Dedikationseksemplarer i den Laage-Petersenske H. C. Andersen-Samling Af H. TOPSØE-JENSEN Den største eksisterende Samling af Anderseniana er uden nogen Tvivl den af Grosserer HOLGER LAAGE-PETERSEN (1885­1949) tilvejebragte, et fremragende Resultat af mange Aars dyg­tigt og maalbevidst Arbejde og efter danske Forhold særdeles betydelige økonomiske Ofre. Ifølge Stifterens testamentariske Bestemmelse skal Samlingen tilfalde Det kgl. Bibliotek. Ganske vist kan den, naar Talen er om Originalmanuskripter og Breve, ikke maale sig med Det kgl. Bibliotek og H.C.Andersens Hus, Odense. Men hvad angaar Oversættelser af Eventyrene til frem­mede Sprog er Laage-Petersens Samling uden Sidestykke i Ver­den -den indeholder saaledes »several important English and American Andersen translations which are neither in the Bri­tish Museum, nor in the American Congress Library«1). Den er dernæst enestaaende velforsynet, naar det gælder Litteraturen om H. C. Andersen. Og trods Odense-Musæet, trods andre smukke Privatsamlinger som Dr. med. Ejler Høegs i Jægerspris og H. C. Andersen-Oversætteren, Direktør Jean Hersholts i Beverly Hills, California2), er den sikkert ogsaa den righoldigste med Hensyn til Dedikationseksemplarer fra Digterens Haand. Om denne betydningsfulde Del af Samlingen skal der paa de følgende Sider meddeles nogle spredte Oplysninger. I Af H. C. Andersens danske Arbejder i Bogform er 54 forskel­lige repræsenteret med ialt 105 Eksemplarer. Højeste Antal pr. Værk naas af Nye Eventyr og Historier. Anden Række. Fjerde Samling (1866),af hvilken Bogder forefindes 6 forskellige Eksem­ H. TOPSØE-JENSEN piarer. I 5 Eksemplarer haves Phantasier og Skizzer (1831) og Dryaden (1868), i 4 Eksemplarer Nye Eventyr. Tredie Samling (1845), Nye Eventyr. Andet Bind. Første Samling (1847) og Nye Eventyr og Historier. Fjerde Samling (1860). Hertil kommer 100 Romanzer af danske Digtere. Samlede og udgivne af Christian Winther (1836) samt Fortællinger og Vers for Storre og Mindre.Udg.af Gotfred Rode (1858), begge med Bidrag af Andersen. Og endelig er der 15 Oversættelser: 11 tyske, en hollandsk, en engelsk, en amerikansk og en fransk -tilsammen 122 Dedikationseksemplarer3). Disse 122 Eksemplarer er dediceret til 76 forskellige Personer, heraf 10 Udlændinge. I Spidsen ligger B. S. Ingemann med 9 Eksemplarer, derpaa følger med 7 Edvard Collin, med 6 Hen­rik Hertz, med 5 Oversætteren Heinrich Zeise og med 4 Niels W. Gade og Oversætteren Julius Reuscher. Af de 105 Eksem­plarer af Andersens Bøger paa Dansk har de 49 bevaret de origi­nale Omslag, 11 er i Forlagsbind, 21 i samtidige Privatbind. Dedikationerne har Digteren i 24 Tilfælde, sidste Gang i 1853 (Nøkken), skrevet paa Bagsiden af Omslaget. Denne Praksis synes at være forladt i hans senere Leveaar. Paa Forsiden af Om­slaget har 17 Bøger Dedikation, 7 paa Forsatsen, 18 paa et ind­sat hvidt Blad mellem Forsats og Smudstitel, 32 paa Smuds­titelbladet og 6 paa selve Titelbladet. Men denne rige Samling rummer naturligvis ogsaa Særtil­fælde, Afvigelser fra Normalen. Her findes et Værk af Andersen, forsynet med Digterens Autograf, men uden at man kan tale om nogen egentlig Dedikation. Dernæst et Eksemplar med Dedi­kation, som imidlertid ikke er skrevet af Digteren selv. Og ende­lig Dedikationseksemplarer, hvori der overhovedet intet Spor findes af nogen Dedikation. Det første Tilfælde drejer sig om Nr. 116 i nedenstaaende Fortegnelse: Aus Herz und Welt. Lpz. 1860. Bogen, hvis Titel Forfatteren selv fandt »fiau«4), indeholder Rejseskitser som Et Besøg hos Charles Dickens, Ragaz, Skagen og Silkeborg samt hans nyeste Eventyr og Historier; med fremmed Haand er Smuds­titelbladet forsynet med følgende Paaskrift:»Souvenir de la Soirée du Jer Septre 1860«, hvorunder Autor har tilføjet: H.C. Ander­sen. Han opholdt sig paa dette Tidspunkt i Geneve, og Dag­bogen fortæller, at han 1. September var til Aftenselskab hos den fransk-schweiziske Digter Henri Blanvalet (1811-1870)5). Til Andersens Beroligelse -han var ikke stiv i det Franske ­talte alle Gæsterne Tysk; han læste op for dem Noget, Pen og Blækhuus, »Deilig« og Det er ganske vist. Mon ikke en af de Til­stedeværende har medbragt Aus Herz und Welt og bedt den berømte Digter om at signere hans Eksemplar? Nr. 15, et smukt og velbevaret Eksemplar af Agnete og Hav­manden bærer foran paa Omslaget Tilskriften Fra H.C. Andersen. Skriften er Edvard Collins, og en senere Blyantsnotits oplyser, at Bogen stammer fra Mathilde Ørsted. Denne Bog tager man ikke uden Ærefrygt i Haanden. Den har tilhørt H. C. Andersens store, varmt forstaaende Ven HANS CHRISTIAN ØR­STED. Og den har sin egen Historie. Som bekendt fuldendte H. C. Andersen i Le Locle i Jurabjergene i September 1833 sit dramatiske Digt Agnete og Havmanden, der afslutter hans Ungdomsdigtning. Hjemme i København varetog Edvard Collin Trykningen og Udgivelsen, sørgede for, at Bogen blev smukt udstyret6) -ogsaa hvad Omslaget angaar er der tyde­ligt gjort Forsøg paa at præstere noget særpræget og elegant ­og fik i Andersens Brev fra Le Locle 12. September 18337) Besked om Fordelingen af de 12 Frieksemplarer. Ørsted opføres som Nr. 6 i Rækken. Ørsted syntes ikke om Agnete og Havmanden. Han skrev 8. Marts 1834 et Brev herom til H. C. Andersen, hvori han hæv­dede, at de to havde en ganske forskellig æstetisk Religion. Efter den store Fysikers Anskuelse var Anvendelsen af uopløste Dis­sonanser i et Kunstværk -som Byron og Heine yndede det ­i Strid med den aandelige Verdens Love. Brevet fik Betydning for LTdformningen af H. C. Andersens Poetik. Han erkendte det H. TOPSØE-JENSEN ved at optrykke det som Bilag i Mit Livs Eventyr og har i Selv­biografiens Tekst indrømmet, at han som ældre maatte give Ørsted Ret8). Endelig var der Dedikationseksemplarerne uden Dedikation. Et tarveligt Vælskbind, der paa Ryggen bærer Titlen: H.C. An­dersens Eventyr. 