUdtn "Littrrd fermoruipdd wtrupr.i mei. A ut ill.lm inuerUesdulci rum rruttre pdentrm: Autwtrr Ubros,fiertdu'^, fuAi. Q^idqwd dget,rnm te fcient utnijft,rtlind fedes-T «die(hd-jjs (vmnumibuS ecepfiJ inhtns? • Dochf ncnpdtrio atrmina mere anis* Ef Tdriudctes,in%riuufnti;dedit. H oe c ^ppegtpdeudeduxi primuf dd undtu: ht male fjemndt uens. penret d -»udelukket at komme frem gennem noget som helst andet end gennem drøf­telse af smag og behag. Og begge dele lader sig særdeles vel drøfte. Alt kunsthaandværk søger bevidst at ændre smagen og al menneskelig virksomhed under et, at øge behaget ved nedsæt­telse af tab ved spild og unyttigt arbejde.« Det er ikke urimeligt i denne forbindelse at se paa englændernes maade at fremstille bøger paa, for der er selv over den jævne bog et præg af fagstolt­hed, som kun kan tilskrives en bevidst tilrettelægning, respekt for materialernes kvalitet og for det færdige produkt som brugs­ting. Det vilde være hasarderet at paastaa, at alle engelske bøger er forbilledlige. Der findes, som Francis Meynell udtrykker det i sin »English Printed Books«, London 194^' »Pølsefabrik-Forlæggere, men de er og maatte de for lange tider forblive undtagelsen. Nogle forlag vaager nidkært over deres »house­style« baade hvad angaar forfattere, emner og bøgernes udstyr.« Der er ingen grund til at antage, at idealisme alene er aarsag til dette niveau.Tradition betyderantagelig en heldel, men den ind­byrdes konkurrence,altsaa prestigehensyn, og navnlig den billig­gørelse af produktionen, som standardiseringen og en bevidst og rationel planlægning muliggør, betyder sikkert ogsaa en del. Et begreb som forkert baneretning i papiret, der ødelægger en ikke uvæsentlig del af den danske bogproduktion, kendes ikke. Standardiseringen medfører, at man bestiller papiret til bogens format, f. eks. Demy oktav, og opgiver, om det skal trykkes i 16-, 32-eller 64-sidede ark, saa har fabrikant eller grossist ingen undskyldning for at levere i forkert baneretning. Men standardi­seringen indebærer ogsaa, og det er ikke det mindst vigtige, at fabrikker og grossister kan føre lager af de standardiserede for­mater,kvaliteter og tykkelser,hvilketfritager bogtrykkerier og for­lag for at binde kapital i papirlagermed paaløbendeomkostninger. Herhjemme er forholdet det, at De forenede Papirfabrikker fører et antal lagerformater, af hvilke antagelig kun et faatal anvendes i nævneværdig udstrækning til bøger.Disse lagernumre kan købes i portioner å 250 kg, men da der f. eks. til en bog paa 12 ark i 3000 eksemplarer medgaar ca. 750 kg papir, vil det sige, at man i praksis er henvist til at købe i fabrikationer og saaledes disponere paa langt sigt. Der er selv under normale for­hold tre til fire maaneders leveringstid paa fabrikationsordrer, men til gengæld ydes der kvantums-rabat paa ca. 6 %, hvilket gør det yderligere fordelagtigt at købe i fabrikationer. De enkelte forlag søger naturligvis at begrænse antallet af for­mater til det mindst mulige, og det kan som følge deraf ikke undgaaes, at mange bøger bliver fremstillet i formater eller paa kvaliteter, der ikke er velegnede, og nogen koordinering af for­mater forlagene imellem er der i almindelighed ikke tale om, snarere tværtimod. Det bekræftes af den undersøgelse, som det af Forening for Boghaandværk nedsatte Bogtype-udvalg foran­staltede. Det fremgaar af udvalgets beretning, som udsendtes i 1947, at der arbejdes med et stort antal formater alene til den almindelige tekstbog. De gældende vilkaar for køb af papir er en følge af, at vi ikke arbejder med standardformater. Papirfabrikkerne kan ikke have tilstrækkelige mængder papir paa lager i alle de formater, der under de nuværende forhold vilde blive tale om. Det kan synes paradoksalt, at man opretholder en lagerliste, som kunderne i realiteten er afskaaret fra at benytte, dels fordi papiret er dyrere, og dels