2, indeholder følgende Tryk: Nye Eventyr og Historier. Anden Række (1861), Nye Eventyr og Historier. Anden Række. Anden Samling (1862), Nye Eventyr og Historier. Anden Række. Fjerde Samling (1866), Nye Eventyr og Historier. Tredie Række. Anden Samling (1872) samt Dryaden. Et Eventyr fra Ud­stillingstiden i Paris 1867 (1868). Navnlig Dryaden, hvis Format er betydelig smallere end Eventyrhæfternes, gør en akavet Figur i Bindet, men Bogbinderen har aabenbart ikke været hæmmet af æstetiske Fornemmelser eller af Pietetshensyn. Det første Hæfte i Bindet er dediceret Componisten, Professor Gade / veii­skabeligst / H.C. Andersen, det sidste EventyrhæfteVennen,Com­ponisten / N. V. Gade / En af de Mægtige hos os / paa »Aandens Dannevirke« en hjertelig Hilsen fra / H.C. Andersen. Paa Dry­aden har Andersen skrevet: Componisten, Professor / Gades / elsk­værdige Frue en / hjertelig, ærbødig Hilsen / fra / H. C. Ander­sen«. Men Nye Eventyr og Historier. Anden Række. II og IV er dog vel ogsaa Gaver fra Forfatteren? Ganske utvivlsomt. Her har Dedikationerne sikkert staaet paa Eventyrhæfternes Omslag, og da den brave Bogbinder puttede alle fem Smaahæfter i eet Bind, er han begyndt med at kassere de efter hans Skøn aldeles overflødige Omslag. Hvilken Vægt lagde han eller Familien Gade paa, at H. C. Andersen havde skrevet sin gode Vens og sit eget Navn paa de to af Omslagene? I andre Tilfælde, f. Eks. Nr. 65 i nedenstaaende Fortegnelse, ser vi, at det paa ingen Maade har generet den lokale Bogbinder, at hans haardhændede Beskæring gik ud over Bogens Dedikation. Ingen kunde jo for 80-90 Aar siden ane, hvilket Samlerobjekt et fejlfrit Dedikationseksemplar af en af H. C. Andersens Bøger med Tiden vilde blive. Til Orientering skal her nu meddeles en kronologisk ordnet Fortegnelseover Dedikationseksemplarer i Laage-PetersensSam­ling, af praktiske Grunde forsynet med Numre, som der i det følgende kan henvises til. i. Digte. 1830. Dedikation til J. F. Zinn. 2-6. Phantasier og Skizzer. 1831. 5 Eksemplarer. Ded. til R. Bay, A. ChamissOj Hen­riette Collin d. Æ., F. J. Hansen, Christian Voigt. 7-9. Vignetter til danske Digtere. 1832. 3 Eksemplarer. Ded. til C. J. Boye, J. L. Hei­ berg, B. S. Ingemann. 10-11. Aarets tolv Maaneder, tegnede med Blæk og Pen. 1833. 2 Eksemplarer. Ded. til B. S. Ingemann, J. S. Møsting. 12. Samlede Digte. 1833. Ded. til Dorothea Hermine Charlotte v. Rosen. 13-15. Agnete og Havmanden. 1834. 3 Eksemplarer. Ded, til Henrik Hertz, H. Zeise, [H. C. Ørsted]. 16. Sangene i Festen paa Kenilworth. 1836. Ded. til C. E. F. Weyse. 17-18. Tre Digtninger.1838. 2 Eksemplarer. Ded. til B. S.Ingemann,[Julius Reuscher], 19-20. Eventyr fortalte for Børn. Ny Samling. Andet Hefte. 1839. 2 Eksemplarer. Ded. til Anna Nielsen, C. N. Rosenkilde. 21-22. Sørge-Cantate over Høisalig Kong Frederik den Sjette. Sat i Musik af J. P. E. Hartmann. 1840. 2 Eksemplarer. Ded. til J. G. Adler, Henriette Collin d. Æ. 23-25. Mulatten. Originalt romantisk Drama i fem Akter. 1840. 3 Eksemplarer. Ded. til J. Barck, Amalie Berner, Wilhelm Holst. 26. En Digters Bazar. 1842. Ded. til Ludwig Ross. 27. Nye Eventyr. 1844. Ded. til B. S. Ingemann. 28-30. Nye Eventyr. Anden Samling. 1845. 3 Eksemplarer. Ded. til Julius Gerson, Julius Reuscher, H. Zeise. 31. Billedbog uden Billeder. Anden forøgede Udgave.1845. Ded. til Julius Reuscher. 32-33. Lykkens Blomst. Eventyr-Comedie i to Acter. 1845. 2 Eksemplarer. Ded. til Henrik Hertz, B. S. Ingemann. 34-37. Nye Eventyr. Tredie Samling. 1845. 4 Eksemplarer. Ded. til B. S. Ingemann, Julius Reuscher, C. N. Rosenkilde, H. Zeise. 38-40. Digte, gamle og nye. 1847. 3 Eksemplarer. Ded. til Frederikke Cold, J. G. v. Levetzau, H. Zeise. 41-44. Nye Eventyr. Andet Bind. Første Samling. 1847. 4 Eksemplarer. Ded. til Julius Gerson, J. G. v. Levetzau, Edmund Lobedanz, H. Zeise. 45-46. Nye Eventyr. Andet Bind. Anden Samling. 1848. 2 Eksemplarer. Ded. til Julius Gerson, B. S. Ingemann. 47. Brylluppet ved Como-Søen. Opera i tre Acter. 1849. Ded. til Henrik Hertz. 48. Meer end Perler og Guld. Eventyr-Comedie i fire Acter. 1849. Ded. til Henrik Hertz. .19-50. Ole Lukøie. Eventyr-Comedie i tre Acter. 1850. 2 Eksemplarer. Ded. til Henrik Hertz, H. C. Lumbye. 51-52. I Sverrig. 1851. 2 Eksemplarer. Ded. til Emilie Forchhammer, Amalia Holst. 53-54. Hyldemoer. Phantasiespil i een Aet. 1851. 2 Eksemplarer. Ded. til C. Hauch, B. S. Ingemann. 55-56. Historier. 1852. 2 Eksemplarer. Ded. til Ida Fenger, B. S. Ingemann. 57. Nøkken. Opera i een Aet. 1853. Ded. til F. L. Høedt. 58. Dramatiske Arbeider. Første Samling. (Samlede Skrifter. Ellevte Bind). 1854. Ded. til Signe Læssøe. H. TOPSØE-JENSEN 59. Mit Livs Eventyr. 1855. Ded. til Edvard Collin. 60. Nye Eventyr og Historier. 2. Opl. 1858. Ded. til Julie Winther. 61. Nye Eventyr og Historier. 3. Opl. 1859. Ded. til Lauritz Torgius. 