fordi det ikke findes paa lager i tilstrækkelig mængde. Forklaringen er vel den, at papiret bruges til alle mulige andre formaal end til bøger. Det skulde synes fordelagtigt for alle par­ter, ogsaa fabrikanter og grossister,dersom man kunde naa dertil, at papir til bøger ligesom til brevpapir o. 1. fandtes paa lager i standardiserede formater, kvaliteter og gramvægte, og at den kvantumsrabat, som nu ydes paa fabrikationer, overførtes til køb fra lager. En saadan reform vilde formentlig være en forudsæt­ning for, at en standardisering af bogformater i det hele taget lod sig gennemføre. Men vilkaarene for papirkøb er naturligvis ikke hele forkla­ringen paa, at de danske bøger baade i formater og udstyr virker saa uensartede. Det har været hævdet, at Danmark er de smaa forlags land, og det præger naturligvis produktionen. Bortset fra Gyldendal er udgivervirksomheden fordelt paa et stort antal mindre forlag, hver med deres forfatter-forbindelser, deres pro­duktionsapparat og deres salgsorganisation. En del forlag har specialiseret sig f. eks. i haandbøger eller lignende, og deres bøger er i nogen grad standardiserede. Det giver utvivlsomt en mere rationel og vel ogsaa en mere risikofri produktion, men det giver ikke den afveksling, som er charmen ved normal forlags­virksomhed. Det siger sig selv, at den forlægger, der selv forhandler med forfatterne, selv overvaager produktionen og selv besøger bog­handlerne, og han er ikke noget særsyn, kun har lidt tid til ogsaa at tilrettelægge og følge bøgernes tilblivelse i detailler. Han har i almindelighed ikke, kan ikke og skal heller ikke have et dybt­gaaende kendskab til bogens mere eller mindre komplicerede fremstillingsproces. Han maa nødvendigvis overlade disse ting til de trykkerier, han samarbejder med. Men ogsaa bogtryk er et stort omraade,og trykningen af bøger udgør kun en lille del af trykkeriernes samlede omsætning, anta­gelig mindre end 6 %, hvis vi tager alle landets trykkerier, og næppe over 10 % af de københavnske virksomheders. Bøger, taget i videste forstand, rummer saa mange problemer, at kun faa af fagets egne folk kan siges at beherske dem. Det véd for­læggerne, somme tider af dyrt købt erfaring. Der er hos forlæg­gerne ved at vaagne en forstaaelse af, at dersom bøgerne skal faa et præg af konsekvens og af kvalitet, det som deres engelske kolleger forstaar ved »house-style«, maa de tilrettelægges. Det er nødvendigt, at produktionen foregaar efter en plan, et skema om man vil, og i det lange løb skal det nok vise sig, at det ogsaa er det billigste. Papiret bliver udnyttet, misforstaaelser imellem forlag og trykkeri undgaaes, og korrekturudgiften, denne kilde til megen irritation, kan formindskes væsentligt. Det er rimeligt og naturligt, at en forfatter til f. eks. en skole­bog, som ofte rummer de vanskeligste typografiske problemer, fremsætter sine specielle ønsker, fordi det er vigtigt, at den fun­gerer rigtigt; men det er urimeligt og vistnok noget enestaaende for Danmark, at forfatteren faar lov til selv at bestemme typo­grafien. Næppe noget andet haandværk med respekt for sig selv vilde acceptere en saadan fremgangsmaade. Det vilde svare til, hvis en kunde gik ind paa snedkerens værksted og fortalte sven­den, hvordan han ønskede stolen sat sammen. Det er et beklage­ligt faktum, at flertallet af vore skolebøger, de bøger, som skulde opdrage vore unge til at sætte pris paa og vurdere ordentligt bogtryk, virker stik modsat, og hvad værre er, de fungerer i mange tilfælde forkert, de besværliggør tilegnelsen af stoffet i stedet for at lette den, fordi typografien er rodet, skriftvalget forkert og billedmaterialet af for ringe kvalitet. Men ikke blot æstetisk er denne forsømte gruppe af betydning. Skole-og lære­ bøger omfatter op imod en trediedel af den samlede produktion HJNAR PHILIP eller omtrent dobbelt saa mange udgivelser