62-63. Nye Eventyr og Historier. Anden Samling. 1858. 2 Eksemplarer. Ded. til Anna Bjerring, Sophie Wahl. 64-65. Nye Eventyr og Historier. Tredie Samling. 1859. 2 Eksemplarer. Ded. til Harald Christensen, Anna Hansen. 66-68. Mit Livs Eventyr. Anden Udgave. 1859. 3 Eksemplarer. Ded. til August Bruun, Anna Buch, Jules Jiirgensen. 69-72. Nye Eventyr og Historier. Fjerde Samling. 1860. 4 Eksemplarer. Ded. til Ma­ thilde Christensen, C. Diørup, Amalia Holst, Julie Uldall. 73-74. Nye Eventyr og Historier. Anden Række. 1861. 2 Eksemplarer. Ded. til Niels W. Gade, Georg E. Hansen. 75-77. Nye Eventyr og Historier. Anden Række. Anden Samling. 1862. 3 Eksemplarer. Ded. til Anna Bjerring, [Niels W. Gade], Lucie Scavenius. 78-79. I Spanien. 1863. 2 Eksemplarer. Ded. til Jonas Collin d. Y., J. Kornerup. 80. Han er ikke født, originalt Lystspil i to Acter. 1864. Ded. til Emanuel Hansen. 81. Da Spanierne var her. Originalt romantisk Lystspil i tre Acter, 1865. Ded. til Edvard Collin. 82. Nye Eventyr og Historier. Anden Række. Tredie Samling. 1865. Ded. til C. C. Holstein-Holsteinborg. 83. De to Baronesser. Original Roman i tre Dele. Andet Oplag. 1866. Ded. til D. Soldi. 84. Improvisatoren. Original Roman i to Dele. Tredie Oplag. 1866. Ded. til Asger Hammerich. 85-90. Nye Eventyr og Historier. Anden Række. Fjerde Samling. 1866. 6 Eksemplarer. Ded. til Mariane og Anna Bjerring, [Niels W. Gade], F. L. Høedt, J. F. Ras­mussen, Lucie Scavenius, Harald Scharff. 91. Femten Eventyr og Historier. Ny Udgave. Med Illustrationer af Lorenz Frølich. 1867. Ded. til L. N. Marcus. 92. Kjendte og glemte Digte (1823-1867). 1867. Ded. til Axelline Lund. 93. Nye Eventyr og Historier. Første Deel. (Samlede Skrifter. Fem og Tyvende Bind). 1868. Ded. til Henriette Melchior. 94-98. Dryaden. Et Eventyr fra Udstillingstiden i Paris 1867. 1868. 5 Eksemplarer. Ded. til EdvardCollin, Mathilde Gade,Henrik Hertz, H.P. Holst, Moses Melchior. 99. Lykke-Peer. 1870. Ded. til Harald Scharff. 100. Nye Eventyr og Historier. Med Illustrationer efter Originaltegninger af Lorenz Frølich. Første Bind. 1870. Ded. til Sophie Melchior. 101. Nye Eventyr og Historier. Med Illustrationer efter Originaltegninger af Lorenz Frølich. Andet Bind. 1871. Ded. til »Boghandler Dahls yngste Datter«, Chri­stiania. 102-03. Nye Eventyr og Historier. Tredie Række. Anden Samling. 1872. 2 Eksemplarer. Ded. til Niels W. Gade, Mimi Holstein-Holsteinborg. 104. Eventyr og Historier. Med Illustrationer efter Originaltegninger af V. Pedersen. Første-Andet Bind. 4. Oplag. 1873. Ded. til H. P. Holst. 105. Historien om en Moder i femten Sprog. 1875. Ded. til Jonas Collin d. Y. 106. 100 Romanzer af danske Digtere. Samlede og udgivne af Christian Winther. 1836. Ded. fra H. C. Andersen til Emil Hornemann. 107. Fortællinger og Vers for Større og Mindre. Udg. af Gotfred Rode. [1858]. Ded. fra H. C. Andersen til Otto Scavenius. DEDIKATIONER FRA H. C. ANDERSEN 108. Marchen fur Kinder. Vignetten von G. Osterwald. Braunschweig. 1839. Ded. til Amalia Rieffel. 109. Das Marchen meines Lebens ohne Dichtung. (Gesammelte Werke. I-II). Lpz. 1847. Ded. til Charles Beckwith-Lohmeyer. 110. Reiseschatten von einem Ausfluge nach den Harz, der såchsischen Schweiz im Sommer 1831. (Gesammelte Werke. XVII). Lpz. 1847. Ded. til Siegwald Dahl. in. Der Improvisator. Roman. Erster Theil. Zweite, von Verfasser durchgesehene Auflage. Lpz. 1848. Ded. til Christian v. d. Recke. 112. Ausgewåhlte Werke. Bd. 1-2. Lpz. 1849. Ded. til Edvard Collin. 113. Bilderbuch ohne Bilder. Lpt. [1849]. Ded. til Clara Classen. 114. In Schweden. (Gesammelte Werke XXXVI-XXXVII). Lpz. 1851. Ded. til Frie­derike Serre. 115. Historien. (Eine Weihnachtsgabe). Lpz. 1853. Ded. til Friherre v. Bliicher. 116. Aus Herz und Welt. Lpz. 1860. Ded.: Souvenir de la Soirée du ler Sept.re 1860. 117. Neue Marchen und Geschichten. Berlin 1862. Ded. til Wilhelm v. Kaulbach. 118. Die Dryade. Autorisirte Ausgabe. Lpz. [1868]. Ded. til Edvard Collin. 119. Hoe Hans Christiaan Andersen zijnLeven vertelt. I-H. Leeuwarden. 1858. Ded. til Edvard Collin. 120. The Two Baronesses. A romance. Vol. 1.2. London. 1849. Ded. til Charles Beckwith-Lohmeyer. 121. The Story of my Life. Now first translated into English. Author's Ed. New York. [1871]. Ded. til Otto Scavenius. 122. Contes danois. Traduits pour la premiere fois par MM Ernest Grégoire & Louis Moland. Illustr. d'aprés les dessins de Yan'Dargent. Paris[1873]. Ded. til Edvard Collin. 2 H. C. Andersen var glad for at forære sine Værker bort, og han har gjortdet i stor Udstrækning. Der vilsikkert til Stadighed dukke Boger op paa Auktionsbordet eller hos Antikvarboghand­leren, som han har prydet med sit Navn og et Par venlige Ord. Samlere kan ogsaa i Fremtiden regne med at kunne gore ad­skillige fornøjelige Kup. For det første fik han med Aarene endda et rigeligt Antal Fri­eksemplarer af sin danske Forlægger Reitzel, selv om Tallet kunde variere noget. Breve og Dagbøger kan fortælle et og andet herom. Oprindelig synes 12 Frieksemplarer at have været Tak­sten. Vi ser, at Andersen instruerer Edvard Collin om paa hans Vegne at forlange 12 Eksemplarer af Agnete og Havmanden*)', han selv var jo udenlands under Bogens Trykning. Forhandlin­gerne med Reitzel om Udgivelsen af denne Bog glippede imid­lertid; Collin maatte udsende den paa Forfatterens Forlag, saa H. TOPSØE-JENSEN Digteren har altsaa haft Gaveeksemplarer i Behold, da han i August 1834 vendte hjem fra sin Italiensrejse (se Nr. 13 og 14). 