som gruppen skøn­litteratur, saa ogsaa økonomisk vilde der være god mening i at forsøge at fastlægge en fornuftig normering. Det vilde utvivlsomt være forkert i almindelighed at forsøge at gribe regulerende ind i bøgernes typografi. Skriftvalg og op­sætning vil næppe kunne gøres til genstand for normering, men ikke mindst skolebøgernes forfatning gør det værd at overveje, om det var rimeligt i forbindelse med en standardisering af for­materne at fastlægge vejledende normer for papirets udnyttelse, kolumnens placering og de hensigtsmæssige skriftgrader til de forskellige formater. Det kan vel endda tænkes, at mange for­læggere og bogtrykkere vilde fole en saadan vejledning som en lettelse i planlægningsarbejdet. Netop en saa fundamental ting som kolumnens placering paa papiret negligeres alt for ofte. Vi ser for mange bøger med direkte uharmoniske margenforhold,ogselv det smukkeste skrift­snit kan ikke redde en saadan bog. Det kræver en udviklet sans for proportioner og aarelang træ­ning at naa til fuldtud at beherske bogtypografien i alle dens nuancer og med alle dens virkemidler, men det kræver først og fremmest selvbeherskelse. Det er meget vel muligt at give ud­tryk for en personlig opfattelse. Det kan være forfriskende, og det kan indeholde noget værdifuldt, men det kan ogsaa virke som flothed og som mangel paa respekt for selve bogens funk­tion. Eksperimenter er berettigede, hvis de letter læseren til­egnelsen af stoffet, eller hvis de tilfører bogen en æstetisk værdi, som ikke bortleder opmærksomheden fra teksten og hemmer funktionen. Titelbladet, som ikke sjældent gøres til genstand for en næsten urimelig dyrkelse, maa naturligvis ikke forsømmes, men vigtigere er overensstemmelsen imellem format, skriftsnit og skriftgrad. De skrifter, vi arbejder med, er af vidt forskellig karakter og kræver som følge deraf en individuel behandling. En kraftig og lodret virkende skrift som Bodoni kræver brede margener og stor afstand imellem linierne, men det ser vi meget sjældent i praksis. Det samme er tilfældet med fransk antikva, som er og skal virke lys og spinkel. Det er den mest uegnede skrift til skolebøger men ikke desto mindre den mest benyttede. Der har været talt og skrevet meget om skriftkarakterens over­ensstemmelse med bogens emne, og det er naturligvis rigtigt, dersom emnet er periodebestemt, men skriften maa først og frem­mest behandles i overensstemmelse med sin egen natur. Mon ret mange har følt sig generet af, at bibliofiludgaven af »Kongens Fald«, som Gyldendal udsendte i 1944, er sat med Bodoni? Denne megen snak om skriftsnit kan forekomme indviklet og overflødig i en artikel om standardisering af papirformaterne, men det er nødvendigt at understrege, at ingen formater og ingen papirbredder er rigtige, med mindre der er overensstem­melse imellem formatet og skriften, dens karakter og dens stør­relse. Paa grund af det stærkt varierende skriftmateriale, vi ar­bejder med, kan denneoverensstemmelse ikke udtrykkesi eksakte størrelser. Nogle skrifter med lange over-og underlængder har en relativt lille x-hojde, medens andre skrifter med korte over­og underlængder har et stort skriftbillede. Disse forhold giver ret store variationer i antallet af bogstaver paa et givet format, men netop bogstavantallet i linien er af betydning for læselig­heden. En linie med mere end ca. 65 bogstaver er tungtlæselig, og denne ulempe kan kun afhjælpes ved at forøge afstanden imellem linierne. Stikprøver af danske bøger vil vise, at vi gen­nemgaaende arbejder med for smaa skriftgrader til de relativt store (brede) formater. Ikke sjældent kommer man ud for bøger med 80 og flere bogstaver i linien. Skal man, for at tage et eksempel, udnytte A5 formatet fornuftigt, kommer man med en 9 eller 10 punkt skrift nemt op paa 75-80 bogstaver, og der skal en temmelig stærk skydning til for at redde et saadant satsbillede. Et slankere format med samme areal vilde kunne udnyttes bedre og lette læsningen betydeligt. Det fremgik af Bogtype-udval­gets beretning, at romanformaterne svingede omkring forholdet 1:1,5, altsaa formater, som var lidt bredere end de engelske, af EJNAR PHILIP hvilke de fem var i:1,56 og derover, medens kun to, Crown og Imperial, er under. Udviklingen herhjemme siden 1947 harimid­lertid vist en tendens til at foretrække de slankere formater, fordi de baade praktisk og æstetisk er mere tilfredsstillende. De engel­ske bogformater er ikke blot slankere, men gennemgaaende ogsaa mindre end vore, og dertil kommer, at de i stor udstrækning anvender papirfremstillet af Esparto-græs, det saakaldte»feather­weight«, som gør bøgerne lettere og mere haandterlige,og skrift­graderne er gennemgaaende større. Bøgerne fungerer bedre og virker æstetisk mere tilfredsstillende. Vanskeligheden ved at fremskaffe papir under krigen tvang ogsaa engelske forlæggere til at finde paa udveje til at »strække« de sparsomme tildelinger mest muligt, og i deres »Wartime eco­nomy standards«, som forlæggerne frivilligt underkastede sig, faar vi bekræftelse paa deres bogkultur, paa deres respekt for bogen som brugsting, og for hensynet til læseren. Af de gængse bogformater valgte de tre: Crown, Large Post, Demy og samtidig fastsatte de en minimums-udnyttelse, som sikrede, at det ikke gik ud over læseligheden. Kolumnen skulde dække mindst 55 % af den ubeskaarne papirflade, og som mini­mum havde Crown 318 ord og Demy 416 ord. Skriftgraderne blev fikseret til: Crown, 12 punkt kompres eller 11 punkt med 1 punkts skydning. Demy, 12 punkt med 2 punkts skydning. (12 punkt engelsk svarer til 11,25 metr. pkt.). I disse bestemmelser, der var af ekstraordinær karakter, ikke ideelle, men fremtvunget af nødvendigheden, kan vi se den nøje sammenhæng, der er imellem bogens format, skriftgraden og sidens udnyttelse. Hvilke praktiske forudsætninger maa da være tilstede, for at en standardisering lader sig gennemføre? Formatet skal kunne fabrikeres paa de forhaandenværende maskiner uden spild, og bogtrykpresserne skal kunne tage det med den bedst mulige udnyttelse. BOGFORMATER OG DERES STANDARDISERING De papirformater, der er aktuelle i denne forbindelse, er in­stalleret paa De forenede Papirfabrikers Dalum-afdeling. Deres maximum bredder er P.M.II: 157 cm, P.M.III: 230 cm, P.M. IV: 192 cm, P.M.V: 164 cm og P.M.VI: 300 cm. Paa disse • igei for del forUe, at anlrggrne »l*ae ved drrti lilitodrvrrrlie g»r angrebet bcivrrtiger« og mer« rinkabelt og tvinger angriberen til indurtteUe af »tyrker til at oentrolmr« »idann« anla-g, og for del andet, at den »idste krig -f.eka. invaiionen i Normaodiet -bar vbl. at det trods alt ikke er ti let at »lå sldanne vrrker helt ad. Chanren for, at oo»l« af verkeU koooorr overlever luftangrebene, vil altid være til »ted« og dermed foi angriberca ritikoen for, et di»»e kanoner kan gribe iod mod ham »tyrker. TUstedevierelMa af permaoento vrr­kei kan derfor eventuelt tvinge angriberen til indactteU« af f.eka, kryddere eller alagskib« med tAdant akyt«. at d« fra »oen kan tage kampen op med kyatforivanvKrkcrne. Dette bar og*A vtret gjort ved alle invaaion»foretagender under deo »idit« krig. Det vil og»i butkei, at de nonke k>»tfonvar»anl*g 1 0»lo fjord den 9.april 1910 »æn­kede en tyik krydter og alvorligt beskadigede et slagikib og et andet krigMkib. Selvfolgelig bor luan ikke »trnrbe efter owrab at bave tådaono anlæg, der ko.ter mange penge -kun pi de allervigtigMe »toder bor man bave dem aom el led i det tamlede for­ • var — og »om ovenfor tucvni rent bort »et fra derc« modstandvevne over for luftangreb, er de ved deret tQiledevcrelte deo enette inuligbed for at bindrc el kopagtigt overfald. Som bekendt rAder vort taværn allerede over et antal »Adann« værker, urriig om Kø­benhavn. fUdtn bor omfatte »Adanne typer af tkib«, tom er tærlig egnet til lotning af de foran­nævnte opgaver 1 dantke og tilstødende farvande, d.v.a. tkibe til; 1) forwar af farvandene, specielt med benbltk på angreb pi en Undgangsekspedilioot tkibe og fartajer og dent forbindeltcslinier, herunder mineudlargning, 2) overvigen af farvandene og beskyttelse af skibsfarten i disse, herunder rekognoncermg, patrouilletjeneste, konvojering og roinettrygning. De typer, der herved vil komme i betragtning 1 fortie række. vU være torpedojagere. motortorpedobAde og motorkanonbåde, ondervandsbAde. mineudlægningt-og minestryg­ningkfartøjer, patrouillefanejer og e»kortetkib«. Ved at studere Danmarkskortet vil en­hver kunne se, at vore mange snævre og delvis grundede farvande om Sjælland vil byde sAdanne mindre tkibe, der kender farvanden« ud og iod fra ovelser i fredstid, gode chancer. De vil ved dristig optræden og ved brug af deres artilleri, raket^kytt og torpedoer kunne sinke den fjendtlige erobring of vore farvande, rydning af vore minespærringer og vQ en­delig kunne gor« betydelig tkade l en »tor konvoj of tArbare landsætnings/artojer og ­særlig fnr undervandsbidene« og niotortorpedc-bAdenes vedkommende -tillige have chancc for at få ram pi nogle af de ledsagende krigsskib« eller de store transport skibe i konvojen. En sådan landsætningskonvoj bevæger sig med forholdsvis ringe hastighed, hvorfor det vil tage en betydelig tid at tejl« fra indskibningshavnen« til landgangsstederne i Danmark. Under denne overfart vil konvojen kunne være udsat for luftangreb og for angreb af vor« flådestyrker, ligesom udlagte minespærringer vil kunne forvolde betydelige tab blandt konvojens skibe. Ved at studere et kort over Østersoens vestlige del, vil man kunno få et tydeligt billede af de muligheder for onvendeU« af miner og mindre tuarinefortojer, far­ vandene byder. Flådens indsats i denne fase af kampen vil være af overordentlig betydning: jo mere aktivt forsvaret af vore farvande kan faret, desto mere tid vil blive vundet; for hvert SI Denne side fra en dansk bog er reproduceret i samme størrelsesforhold som de to foranstående eksempler. Den har c. 85 bogstaver i linien. bredder indrømmer fabrikerne et spild paa indtil 10 0/o uden at beregne tillæg for daarlig udnyttelse. For at sikre rigtig bane­retning er det nødvendigt, at bogformaternes bredde gaar op i maskinbredden et antal gange deleligt med 8, 12 16 eller 20. Et eksempel: P.M.V: 164 cm : 12 = ca. 13 V2 cm, hvilket, hvis vi holder os i nærheden af forholdet 1 : 1,56, giver 13 1/2 X 21 V2 cm, et bekvemt romanformat. Raaarkets formater bli­ver 54 X 86 cm eller 86 X 108 cm til trykning af henholdsvis 16-og 32-sidede ark, og disse to formater kan trykkes i hurtig­presser nr. 2 og 5 med en udnyttelse af 88 1/2 0/o3 eller noget over den kalkulerede gennemsnitsudnyttelse. En endelig fastlæggelse af en standard maa vel blive til som resultat af forhandlinger imellem de interesserede parter, fabri­kanter, grossister, forlæggernes, bogtrykkernes og boghandlernes organisationer og sidst, men ikke mindst repræsentanter for biblioteker og videnskabelige organisationer, men fremgangs­maaden vil formentlig blive som her skitseret. Hvor mange, eller rettere hvor faa, formater det vil være hensigtsmæssigt at arbejde med, vil anvendelse i praksis kunne givesvaret paa. De bør dække saa store eller saa betydningsfulde omraader af bogproduktionen som muligt. Det var for saa vidt udtryk for en rigtig idé, at Bogtype-udvalgets beretning anbefalede et antal formater, der lod sig fabrikere i rigtig bane, og som udnyttede hurtigpresserne fornuftigt. Naar disse formater ikke vandt hævd, kan det skyldes, at de var for lidt realitetsbetonede, hvorved skal forstaas, at de hverken praktisk eller æstetisk var helt tilfredsstillende og derfor ikke i tilstrækkelig grad dækkede det naturlige behov. De havde alle