20. Juni 1837 skriver han ved Afrejsen til Sverrig til E. Collin i Anledning af 2. Oplag af Improvisatoren: »Fra Reitzel faaer De en 12 Improvisatorer«; der gives Besked om at lade et Mæcenat-Eksemplar indbinde til Finansministeren, Grev A. W. Moltke, fordele fire hæftede Eksemplarer (»Giv Deres Broder Theodor, eet Exemplar og siig jeg skal skrive hans Navn deri, naar jeg kommer tilbage. Han er den eneste af Familien, som ingen Im­provisator fik ved første Oplag«) og gemme Resten, til Andersen kom hjem10). Medens Digteren betinger sig 20 Frieksemplarer af den første danske illustrerede Udgave af Eventyrene11), -den udkom 1849 med Vilhelm Pedersens Tegninger -og han i et Brev til samme Ven fra Glorup 18. September 1848 i Anledning af De to Baro­nesser skriver (uden nærmere Talangivelse): »De sædvanlige Fri-Exemplarer jeg altid faaer, maae jeg ogsaa have«12), ved vi fra Almanakken 4. April 1847, at han (af Nye Eventyr. Andet Bind. Første Samling) har »Faaet ialt 29 Exemplarer af Reitzel, foræret dem bort«. I 1860erne er Antallet gennemgaaende 50 Frieksem­plarer pr. Eventyrhæfte (se f. Eks. Dagbogen 1. Marts 1861, 23. November 1861, 7. December 1866). Han har straks travlt med at faa Hovedparten ekspederet; 5. December 1868 sender han 30 Frieksemplarer ud af Dryaden. Mærkeligt nok synes han, i al Fald at dømme efter Dagbogsoptegnelserne for 1.-2. Marts 1861, selv at have skullet sørge for Eksemplarer til Pressen inden­for de 50, der stod til hans Raadighed. Der var ogsaa Forlæggere i Udlandet, som huskede at sende ham de udkomne Oversættelser; Bøgerne var jo tit hans eneste Form for Honorar.Kittier i Hamburgsendte i November1845 tre smukt indbundne Eksemplarer af sin Udgave af Eventyrene13); Mrs. Mary Howitt rykkede 1847 ud med 1 -eet -Eksemplar af The True Story of My Life. Mere gavmilde var Danskeren Carl B. Lorck og hans Efterfølgere i Leipzig. Selve Forlagskon­ pS&P­ må -'il »»•«f rIWm % i é ^ A|fa wani '»'••!» % d sV'v. #tei IH Omslag til »Agnete og Havmanden« 1834 med Dedikation. trakten af 19. Februar 1846 om Sdmtliche Werke hjemler i § 5 Forfatteren Ret til at »erholde 10 Friexemplarer«14). Den tyske Oversættelse af Hyldemoer honoreredes uventet med 12 Eksem­plarer15). 23. December 1868 kom der fra Leipzig 10 Eksempla­rer af Oversættelsen af Dryaden. Ogsaa Hurd & Houghton i New York sendte 10 Eksemplarer af den amerikanske Hans Chri­stian Andersens Works1*). Adskillige Oversættelser af sine Skrifter maatte Digteren dog selv købe paa sine mange Rejser. Det morede ham at gaa ind i en Boghandel i Udlandet, finde sine Eventyr, Billedbog uden Bil­leder eller Romanerne paa Disken og saa forbavse og imponere Boghandleren ved at robe, at denne stod Ansigt til Ansigt med Forfatteren selv. Disse Kob gjaldt dels hans egen lille Bogsam­ling, dels udenlandske Beundrere eller danske Venner. Mellem disse vidste han, at Edvard Collin, der ejede et fremragende Bibliotek, var en særlig passioneret Samler af Anderseniana, og han hjembragte derfor adskilligt til ham; blandt de »udenland­ske« Dedikationseksemplarer hos Laage-Petersen har saaledes to tyske, et hollandsk og et fransk: Nr. 112, 118, 119 og 122 tilhørt Collin. Lad os se paa Nr. 119: Hoe HansChristiaan Andersen zijn Leven vertelt. /-//. Leeuwarden 1858 (Fig. 2). Om denne Bog fortæller et Par Breve fra Andersens Ophold i Amsterdam 1866. 11. Februar skrev han til Edvard Collin; »i en hollandsk Bog: H. C. Andersen zijn Leven vertelt, sees et Billed der viser hvor­ledes jeg dandser for Madam Schall; hun er aftegnet som en stor stadselig slank Dame, jeg en lille fiin Dreng«17). Bogsamleren er straks interesseret: »Den hollandske Bog: H. C. A. zijn leven vertelt m. Kobb. vilde jeg nok have; den hører dog til Ander­seniana. Naar De siger det til Hr. Brandt (p: Grosserer Andreas Ludvig Brandt i Amsterdam) skaffer han den vel nok. Maaskee De kan opspore meer af den Slags«18). Andersen svarer 20. Fe­bruar Fru Henriette Collin, at de hollandske Holberg-Oversæt­telser, som hendes Mand ønsker, kan han ikke skaffe, derimod Hoe H. C. Andersen zijn Leven vertelt, der er ganske ny; »der HOE HANS CHRISTIAAN ANDERSEN ZIJN LEVEN VERTELT. EEBSTE DEEL. Mel Portrel. Bladz 24. LEEUWARDEN, G. T. N. S U R I N G Å R. 18 58. 2. Titelbladet til den hollandske Udgave af »Mit Livs Eventyr« med en Vignet, der viser H. C. Andersen danse for Madam Schall. er mit Portræt i og to Billeder, eet hvor jeg dandser for Madam Schall og eet hvor jeg sidder i Dickens Stue, omringet af hans Børn, han og Konen staae lidt tilbage«19). Han har altsaa allerede købt Bogen, som Collin samme Aar fik i Fødselsdagsgave 2. No­vember. Selve Titelbladet er smykket med den omtalte Vignet, hvor H. C. Andersen danser for Mad. Schall; paa Omslaget har han skrevet: »Min Ven Etatsraad Collin / bragt paa Fødsels­dagen 1866. Bogen udkom tilfældig i Vinter under / mit Ophold i Amsterdam. H.C. Andersen.