forholdet 1:1,5, som er for bredt til de mindre oktavformater og for smalt til de store. Nedenanforte 6 formater tager i forholdet imellem højde og bredde et videregaaende hensyn til de forskellige kategorier af bøger, som en standardisering bør omfatte. Formaterne er ubeskaaret: A 12 X I9V2 cm i :: 1,62 digtsamlinger, smaa essays og lign. smaa haandbøger. B 13 X 21 cm 1 : 1,62 lille romanformat, essays, smaa skolebøger,større digt­ samlinger. C 14V4X 23 - 1 : 1,61 stort romanformat, større skolebøger, memoirer, bio­ grafier og lignende. D 16 X 24 - 1 : 1,5 ill. skolebøger, lærebøger, disputatser, rejsebøger. E 18 X 26 - 1 : 1,44 større lærebøger, disputatser med brede tabeller, rejse­ bøger og andre illustrerede bøger. F 19V1jX 27 - 1 : 1,38 vidensk. værker, som kræver stort format paa grund af illustrationer, tabeller og lignende, store rejsebøger. Dersom disse formater, der alle kan fabrikeres i rigtig bane, fremstilles i en glittet og en uglittet kvalitet til trykning med eller uden illustrationer og hvert format i to eller tregramvægte, vil det være muligt at dække den overvejende del af bogproduktionen. Papirernes kvalitet burde tages op til revision ved samme lej­lighed. Det skulde være muligt at finde frem til en mere til­fredsstillende kvalitet end glittet og uglittet Emasse, som i øje­blikket anvendes mest. Bogtype-udvalget anbefalede kvaliteten 7600, men denne kan af tekniske grunde ikke fabrikeres paa Dalum, hvorfor man i realiteten maa se bort fra den. Et let tonet, matglittet tryk E, som et af vore forlag anvender til ro­maner o. 1., har vist sig at være overordentlig behageligt. I en artikel om den amerikanske bogproduktion skrev Robert om Josephy i Publishers Weekly, Oct. 5 1935 tilstandene før 1920: Bogproduktionen blev sædvanligvis betroet en uin­spireret helgen, som forventedes økonomisk at køre bogtrykkeren i stramme tøjler og iøvrigt at spinde indsmigrende for sin chef. Den tanke, at forlæggeren selv skulde finde paa at interessere sig for bøgernes udseende, forekom lidt skør. Takket være ganske enkelte forlæggeres eksempel, American Institute øf Graphic Arts oplysningsvirksomhed og maaske bogtilrettelæggerens egen enthusiasme er der idag (1935) hos publikum og hos forlæggerne en stadigt voksende værdsættelse af godt haandværk i den almin­delige bogproduktion. Vi er ved at lære at planlægge bøgerne i dimensioner: bogens størrelsesforhold, ogsaa dens tykkelse og vægt og materialernes beskaffenhed. Vi planlægger for haanden saavel som for øjet, og endelig er vi ved at bringe bogens fysiske fremtræden i overensstemmelse med vor egen tids kultur ved at arbejde os væk fra stilimitationer og udvikle en bogtype, som svarer til den moderne tekniks produktionsvilkaar. Enhver har lært at værdsætte visse æstetiske værdier i billigt maskinfremstillet glas og i metalting, naar disse er i samklang med fremstillingstekniken og ikke søger at efterligne haandarbej­det. Vi finder en kvalitet ved dem, der er forskellig fra, men ikke nødvendigvis ringere end de mere luksusbetonede ting. Det er denne nye værdimaaler, fremkaldt af respekt for maskinen, og for hvad den kan præstere, naar den bliver brugt med omtanke, der maa være bestemmendefor tilrettelæggerens indstilling. Hol­der han sig dette for oje, vil hans arbejde ikke kunne undgaa at vise det.« Det er sagt før, at bogens tilrettelægger ligesom orkesterdiri­genten spiller paa mange stemmer. Næppe ret mange andre indu­striprodukter gennemgaar saa mange processer som bogen, det er derfor af afgørende betydning, at de enkelte elementer i plan­lægningen er underordnet helheden. Formatet er kun en af de­taillerne, men en meget vigtig detaille, derfor er tanken om fastlæggelse af et antal hensigtsmæssige formater naturlig i en tid, hvor standardisering iøvrigt er ved baade praktisk, økono­misk og æstetisk at blive en naturlig foreteelse.