« Heri havde han ikke Ret. Bogen udkom 1858, ikke 1866. Selvfølgelig har han ogsaa maattet købe adskillige Eksempla­rer af sine danske Bøger; Frieksemplarerne slog ikke til. Herover klager han allerede i et Brev til Henriette Hanck 25. November 1837 i Anledning af Kun en Spillemand20). Han var aldrig karrig med at betænke selv Beundrere, som han personlig kendte meget lidt til, med en Bog. Og naar han skulde paa Rejser, sørgede han altid for at have nogle af sine Skrifter med i Kufferten, saa at han var forberedt paa alle Eventualiteter. Eksempler fra vor Samling er Nr. 3, 65, 68, 83 og 84. Nr. 3 har han benyttet som Introduktion hos Peter Schlemihl's Digter Adelbert v. Cha­misso; Nr. 83 og 84 -nye Oplag fra 1866 af De to Baronesser og Improvisatoren -er under Verdensudstillingen 1867 i Paris foræret til Oversætteren af hans Eventyr, D. Soldi (Dedikatio­nen staar paa Omslaget; paa Bagsiden af dette har Forfatteren Louis Levy skrevet: »Tilfældig funden i en af Seinekajens Bog­kasser 1906 af Louis Levy; købt for en Sou«) og til Komponisten Asger Hammerich, der netop var ved at bryde sig en Bane i den store Verden. Fornøjeligst er dog Nr. 65, selv om Bogbin­deren har maltrakteret Bogen ved hensynsløs Beskæring og givet den et tarveligt Bind med rød Shirtingsryg. Det drejer sig om Nye Eventyr og Historier. Tredie Samling (1859); paa Smudstitel­bladet findes følgende Dedikation: »Min lille Veninde i Herning / Anna Hansen / en Bouquet Historier fra [min] / Have til Tak for Blomsterne / jeg fik fra hendes Forældres. / H.C. Ander[sen\ Her­ning 4jul[i 1859]«. Under sin store Jyllandsrejse denne Sommer var Digteren kommet kørende fra Silkeborg 4. Juli til Herning, Dagbogen for­tæller: »Værelse var af Postmesteren bestilt for mig, det var det bedste i Huset, nyt og ud til en lille Have og Keglebane, lige overfor Vertshuset boer Postmesteren med hvide Roser op ad Væggen og rundt om Kongens Navn. Spiist en god Beufsteeg og drukket en meget god rod Viin. Postmester Hansens Smaaborn talte jeg med; jeg spurgte den lille Anna om hun havde Boger og hun svarede Andersens Eventyr, siden da jeg kom til Faderen og den Lille vidste hvem jeg var bragte hun mig en Bouquet Blomster og jeg gav hende til Gjengjeld, mine sidste Eventyr«. Scenen er nydelig, og den er meget karakteristisk for H. C. Andersen. 3 Samlingens ældste Stykke er dateret 30. October 1830. Det er Digte (1830), den tredje Bog, Andersen fik ud under sit eget Navn, og den er foræret til Agent Johann Friederich Zinn (1779­1838), en af Hovedstadens Handelsmatadorer og J. P. E. Hart­manns Svigerfar. Andersen bevarede den venskabelige Forbin­delse med Huset, var en flittig Gæst i Hjemmet i Toldbodgade i Fru Zinns Tid (hun dode 1857) 0g ^os Sønnen, Grosserer Ludvig Zinn (1808-1868). Den beskedne unge Poet har paa Bag­siden af det graabrune Omslag foruden Datoen skrevet følgende Linier: Hvis Himlen vil -en anden Gang, Saa skal De faae en bedre Sang. med inderlig Hengivenhed j fra / Forfatteren. Det yngste Dedikationseksemplar har Paaskriften Min kjcere trofaste Ven Jonas Collin j paa Festdagen den 8 April 1875 / H. C. Andersen. Det er en Fødselsdagsgave til hans gamle Vel­gørers Barnebarn og Navne, Zoologen Jonas Collin d. Y. (1840­1905), der denne Dag fyldte 35, og som fik Historien om en Moder H. TOPSØE-JENSEN i femten Sprog. Udgivne af Jean Pio og Vilh. Thomsen (1875), udkommet 6 Dage tidligere paa H. C. Andersens 70-Aars Dag. Mellem disse to Yderpunkter ser vi omtrent hele hans Digterliv passere Revu, naar vi aabner Bind efter Bind af Samlingens skønt konserverede Eksemplarer. Navn efter Navn paa Mod­tagerne er knyttet til hans Livs Historie. Først kommer VENNERNE FRA DE SVÆRE UNGDOMSAAR, og i Centrum staar naturligvis Familien Collin. Slægtens Overhoved, H. C. Andersens virksomste Beskytter, den gamle Gehejmekon­ferensraad Jonas Collin er ikke repræsenteret, men derimod hans Hustru, Fru Henriette Collin d. Æ., f. Hornemann (1772-1845) (Nr. 4 og 22). Hun har »med sønlig Taknemlighed« faaet Phanta­sier og Skizzer (1831) og 1840 Sørge-Cantate over Høisalig Kong Fredeiik den Sjette. En Hovedplads mellem Modtagerne af de Andersenske Boggaver indtager hendes næstældste Søn Etats­raad Edvard Collin (1808-1886) (Nr. 59, 81, 94, 112, 118, 119, 122). Han var ikke blot Digterens nærmeste Ven, hans ufor­trødne Hjælper og Raadgiver, men -som tidligere omtalt -stor Samler af Bøger og Manuskripter. Nævnt er det allerede, at fire af de udenlandske Andersen-Udgaver stammer fra hans velfor­synede Bibliotek. Af de resterende tre danske er den interessan­teste og anseligste Originaludgaven af Mit Livs Eventyr (1855). Bogen udkom 6. Juli 1855, medens Forfatteren var paa Rejse i Tyskland; Jonas Collins Svigersøn, Justitiarius i Kriminal-og Politiretten, daværende Etatsraad Adolph Drewsen besørgede Distributionen af Frieksemplarerne21). Dedikationen maa An­dersen saa have tilføjet efter sin Hjemkomst; den er skrevet paa et indsat Blad og lyder: »Den trofaste, prøvede Ven / E. Collin / fra hans kjærligt hengivende / taknemlige / H.C. Andersem. Dette Eksemplar har Edvard Collin benyttet, da han skrev sin Bog H. C. Andersen og det Collinske Huns (1882). Med Blyant har han foretaget forskellige Smaarettelser og Tilføjelser og har un­derstreget Passager, som han fik Brug for at fremhæve eller gen­drive i sin egen Fremstilling. •S!i Ej?1 Spanien« 1863 H. TOPSØE-JENSEN Edvard Collins Søn Jonas Collin d. Y. havde 1862-63 været med H. C. Andersen i Spanien, en Tur, der ikke var forløbet uden stormfulde Scener mellem Rejsefællerne. Digteren skil­drede den i sin fremragende Rejsebog 1 Spanien, der udkom 9. November 1863. Fig. 3 gengives det meget sjældne kompo­nerede Bind; paa Smudstitelbladet staar: »Til j Jonas Collin j fra hans Ven og Reisefælle i Spanien og Afnca, H. C. Ander­sem. Den Laage-Petersenske Samlings andet Dedikationseksem­plar af I Spanien (Nr. 79) skænkedes Arkitekturmaleren Jacob Kornerup, hvis livfulde Skildringer fra Spanien og praktiske Op­lysninger om dette Land i høj Grad havde stimuleret Andersens Rejselyst. Han skrev derfor paa Smudstitelbladet: »Hr.J. Kor­nerup som opmuntrede mig til denne / skjønne Reise, min Tak og Hilsem. Bogen har senere tilhørt Kornerups Søn, Forfatteren og Globetrotteren Ebbe Kornerup. Men tilbage til det Collinske Hus. Til Kredsen hørte ogsaa gamle Fru Collins Svigersøn, Præsten og Digteren C. J. Boye (Nr. 7) og hendes Brodersøn, Lægen, Professor Emil Horne­mann (Nr. 106), der tilsaa H. C. Andersen under hans sidste Sygdom. Blandt Husets Omgangsvenner var Lægen og Politi­keren C. E. Fenger; hans Hustru Ida, f. Plockross (1827-1882) fik Historier (1852) med følgende Tilskrift: »Den elskværdige, / fortræffelige Fru Ida Fenger j bringer jeg her 7 smaa Planter / fra min Digterstue / hjerteligst / H. C. Andersen«. En gammel Bekendt fra Admiral Wulffs Hjem var Frøken Frederikke Cold (1787-1860). Paa Forsatsbladet af Digte, gamle og nye (1847) staar: Naar ude jeg med Længsel hjemad tænker, Staaer De blandt dem som her mig Solskin skjænker. Deres Dem trofast hengivne / -jeg tør vel nok sige Ven -j H. C. Andersen. Til det ældste Kuld af Venner hørte ogsaa Fru Signe Læssøe (1781-1870) (Nr. 58) og Urfabrikant i Le Locle, Schweiz, Jules Jiirgensen (1808-1877) (Nr. 68). En stor Gruppe udgør, som ret og rimeligt er, Dedikations­eksemplarerne til DIGTERKOLLEGER, unge og gamle, smaa og store: C. J. Boye (Nr. 7), Chamisso (Nr. 3), Jul. Gerson (Nr. 28, 41? 45)5 F-L Hansen (Nr. 5), C. Hauch (Nr. 53), J. L. Heiberg (Nr. 8), Henrik Hertz (Nr. 13, 32, 47, 48, 49, 96), H. P. Holst (Nr. 97, 104), B. S. Ingemann (Nr. 9, 10, 17, 27, 33, 34, 46, 54, 56), Edmund Lobedanz (Nr. 43). Hertil kommer Digter­fruerne: Amalia Holst (Nr. 52, 71) og Julie Winther (Nr. 60). Det er naturligt, at Ingemann er saa rigt repræsenteret; ingen af de ældre Digtere forstod H. C. Andersen saa godt eller fulgte hans Udvikling med saa varmt Venskab som netop han. Her er Boggaver lige fra Vignetter til danske Digtere (1832) og Aarets tolv Maaneder (1833) og ned til Historier (1852),deriblandt Skue­spil som Lykkens Blomst (1845) og Hyldemoer (1851), Tre Digt­ninger (1838) med Lykkens Kalosker og endelig tre af de bedste Eventyrsamlinger. De fleste Dedikationer er dog ret stereotype; morsomst er nok den paa den berømte første Samling Nye Even­tyr (1844), der indeholder Engelen^ Nattergalen, Kjcerestefolkene og Den grimme Ælling. Ingemann har aabenbart været tavs alt for længe, for Andersen skriver paa Smudstitelbladet: »fire smaae Børn kommer ! fra deres Fader og beder / om han snart maa glæ­des I med Brev!« Eventyrene blev afsendt 10. November 1843 (Almanaken; som bekendt var Julelitteraturen i Reglen forsynet med Aarstal for det kommende Aar), og Ingemann svarede 19. November. Mere karakteristiske er Dedikationerne til Henrik Hertz. For­holdet mellem ham og Andersen havde oprindelig været slet; »Gjengangeren«s skaanselløse Anfald paa »Hellig-Andersen« saa­rede denne dybt. Men det rettede sig under deres Samvær 1833­34 i Rom og Neapel; Andersen gjorde sig megen Umage for at vinde Hertz, og denne viste ham en ikke ringe Venlighed. Resten af Livet kom de godt ud af det, selv om de saa paa hinanden med en Del Kritik, som de betroede deres Dagbøger. Andersen havde dog stor Respekt for Hertz' Kyndighed og sikre Smag. H. TOPSØE-JENSEN Den første Bog, han har foræret Hertz, er utvivlsomt vor Nr. 13, Agnete og Havmanden. Hertz havde hørt ham læse denne Digtning op for Danske i Rom 6. December 1833; som tunghor havde han sat sig tæt ved Oplæseren for at opfatte hans Ord, og Andersen havde været særdeles genert, »følte at jeg læste det slet, thi jeg tænkte alle Øieblikke, hvad mon han tænker«22). De drøftede Stykket 8. Januar 1834, men Hertz undskyldte sig med, »at han ved at høre læse ikke kunde samle ret Agnete«. Ved sin Hjemkomst til Kobenhavn fik han nu Bogen forærende med følgende Dedikation bag paa Omslaget: »77/ Digteren Henrik Hertz I som et venskabeligt »God Dag ! velkommen hjem! tak for sidst!« j fra Forfatteren / Kjøb: October 1834«. 16. Februar 1845 opførtes 1. G. paa Det kgl. Teater Eventyr­komedien Lykkens Blomst. Det havde kostet Andersen næsten et Aars Kamp at faa Stykket frem, og det lykkedes kun, fordi gi. Collin i sin Egenskab af Direktør for Teatret havde støttet ham kraftigt, thi J. L. Heibergs Censur var skaanselløst afvi­sende. Andersen havde i den Anledning været »meget afficeret«, og han appellerer nu,da Stykket kommer i Trykken, til Heibergs æstetiske Meningsfælle Henrik Hertz, idet han samtidig hen­tyder til den barske Vinter i 1845. Paa Bagsiden af Omslaget (Pig. 4) -Bogen udkom 22. Februar -skriver han: »Digteren H. Hertz / med sand Beundring og j Hengivenhed ! / Det vil glæde mig at vide om De finder at der dog er eet frisk Blad ved denne Blomst -tænk / paa, det er en stræng Vinter ! / venskabeligst / For­fatteren« . Ved Siden af de store Navne træffes ogsaa Smaapoeter som Studenterkammeraten F. J. Hansen (Nr. 5) eller Julius Gerson (Nr. 28, 41, 45) -han kopierede efter fattig Evne H. C. Ander­sen og var konstant misundelig paa ham. Hvor elskværdig vor Digter kunde vise sig overfor en ung Kollega, vidner Nr. 43 om, der har tilhørt Slesvigeren, den tysk-danske Forfatter Edmund Lobedanz. Han havde som ung studeret ved Kiels Universitet, og Andersen havde allerede 1844 været opmærksom paa ham i .byd w^£ r-*^ J>l ^tcj^ *j Aw y^j ^ jth^t — -U-Jt tyuL z h/l ^ ^2—^^ • 4. Dedikation til Henrik Hertz paa Bagsiden af Omslaget til »Lykkens Blomst« 1845. H. TOPSØE-JENSEN Anledning af et tysk Mindedigt over Thorvaldsen. Lobedanz havde haft en Beskytter og Ven i Grev Conrad Rantzau-Breiten­burg, som ogsaa tog sig af H. C. Andersen, og han var selv en varm Beundrer af Eventyrdigteren. I Foraaret1847 var han første Gang i Kobenhavn, hvor han senere fik sit Hjem, og hvor han døde 21. Oktober 1882; han havde ved Treaarskrigens Udbrud klart valgt Danmark. H. C. Andersens Almanak har 24. April 1847: »Besøg af Lobedanz«. Denne fortæller selv om Besøget i Nogle Erindringer om H. C. Andersen, trykt i Nutiden Nr. 70, 20. Januar 1878: »Mødet imellem os havde en saa hjertelig Karakter, som om vi havde kjendt hinanden i Aarevis. Han forærede mig strax et fomylig udkommet lille Hefte med fire Eventyr, deriblandt det nydelige om »lille Tuk« . . . Naturligvis opbevarer jeg stadig det lille Hefte som en nu dobbelt værdifuld og kjær Erindring om den Afdøde. Med den ham egne overstrømmende Velvilje og med hvad man maaske kunde kalde en Anerkjendelses-Berus­ning, som hører til de største Sjeldenheder i Norden, skrev han en Dedikation med mit og sit Navn, som jeg endnu den Dag idag ikke kan læse uden at rødme, og som jeg følgelig heller ikke kan meddele«. Det hele er dog ikke saa slemt, som man kunde tro. I et Eksemplar med brunt Omslag af Nye Eventyr. Andet Bind. Første Samling (1847), som var udkommet 6. April, staar der bag paa Omslaget: »Hertugdømmernes / elskværdige Digter / Edmund Lobedanz / med hjertelig Hengivenhed / fra / H.C. An­dersen I ved vort første Møde, / Kjøbenhavn 25. April 184'/«. Efter Digterne maa OVERSÆTTERNE nævnes. Her er Sprog­læreren Charles Beckwith-Lohmeyer, der gav Andersen Timer i Engelsk og oversatte flere af hans Skrifter (Nr. 109, 120); den til Paris udvandrede D. Soldi (Nr. 83); den berlinske Litterat Julius Reuscher (Nr. 18, 29,31,35) og især den unge holstenske Poet Heinrich Zeise fra Altona (Nr. 14, 30, 37, 40, 44). Ham satte Andersen særlig Pris paa, hvad der ogsaa mærkes paa de varmt følte Dedikationer. MALERNE er foruden J. Kornerup to udenlandske Venner: Nordmanden Siegwald Dahl fra Dresden (Nr. 110) og den be­rømte Tysker Kaulbach (Nr.117), hvis Illustration til Eventyret Engelen Andersen mødte overalt paa sine Rejser i Europa. Blandt KOMPONISTER OG MUSIKERE er Gade ogAsger Hammerich alle­rede omtalt, Lumbye vil blive det senere. Phantasier og Skizzer (1831) er med et Par smigrende Linier sendt til den smægtende Sangkomponist Rudoph Bay (Nr. 2): Med venligt Sind jeg mine Blomster bringer, Ved Deres Kunst kan Blomsten først faa Vinger. Ogsaa den flensborgske Pianistinde AmaliaRieffel (1820-1877) faar et dansk Vers -i en tysk Oversættelse af Eventyrene (Nr. 108). Til Mesteren C. E. F. Weyse sendes Sangene i Festen paa Kenilworth (1836), hans egen Opera, med underlig Hengivenhed fra Forfatterem (Nr. 16). Med H. C. Andersens store Teaterinteresse og hans person­lige Venskab med en Række af Scenens Børn i Erindring er det ikke mærkeligt, at ogsaa SKUESPILLERNE er fyldigt repræsente­rede lige fra de største Navne som Anna Nielsen (Nr. 19) og C. N. Rosenkilde (Nr. 20 og 36; sidstnævnte. Nye Eventyr. Tre­die Samling (1845), med Paaskrift: »For rigt begavede / Kunstner Rosenkilde / hvis Tilfredshed med disse / mine / NYE EVEN­TYR j vil glæde og styrke mig, / sender jeg her denne lille Bog / venskabeligst / Forfatterem og ned til en lille Dreng (Nr. 61), som havde ageretOle Lukøie paa Casino i Eventyrkomedien af samme Navn. Bag paa et indsat Dedikationsblad i et Eksemplar af Nye Even­tyr og Historier. Anden Række. Fjerde Samling (1866) med Paa­skrift til »Mm rigtbegavede Ven / Professor L. Hoedt / en venlig, hjertelig Hilsen / fra / H. C. Andersem har en senere Ejer, der forholder sig til Andersen omtrent som Jørgen Hattemager til Kong Salomon, ikke ganske passende forsøgt sig: »Mm rigtbega­vede Veninde / Emailleur Birgitte Erichsen / med venlig, hjertelig H. TOPSØE-JENSEN Hilsen / fra / Louis Levy«. Som et Minde om H. C. Ander­sens største Teatersejr Mulatten med Wilhelm Holst i Titel­rollen bærer et Eksemplar (Nr. 25) af dette romantiske Drama paa et særskilt Blad denne Dedikation: »Min inderlig kjære Ven I »Horatim Holst med broderlig Tak / og Hengivenhed / For­fatterem. H. C. Andersen havde i Foraaret 1864 (27. April) haft Pre­miere paa et lille Lystspil »Han er ikke født«,der opførtes 6 Gange indtil 23. Maj, altsaa Sæsonen ud. Hovedrollen spilledes af Mi­chael Wiehe; 30. Maj stod han for sidste Gang paa Det kgl. Teaters Scene, og allerede 31. Oktober døde han af Sukkersyge. Andersen var dybt grebet af dette smertelige Tab for dansk Kultur. Og med Wiehes Bortgang forsvandt Haabet om igen at se Lystspillet opført. Forgæves spejdede han efter en Afløser for den store Kunstner. En Dag syntes det at skulle lysne. Der staar i Dagbogen 28. April 1865: »Besøg af Scharff og den unge Han­sen, som Høedt venter vil blive en ny Michael Wiehe«. Scharff var Balletdanseren Harald Scharff, som Andersen i en Aarrække gjorde stor Stads af; Laage-Petersen-Samlingen ejer to Dedi­kationseksemplarer til ham (Nr. 90 og 99). Hansen hed Emanuel til Fornavn og var Elev ved Teatret. Godt en Uge senere, Lørdag 6. Maj, træffer vi ham igen i Dagbogen: »Idag besøgte mig den unge Hansen (Wiehes Efterfølger), jeg forærede ham: »Han er ikke født«. Han synes at ville slutte sig til mig«. Dedikationen vidner om Digterens hojtspændte Forventninger (Fig. 5): »Kjære Hr. Hansen! / Gid at jeg snart maa sige, at De /»er født« til at mildne os Tabet / af M. Wiehe. / Ingen vil glæde sig / mere end Deres hengivne / H.C. Andersen«. Intet Under, at den unge Mand var overvældet. Endnu som gammel mindedes han den Festdag, da han første Gang uden Ledsager besøgte Digteren i hans hyg­gelige Lejlighed23). Men Sæbeboblen brast paa Oehlenschlæ­gers Fødselsdag 14. November, da Hakon Jarl opfortes med Emanuel Hansen som Grib, en af Wiehes bedste Roller: »Ema­nuel Hansen, Høedts Opfindelse, deputerede, han var ikke noget. Oj.^] u-'/As c<< a f* SL. t<{ a.-f< S. C.t^r j£Tf'r'tø <*~~ <^~y/ &U. &C_ ^ /i-'*. i A '''• -> isi^/kÅ^V^ ^ KA^ ^ ^v^;r r'-wvA-sC if^-y"Ø-Ø*-0) ' ./>: Dedikationsvers til H. C. Lumbye paa Omslaget til »Ole Lukøie. Eventyr-Comedie« 1850. H. TOPSØE-JENSEN Hr. Bruun / og hans Huusfrue. »Den svenske Nattergal« floi ind i Stuen. Den vilde smage paa det hvide Brød; Der var saa hyggeligt ved Arne-Luen, Og fra Klaveret blode Toner lod. Det Mindebilled' staaer ei her i Bogen, Men skrevet i mit Hjertes Rosenblad, Og sees og huskes det endnu af Nogen Da er det Dem jeg bringer dette Qvad. H. C. Andersen. Kjobenhavn 2 December 1861. Sølvbryllupsgaven omtales slet ikke i H. C. Andersens Dag­bøger; han var ikke selv med til Gildet, men var samme Dag til Lægemiddag hos Edvard Collins Fætter Wilken Hornemann. Men med Besøget hos Bageren forholder det sig rigtigt. 17. Ok­tober 1845, under den af Andersen haablost tilbedte svenske Nattergals andet store Ophold i København, har hans Almanak dette Notat: »I Formiddags med Jenny i Musæet [det under Opførelse værende Thorvaldsens Museum];vort Besøg hos Kon­gens Bager«. Saa har den følgende Adressat staaet H. C. Andersen nær­mere. Det er Fru Amalia Holst, f. Holm (1815-1894), gift med Digteren H. P. Holst. Holst selv, der var et tomt Facademenne­ske, men ganske godmodig, brød Andersen sig vist ikke saa meget om, selv om han hørte til »Vennerne«. Men Fruen kunde han godt lide. Laage-Petersen ejede to Dedikationseksemplarer, der har tilhørt hende (Nr. 52 og 71); vi holder os til det sidste, der smukt viser vor Digters Deltagelse i andres Sorg og hans Trang til at bringe Trøst. 10. April 1859døde Ægteparrets eneste Søn,Telegrafist Adam Holst, kun 22 Aar gammel. Til Bisættelsen i Holmens Kirke 15. April skrev H. C. Andersen en af sine smukkeste og mest følte Mindesange28); den blev sunget af Det kgl. Teaters Per­sonale. Moderens Sorg har grebet ham dybt, og da Aarets Even­tyrhæfte forelaa 9. December 1859 -det var Nye Eventyr og ff \ ^ / r^W^ m^V *f^9 r^#*— — V**-* f $CJ ^yi^*-$-C*^y*f rfø^c^t^Ss énd , rSw^ !}\s££/^ ^LkM-*W^ *­ eå Hv ^k4~^Y y-xy/^i,< * ——" £\ Gt2y^^ ^ 3^-^^ Digt til Hofbagermester August Bruun og Frue, skrevet paa et Blad i »Mit Livs Eventyr« 2. Udg. 1859. H. TOPSØE-JENSEN Historier. Fjerde Samling (1860) -sendte han det i sort Shirtings­bind til »Den fortræffelige hjertefulde / Moder / Fru Holst« / med følgende lille Digt (Fig. 10): Ved den dybe Smerte I Sorgens Hjem, Sprang i mit Hjerte Trostens Rose frem, Den jeg Moderen sender. Dens Duft, den Rost hun kjender. Bogen indeholder den Trøst, han formaaede at give. I den staar Eventyret Barnet i Graven og En Historie fra Klitterne, der forkynder hans Forvisning om, at hvad der ikke kom til Udfol­delse i dette Jordeliv, skal udvikles og blomstre i Evigheden. Og saa har vi da til allersidst det mest personlige af Dedika­tionsdigtene. Digterens private Hjertesorg.Efteraaret 1830havde været en oprivende Tid: den voldsomme Forelskelse i Agent Voigts Datter Riborg fra Faaborg, som han havde lært at kende under Sommerrejsen, var ikke blevet besvaret; Riborg hverken kunde eller vilde svigte sin Forlovede, Poul Bøving. Den nye Digtsamling Phantasier og Skizzer, der først udsendtes 10. Ja­nuar 1831, røber til Overmaal hans Passion for de »to brune Øine« og hans Haabs Forlis. Under hele denne Krise havde Ri­borgs Broder, Andersens Studenterkammerat, den beskedne og venlige Christian Voigt, været hans Fortrolige og hans Trøster.29) Christian Voigt er den »Ven«, der apostroferes i Indledningen til Samlingens Slutningsdigt Livet en Drøm: Du kjender Grunden til min dybe Smerte, Du kjender hver en Tanke i mit Bryst -. Allerede ved Juletid maa Bogen have været færdig fra Tryk­keriet. Herpaa tyder Eksemplaret i Laage-Petersens Samling. Omslaget mangler, men et indsat Blad er smykket med en Dedi­kation, der virker som en fortvivlet Appel til Vennen, endnu mere direkte end den, som kan læses paa Prent i Phantasier og Skizzer (Fig. 11). r" cfxyi^ C^^l^-t&f'. £sv^..r A^r~•S^/ / .' _, jp„!U. .Z7,' :^L, iL^V. io. Digt til Fru Amalia Holst,skrevet i »Nye Eventyr og Historier. Fjerde Samling* 1860. GtTtSf7øc>i) O*. / jO , n J <-y s. S)."U. "K^y" ^cf b-u^^Øs-xS*­ / ^ s dy j^yé— --«X-Ij/** , o •V*^